Tip:
Highlight text to annotate it
X
Jeg kan være på nippet til at opdage
Destinys virkelige mission.
Du har haft kontrol
over skibet hele tiden!
Hvorfor sagde du det ikke?
Lucian-alliancen planlægger
et angreb på Jorden.
Jeg dræbte Riley.
Jeg kvalte ham med mine egne hænder.
Du er en god kommandør.
Der er ingen anden mission
end at få de mennesker hjem.
Det handler ikke om at komme hjem,
men at få os hen hvor vi skal.
Det er missionen.
Og det er Varro,
en Alliance gæst der er tilbage.
Jeg har ikke set dig i noget tid.
Dine nyrer svigter.
Kronisk nyresvigt.
Den eneste anden løsning
er en transplantation.
Han vil ikke afstøde den.
Godt, intet pres.
Der er måske en lille infektion derinde.
Jeg har det fint.
- Eli, hvad har du gjort?
- Farvel.
Jeg overførte mindet
hvor de var i karantæne.
De er afskåret
fra resten af skibet nu, og os.
Det var det jeg gjorde. For at redde dig.
- Wow. Rumhjorte.
- De er smukke.
De vil se endnu smukkere ud
stegt og serveret
sammen med Beckers kartoffelmos.
Det mener du ikke.
Hvordan ville du tilberede dem?
- Det ville jeg ikke. Jeg er vegetar.
- Nej.
De sidste ti måneder
har vi alle været vegetarer.
Jeg er ved at dø efter en bøf.
Jeg kunne spise en bøf.
Nej, I kan ikke dræbe de dyr,
og det har intet
at gøre med at være vegetar.
Vi ved intet om dem.
De kunne være intelligente.
Vi har set en spise sit eget bræk.
Hvor kloge kan de være?
Venner! Jeg kunne bruge lidt hjælp her.
Okay, hør her,
hvis de har én god grund til hvorfor jeg
ikke skulle spise dem, gør jeg det ikke,
men den må hellere være god,
for jeg er vældig sulten.
- Løjtnant?
- Vi gør det.
Ikke fedt.
- Skal jeg gøre det?
- Nej. Nej.
Jeg har den.
- Pokkers!
- Hvad skete der?
Noget må have skræmt dem.
Vi har masser af tid.
Skal vi gå efter dem?
Ja for søren.
- Hvad var det?
- Vent.
Skyd! Skyd den!
Skyd den!
Den løber mod lejren!
Da vi kom derhen var den væk.
Kom nogen til skade?
Ingen dødsfald, men mange skader,
og to forsvundne.
Reynolds og T.J.
- Tilladelse til at gå efter dem, hr.
- Tilladelse nægtet.
Det ser skidt ud, men der er stadig håb
for at T.J. og Reynolds kunne være i live.
Derfor skal vi finde dem
så hurtigt som muligt.
Jeg har brug for dig her, løjtnant.
Mens jeg er væk, har du kommandoen.
Er det et problem?
Nej, hr.
Hey! Hvad laver du?
Tjekker hvad der er derinde.
Hvad ligner det jeg laver?
Kom nu.
Jeg troede pointen med at opdage
uopdagede dele af skibet
var at opdage dem.
- Det gør vi.
- Gør vi? Ikke rigtigt.
Hvad kan jeg sige?
Rush vil have vi er forsigtige.
Hvem bekymrer sig om Rush?
Han er ikke vores chef.
Sig det til ham.
- Det gør jeg.
- Nej, du gør ej.
- Jeg er ikke bange for ham.
- Bange for hvem?
"Hvem." Jeg tror det er "hvem".
"Bange for hvem."
Det tror jeg ikke.
Hey, hvad har vi her?
Det er et af de sidste rum i den sektion.
Flere alteraner containere, vil jeg tro.
Jeg vil også have de bliver reddet,
men der er en mulighed for
at de allerede er døde.
Vi afsøgte området.
Hvis de var døde,
hvorfor fandt vi så ikke ligene?
Måske trak væsenet dem væk,
et sted de ikke ville blive forstyrret.
Ingen af dem svarer på
radiokommunikation.
Måske er de bevidstløse,
eller deres radioer er væk
eller beskadigede.
Vi kan håbe på det bedste
så længe vi er forberedt på det værste.
Du har ret.
Mød os ved porten?
Har du noget imod at fortælle mig
hvad der skete på planeten?
Du kunne have skudt, du gjorde det ikke.
Hvorfor?
Jeg ved det ikke.
Hvis det er et øjebliks ubeslutsomhed
så kan du glemme det,
men hvis der er et problem,
skal du finde ud af hvad det er,
og ordne det. Hurtigt.
Ja, hr.
- Stasis pods?
- Ja.
Helt sikkert designet til
lange intergalaktiske rejser.
Vi har mange rum
magen til det her, begge veje.
Det er fascinerende.
Det er underdrevet. Det er kæmpestort.
Enig.
Okay, lad os forlade det for nu. Kom.
Hvad? Det kan du ikke mene.
Givet de nylige hændelser,
er det måske klogt
at tjekke skibets data
på den afdeling før vi går videre.
Sergent, vent.
Jeg tror vi har mistet dens spor.
- Vi bør gå tilbage.
- Vi skal fremad.
Ikke hvis vi går den forkerte vej.
Den vej vi kom fra er den forkerte.
Hvis vi går fremad finder vi sporet igen.
Stol på mig.
Tjek området ud,
se om I kan finde spor.
Sergent. Hvad er der?
Det er et kapløb med tiden, hr.
Derfor har vi ikke råd til at lave fejl.
Jeg ved det her er hårdt for dig,
men hvad der er sket, er sket.
Lader du skylden diktere dine handlinger,
spørger du om ballade.
Måske havde du brug for mere tid
til at komme dig efter operationen.
Jeg har det fint, hr.
Så opfør dig ordentligt.
James, Marsden...
Opdateringer fra planeten?
De har mistet sporet,
så de kommer tilbage.
Jeg vil gerne hjælpe med redningsaktionen.
Det sætter jeg pris på,
men oberst Young og hans hold
er i stand til at klare det.
Med al respekt, det er de ikke.
De har træningen,
men de mangler erfaringen.
Mig og mit folk
har jaget det meste af vores liv.
Vi kan spore dyret for jer.
Bedre og hurtigere end nogen
du har nede på jorden lige nu.
Når det her er ***, vil du være sikker på
at du gjorde
alt hvad du kunne for at redde dem.
Ikke?
Det gik så stærkt.
Det ene øjeblik hjalp jeg med
at katalogisere planteprøver,
det næste var jeg på
jorden, og alle skreg.
Hej. Jeg har lige hørt det.
Kommer du for at holde øje?
Ja.
Jeg kom for at holde øje med jer begge to.
- Hvordan har du det?
- Jeg er i konstant smerte.
Jeg tror ankelen er brækket.
Hver gang jeg bevæger mig...
Hold ud. Hvad med dig?
Ifølge en scanning, et brækket ribben.
Bare det var mig.
Hvordan behandler man et brækket ribben?
Det kan man ikke.
Fra personlig erfaring, snowboard uheld,
skal du bare slappe af.
Det heler selv i løbet af en måned.
En måned?
Er der noget du har brug for?
Noget jeg kan gøre?
Kan du tage min sok af?
- Mener du det?
- Min fod hæver!
Jeg gør det.
- Tak fordi du kom forbi.
- Det var så lidt.
Rush satte mig op på broen
for at køre diagnostisk.
Jeg sætter pris på det.
Jeg ville bare være sikker på du var okay.
Løjtnant?
Løjtnant!
Gudskelov.
- Hvor er vi?
- Jeg ved det ikke.
Hvordan kom vi herhen?
Den ting som angreb lejren tog os herhen.
Vi må have mistet
vores sidevåben i bevægelsen.
Også din radio.
Jeg har min, men den er ødelagt.
Vi skal ud herfra.
Jeg kan ikke støtte på mit ben.
Jeg tror det er brækket.
Måske er det bare et brud. Hold ud.
Hvis den ting ville dræbe os
ville vi være døde.
Det er en god ting, ikke?
Det vil have os i live.
Det redder os.
Redder os? Fra hvad?
Ikke fra noget.
Gemmer os til senere.
- Jeg kan ikke lide det.
- Du behøver ikke kunne lide det,
bare lad som om,
indtil vi får vores folk tilbage.
Her kommer de.
Det var på tide.
Vi ville bare tjekke lejren ud.
- Vi sætter pris på din hjælp.
- Ingen årsag.
Vi er sammen om det her, ikke?
At der ikke er noget blod i lejren
er et godt tegn.
Det lader til væsenet
ville have dem i live.
Hvorfor?
Den kan nok lide friskt kød.
Det betyder vi skal rykke hurtigt.
Jo hurtigere vi finder dem, jo bedre,
for redningsaktionen har potentiale til
hurtigt at blive en helbredelsesmission.
- Det bliver snart mørkt.
- Her!
Delvist spor der og der,
det går i den retning.
Endelig opdager vi en ny sektion,
gør den største opdagelse på skibet
siden broen,
og nu skal vi ignorere det
fordi Rush siger det?
Han vil være forsigtig.
Siden hvornår er Rush forsigtig?
Det er hvad det gør ved dig at have din
bevidsthed fanget i en forstillelse.
- Glem det.
- Hvor skal du hen?
Tjekke stasis podsene ud.
Du siger ikke noget, okay?
Vent på mig.
- Vent. Hvor skal du hen?
- Rolig, korporal.
- Hvordan ser det ud?
- Ikke godt.
Den ting er stadig dernede.
Den vogter sin hule,
og du kan ikke løbe fra den.
Hør, løjtnant,
du ville have bedre chancer
uden mig, men jeg har brug for...
Hør her! Jeg efterlader dig ikke,
og når det er tid, får
jeg brug for din hjælp.
Du skal slappe af.
Du skal tage dig sammen, okay?
- Kan du det?
- Ja. Ja.
Okay.
Jeg er på vej til kantinen.
Skal du have noget med?
Nej, det er fint, tak.
Hvordan går søgningen?
Jeg ved det ikke. Har ikke hørt noget
siden Varro og hans hold gik ned.
- Lad os håbe det gør en forskel.
- Ja.
Det er de her tidspunkter,
som får dig til at værdsætte hvad du har,
- hvem du har.
- Ja, helt sikkert.
Det er ligesom..
At have Matt, har gjort en stor forskel,
at vide at han er der
for mig, uanset hvad.
Jeg er heldig at have den person.
Ved Lisa det?
Ved hvad?
Hvordan du har det med hende?
Jeg ved det ikke er min sag,
men jeg så hvordan i to var sammen og...
Vi var? Nej nej. Lisa...
Lisa og jeg, vi er bare...
Det er kun... Professionelt.
Platonisk. Professionelt platonisk.
Vi er ikke...
- Undskyld. Jeg har misforstået...
- Nej nej, det er en simpel fejl.
Nej, det sker nogle gange.
Skal du i kantinen?
- Ja.
- Ja.
- Det er der jeg skal hen.
- Okay. Tak.
Jeg siger bare, nylige hændelser har
fået mig til at sætte ting i perspektiv.
Hvem gjorde ham til de facto leder?
Det gjorde han.
Han var ledende forsker på lcarus.
Det var mig der løste mysteriet
om den niende chevron.
Tak for det.
Hvad siger du?
Vil du være ledende forsker?
Nej. Jeg tror det er tid til
at vi alle har mere at sige
i de beslutninger der bliver taget.
Jeg er træt af
at han beslutter hvad der er bedst.
- Wow, wow, wow!
- Wow, vent!
- Hey!
- Wow.
Tak. Godt. Hvad gjorde du?
- Jeg gjorde intet. Hvad gik...
- Du trykkede ved en fejl på noget!
- Tryk på "åben" knappen.
- Fordi der er en..
Wow, wow!
Jeg kan ikke.. Det kan..
- Hey! Eli!
- Okay, vent.
- Pokkers! Jeg har den!
- Eli, hvad..
Måske... Kan vi...
- Jager i meget på Jorden?
- Kun hvis fiskning tæller.
Da vi voksede op, min bror og jeg,
lærte vi fra min far,
at jage, dræbe,
men det vigtigste han lærte os,
var respekt for naturen.
Der er ikke noget prægtigt ved den her.
Det er et monster.
Men i modsætning til os,
ved dyr ikke noget om had.
De kender kun frygt og sult.
Jeg har noget her. Sporene,
de stopper bare.
Der har været en masse bevægelse her.
Ned, ned!
Stop!
Kom væk! Vi har den!
Det her er vores chance!
Det har vi ikke!
Den vil vælge dig ud,
adskille dig fra gruppen,
og dræbe dig!
Hvad tror du der skete der?
Den førte os til stedet, ventede.
Den er klog!
Al den tid vi har jaget den,
har den jaget os.
- Er du klar?
- Gør det!
- Fik den.
- Ja.
Hvad?
Hvorfor trykkede du ikke af?
Det er umuligt at forudsige
hvordan man vil reagere under pres.
Panikken sætter ind. Folk stivner.
Det sker.
Men ikke for dig.
Noget har berørt dig. Hvad?
Jeg tror jeg døde.
Efter nyreoperationen, under bedringen,
vågnede jeg på et tidspunkt op
til ingenting.
Jeg kunne ikke høre, se, bevæge mig.
Jeg var fanget i et mørke,
jeg aldrig har kendt til før.
Du var bange.
Det er en normal reaktion.
Jeg har gjort nogen skøre ting i mit liv.
Sat mit liv på spil,
uden at tænke over det.
Uden frygt.
Men nu,
er det eneste jeg kender, det mørke
og at jeg aldrig vil tilbage.
T.J. havde givet dig noget stærkt
beroligende medicin til operationen.
De lukkede dig ned.
Din hjerne var nok det første der vågnede,
og det tog lidt tid
før resten af kroppen fulgte med.
Tror du, at det var det?
Jeg kan ikke sige,
at jeg ved præcis hvad død er,
men jeg ved i mit hjerte,
at det ikke er det.
Det skulle slå til
indtil du kommer tilbage til skibet.
Jeg skal ikke tilbage.
Jeg opgiver ikke mine folk.
Der er ikke nogen der giver op.
Du skal bare tænke det igennem.
Der skal ikke meget til
før de sting åbner sig.
Hvis du begynder at bløde, hvad så?
Undskyld, men i din tilstand,
er du en belastning for os.
I bedste tilfælde, forsinker du os.
I værste, dør du.
Jeg får hende tilbage.
Det lover jeg.
Vi skal af sted.
Vi kan komme tilbage,
begrave ligene senere.
Hør her,
få hende sikkert tilbage.
Okay, kom.
Hej Eli. Kom ind.
- Ja?
- Godmorgen.
Er Hr. Brody med dig?
Ja.
I to burde være
i kontrol- og kontaktrummet
og køre diagnostisk. Hvor er I?
Vi tager bare noget at spise.
Skynd jer.
Det er ikke glamourøst arbejde,
men det skal gøres.
Vi skynder os, er på vej.
Her?
Det er godt.
Godt til hvad? Hvorfor stopper vi?
Vi har allerede fastslået
at væsenet er klogt.
Det ser os som en trussel,
så den følger efter os,
og før eller senere,
vil den forsøge at angribe igen,
men denne gang, vil vi være klar.
Her.
Hvad med tiden?
Vi har seks timer til
Destiny tager af sted.
De ville ikke efterlade os.
Nej, ikke medmindre de tror vi er døde.
Derfor må jeg få radioen til at virke.
Kiggede du på mig mens jeg sov?
Nej nej.
Nej, jeg tjekkede bare om du var...
Om du var vågen,
hvilket du ikke virkede til at være,
men nu... Nu er du.
- Jeg tog noget mad med til dig.
- Det var pænt af dig.
Dr. Park, hvordan har du det?
Jeg har det fint. Tak.
Hvad med beregningerne?
Nå ja, jeg er færdig med dem.
Jeg kan ikke tro det. Du får hende
til at arbejde? Hun er skadet.
Ja hendes ribben, ikke hjernen.
Dale, jeg bad ham om
at give mig noget at lave.
Jeg bliver skør af bare at sidde her.
Godt. Vi ses på broen.
Jeg skal lige være færdig med besøget..
Bare tag din tid.
- Er der noget?
- Ingenting.
Ikke endnu.
Jeg har en fornemmelse
af at det her er en fejl.
Mens vi sidder her,
laver den så meget afstand
mellem os som muligt.
Nej væsenet ved at vi jager den,
så den må beskytte sin hule.
Den skal være sikker på vi aldrig når den.
Ja.
Det giver mening.
Men hvis du tager fejl,
skal du ikke regne med
at nå tilbage til skibet.
Tror du ikke jeg vil redde dem?
Jo.
Det vil du nok.
Du ligner en der vil sige mere.
Hvad end du tænker med dig og T.J.,
kan du glemme det, okay?
Fordi det kommer ikke til at ske.
Hvorfor lader vi ikke hende om det?
Varro.
- Kom bare, Tasia.
- Det er på vej, det kommer din vej.
Så er det nu.
Kom nu.
Kom nu.
Jeg er lige her.
Jeg er lige her!
- Fik du det?
- Ja.
Okay. Vi skal af sted.
Om få timer begynder det at blive mørkt.
Der er flere derude.
Det er blevet for let at følge deres spor.
Det er næsten som om
de vil have os til at følge efter dem.
De lokker os ind,
så de kan gøre det af med os.
Den ting som angreb os i lejren
er større end dem vi leder efter nu.
De her spor er mindre. Det er ungerne.
Vi kommer tæt på hulen.
At der er mere end en af de her
indskrænker vores chancer
for at finde vores folk i live.
Siger du at du ombestemmer dig?
Jeg kan ikke gøre det selv.
Nej, det kan du ikke.
Jeg tror ikke på vi kan gøre det sammen
men jeg vil blive ved til det sidste.
Desuden er vi så tæt på hulen,
der er ingen vej tilbage.
Den ting er for stor, for stærk.
Jeg kan ikke udholde tanken
om at blive spist levende.
Når den tid kommer, hvis jeg ikke
har modet til at gøre det selv..
Hvad siger du, korporal?
Jeg ikke vil dø på den måde!
Jeg vil hellere at du slår mig ihjel!
Hey, hør på mig.
Du har to muligheder.
Du kan tage dig sammen
og gå tilbage til Destiny
med løftet pande,
eller du kan tvinge mig til
at redde dig og leve med skam.
- Er det forstået?
- Ja, frue.
Det er.. Det er løjtnant Johansen.
Skifter.
Er der nogen?
Du minder mig om en
jeg plejede at køre operationer med.
Den første i en ildkamp,
den sidste til at forlade fjendens område.
Han var frygtløs.
Han endte med at melde sig
til hvad man kalder en selvmordsmission.
Han var ikke bange.
Det burde han have været.
Han tog fejl.
I de situationer, når
alle odds er mod dig,
og du ser døden i ansigtet,
er det frygten, som holder dig
og folk omkring dig, i live.
Det er løjtnant Johansen.
- Det er Greer. Skifter.
- Sergent?
Løjtnant, hvad er din situation?
Korporal Reynolds og jeg er i en hule
på en bakkeside ud til en kløft.
Nord for lejren.
Det væsen der angreb os, tog os herhen,
det beskytter sit territorium,
så nærm jer meget forsigtigt.
Korporalen er såret og kan ikke flygte.
Hold ud, løjtnant. Vi kommer efter jer.
Modtaget.
Undskyld. Jeg glemte tiden.
Jeg er ikke overrasket.
I to nyder hinandens selskab.
Jeg ved ikke om du mente noget med det
men du skal vide,
at der ikke sker noget mellem Park og jeg.
Selvfølgelig ikke.
Hvad mener du "selvfølgelig ikke"?
Du lyder som om det aldrig kunne ske.
Det kunne det ikke.
Okay, jeg forstår. Fordi hun er
så tiltrækkende og jeg ikke er?
Nej nej.
Du virker bare ikke
som den romantiske type.
Virkelig? Okay. Hvilken type er jeg så?
Den gode ven type, selvfølgelig.
Den fortrolige.
Den fyr som altid er der med..
En skulder at græde ved.
Og sådan er livet bare, desværre.
Vi har alle vores forudbestemte roller,
men, det positive er,
et liv uden romantiske forviklinger,
det gavner stræben efter videnskaben.
Seriøst, Eli, jeg har ikke tid til det her.
De har brug for mig i sygeafdelingen.
Oberst Young og løjtnant James er tilbage.
De er sårede.
Hvad har du gjort?
Jeg gjorde ikke noget. Det var ham selv.
- Han var derinde og trykkede på knapper..
- Er han okay?
Ja ifølge monitorsystemet
har han det fint.
Bare frosset.
- Har du sagt det til Rush?
- Nej nej.
Og det gør vi ikke. Ikke endnu.
Jeg vil gerne løse et problem
uden hans hjælp for en gang skyld.
Eli, du må få ham ud herfra.
Jeg ved det, det er derfor du er her.
Du har stadig noget rumvæsenviden, ikke?
- Eli..
- Bare gør mig en tjeneste.
Se her.
Se om der er noget du bider mærke i.
Det må være det.
Jeg går først, undersøger området.
Hvis der er fri bane, kalder jeg tilbage.
Det tror jeg ikke.
Hvis du vil sige noget, så sig det.
Jeg tror ikke du er klar til det her.
- Kalder du mig en kujon?
- Nej du er ikke en kujon,
men du tvivler, og det er et problem.
Vi har ikke tid til at du
skal finde ud af de problemer du går med.
- Jeg går.
- Nej, jeg går.
Men du skal lave
en lille afledningsmanøvre for mig.
Vi skal nok klare den. De er der næsten.
- Er du klar korporal?
- Ja, frue.
Sigt efter øjnene.
Løjtnant!
- Skyd ikke!
- Hvad?
Jeg tror ikke den vil skade os.
- Jeg har skuddet, frue.
- Nej, bålet.
Den genkender intelligens.
Den forsøgte stadig at dræbe os.
Fordi du var en trussel
mod den og dens familie.
Den genkender en trussel og jagter den.
Det var det jeg håbede på
ville købe os lidt tid
så jeg foreslår at du flytter dig.
Langsomt.
Kom.
Den er intelligent.
Klog nok til at vide at jeg kan såre den,
måske endda dræbe den,
og klog til at vide at jeg vælger,
at lade være.
Kom.
Nej.
- Så?
- Ved det ikke, jeg ser ikke..
...gør det?
Hvad pokker?
Det var så det.
Hvad er hvad?
Jeg har lige gennemført en grundig
diagnostik på en af stasis podsene.
Meget informativt.
Hvor mange af dem fik du?
Næste ingen, men jeg mistede dem
og vende tilbage.
Jeg tror jeg kunne sove i en uge.
Wow, wow, wow.
Tillykke, jeg hører du er en fri mand.
Der var vist en der lagde et godt ord
ind for mig hos oberst Young.
Jeg ville gerne tage den på mig,
men jeg har ikke haft tid.
- Det ved jeg. Det var sergent Greer.
- Greer?
Jeg ville gerne takke ham,
men jeg tror han vil påstå,
at han ikke ved hvad jeg taler om.
Ja sikkert.
Jeg ville bare komme forbi og
sige at jeg er ked af det med dine folk,
og selvom det føles som om du er alene,
så er du ikke.
Det ved jeg.
Kom ind.
Du sagde du ville låne
din ekspertise til aftenens middag.
Becker er klar.
Er du okay?
Jeg har det fint.
Godt.
Det afslutter den runde af diagnostik.
Nu kan vi går videre til den sjove del.
- Sjove del?
- Ja,
det er tid til at se på stasiskamrene nu.
Wow, ikke så hurtigt.
Lad os gennemgå data på den sektion
før vi går derind og trykker på knapper.
Ja selvfølgelig, du har ret.
Gå forsigtigt fremad.
Hvad ellers?
- Gud, det er et godt spørgsmål.
- Ja.
Beckers grillfest
Danish