Tip:
Highlight text to annotate it
X
Men selv om vi ikke kan gætte om tiden som kommer,
har vi i det mindste retten til at drømme om hvordan vi kunne tænke os den skulle se ud.
Forenede Nationer spyttede lange lister ud med menneskerettigheder for alle.
Men alligevel ejer det store flertal af menneskeheden i øjeblikket ikke anden ret end retten til at se, lytte og tie stille.
Men hvad sker der hvis vi begynder at udøve den aldrig proklamerede ret til at drømme?
Hvad hvis vi et øjeblik fantaserer?
Må vi bevæge blikket ud over elendigheden
for at spå om en anden mulig verden:
Luften vil være fri for gift, også den gift der kommer fra menneskelig angst og lidelse;
Menneskene vil hverken være styret af bilerne eller programmeret af computerne;
de vil ikke blive købt af supermarkederne, og ikke set på af fjernsynet;
Fjernsynet som i øvrigt ikke længere vil være det vigtigste familiemedlem;
I vores drømte fremtid vil menneskene arbejde for at leve, i stedet for at leve for at arbejde;
I straffeloven vil forbrydelsen dumhed blive indskrevet,
den dumhed som begås af alle dem der kun lever for at få eller tjene mere,
i stedet for at leve blot for at leve.
Som fuglene synger uden at vide hvad de synger,
og ungerne leger for legens egen skyld;
Ingen steder vil man fængsle de unge drenge som nægter militærtjeneste,
tværtimod vil man indespærre de krigsglade; (not good translation)
Økonomerne vil ikke forveksle øget levestandard med øget forbrug,
så ingen vil længere forveksle mængder af ting med høj livskvalitet;
Kokkene vil ikke tro at hummerne bryder sig om at blive kogt levende;
Historikerne vil ikke tro at folk i forskellige lande er vilde med at blive invaderet,
Verden vil ikke længere bekrige de fattige, men bekrige fattigdommen.
??? og militære industrien vil ikke have andet valg end at erklære konkurs; ????
Mad vil ikke længere være en vare og kommunikation ikke en forrretning,
for mad og kommunikation er menneskerettigheder;
Ingen vil sulte, fordi ingen vil dø af fordøjelsesbesvær;
Gadebørnene vil ikke blive behandlet som affald, for der vil slet ingen gadebørn være;
De rige børn vil ikke blive behandlet som penge, for der vil slet ikke findes rige børn;
Uddannnelsen vil ikke være et privilegium forbeholdt dem der kan betale;
Politiet vil ikke være en forbandelse for alle, der ikke har bestikkelse til at købe dem;
Retfærdigheden og friheden, de to siamesiske tvillinger som har været dømt til at leve adskilt, vil igen forenes,
vil igen forenes, helt tæt, ryg mod ryg.
I Argentina vil kvinderne på Plaza de Mayo vil være et eksempel på mental sundhed,
fordi de nægtede at glemme i tiden på obligatoriske hukommelsestab;
Det perfekte... det perfekte vil fortsat være gudernes kedelige privilegium.
Men i denne verden, i denne klodsede og forbandede verden,
vil hver nat leves som var det den sidste,
og hver dag vil blive levet som var det den første.