Tip:
Highlight text to annotate it
X
Bosdijk: Goddag, mit navn er Joost Bosdijk,
og jeg spiller ***
i London Symphony Orchestra.
Jeg vil hjælpe dig med nogle tip
og forslag til uddragene,
som du kan spille til din audition til YouTubes symfoniorkester.
Det første værk, jeg vil tale om,
er Mozarts Figaros bryllup.
Det er et meget vigtigt stykke på repertoiret
for enhver fagottist.
Du vil altid blive bedt om at spille dette
til enhver audition
sammen med Mozarts Fagotkoncert.
Mozart-ouverture er en vanskelig sag.
På den moderne *** er den meget sværere,
end den er på det instrument, den egentlig er skrevet til,
nemlig den klassiske ***.
Det svære er, at du virkelig skal falde sammen
med alle strygerne.
Det er en noget mystisk begyndelse.
Og så kommer der straks en række meget hurtige toner,
og det starter på en noget besværlig tone.
Jeg vil foreslå,
at du først øver
uden at gøre for meget ud af dynamikken,
så du bliver fortrolig med teknikken.
Øv også i mindre dele.
Hvis du for eksempel starter
med bare de to første toner...
[gentager første toner]
[bygger videre på de to første toner]
Du går altså gradvist videre,
indtil du føler, at du er blevet fortrolig med teknikken.
Øv det også meget langsomt.
Og en sidste ting:
Det er en virkelig god ide at øve det i forskellige rytmer.
For eksempel...
[let rytme]
Eller...
[tung rytme]
Til netop dette stykke af Mozart
vil jeg foreslå, at du slår låsen
på din pianoknap ned,
så du ikke behøver at flytte for meget rundt med tommelfingeren.
Så kan du stille og roligt flytte den op og ned
i stedet for at fare op og ned på fagotten.
Hvis du føler dig mere og mere tilpas med at spille det,
og du øver med en metronom,
kan du begynde også at tænke på fraseringen,
så du ikke spiller for meget sådan... [nynner tung rytme]
Men i stedet... [nynner let rytme]
Så der altid er en retning i musikken.
Og det vil faktisk hjælpe dig med at
finde en nemmere måde at spille på.
Jeg vil nu forsøge at spille uddraget i sin fulde udstrækning.
Det er bare de første takter – åbningstakterne
af ouverturen.
[hurtig rytme]
Du skal hele tiden have den musik, som du skal spille, i tankerne,
før du begynder at spille.
Musikken kommer ikke ud af den blå luft.
Den er allerede i gang, før du begynder at spille.
Det hjælper dig virkelig meget at fange den rette atmosfære,
og dermed får du nemmere ved at spille stykket.
I Mozart-ouverturen
er vi nu nået til Scheherezaden.
Scheherezaden er en fascinerende historie
om en kvinde, som skal fastholde interessen hos sin elsker
i meget lang tid,
fordi han vil slå hende ihjel, hvis hun begynder at kede ham.
Soloen
i anden sats af Scheherezaden
lige efter en af violinkadencerne,
kan du tænke på som et tema, der virkelig fanger
lytterens opmærksomhed.
Og soloen er beskrevet som
dolce espressivo capriccioso quasi recitando,
hvilket er noget af en mundfuld.
Og du skal sørge for at udtrykke alt dette.
Så det skal være – det skal have en blid fornemmelse.
Men det skal også være rimelig excentrisk på samme tid,
hvilket er to ting, der er svære at kombinere.
Og det er recitando, så du skal fortælle historien
med denne solo.
Du skal virkelig sætte dig ned
og se nærmere på alle de forskellige ting,
der er skrevet i dette stykke
såsom betoninger, punkteringer og legatobuer
og sørge for, at alle disse kommer til deres ret.
Det kræver meget opmærksomhed at integrere alt dette
i én musikalsk ide.
Jeg vil spille stykket, sådan som jeg tolker det.
Det er jo nærmest som en kadence
inden i stykket.
Så det er også fint, hvis du selv har nogle forslag
eller noget, du vil gøre med stykket.
Det behøver ikke at lyde på samme måde.
[spiller let]
[spiller energisk]
[spiller let]
Det er altså min fortolkning.
Jeg glæder mig til at høre,
hvordan din version er.
Der er et andet uddrag,
som er et fantastisk uddrag for ***.
Det er af gode gamle Tchaikovsky, som har skrevet
de mest pragtfulde melodier.
Og vi er meget heldige i symfonierne
som fagottister, fordi vi får lov at spille
de virkelig, virkelig smukke melodier.
Anden sats i Fjerde symfoni
begynder med obosoloen.
Og det er mere eller mindre det samme, som det du ser her –
det uddrag, vi beder dig om at spille.
Oboen spiller en lidt længere frase.
Og jeg ser fagotsoloen
som en slags minde om denne obosolo.
Der står pianissimo cantabile.
Og det bør være meget enkelt –
det skal spille enkelt op til espressivoet,
hvor du kan give den lidt mere
og så vende tilbage til langsomt at lade
stykket blive gradvist
roligere og roligere, indtil det slutter.
Det, der er meget vigtigt ved denne solo, er,
at du spiller meget, meget god legato,
så alle tonerne hænger sammen meget, meget smukt.
Det er ret svært i den toneart, det er skrevet i,
så ligesom hos Mozart og de fleste andre stykker, du spiller,
skal du spille blot små stykker,
så du når til et punkt, hvor du spiller perfekt legato.
Så perfekt som du kan gøre det, naturligvis.
Men det er altid en god ide at starte med at lave legato
blot mellem to toner, indtil du er tilfreds.
Altså...
[spiller langsomt og egalt]
En måde at hjælpe legatoet på vej er at flytte fingrene
meget nænsomt.
Så lad være med at sætte dem som små hammere,
hvilket kan hjælpe dig til at få en meget hurtig teknik.
I disse lange legatofraser
skal du sætte fingrene så forsigtigt som muligt.
Så du nærmere stryger, end du trykker.
Jeg vil nu spille uddraget for dig.
[spiller egalt]
Det er sådan, jeg opfatter dette værk.
Og nogle gange spiller jeg det mere espressivo.
Jeg kan godt lide roligheden og enkeltheden
i denne solo.
Men hver sin smag.
Hvis du har en meget anden opfattelse af det
eller en anden fortolkning,
er du meget velkommen til at spille det
på den måde, du foretrækker det.
En ting, der gælder for auditions, er,
at det er meget, meget tydeligt for ethvert dommerpanel,
der lytter til din audition,
om du kender musikkens kontekst eller ej.
For selvom det er soloer,
er der altid musik i baggrunden, under,
rundt om og oven på soloen.
Og det er meget åbenlyst,
når en kandidat spiller sit stykke,
hvorvidt han er klar over hele denne kontekst.
Så jeg vil opfordre dig til virkelig at lytte meget til konteksten
i musikken, som du skal optage.
Meget gerne til livekoncerter.
Men naturligvis findes der mange optagelser
på alle mulige slags medier.
På cd'er, internettet.
Og det er en rigtig god ide at lytte virkelig, virkelig
godt efter og også danne din egen mening
ud fra forskellige fortolkninger, som du lytter til.
Jeg ønsker dig alt det bedste med dit bidrag.
Og forhåbentlig ses vi på et tidspunkt.