Tip:
Highlight text to annotate it
X
- Kom ind.
- General.
Jeg vil gerne tale med dig om den
mission, vi skal af sted på.
Det virker lidt latterligt, gør det ikke?
Har du mødt general Ryan?
Goddag, oberst.
Dén general Ryan. Stabschefen?
Netop.
Skulle der ikke have været
et notat eller noget?
Du var udenjords.
Ja.
Hvad bringer så dig
til vores lille hemmelige base?
Den latterlige mission, du lige omtalte.
- Selvfølgelig.
- Jeg foreslår, at M4C-862 skal blive
en permanent forskningsstation.
Jeg vil have, at I foretager en vurdering.
- Dén general Ryan?
- Jeg har læst en del om dig, oberst.
I general Hammonds rapporter.
- Har du det?
- Indtil videre er vi glade for dit arbejde.
Tak, sir. Jeg kan også lide dit.
Dit luftvåben. Luftvåbenet.
Jeg elsker luftvåbenet.
Ellers noget, oberst?
Nej. Tja, jeg ville egentlig gerne vide,
hvordan Daniel og Carter slap ud af denne
meget vigtige mission.
Dr Jackson er udenjords med SG-1 1.
Major Carter forelæser i teoretisk
astrofysik på akademiet.
Hvis du ville tage hendes plads...
Nej.
- Så kan du træde af.
- Tak, sir.
Jer begge.
Holder han dig beskæftiget, George?
Som resultat af disse
modulære funktioner,
udtrykkes de uønskede variabler
altid som produkter af N minus ti.
Hvis vi derfor antager eksistensen
af ti dimensioner i rum og tid,
bortfalder variablerne, og beregningerne
begynder at hænge sammen.
Undskyld, frue. Sagde du ti dimensioner?
Ja, det gjorde jeg.
Se, jeg forstår, at disse begreber
er en anelse bizarre,
og at mange af jer hellere
ville være et andet sted:
pjække, træne flyvning...
Tro mig, jeg ved det godt.
Jeg sad i de stole og hørte
de samme kedelige forelæsninger.
Tag det ikke ilde op, professor.
Men den aerodynamik, som en dag vil
gøre jer i stand til at flyve en F-22,
begyndte som skriblerier
på en tavle som denne.
Disse beregninger er nøglen
til at åbne hele universet.
Ormehuller og hyperrum
forekommer måske som science fiction,
men stol på mig: fremtiden er meget
nærmere end I måske tror.
Det var vist ikke så dårligt.
Nej, nej. Du fik faktisk den
topologiske konfiguration
af flerdimensionelt rum
til at lyde interessant.
Det er forkert.
Hvad er forkert, kadet?
Undskyld,
men beregningerne er fejlagtige.
Jeg værdsætter din iver,
men vent, indtil du dimitterer,
før du kritiserer en førende
astrofysikers arbejde.
Javel, selvfølgelig.
Undskyld, frue.
Hvem var det?
Jennifer Hailey.
Meget intelligent,
men en vanskelig personlighed.
Men hun har ret.
- Virkelig?
- Disse variabler skal omvendes.
- Jeg bemærkede det ikke en gang.
- Det gjorde jeg heller ikke.
- Oberst.
- Major. Rapport?
Vi har haft en ret ophidsende uge.
I forgårs
mistede Dr Thompson sine briller,
og i morges
gik elektronmikroskopet i stykker.
- Wow.
- Ja.
Spænding uden stop.
Nå, det var alt. Træd af.
- Ja, sir.
- Major Griff?
Dr Hamilton.
Ved du, at vi stadig ikke har modtaget
delene til nødgeneratoren?
Jeg rekvirerede dem for tre dage siden.
Tja, det er ikke godt nok.
Vi må åbenbart have en alvorlig snak
om vor forsyningsprocedure.
Tja, Doktor,
uheldigvis er min vagt lige overstået, men
jeg er sikker på, at oberst O'Neill
vil være glad for at tale om det.
Glæde er lige ordet.
Oberst O'Neill, ikke? Jeg ved ikke,
om det er udbredt i militæret,
eller major Griffs inkompetence,
men jeg kan ikke få noget, jeg beder om.
Kom.
Samantha. Sam. Godt at se dig igen.
Kom ind. Tag plads, tag plads.
Det er også godt at se dig, sir. Tak.
Nå, nå, nå. Hvordan gik forelæsningen?
Tja, ingen faldt i søvn.
- Meget imponerende.
- Tak, sir.
Jeg havde et interessant møde med
en af dine kadetter. Jennifer Hailey.
Fangede hun din opmærksomhed?
Det troede jeg, hun kunne.
Hun udpegede en fejl i en ligning,
som fuldstændigt ændrede resultatet.
- Jeg kunne ikke tro det.
- Her. Læs det.
MOD EN NY KOSMOLOGI
AF JENNIFER HAILEY
Uden rangsmærker på skuldrene
minder hun mig om en anden klog kadet,
som kom hertil for nogle år siden.
Jeg aner ikke, hvem du taler om, sir.
Kadet Hailey er en meget
klog ung kvinde.
Hendes optagelsesprøve var utrolig.
Endnu bedre end din.
Uheldigvis er hun af og til
for klog til hendes eget bedste.
Professor Monroe sagde,
hun havde disciplinære problemer.
Hun keder sig. Hun kom efter en
udfordring, men det er ikke nok for hende.
Ikke nok?
Det er bare hendes karrieres begyndelse.
- Hvordan kan hun vide, hvad der venter?
- Jeg ved det, men hun indser det ikke.
Misforstå mig ikke.
Jeg ser hendes potentiale.
Hendes fysiske evner er strålende,
trods størrelsen.
Hun er skarpskytte,
fremragende svæveplanspilot.
Men det er ikke alt, der skal til,
for at blive officer.
Hvis hun fortsat insisterer på
at gøre tingene på sin måde...
Jeg vil gerne tale med hende, hvis jeg må.
Det håbede jeg, du ville sige.
- Hvem sagde det?
- Det gjorde han.
Åh, for...
Oberst O'Neill?
Dr Lee siger, du har afvist vores
anmodning om udforskning af grotterne.
Nej. Jeg bad ham bare vente, indtil jeg
har haft lejlighed til at se dem an.
- Uden hensyn til vores tidsplan.
- Ingen hensyn overhovedet.
Oberst,
hvad forventer du at finde derinde?
Doktor, det er en anden planet.
Det er faktisk en måne.
Vi kredser om gas-giganten der.
Nå, ja, hvis det er en måne,
så skrid frem. Gør hvad du vil.
Hvad kunne der ske?
Oberst, denne udpost har været
i indsats i seks uger
uden den mindste antydning
af nogen fare.
I kan udforske grotterne,
når de er blevet set an.
Er der mere presserende sager?
Overhovedet ingen.
Nå, virkelig?
- Smukt, ikke?
- Major Carter.
Rør, kadet.
Får du dig lidt ekstra laboratorietid?
Ja, frue.
Jeg ville tale med dig om den opgave,
du skrev til professor Monroe.
"Mod en ny kosmologi for
mangfoldige virkeligheder."
- Det er et interessant emne.
- Professor Monroe gav mig 5.
Fordi det ikke var den stillede opgave.
Tilladelse til at tale frit, frue?
Den stillede opgave var lam.
Muligvis, men det var opgaven.
- Læste du den alligevel?
- Det gjorde jeg faktisk.
- Det er interessant.
- Det samme sagde professor Monroe.
Måske på grund af, hvad det er:
en interessant idé.
Men baseret på for mange grundløse
antagelser til at udgøre en gyldig teori.
Du antager, for eksempel,
at stof kan rejse begge veje
gennem et åbent ormehul.
- Hvad så?
- Hvordan kan du vide det?
Når nogen viser mig et ormehul,
hvor det kun kan gå én vej...
Det er ikke, hvad det handler om.
Du gjorde en antagelse.
Hvad med din antagelse, major?
At du har ret, og jeg tager fejl?
Den opgave er langt mere avanceret end
noget, du vil lære på akademiet
Hvis du vil have karakter for den,
er vi alle meget betagede.
Det betyder ikke,
at du ikke skal løse opgaven.
Jeg kommer for sent til time, frue.
Må jeg gå?
Ja.
Hamilton.
Oberst O'Neill. Hvordan er grotterne?
- Mørke.
- Ingen underjordiske uhyrer, antager jeg.
Nej, ikke denne gang.
Fortsæt med jeres udforskning.
Tak.
- Er du skuffet over, at vi intet fandt.
- Nej, jeg ønskede bare, at han havde uret.
Bare for at han tog fejl.
Og hvis han tog fejl,
havde vi noget at gøre.
Jeg forstår.
Hørte du noget?
Så sandelig.
Jeg har aldrig set noget lignende.
Fedt.
Jeg vidste ikke, du stadig var her.
Jeg ville tale med dig om
kadet Haileys opgave.
- Sam...
- Se, først gav jeg dig ret.
Det hang ikke sammen.
Men der var noget, som gik mig på.
Til sidst regnede jeg ud, hvad det var.
Ligningerne virker ikke, medmindre man
tillader variation i lysets hastighed.
Som er en universel konstant størrelse.
Ikke hvis referencerammen
omfatter mangfoldige universer.
Det er, hvor opgaven kommer ind.
Jeg tror, uden at være klar over det,
at kadet Hailey intuitivt nåede frem til
en helt ny måde at anskue kosmologi på.
Under visse særlige omstændigheder
ville hvad vi ser som en
effekt efter en årsag
faktisk være en effekt, som følger
en årsag, i en parallel virkelighed.
Under antagelsen, at parallele
virkeligheder af og til overlapper.
- Jeg er sikker på, at det er tilfældet.
- Virkelig? Hvorfor?
Du er betaget af hende, men jeg tror,
du prøver at se noget, som ikke er der.
Godt. Selv om teorien til sidst
viser sig at være fejlagtig,
må du indrømme,
at det er en strålende indsigt.
Jennifer Hailey er
ikke længere vores problem.
- Hvad mener du?
- Hun kom op at slås med en anden kadet.
Hvor meget general Kerrigan end holder
af hende, må han bortvise hende.
- Er du sikker på, det er en god idé?
- Jeg kom ikke tværs gennem galaksen,
- for at vente på tilladelse til at arbejde.
- Oberst O'Neill...
Han har ingen anelse om,
hvad vi forsøger at opnå.
Han har for travlt med at pudse sin M-16.
Det er faktisk en P-90.
Skal I drenge nogen steder hen?
Ja, vi... vi vil se,
om vi kan finde det væsen, du mødte.
I hørte det åbenbart ikke
første gang jeg sagde det,
klart og utvetydigt, fandeme ikke endnu.
Hvis din beskrivelse er korrekt,
taler vi om noget,
som kan gå igennem massivt stof.
Ja. Og derfor har vi, logisk set,
ikke noget forsvar imod det.
Typisk militær tankegang.
Du møder noget, du ikke forstår,
og du antager, at det er en trussel.
Tja, indtil vi fastslår,
at der ingen trussel foreligger,
Vil jeg antage, at der en trussel.
- Har vi et problem?
- Oberst, med al respekt,
da jeg påtog mig denne opgave,
var det mit indtryk, at jeg ledede den.
Du er lederen.
For de andre videnskabsfolk.
At du tror, du er kvalificeret,
til at beslutte, hvad vi kan og ikke kan...
Oberst O'Neill er skam kvalificeret,
Dr Hamilton,
idet han har mødt mange rumvæsener
lang tid før du blev født.
Jeg anbefaler på det stærkeste,
at du gør som oberst O'Neill siger.
Tak, Rocco.
Vi tales ved, drenge.
Kadet Hailey hjalp med træningen
af en rekrut ved navn Chloe Brown,
som har haft besvær
med sine fysiske duelighedsprøver.
En af kadrerne fremsatte en nedsættende
bemærkning om den unge dame.
- Kadet Hailey bad ham lade være.
- Og da han ikke gjorde det?
- Hun brækkede hans næse.
- Hvad gjorde hun?
Det kan jeg ikke lade passere.
Jeg er ligeglad med hvor klog hun er.
- Hun forsvarede en klassekammerat.
- Det ved jeg godt.
Jeg beder ikke om,
at hun skal gå ustraffet,
men hvis hun er halvt så klog som jeg
tror, vil vi ikke miste hende.
Vi er her ikke for at fremme teoretisk
fysik, men for at forsvare landet.
Det forstår jeg, sir,
men det er ikke uforligelige mål.
Kan jeg antage, at du hentyder til dit
forskningsprojekt ved Cheyenne-bjerget?
- Det kan du.
- Dybrums-radaranalyse, er det ikke?
Ja, noget i den retning, sir.
Tja, jeg ved ikke, hvad det virkelig er,
du arbejder på inde i det bjerg,
men jeg ved, at hvis du har noget med
det at gøre, så har det høj prioritet.
Tak, sir. Det har prioritet.
Og tro mig, når jeg siger,
at kadet Hailey er netop den slags person,
vi behøver.
- Hun skal straffes.
- Som behørigt, sir.
Men jeg tror ikke, hun er ved at gå
grassat og banke overordnede kadetter.
Sende hende ind.
Sir. Kadet Hailey stiller som befalet.
Rør. Major Carter?
Kadet, jeg vil gerne stille
et par spørgsmål. Svar ærligt.
- Javel, frue.
- Hvem fanden tror du, du er?
Frue?
Tror du, du er bedre end os,
for god til luftvåbenet?
- Nej, frue.
- Åh, kom ikke her.
Alle de regler og regulativer
gælder ikke for dig, vel?
Hvorfor have kommandoveje, hvis de
overordnede ikke er så kloge som dig?
- Sådan føler jeg det ikke, frue.
- Det tror jeg, du gør.
Jeg tror,
du dybest inde vil forlade luftvåbenet.
Lad mig gøre dig en tjeneste.
Døren står åben.
- Hvorfor giver du ikke op og tager hjem?
- Nej. Jeg giver ikke op.
Jeg giver dig chancen for at gå,
før general Kerrigan smider dig ud.
Jeg giver ikke op.
Godt.
Kadet Hailey, for mit vedkommende,
har du udvist manglende evne
til at fungere som medlem
af de Forenede Staters Luftvåben.
Men major Carter har tiltænkt dig en
fremtid. Jeg respekterer hendes mening.
Selvom resten af din straf står ved magt,
anbefaler jeg ikke afskedigelse.
- Tak, sir.
- Du kan gå.
Held og lykke.
Hvad tænkte du på,
sådan at brække en overordnets næse?
- Sving højt.
- Det er ikke morsomt.
Nej, det ville du ikke synes.
- Hvad har det med mig at gøre?
- Alting.
Den store Samantha Carter. Tror du, der
går en dag, hvor jeg ikke hører dit navn?
Du fik topkarakterer i næsten hvert
kursus, jeg har taget. Du vandt alle priser.
De har sammenlignet mig med dig
fra den første dag,
og jeg kunne aldrig måle mig med dig.
Er det alt? At du for første gang i
dit liv kommer til et sted,
hvor du ikke automatisk er den
klogeste og bedste til alting?
Kom over det.
Der står vigtige sager på spil.
Har du min fremtid planlagt
for hele min tid her?
- Hvis du er god nok?
- Som hvad?
At flyve et fragtfly, hvis jeg er heldig?
Jeg ser ikke den spændende fremtid,
du taler om, major.
Noget mere utroligt end
du nogensinde kunne forestille dig.
Javel.
Kadet.
Tro mig.
Videnskab handler om at ispørgesætte
status quo og autoritet.
Hvordan kan vi gøre det,
når de største videnskabelige opdagelser
- er i luftvåbenets hænder?
- Åh, Gud.
Kameraet. Tag kameraet.
Kom.
- Oberst O'Neill.
- Fortsæt.
Vi har lige mødt et af væsenerne.
Vi følger det ind i skoven.
Af sted.
Utroligt.
Hamilton, hvad laver du?
Ser du, oberst? De er harmløse.
- Det er et område med høj sikkerhed.
- Det ved jeg, sir.
Men hun er undersøgt og har
underskrevet fortrolighedsformularen.
Hvad fortalte du hende, hun ville få at se?
Dybrums-radartelemetri.
- Er du helt sikker på det?
- Hun er den perfekte SGC-kandidat.
Hendes journal siger noget andet.
Jeg har mødt hende. Hun er genial.
Ikke alle og enhver kan blive
officer i luftvåbenet, major.
Hvis hun bare kan få et glimt
af sin mulige fremtid,
vil hun opnå topkarakterer
og blive en officer,
som er værdig til at tjene under dig.
Jeg er absolut sikker på det, sir.
Vi er under jorden.
Hvor kunne vi være på vej hen?
Hvad du får at se er sandsynligvis
verdens bedst bevarede hemmelighed.
- Du gør mig nervøs.
- Godt.
Fordi alt, hvad du troede,
du vidste om universet,
vil blive vendt om.
Er du klar?
- Hvad er det?
- Det er din fremtid.
- Det kaldes en stargate.
- Sparre syv fastlåst.
Du ser et ormehul,
som forbinder denne stargate
til en identisk en på en anden verden
42 000 lysår fra Jorden.
- Er det, hvor vi skal hen?
- Ja.
- Hvordan?
- Det er den nemme del.
Kom.
Hvad var det? Hvad skete der?
Din krop blev opløst i partikler
og siden genintegreret.
- Er det så en anden planet?
- Det er faktisk en måne.
Her ser ikke så anderledes ud.
Tja, hvor der er ilt,
er der som regel planteliv, træer, vand.
Der er et par forskelle.
Hej, Carter.
Jeg kom, for at byde dig velkommen.
- Tak. Hvordan går det?
- Der er bøvl med ryggen.
- Knæene, ved du, altid...
- Sir, du skal træffe kadet Hailey.
Kadet. Velkommen til 862.
Hvordan var rejsen?
Det var en... en rejse, sir.
Det er det altid.
Jeg har noget, du burde se.
- Hvad er det?
- Vi er ikke sikre,
men vi tror,
det er en slags energi-baseret livsform.
- Det er umuligt.
- Men en ledte os direkte til de andre,
hvilket antyder organisation,
en form for intelligens.
De lader også til at kunne
gå igennem massivt stof.
Teal'c og jeg så en
vade lige gennem et træ.
- Den sænkede ikke engang hastigheden.
- Det er så sejt.
Det er faktisk hvad jeg sagde.
Jeg sagde det.
Hvis det er tilfældet,
hvad holder det så inde i cylinderen?
Det var Dr Lees idé.
Top- og bundpladerne er elektrificerede.
Feltet lader til at holde det inde.
Det gør ikke ondt, vel?
Væsenet har ingen fysisk krop.
Jeg tror ikke, det kan føle smerte.
Men hvis det er intelligent, bryder det sig
måske ikke om at være i bur.
Måske er det på tide,
at lade denne gå, doktor.
Nej, oberst. Vi må studere det.
Find en anden måde.
Bill, kom ind. Er der tegn på stimen?
Nej. De lader til at være forsvundet.
De må være her et sted.
Søg efter højfrekvente udslag.
Forstået.
Hej med dig.
Hvor er dine venner henne?
Hov, hov, hov.
Rolig. Jeg vil ikke gøre dig fortræd.
Bill, opfanger du noget på
den høje frekvens? Bill?
Bill, kom ind.
Åh, Gud. Oberst...
Teal'c?
Gør det noget, hvis jeg kalder dig Teal'c?
Jeg har intet andet navn.
Jeg formoder, at du ikke er...
Menneske.
- Så har du ret.
- Er dette din planet? Jeg mener måne.
Det er det ikke.
Min hjemmeverden hedder Chulak.
Din verden. Vent lidt.
Hvor mange steder går stargaten til?
Netværket består
af ganske mange verdener.
- Er det dit alvor?
- Oberst O'Neill.
Hjælp, Oberst O'Neill.
- Hvad?
- Det er Dr Thompson.
- Væsenerne angriber ham.
- Hvor?
I lysningen, hvor vi først mødte dem.
Carter, få ham ind. Teal'c, med mig.
Af sted, af sted.
Hvilken del af min radiosending
forstod du ikke?
- Lad os komme af sted.
- Vi afslutter lige, sir.
- Hvad skete der med Dr Thompson?
- Han er død. Lad os komme af sted.
Vi ved ikke, hvad der skete, oberst.
Det kunne være en isoleret hændelse.
- De kunne være blevet provokeret.
- Måske. Lad mig spørge dig om noget.
- Hvorfor tage en chance?
- O'Neill.
Godt, tilbage indenfor.
- Væggene vil ikke beskytte os, O'Neill.
- Vi har omtrent 15 sekunder.
- Jeg ved ikke, sir. Zat'er, måske.
- Måske?
Jeg er lige ankommet.
Zat'er afgiver en elektrisk ladning.
Det er det eneste våben,
jeg kan forestille mig, har nogen virkning.
Godt, ned med jer alle.
Vi har ledninger i aluminiumsvæggene.
Når vi tænder for strømmen,
kunne det måske holde dem ude,
ligesom Dr Lees beholder holdt dem inde.
- De kommer tilbage.
- Tænd for strømmen.
Hold jer fra væggene.
- Det virker.
- Så længe vi har kraft, er vi i sikkerhed.
Hvor længe tror du, generatoren vil køre?
Jeg er... Jeg er ikke sikker.
Er du ikke sikker?
- Hvem tankede op sidst?
- Dr Thompson.
- Jeg er sikker på det, en gang i morges.
- Det ved vi ikke, om han gjorde.
Det ville give os omkring otte timer til.
- Men du kan ikke være sikker?
- Nej.
Godt, hvor er den?
På den anden side af indhegningen,
nede ved vandløbet.
Den kunne altså løbe tør når som helst.
- Carter?
- Jeg tror, jeg måske har en udvej, sir.
Væsenerne blive holdt tilbage af
det elektriske felt omkring bygningen.
Vi må skabe et felt, som er stort nok,
til at holde dem væk fra hele området.
- Nå?
- Stargaten, sir.
Det er en kæmpe superleder. Feltet,
den frembringer, vil være mere end nok.
Så skal nogen tage ud og ringe ud.
Enhver, som forsøger at nå den,
vil blive dræbt.
Ikke nødvendigvis. Menneskekroppen har
sit eget elektriske felt.
Husker du, hvad der skete, da Dr Hamilton
blev ramt af Teal'cs zat-ild?
Væsenerne må have forladt hans krop,
fordi hans elektriske felt blev ændret.
- Hvor længe vil det vare?
- Det ved jeg ikke, sir.
- Skyd ham igen.
- Et andet skud fra en zat'n'ktel dræber.
Det er et gæt. Jeg er ikke sikker på,
at du kan nå til gaten, før du bliver sårbar.
Hov, hvorfor angriber de os overhovedet?
De reagerede muligvis på
tilfangetagelsen af en af deres egne.
- Det er ikke det.
- Hvad?
Jeg har set Dr Thompsons
astronomiske observationer efter.
Vidste I, at denne måne ikke blev
dannet af planetens tilvækstskive?
Nej. Men jeg havde mistanke.
Dr Thompson mener,
den blev trukket ind i et polarkredsløb.
En planets magnetiske felt udgår fra
polerne. Der er det mest intenst.
For et par dage siden
begyndte kredsløbets polare fase,
da vi mødte væsenerne.
De blev voldelige lige på det tidspunkt,
da vi var direkte over polen.
Det er muligt, sir.
- Fortsæt.
- Vi er forbi det mest intense punkt.
Hvis vi ventede, ville væsenerne vende
tilbage til, hvordan de var før.
- Hvor lang tid vil det tage?
- Et par timer. Ikke mere.
Generatoren vil sandsynligvis
ikke vare så længe.
Vi kan holde dem hen
med de der faser-tingester.
- Hvad mener du?
- Tja, sir, hvis jeg har ret,
og deres adfærd er gengældende,
vil det blive værre af at vente.
- Du har ikke ret. Det har jeg.
- Det ved du ikke, kadet.
Væsenerne påvirkes af elektriske felter.
Tror du, det er tilfældigt, at de går
bersærk, når vi passerer over polen?
Er det tilfældigt, at de angriber os,
efter at en af deres egne blev fanget?
Vi kan ikke begge have ret.
Teorierne er uforligelige.
Der er bevis til støtte for begge,
men ikke nok til at drage en slutning.
Afvis ikke min idé,
fordi I forventer, at hun har ret.
Det gør ikke noget,
hvem der har ret, kadet.
Oberst, du risikerer dit liv uden grund.
Beslutningen er taget.
Hvordan kan det være ligemeget,
hvem der har ret?
Hvis han løber mod gaten,
risikerer han sit eget liv.
Hvis han venter, risikerer han alles liv.
Det kan han ikke.
Så snart jeg får gaten op,
så styr lige mod den.
- Tag intet med jer.
- Vi kan ikke efterlade ugers forskning.
Carter, hvis han så meget som
tager en mappe, så skyd ham.
Javel.
- Er du klar, O'Neill?
- Nej.
Giv mig en advarsel.
Jeg vil skyde dig.
Jeg tænkte mere på noget
i stil med "På tre..."
En...
To.
Gud. Jeg sagde "På tre".
Gud.
- Held og lykke, O'Neill.
- Ønsk mig held.
Held og lykke, sir.
Tak.
Af sted.
Jeg er ved gaten. Jeg vil ringe op.
Oberst? Oberst.
Hurtigt, O'Neill.
Jeg vil aldrig beklage mig over myg igen.
Vi er dig tak skyldig, oberst.
Det er I vel.
Og jeg skylder dig en undskyldning.
Det gør du vel.
- Er det altid sådan?
- Nej. Nogle gange er der rigtig spænding.
Finder jeg nogensinde ud af,
hvem af os havde ret?
Måske, hvis du bliver længe nok.
Der vil altid være andre planeter.
- Det er en måne.
- OK. Det har du ret i.