Tip:
Highlight text to annotate it
X
Vand er dyrebart,
- afgørende for liv,
- et værdifuldt aktiv,
som harmonisk skærer ind i vores landskab.
Det flyder som en livline gennem hele Europa.
Floder og åer er yderst sårbare økosystemer, der skal have frit løb
for at gøre liv muligt for mennesker, dyr og planter.
Desværre er vores floder og åer ikke længere fritstrømmende.
I dag er de europæiske floder plastret til med dæmninger, sluser og vandkraftværker.
I begyndelsen af sidste århundrede, og lige siden mennesket begyndte at bruge vandkraft til at generere elektricitet,
er flere og flere vandkraftværker blevet placeret i dette meget følsomme økosystem.
Det er en udbredt opfattelse, at produktion af vedvarende energi fra vandkraft
er grøn og miljøvenlig.
Men hvor grøn og miljøvenlig er vandkraft egentlig?
Søndag den 11. september var jeg ved floden ***
med mine svigerforældre og mine børn.
Vi ville bare sidde der og slappe af.
Inden for cirka to timer
faldt flodens vandstand drastisk,
så stort set kun en lille vandstrøm var tilbage.
Da mine børn og jeg kiggede ud over det udtørrede område,
fandt vi døde og døende fisk i vandpytter overalt.
Mine børn og jeg samlede dem op og puttede dem tilbage i floden,
- eller rettere, i det der var tilbage af floden ***.
Det var et forfærdeligt trist syn.
Så mange fisk var døde.
Samtidig kunne vi se, at den kanal,
som omdirigerer vandet til byen Gasthofen, var fuld af vand.
Da min svigerfar og jeg gik videre langs ***, ved Gasthofen dæmningen,
passerede vi en gigantisk vandpyt, der boblede.
Min svigerfar sagde:
»Se, det er gas der kommer op«. Men da vi så nærmere efter,
kunne vi se, at dette ikke var gas men en stime af døende fisk.
Og min svigerfar sagde: »Ja, naturen er grusom«.
Jeg sagde, »det dér er ikke naturen, det er mennesket, der er grusomt«.
Vandet bliver simpelthen ledt ind i kanalen,
for at dække vandkraftværkernes behov.
Ja, det er en skandale, hvad der sker her. Men hver eneste kubikmeter vand er penge,
og derfor skal vandet omdirigeres.
Alt hvad der efterlades de oprindelige *** beboere er en lille bæk - ikke mere end det.
Det var egentlig et specielt øjeblik,
hvor man klart kunne se konsekvenserne af vandkraftsudnyttelse.
Hvis et lille barn fanger en ferskvandsulk, og tager den med hjem for at se nærmere på den,
så kunne nogen komme og sige, at den fisk er en beskyttet art.
Men hvis et vandkraftværk holder alt vand tilbage,
så denne beskyttede fiskeart dør i dusinvis og hundredvis,
tja, det er bare helt i orden.
Dette er i sidste ende en uretfærdighed begået mod dyrene og floden.
Jeg har rapporteret denne hændelse til flodpolitiet.
Nu er vandkraftoperatørerne blevet bedt om at svare.
Jeg er spændt på, hvad de vil sige.
Hvis de da vil sige noget som helst.
Den gode intention med, at producere ren energi
har tilsyneladende en dunkel bagside.
Ansvarlig omgang med miljø og natur synes ikke at være helt nemt.
Folk ønsker at afvikle kernekraften,
men mange ved ikke,
at det ikke er muligt overalt at skifte til vandkraft.
Vi har endnu ikke den viden, vi behøver
for at gøre vandkraft mere miljømæssig acceptabel.
Det er en katastrofe. Der finder altid en politisk afvejning sted.
Når jeg ser, hvor meget elektricitet der produceres i vandkraftværkerne over hele Tyskland,
og især her i Lahn,
og hvad der kommer ud af det, såkaldt »grøn energi«, så er det så absolut den forkerte etiket.
Den mængde energi, der kommer ud af det er minimal. Den kan man se bort fra.
Der tjenes mange penge på de europæiske floder,
uden hensyn til konsekvenserne.
Så snart vandet flyder, så flyder også den monetære strøm på de europæiske børser.
Udover den profit, som du kan generere fra vedvarende energi,
så er det en vigtig ting, at vedvarende energi egentlig er,
som ordet siger »bæredygtigt«.
Og det betyder, at vi har, vil jeg sige, ingen indvirkning på naturen.
Det kan ikke blive ved på denne måde.
Vi ønsker ikke flere vandkraftværker.
Og vi ønsker, at de eksisterende installationer på *** - de anvendte teknologier -
bliver mere miljøvenlige.
Mere vand skal strømme gennem *** igen.
Og ferskvandsfiskene skal have en chance igen.
Også de mennesker, som gerne vil leve af og med floden, skal have en chance igen.
Anvendelsen af vandkraft har sat sit præg på floden ***.
*** er blevet transformeret af en kæde af dæmninger.
Mange steder er der intet tilbage af fortidens naturlige miljø.
Man må forestille sig, hvordan det var. *** var op til fire kilometer bred.
Der var utallige kanaler og arme af floden.
Og mellem disse kanaler og arme var der grus og sandstrande.
Der var et sceneri, som folk slet ikke kan forestille sig i dag.
I Europa er *** et alarmerende eksempel på, hvad der sker
hvis en flod bliver indrettet radikalt og systematisk
til at generere så meget strøm som muligt.
Denne metode kaldes »hydro-peak«.
Det betyder, at vandet i *** lagres i søen Forgensee
når efterspørgslen efter el er lav
for eksempel fra fredag eftermiddag til søndag.
Og så mandag-tirsdag, i perioder med øget efterspørgsel efter energi,
så åbnes slusen via fjernbetjening fra byen Landsberg.
Derefter strømmer det opstemmede vand gennem turbinerne,
og energien sælges på strømmarkedet.
Man kan altså generere højt værdsat energi fra *** floden og sælge det.
Og det er præcis, hvad man gør.
Den tyske energi udbyder »E.ON« er aktør på dette område.
E.ON dækker området syd for byen Augsburg, mens området fra Augsburg og videre nordpå,
dækkes af energileverandørerne »LEW« og »BEW«.
De genererer peak-time energi fra *** til strømbørsen i Leipzig.
Det betyder, at *** grundlæggende ikke længere bliver styret af nedbør.
I virkeligheden bliver vandstanden i *** langt mere styret af strømbørsen i Leipzig.
Vi står her i Gersthofen, en lille smule nord for Augsburg.
Her ledes al vandet fra floden *** ind i kanalen bag mig.
Som man kan se, så er der kun ganske lidt vand tilbage. I flodens hovedløb, stort set intet.
Nu er vi 20 meter fra kanalen.
Som man kan se, er flodens hovedløb helt tørlagt.
Den smule vand der er, kommer fra fisketrappen dérovre til venstre for dæmningen.
Gennem stemmeværket kommer intet vand overhovedet.
Ikke så meget som en kubikmeter.
Da jeg kom her til Lechs flodenge for mere end 30 år siden,
jeg må sige, jeg var fascineret af denne verden.
Jeg kommer fra Franken. Dette alpine, eller lav-alpine, flodland
som stadig kan fornemmes i dag, har simpelthen fascineret mig.
Jeg har gået opstrøms og nedstrøms *** mange gange, selv til flodens kilde.
Jeg må sige, at denne vilde flod, især det den var engang,
har fascineret mig lige fra starten.
I dag er *** den mest obstruerede flod i det lav-alpine land.
Det må siges, at både *** og de andre alpine floder,
har betalt prisen - en kæde af dæmninger og sluser.
Og desværre er de alle i en økologisk elendig tilstand.
På strækningen mellem Füssen og Augsburg er der i dag tyve dæmninger alt i alt.
Kun én enkelt dæmning har en forholdsvis, til en vis grad, fungerende fisketrappe.
Det må man forholde sig til.
De gamle dæmninger er forældede og bør forbedres, økologisk såvel som teknisk.
Fisk vandrer opstrøms såvel som nedstrøms.
Denne naturlige adfærd ender med døden for mange fisk.
Offentligheden er ikke klar over dette, da gerningsstedet befinder sig under vandet.
Kun lejlighedsvis bliver de dårlige omstændigheder synlige for alle.
Det understreges ofte, at det er nødvendigt med flere vandveje, for at beskytte fiskene,
for at være sikker på at de går rundt om kraftværket.
I dag sker der faktisk det omvendte,
at fisken ledes direkte ind i kraftværket, til fiskens visse død, så at sige.
Det er frustrerende at se regler, der blev lavet med de bedste intentioner
kan føre til et negativt resultat.
Derfor er mit budskab: lad os inspirere af de gode eksempler.
Vandkraftværk-operatørernes løfter om at beskytte fiskene lyder godt.
Men tiltagene fungerer ofte ikke i praksis, som denne rense-rive viser.
Gitre er sat på plads, for at undgå at fisk, affald og naturmateriale ender i turbinerne.
Disse gitre siges at være en miljøvenlig foranstaltning.
Men i det opsamlede affald finder vi ofrene, der ikke formåede at bruge fiskepassagen.
Dag efter dag, forsvinder ofrene for denne elproduktion
i containere, ubemærket af offentligheden.
Dette kan endda føre til, at en akvatisk dyreart forsvinder fuldstændig i al ubemærkethed.
Fordi det sker under vandoverfladen, er det ikke synligt.
Fisk råber ikke. De er simpelthen ikke til stede i landskabet.
Som lægmand kan man ikke bedømme, om vandet har liv eller ej.
Problemet er, at der finder ændringer sted i vandet,
som offentligheden overhovedet ikke lægger mærke til.
Et andet problem - foruden ørkendannelsen forårsaget af de omdirigerede flodstrækninger -
er forøgelsen af termisk stress.
Vi er i stigende grad bekymrede over det.
Vi kan se, at vores floder bliver varmere.
En temperaturstigning på 1-2 grader, er en dødsdom for fisken stalling.
Lange vandreservoirer bidrager naturligvis også til opvarmningen,
altså til en forøgelse af den termiske stress i vore floder.
På grund af det opstemmede vand er der ingen naturlig sediment transport mere.
De grus-gydende arter er berørt af dette.
Vi har også set en stigning i pH-værdierne de senere år.
Plus en høj algeproduktion.
Alger gror og dør på et tidspunkt.
Dette fører til iltsvind.
Og algernes fotosyntese bidrager også til ændringer i pH-værdierne,
det vil sige, forårsager høje pH-værdier om dagen.
Det er også problemer, som skal medtages det samlede billede,
og som vi i stigende grad bekymrer os om.
At vandkraftværker desforuden også bidrager med drivhusgas som metan,
er en anden negativ side-effekt, som offentligheden ikke hører om.
Dette er en bugt på floden Lahn.
Boblerne er gas, som kommer op.
I denne bugt er der en vandstrøm,
som forårsager, at organisk materiale samles på bunden her, hvor det rådner.
Under forrådnelsesprocessen bliver ilten i det omkringliggende område hurtigt brugt op,
og metangas udvikles.
Metangas er meget skadelig for klimaet, da den er 25 gange værre end CO2.
Når tilhængere af vandkraft hævder, at vandkraftsenergi er miljøvenlig,
fordi det sænker udledningen af CO2, da glemmer de at nævne denne bivirkning.
I de fleste tilfælde, hvis vi vil installere et nyt vandkraftsværk, hvad enten stor eller lille,
så forårsager vi store problemer for biodiversiteten, fiskeriet og vandkvaliteten.
Jeg håber, at vi stopper denne dumhed.
Den Europæiske Union anbefaler udvikling og anvendelse af vedvarende energi.
Men flere og flere medlemmer af Europa-Parlamentet bliver opmærksomme på vandkrafts negative virkninger,
og ytrer sig kritisk om denne energiform.
Vandkraft kan ikke løse vores energiproblemer, især ikke de små vandkraftværker.
Det europæiske vandrammedirektiv kræver »god økologisk status« for alle vandområder inden år 2015.
I den forbindelse har frit strømmende vand højeste prioritet.
På dette punkt kommer fortsat og udvidet brug af vandkraftværker
mere og mere i konflikt med de økologiske målsætninger.
Vandkraft præsenterer et klart eksempel på modsætning
mellem en vedvarende energiform og natur- og miljøbeskyttelse.
Hvis jeg er rigtigt informeret, så er der i øjeblikket
cirka 7.300 - 7.400 små vandkraftværker i Tyskland,
og cirka 400 store.
Omkring 90% af energiproduktionen
genereres i de store kraftværker - ikke i de små kraftværker.
De små vandkraftværker
- det er kraftværker, der producerer 20 til 100, måske 150 kW -
sammenlignet med de store, er rene »mini-shops«.
De bidrager med en ganske ubetydelig del
af den samlede elproduktion i Tyskland.
Hvis man ser på hele elproduktionen i Tyskland,
så kan de små vandkraftværkers andel anslås til omkring 0,3%.
Når man ser på de små vandkraftværkers bidrag, skal man også forestille sig, hvilke skader
disse små vandkraftværker forvolder. Og da er man nødt til at sige:
Alt i alt, så er skaderne større end fordelene.
Det er en situation, der har bekymret det føderale miljøkontor i mange år.
Hvis vi fordobler de små vandkraftværkers andel af det samlede energimix
- altså fra 0,3 til 0,6% - så vil resten af vore floder blive ødelagt,
men vi vil stadig ikke have ydet noget væsentligt bidrag til klimabeskyttelsen.
Energiproduktion fra vandkraftværker får støtte i mange europæiske lande.
I nogle lande nyder operatørerne en statsgaranteret købspris.
Det giver en stabil indkomst,
og skaber et indtryk af, at vandkraft er miljømæssigt ønskeligt og økologisk helt i orden.
Du får tilskud til at lave små vandkraftværker. Det er absolut ikke en smart idé.
Jeg ville ikke bygge en masse nye vandkraftværker i Europa.
Potentialet er ikke ret stort,
og vi bør ikke gå ind i alle vore små floder og placere nye vandkraftværker dér.
Jeg tror, det vil være meget mere miljøvenligt at satse på
vindkraft og solvarme energi, og selv solceller i fremtiden.
Det er sandsynligvis langt mere økologisk effektivt.
Og især skal man undlade at bygge mange små vandkraftværker
fordi den miljømæssige ødelæggelse per kWh
er meget større, når du installerer mange små i stedet for én stor.
Prisen vi betaler, for denne energiform er høj.
De miljømæssige omkostninger er endnu højere.
Vi skader biodiversiten og risikerer endda
at nogle arter vil forsvinde fra vores planet for altid.
Vore børn, mine børnebørn formentlig, kan en dag læse i avisen eller i bøger,
at der var engang en slangelignende fisk kaldet »ål«.
Den drev vi ud af vore floder med vandkraftværker.
Den eksisterer ikke længere.
Nogle ål overlever og formerer sig takket være en usædvanlig strategi.
Det kan lyde sjovt, men dagens ål rejser i bil.
Det er meget sikrere end at tage floden.
Deres rejse er omkring 150 kilometer, fra floden Main til Rhinen,
som fisken sandsynligvis ikke ville overleve uden hjælp.
Fakta er: Vi fanger ålene foran turbinerne,
tager dem ud af vandet og transporterer dem forbi turbinerne,
så de undgår at blive skadet og kan nå havet i god stand.
Altså, floden Main har 37 kraftværker og 37 turbiner.
Ikke en eneste ål ville have nået Rhinen i live.
Det er en kendsgerning, klart for stort set alle, som har med ål at gøre.
Alle fiskerne her på floden Main står over for konkurs.
Hvis dette projekt ikke fandtes, ville vi alle være nødt til at opgive fiskeriet.
Se her, det er en typisk turbine skade. Kan du se det?
Disse kradsemærker på skindet; så er rygsøjlen brækket, garanteret.
Den overlever ikke rejsen.
Underkæben er knust. Den er spaltet.
Og disse lyse punkter i skindet tyder på, at den allerede har flere skader.
Det dér er turbine skader. Den har hvirvelbrud indeni.
Der er blod i finnen.
Det er en åbenbar skade, en mekanisk beskadigelse.
Enden af fiskebenet ligger åben.
Kødet er helt skrabet af.
E.ON, som er vandkraftværkets operatør, betaler for alt dette arbejde.
Måske på grund af dårlig samvittighed? Jeg ved det ikke.
Alternativet for E.ON ville være, at åbne for stemmeværkets porte når blankålen migrerer;
så ålen ikke går igennem turbinen. Ålen tager altid den stærkeste strøm.
- og så ville der være åben adgang til havet.
Én ting er sikkert,
en transport som denne er en undtagelse, Europas tusindvis af vandkraftværker taget i betragtning.
En endelig løsning på problemet kan ikke opnås på denne måde.
Jeg tror, at der er brug for en enkel løsning, at tvinge vandkraftværkernes operatører til
at yde et betydeligt højere bidrag til beskyttelse af fiskene
og til forbedring af økosystemet.
Hvis dette ikke sker, så er vandkraft ikke miljøvenligt.
Siden marts 2010 har den nye Vandressource Lov været i kraft.
Den kræver udtrykkeligt forbedringer til mindstevands-gennemstrømningen.
Selvfølgelig er dette en konflikt, som man må løse sammen med operatørerne.
For hver eneste dråbe, som ikke går igennem turbinerne, er tabt for elproduktionen.
Skader omfatter andet og mere end sårede migrerende fisk.
Skader kan omfatte flere kilometer af floden.
Områder med f.eks barben, stalling og nedre områder med ørred bliver påvirket.
Disse områder er yderst følsomme habitater. Dér har vi ikke bare truede fiskearter,
men også truede stor-muslingearter f.eks.
Vi har tykskallet malermusling, og i et flodsystem har vi flodperlemusling.
Når man ser, hvad små vandkraftværker kan gøre ved en flodstrækning,
da bliver man virkelig utryg og bange for artsbeskyttelsen.
Netop dét kunne blive den europæiske åls undergang.
Dens liv begynder i Sargassohavet ud for Floridas kyst.
Som lille larve migrerer den derfra til de europæiske indvande,
hvor den bliver i 12 til 15 år.
Så vender den tilbage til Sargassohavet for at gyde,
hvilket den gør kun én gang i sin levetid.
Andre vandrefisk, såsom laks, reproducerer i ferskvand,
hvorefter de migrerer ud i havets saltvand,
for endeligt at vende tilbage til nøjagtigt dét sted, hvor de blev født, for at gyde.
Kun på den måde kan de lægge deres æg.
Disse migrerende arters overlevelse er totalt afhængig af fri adgang
til og fra floderne.
I Danmark har de helt sat stop
for små vandkraftværker, fordi skaden er for stor.
Hvis du tillader installation af vandkraftværker i alle de små vandløb
- værker, der bidrager med fem til ti megawatt -
og sammenligner med de 20% vedvarende energi, som vi skal opnå i år 2020,
så bør du virkelig genoverveje og indse, at dette er ikke måden at gøre det på.
En ting er sikkert, verdens energiforsyning står over for store udfordringer.
Overalt søger man ren og sikker energiforsyning.
Energi fra vandkraft bliver ofte fejret som en mirakelløsning uden ulemper,
men problemerne bliver fortiet af energiudbydere og leverandører.
Vandkraftsudnyttelsen bør undersøges tilbundsgående.
De der ønsker, at gøre brug af det bør omhyggeligt veje fordele op mod ulemperne.
Og ikke blot for deres egen skyld.
Europas floder tilhører os alle,
og forhåbentlig mange kommende generationer.
Med alle de penge E.O.N og LEW tjener, dag efter dag,
fra kraftværker allerede betalt for,
så er det ikke urimeligt at kræve, at de skal gøre mere for fiskene,
og bidrage til, at også vores børn har en idé om,
hvordan en rigtig flod dufter, hvordan den ser ud, hvor meget liv der er i den, og hvor smuk den er.
Deutche Bahn indgår 1 milliard Euro vandkraftsaftale med energiudbyder RWE.
Dr Rüdiger Grube, DB direktør: »Miljøbeskyttelse er ekstremt vigtigt for os.
Vi er utroligt glade for samarbejdet med RWE, så energien til vores tog bliver mere grøn og reducerer vores CO2 bidrag.
Det vil bringe os et stort skridt nærmere målet, at al vores kørestrøm skal komme fra vedvarende energikilder i år 2050.«