Tip:
Highlight text to annotate it
X
Hvorfor er det mørkt om natten?
Du tror måske at svaret er åbenlyst - Solen er ikke oppe! Men grunden til at himlen
ser blå ud om dagen er at sollys spreder sig ud over atmosfæren - hvis vi ikke
havde en atmosfære (som Månen), ville himlen altid være mørk, selv når solen
skinner. Så lad os omformulere spørgsmålet - Hvorfor er rummet mørkt?
Jeg mener, rummet er fuld af stjerner - utallige stjerner som er cirka lige så lyse som
solen, og i et uendeligt, evigt univers, lige meget hvilken retning du valgte, hvis du
så langt nok i den retning, ville du se en stjerne eller galakse. Så burde hele himlen
være så lys som Solen, nat og dag!
Og siden den ikke er, betyder det at mørket på nattehimlen at der er en afstand
fra os, når stjernerne og galakserne bare… stopper? En grænse mellem noget og ingenting?
En "kant" på universet?
Ikke rigtig - Alle beviserne tyder på at at rummet ikke en har en kant. Men universet
selv har - ikke en rumlig kant, men en tidsmæssig en: så vidt vi ved, havde universet
en begyndelse. Eller i det mindste en tid for 13.7 millarder år siden hvor universet var så
lille og sammensat at vores normale begreb på rum og tid bryder ned.
Og siden siden kun en begrænset mængde tid er gået siden den såkaldte begyndelse, det
betyder at nogle af stjernerne nødvendige til at "lyse i alle retninger"
er så langt væk at lyset fra dem simpelthen ikke har haft tid til at nå os… det er som
om at universet er et stort tordenvejr og vi stadig hører tordenen fra
de virkelig fjerne stjerner
Men vent, det bliver bedre - siden lys tager tid til at rejse gennem universet
når vi peger vores teleskoper på noget virkelig langt væk, ser vi egentlig den
del af universet som det var da lyset blev udsendt. Så når vi kigger på det 13.5 millarder gamle
lys, er det ikke, fordi vi ikke ser stjerner bare fordi lyset fra dem ikke har nået os endnu.
Vi ser ikke nogen stjerner, fordi vi får et smugkig på universet før nogen
stjerner blev formet! Et stjerne-løst univers! Det lyder for mig som en temmelig god grund
til, at vi ser op og ser en mørk nattehimmel
Men... det er den ikke. Jeg mener, det er sandt at vi kan finde steder på himlen hvor der
ikke er nogen stjerner, ved at kigge forbi de tidligste stjerner og tidligere tilbage i tiden, men selv
når vi peger vores teleskoper forbi de tidligste stjerner, ser vi stadig lys. Ikke stjernelys,
men lyset efterladt af The Big ***. Og vi opdager at denne "kosmiske baggrundsstråling"
som kommer mere eller mindre fra jævnt fra alle retninger former en baggrund bag stjernerne. Så,
Jeg går ud fra at nattehimlen altså IKKE er mørk til at starte med.
Altså... så hvis vores teleskoper fortæller os at nattehimlen ikke er mørk, hvorfor
ser den så mørk ud?
Her er en ledetråd til svaret: da Hubble teleskopet fotograferede de fjerne
stjerner i det utroligt smukke Hubble extreme deep field, tog det et billede ved at
et infrarødt kamera. Hvorfor? Tja, fjerne stjerner og galakser bevæger sig væk fra os fordi
universet udvider sig. Så på samme måde som en plade der stopper sænker det tonehøjden
af min stemme, dopplereffekten får stjerner til at bevæge sig væk fra os bliver rødere, og
jo længere væk de er, jo hurtigere bevæger de sig væk fra os og jo rødere de bliver,
Indtil de bliver... infrarøde. Og da vi ikke kan se dem mere. I det mindste ikke med
vores egne øjne - og det er derfor at natte- himlen virker mørk.
Et resumé: Hvis vi levede i et uendeligt, uforanderligt univers, ville himlen være så lys
som solen. Men himlen er mørk om natten, både fordi universet havde en begyndelse
så der er ikke stjerner i hver retning og endnu vigtigere fordi lyset fra super
fjerne stjerner (og den endnu-fjernere kosmiske baggrundsstråling) bliver rød-skiftet væk
fra det synlige spektrum af udvidelsen af universet, så vi simpelthen ikke can see
det.
Endelig! Vi har bragt lys over hvorfor nattehimlen er mørk. Og hvorfor den ikke er.