Tip:
Highlight text to annotate it
X
Det er ikke fordi jeg er så viljestærk og så dygtig.
Nogle kommer til mig og klapper mig på skulderen
og er stolte af mig for hvad jeg har gjort,
men det er jo ikke mig - det er Den Hellige Ånd.
Det er jo den, der har taget fat i mig. Hvis ikke havde jeg været hjælpeløs.
Så jeg er meget glad for Den Hellige Ånd.
Raymond Tøgard Et liv i forvandling
Jeg er vokset op med en skilt mor og to brødre.
I det miljø vi voksede op i blev der dannet en flok drenge,
som begyndte at stjæle.
Jeg mærkede vel, at der var noget galt, men der var ligesom en spænding,
og det at få de midler var større end frygten for at blive fanget.
Samvittigheden stoppede lidt efter lidt med at minde mig så meget om sådanne ting.
Jeg havde en kristen far og en kristen bedstefar,
så jeg havde hørt en del om Gud og om at være god og retfærdig,
og efterhånden blev det en stor dragelse for mig.
Jeg har vel altid mærket en dragelse til Gud inden i mig,
jeg har altid været troende selv om jeg levede som jeg gjorde.
Drengemiljøet, som Raymond var i, udviklede sig negativt i et stadig værre spor.
Indbruddene blev mere alvorlige og summene øgede.
Efterhånden kom narkotika også ind i billedet.
Det var først og fremmest hash, der var populært på den tid.
Flere af mine venner, og også jeg - prøvede så amfetamin og kokain
Jeg var måske 18 eller 19 år, lige før jeg omvendte mig, da prøvede vi det.
Flere af mine venner gik videre og havnede på ***.
Her skete det så. Her var det at "pusheriet" foregik. Her havde vi trappen der
det var flugtvejen der, og her, så havde vi begge dele.
Og rundt her kunne vi også stikke af,
så her var centrum, her havde vi tre veje vi kunne komme væk på.
Nej altså, det var en tomhed, jeg følte mig egentlig meget fremmed
jeg følte at jeg egentlig ikke tilhørte det miljø jeg var i,
jeg følte mig altid lidt fremmed.
Selv om jeg var midt i det, og der kom nok af den længsel jeg havde i mit hjerte.
Jeg kunne gå og græde og bede til Gud, og jeg følte, at jeg var en meget forkommen sjæl.
Jeg var langt væk og havde en nød inden i mig,
som jeg ikke kunne tilfredsstille ved den måde jeg levede på.
Men så var jeg nede i slotsparken, hvor omsætningen af narkotiske stoffer foregik.
Der så jeg en ven komme, og jeg ville ikke at han skulle se, at jeg var der.
Så jeg gik over på den anden side af slotsparken, det kaldes abelhaugen.
Der mærkede jeg, at jeg fik Nåden over mig
Nej nu, nu er det ***.
Nu vil jeg begynde med noget nyt.
Det faldt bare ned i mig: "Nu er det ***".
Det, der sker, efter at man omvender sig og har taget en beslutning...
Jeg følte vel heller ingenting, jeg vidste bare, at jeg havde taget en beslutning.
Jeg blev sat meget hurtigt på prøve, det var bare dagen efter
så var mine gamle venner der, og jeg blev sat på prøve med det samme.
Men da kom den beslutning jeg havde taget aftenen før, "nej" - den ville jeg stå fast på.
Og selv om jeg havde lyst til at være med at ryge
og lyst til at være med til at gøre det, de andre gjorde så sagde jeg "Nej".
Jeg har tænkt på det bagefter, der står at Gud giver sin Ånd til den, som lyder ham.
Så ved jeg, at jeg var lydig der - uden følelser,
men jeg var lydig.
Så sendte Gud sin Hellige Ånd til mig
og jeg fik det utrolig godt, jeg svævede på en sky,
og følte virkelig Guds nærvær i lang tid.
Jeg havde heldigvis en far som var kristen, så jeg kunne få kontakt med ham.
Første aften efter at jeg havde omvendt mig begyndte jeg at søge kontakt til ham.
Efter at Raymond havde omvendt sig, gjorde han alle sine sager op fra ungdomstiden.
Det blev to tætskrevne A4-sider.
Efter en tid kom han i kontakt med Brunstad Christian Church.
Her! Skal vi tage den på? Er det din nye jakke?
Sådan, skal vi se. Skal vi tage fiskestangen med ud?
Far, jeg vil ud og fiske!
Det er sådan, at når man omvender sig og bliver lykkelig og glad, løst og fri,
så tager det ikke så lang tid, før den natur vi er født med,
som hos mig havde gjort disse kraftige udslag,
også gør sig gældende selv om jeg er blevet kristen.
Så må vi arbejde, og der er også en indre kamp,
for nu møder vi vor natur. Og det at blive løst fra den natur - det er en kamp.
Orv, det er skummelt! Du er ikke bange for at falde af?
- Det er sjovt!
Det er en indre forandring, som er et meget stærkt bevis på at Gud lever
og kan gøre noget med vort indre væsen.
Jeg må sige det for min del, jeg synes livet er kolossalt interessant
og jeg lever en ganske almindelig hverdag, jeg går på arbejde og er hjemme.
Det er ikke noget specielt liv, men det indre liv, det er en ny dag hver dag.
Jeg er bare utrolig glad for den mulighed og anledning, jeg har fået
og som ethvert menneske kan få ved at tage imod.
For ethvert menneske, vi har muligheder så længe vi lever til at få del i evangeliet
uanset hvor langt nede vi er og hvor dårligt det er med os, så kan Gud rejse os op
og gøre et helt nyt værk inden i os.