Tip:
Highlight text to annotate it
X
ånde de drog ej
ånd de ej havde
ej blod, ej lød
ej liv og lader
ånde gav Odin
ånd gav Høner
lød gav Loder
og dertil livsblod
Prinsesse, lyt til mig.
De står på en åben mark.
På ene side er der en grav
med knogler, aske og rædsler.
På anden side er Deres hus,
Deres sønner, fjorden-
-og solen, der rammer
de snedækkede bjerge.
Hvis De vil nå huset, skal De føde
barnet, som Freja havde gjort det.
Lad barnet rive Dem op,
men pres det dog ud.
Vælg livet.
Ja. Ja!
Godt. Jeg kan se hovedet.
Det lever!
Det er en dreng.
Vi må forberede rejsen til Wessex
og drage af sted snart.
Jeg må vende hjem
og klargøre mine skibe.
-Det kommer til at tage tid.
-Hvor meget tid?
Nok tid.
Hverken mere eller mindre,
kong Horik.
Deres far har fået et nyt barn!
-En søn?
-Ja.
Jeg må lykønske Deres far.
Sønner er altid en velsignelse.
Guderne står ham til stadighed bi.
-Jeg er glad for jarl Ragnars skyld.
-Erlendur.
-Hvem er du?
-Torun.
Men hvem er du for min søn?
Hun er en tjener, en trælkvinde.
Og jeg er forelsket i hende.
Trods alt var spådommen sand.
Vær ikke for længe væk.
Jeg har brug for dig.
Vi tre er ligemænd. Ingen kan
være mere lige end de andre.
-Mener du Ragnar?
-Han må se, at vi er hans ligemænd.
-Jeg er enig.
-Ladgerda!
-Så De kan holde Dem varm.
-Hvad er der med Ragnars nye søn?
Intet. God rejse.
Du er trofast, Sigi.
-Lad ikke dumhed dræbe dig.
-Jeg dør ikke!
Jo, du gør! Hvis jeg siger det.
Kæmp!
Dræb altid modstanderen.
Men ingen løber med tarmene
hængende eller uden hoved.
-Din mor er en fantastisk kvinde.
-Det ved jeg.
-Du var forelsket i hende.
Tro mig, de følelser er spildt.
Elsker guderne ikke?
Er deres kærlighed spildt?
Hvordan ved du så meget om guderne?
Fordi min far, du og jeg
er Odins efterkommere.
Stemmer det ikke, onkel?
Han vil dø uanset hvad.
Hvorfor spille komedie?
Blandt ulve eller endda svin
ville sådan et afkom blive efterladt.
Vi er hverken ulve eller svin.
Det er naturligt. Vi lader den slags
børn dø for deres eget bedste.
-Hvilket slags liv kan han få?
-Jeg ved det godt.
Men jeg er ligeglad.
KONGERIGET WESSEX, ENGLAND
-Sent ude som altid.
-Mit virke er jo for altid.
-Hvem kommer?
-Cwenthryth, Offas datter.
-Kongen af Mercia?
-Inden han døde, ja.
-Hvad med hans søn?
-Ved du intet?
Cwenthryth myrdede sin bror.
Riget er rystet af tronstridigheden.
Alle myrder alle.
Kong Egbert vil formodentlig
ikke blandes ind i den slags.
Nej, min fader har ingen interesse
i vores naboriges anliggender.
Særligt ikke det største
og mægtigste rige i hele England.
Her er vores brodermorder.
Vores slagter.
Velkommen, prinsesse,
til kongeriget Wessex.
Jeg har intet valg.
Jeg har intet valg, min dreng.
Velkommen tilbage, jarl Ingstad.
Vi har savnet Dem.
Tak, Einar. Men I må klare jer
uden mig en stund længere.
Jeg skal sejle til Wessex på togt
med kong Horik og jarl Ragnar.
Skibene skal stå klar
ved næste fuldmåne.
Så skal alle mine krigere
være rustede og samlede.
Intet kød, jeg bryder mig ikke
om det. Det er en dræber.
Kun grøntsager.
-Hvem er du?
-Jeg hedder Athelstan.
-Jeg var munk ved Lindisfarne.
-Munk?
Athelstan blev taget af nordboerne
og levede iblandt dem.
Han ved alt om deres hedenske sæder.
Jeg har hørt, at hedningene
driver menneskeblot. Gør de det?
Ja, hvert niende år.
For at formilde guderne.
Er de nøgne? Det siges,
at de elsker med hvem som helst-
-og at troskab er dem
et fremmed koncept.
Deres sædelighed er ikke som vores.
Er den ikke bare mere naturlig?
Jeg...
Er den ikke bare mere naturlig?
Jeg vil nok blot
kalde den anderledes.
Hvor er du tør.
-Deres brors død kom som et chok.
-Lad ham ikke bekymre Dem.
Vidste De, at paven allerede har
helgenkåret ham? Sankt Kenelm.
Hans liv var åbenbart mønsterværdigt.
Antyder De, at han ikke var
retskaffen i sind og skind?
Han skændede mig, da jeg var 12.
Bestem for dig selv.
Kong Egbert, jeg behøver ikke spørge,
hvorfor De har inviteret mig.
De vil påvirke Mercias fremtid.
Mine frænder myrder hinanden-
-og De vil stå på den sejrende side.
De udtrykker det helt rigtigt,
prinsesse.
Det vil ikke overraske Dem at høre,
at jeg og mine allierede vil sejre.
Deres støtte kan gøre gavn.
Jeg tænkte på at sende min søn,
Æthelwulf, som rådgiver.
Jeg åbner gladeligt mine porte
for Deres fagre søn.
Jeg vil gerne hyre nordboere
som lejesvende-
-for at hjælpe Dem
til at bestige Mercias trone.
Jeg vil møde nordboerne. Jeg har
hørt meget om deres bedrifter.
Ingen taler om noget andet
på det seneste.
Lad os skåle.
For prinsesse Cwenthryth
og erobringen af Mercia.
Erobringen af Mercia!
Einar, hvorfor kommer du ikke ind?
-Vil du tale med mig?
-Ja.
Så vent.
Hvad vil du sige?
-Jeg troede, at vi havde en aftale.
-Jeg mindes ingen aftaler.
Jo, du gør. Jeg ville hjælpe dig
med at blive jarl-
-og så kunne vi gifte os.
Jeg har hverken lovet dig
eller nogen anden noget.
Du ville slippe af med Sigvard,
fordi han var sindssyg.
Så jeg dræbte ham.
Det er alt.
Hvis jeg ikke får dig,
skærer jeg dit ansigt op.
Og hvad tror du, at din slægt gør?
Hvis de nærede agtelse for dig,
var du blevet jarl, ikke mig.
Du kan ikke dræbe mig.
Den eneste, du kunne dræbe,
var en døende mand.
Så tapper er du.
Om forladelse, Aslaug,
men hvad er der med Ivar?
Alle taler, men ingen ved noget.
-Han er min søn.
-De kan ikke skjule ham for evigt.
Ragnar har ret.
Drengen vil aldrig kunne gå.
Ved guderne, De må...
De må sætte ham ud.
Tak for dit gode råd.
Men jeg vil hellere dø selv
end at udstå det.
Hvad er der? Egbert?
-Jeg er færdig.
-Hvad? Allerede?
-Vi har...
-Jeg er ikke færdig.
-Jeg kan ikke stå til tjeneste mere.
-Hvad med præsten?
-Athelstan?
-Hedninge er vilde med sex, ikke?
Athelstan er en gejstlig mand.
Jeg har aldrig mødt en gejstlig mand,
der ikke knalder som et dyr.
-Vil du ikke sove?
-Har du mistet forstanden?
Hvor skal du hen?
Jeg skal finde et sted at sove.
Men jeg kan lade
nogle af mine krigere-
-tilfredsstille dine behov.
Godnat, prinsesse.
Held og lykke.
Vær ikke sky.
Barnet bør have et navn,
nu da guderne har skånet ham.
Han hedder Ivar.
Ivar Benløs.
Torun!
Torun!
Vi burde ikke tale, men det er jeg
ligeglad med. Jeg falder nok i kamp.
Jeg elsker dig.
Jeg er skør og tosset.
Der er noget galt med mig.
-Derfor sejler jeg med kong Horik.
-Hvorfor?
Det ved jeg ikke endnu.
Det er et eller andet ved ham.
Han forstår guderne bedre end Ragnar.
Nej. Det er ikke muligt.
Jeg mener de rigtige guder,
de mørke guder.
-Guderne, der plager mig.
Rollo.
Jeg er her, når du vender tilbage,
hvis du vil have det.
Tak.
-Hvad er der galt med dig?
-Noget, som seeren sagde.
-Hvad sagde han?
-At Athelstan lever.
Athelstan?
Jeg troede, at han var død.
Det fik kong Horik mig til at tro.
Han sagde, at Athelstan forrådte ham.
Hvordan behandler Ragnar dig
for tiden?
Fint nok.
For mig er en bådebygger
ti jarle værd.
Og hvor mange konger?
Hvis du byggede både for mig,
ville jeg behandle dig som en konge.
-Prøver du at købe mig?
-Det ville være en hån.
Det, jeg har brug for,
er dine ideer, Floke.
De er mere værd end guld og sølv.
Og de kommer fra guderne.
-Er du sikker på det?
-Ja, det er jeg.
-Hvad tænker du på?
-På kamp.
Du har intet at frygte.
-Jeg står altid ved din side.
Land!
Dine venner er vendt tilbage.
-Mine venner?
-Nordboere er gået i land i Wessex.
Et af skibene
lod Ragnar Lodbrogs sorte ravn vaje.
-Hvad vil De gøre?
-Jeg vil forhandle med Ragnar.
Da vi mødtes,
virkede han anderledes. Intelligent.
-Han lytter til fornuft.
-Godt.
Ellers må jeg slås mod ham.
Jeg har sendt et budskab til kong
Ella og bedt ham sende krigere.
Uanset hvad,
lader jeg mig ikke besejre.
-Hvor skal Torstein hen?
-Han skal kundgøre vores ankomst.
-Hvorfor?
-Så vi kan tale og ikke kæmpe.
Og det gjorde du
uden at rådføre dig med mig.
-Jeg troede, at I ville samtykke.
-Hvorfor troede du det?
Fordi det er et kløgtigt træk.
Nuvel, så...
Det er desværre for sent
at kalde Torstein tilbage.
Du burde have rådført dig med os.
Kong Horik har ret.
Det vil jeg bestræbe mig på at huske
næste gang, jarl Ingstad.
Det bliver ingen næste gang-
-hvis du ikke lover
at spørge mig til råds først.
Du og jeg er ikke ligemænd.
Hvad foreslår du, at vi gør nu?
-Vi venter.
-På hvad?
-Det uventede.
-Det vil gå sålunde.
Kong Egberts sendebud vil narre os,
eller hans hær vil udrydde os!
Det gik jo godt.
De kommer! Sakserne kommer!
Dan en skjoldmur!
Skjoldmur!
Indsnævr vejen!
Ragnar Lodbrog.
Min far, kong Egbert,
sender sine hilsner.
Han håber, at De vil tale med ham.
Det vil jeg gerne.
-Men vi skal udveksle gidsler.
-Naturligvis.
Min far bad mig give Dem denne.
Som et symbol på sin velvilje.
Det er Athelstans.
-Jeg gav ham den.
-Så lever han.
Athelstan er på min fars kongsgård.
Han og min far
garanterer jer frit lejde.
I så fald...
...kommer vi alle
til din fars kongsgård.