American Horror Story S1E12 - Dansk Transcript

Skat, du må se det her. NI MÅNEDER TIDLIGERE Jeg går nu. Jeg tager Violet med til Jo. Til Florida? Jeg vil gerne nå frem før skoleåret starter. Jeg forstår det ikke. Hvad med Los Angeles? Var vi ikke enige om en ny start? Det kan jeg bare ikke. - Vi har allerede prøvet. - Vi har ikke prøvet. - Jeg kan ikke mere. - Parterapi er ikke at prøve... men at finde ud af, hvor man skal tage fat. Jeg har prøvet. Og hver gang jeg prøver at lukke dig ind igen... støder jeg på en væg... som jeg ikke kan komme forbi. Hvad med det her hus? Se dette hus, jeg har fundet. Det er lige ved Hancock Park, hvor de store villaer fra 20'erne ligger. Du har altid talt om, at du ville have et hus med personlighed. - Her er det. - Du hører ikke efter. Et hus løser ikke noget, Ben. Det er bare et hus, Viv. Se bare. Det er fint, ikke? Tiffany-lamper og alting. Måske er det hjemsøgt eller noget. Det er stadig lidt for mange penge... men det har været til salg i nogen tid, så måske går de ned i pris. Der er endda et kontor, så jeg kan have patienter derhjemme. Det er perfekt. Nej. Skat, grunden til, at du ikke kan holde fast på idéen om at flytte... er, at det ikke er dét, du vil. Jeg har ledt efter huse i en måned, og da jeg fandt dette her... var det som om, en laserstråle blev skudt lige ind i min hjerne. Jeg kunne se det så tydeligt. Det var som en film i min hjerne ... Vi var sammen - dig, mig og Violet - rundt om pejsen. Violet læste en deprimerende russisk novelle... og jeg holdt ilden i gang... og du var på sofaen og holdt en baby i dine arme. Skat... vi har taget så mange valg i livet på basis vores mavefornemmelse... men lige nu siger min mavefornemmelse, at dette sted... dette hus vil bryde væggen ned inden i dig. Jeg er sikker på, at det er et smukt hus. Jeg elsker dig så meget. Jeg beder dig. Bare se på huset. Vi tre kan flyve derud. Bare se på det. Når jeg ser på stedet... føler jeg for første gang, at der er håb. Vivien? Violet! Hvor er du, Vivien? Hvor er du? Vi forventede dig ikke før i morgen. Efter begravelsen. Jeg kan ikke trænge mig på sådan her, Constance. Vær ikke fjollet. At passe på den lille engel er ikke at trænge dig på. Og jeg synes ikke, at du skulle bebyrdes med... pasning af en nyfødt midt i din ubeskrivelige tragedie. Tak, men Viviens søster er her nu, så ... Javel. Sikke en velsignelse at have familie, når man er i nød. Hvis jeg bare kan få hans ting ... Selvfølgelig. Men det er næsten tid til, han skal spise. Hvad med, at jeg giver ham mad? Så falder han i søvn... og du kan komme tilbage om nogle timer. - Jeg kan give ham mad. - Det er slet ikke noget problem. Jeg er her for at hente min søn, Constance. Din søn, selvfølgelig. Lad mig hente hans ting. Denne flaske skal varmes op. - Bare hold den under det varme vand. - Jeg skal nok klare mig. Jeg tror ikke, du... eller dette barn klarer jer, hvis du bringer ham tilbage til huset. - Bare giv mig hans ting. - Dr. Harmon, hør på mig. Der er kræfter i det hus, der vil gøre barnet fortræd. Det ved vi begge to. De samme kræfter, der dræbte din søde kone. Og hvad med din datter? Sig mig, dr. Harmon, har du også købt en kiste til Violet? Hvis huset kan tage hendes ånd... hvad vil der ikke ske med den søde lille baby? - Babyen skal nok klare sig. - Du er et fjols! Efter alt det, du har set... efter alt det, der er sket... hvordan kan du stadig være så blind? Hallo? Det er Ben Harmon, Tates psykiater. Jeg ringer, fordi jeg ikke kan behandle din søn længere. Jeg vil gerne give dig nummeret til en anden psykiater, der måske kan hjælpe. Åh, nej, hvorfor, doktor? Fordi din søn er blevet involveret med min datter. - Men ... - Det er jeg meget ked af. - Hvor er han? - I sin grav. Hvor han har været længere, end han har levet på denne jord. Du ødelagde min familie! Du betaler for dine egne synder, dr. Harmon. Lad mig give dig et råd. Når jeg går, så lås din dør, og bed til, at jeg ikke kommer tilbage. Hvordan går det med tilpasningen? Én af de sværeste ting er at iagttage Ben. Han er så knust. Ja, det er altid de levende, der gør det svært. De behøver ikke løbe væk, min kære. Han kan kun se Dem, hvis du vil have det. Det glemmer jeg hele tiden. Jeg vil så gerne amme ham. Nej, Ben. Ikke mikrobølgeovnen. De overvåger ham, min kære. Det er en dårlig idé. Se. Han huskede det. Han er en god far. Moira, jeg ved, du ikke er enig... men på trods af hans fejl, er han en god far. Jeg har aldrig forstået, hvorfor De forsvarer ham. Værsgo. Vil De have, at han ser Dem? Kæmper De mod lysten til at vise Dem? Nej, jeg vil ikke have, at han ser mig. Jeg vil bestemt ikke have, han ser mig eller Violet. Det har hun lovet mig. Hvis han ser os, vil han blive her. - Det er fint, lille ven. - Han skal forlade huset her... og opfostre vores baby. Så sid ned og hold Dem på afstand. Husk endemålet. Det skal nok gå. Ben er forandret. Han er så optimistisk. Måske drømmer han om alle de kvinder, han skal have et forhold til. Tilgiv mig. Det var vist uvenligt. Er du sød at lave en kop te til mig? Nej. Deres benægtelse er imponerende. De er et spøgelse, mrs. Harmon. Jeg tager ikke ordrer fra spøgelser. Jeg er Deres ligestillede i denne verden. Det er du også. Jeg skylder dig en undskyldning. Og jeg synes, at du skal kalde mig for Vivien. Det vil jeg gerne. Vivien, hvis jeg må ... Lad ham være. Torturér ikke dig selv. Det er ikke din skyld. Det er intet af det her. Din tante Jo kommer snart. KONTOR KABINET HUS LIVSFORSIKRING KODE - Du må ikke gøre det. - Vivien. Jeg vidste, du var her. Hvorfor kom du ikke til mig? Det ville gøre det værre. Jeg vil have, du tager babyen og går. Bare lad mig gøre det. Så kan vi være sammen. Babyen har brug for en far, Ben. Jeg er ikke hans far. Det ved jeg, og det ved du. Han er min baby, og du burde ikke ryge. Jeg er ligeglad med, hvor det kommer fra. Jeg ville give alt for at kunne tage mig af ... Vivien, jeg er... ked af alting, jeg har udsat dig for. Du skal høre på mig. Jeg tilgiver dig. Men nu må tragedierne stoppe. Dem har vi haft nok af i denne familie. Vi har haft nok. Den eneste solstråle her er babyen, der sover ovenpå. Det er din mulighed for at gøre en forskel. Jeg vil have, at du skal tage babyen og forlade dette hus... og aldrig komme tilbage. Din søster sagde, hun kunne tage sig af ham. Hun er en god mor. - Nej, det vil jeg ikke have. - Hvad vil du have? Jeg vil... forestille mig dig med drengen på dine skuldre... gå ned ad Newbury Street. Hvad med Violet? Hvad med Violet? Jeg er en teenager. Ikke ligefrem nem. Violet. Hvilken far har jeg dog været? Du spiste ikke. Du gik ikke i skole. Du var allerede væk, men jeg så det ikke. Jeg lukkede dig ude. Jeg var bange for, at det ville ødelægge dig. Jeg savner dig så meget. Jeg var aldrig kommet ind på Harvard. - Men jeg sparede dig en bunke penge. - Ja, du gjorde. Du må tage af sted, far. Hvert minut du er i dette hus, er du og babyen i fare. Vær sød at gøre det for vores skyld. Hvad laver du, Ben? Du troede vel ikke, at jeg ville lade dig gå, vel? Forsvind, Hayden, jeg har ikke tid til dit pjat. Nu har vi alverdens tid. Velkommen. I må være Ramose-familien. Ja. Jeg hedder Stacy. Det er min mand, Miguel. Hej. Miguel. Sikke et eksotisk navn. Jeg er fascineret af alt, hvad der er syd fra grænsen. Faktisk er min familie fra Spanien. Det er endnu bedre. De europæiske spaniere er overlegne. Dette er et klassisk L.A.-victoriansk hus... bygget i 1920'erne af stjernernes læge. Som I kan se, er det utroligt. Med ægte Tiffany-lamper. Alt andet i huset er renoveret. Gabriel. Stop. Undskyld, det er min søn. Hans skateboard er blevet en del af hans krop. Han kan ikke gå nogen vegne uden det. Det er helt fint, mr. Ramos. Så længe vi ikke efterlader mærker i gulvet. - Venter vi på andre søskende? - Nej, vi har kun ét barn. Tak. Møblerne er den tidligere ejers... men hvis I ser noget, I kan lide... er jeg sikker på, at de kan være med i købet, afhængig af prisen. Det her sted er utroligt, skat. Se bare det her hus. Nu hvor vi taler om pris, Marcy, jeg ved, at økonomien lider... men hvorfor er købsprisen så langt under markedspris? Der er ikke et mug- eller radonproblem, vel? Nej. Så simpelt er det ikke. Af hensyn til fuld offentliggørelse... må jeg informere jer om, at de tidligere ejere døde i huset. Hvordan? Konen døde i forbindelse med en fødsel... og manden begik selvmord af bar sorg. Han hang sig selv fra balkonen på anden sal. Det er en tragisk romantisk kærlighedshistorie. Det her er deres hund, Hallie. Hun er det eneste tilbageblivende medlem af Harmon-familien. Jeg har adopteret hende. I det mindste blev de ikke myrdet. - Mrs. Ramos. - Ja? Jeg viser jer gerne et andet hus. Men uanset hvor man flytter hen, flytter man ind i en andens historie. Og huset her koster $200.000 mindre, end sidst jeg solgte det. Hvad synes du, Gabe? Jeg tror ikke på spøgelser. Selvfølgelig siger du det. Skal vi fortsætte rundturen? Ja. Klart. Jeg ved, at I vil elske køkkenet. Det har marmorbordplader, en karnap i køkkenet ... og har I nogensinde set en pastaarm? Nej. Personligt har jeg ikke. Jeg bor alene. Men mrs. Harmon var noget af en gourmetkok. Læg mærke til pavillonen i baghaven. Er du uskadt? Ja. Jeg gled. Hvor er mor? Det øjeblik hun trådte ind i køkkenet, var det afgjort. Jeg tror lige, at vi har købt et hus. Kom. Du må se resten af huset. Der er klart plads til et billardbord. Bare forestil jer en dejlig mojito på en varm solskinsdag. I kan vel bedre tolerere varmen end os gringos. Har jeg ret? FORSIGTIG SOLGT Jeg kan se, at der flytter en ny familie ind ved siden af. Ja, det lagde jeg mærke til. Jeg håber, at det er en sød familie. Jeg vil gerne byde dem velkommen... men som I kan forestille jer, er det svært at træde ind i det hus... efter dét, jeg så. Din dumme satan. Sig ikke, at I er her med flere dårlige nyheder. Ikke en nyhed, faktisk. Har I stadig ikke fundet den smukke baby? - Ikke et spor. - Det er meget bekymrende. Vi vil gerne gennemgå din udtagelse igen. Bare for at sikre, at vi ikke missede noget. Selvfølgelig. Du sagde, at du gik hen til Harmons hus omkring 19:30... for at se til dr. Harmon og hans datter. Efter du ringede på og ingen svarede, gik du ind i huset. Siden jeg er bekendt med tragedie, var jeg bekymret. Med rette, viste det sig. Din dumme satan. Tænk, at hun dræbte mig. Det fortjente du. Mit første instinkt var at løbe skrigende bort for altid... men så tænkte jeg på babyen. Pis! Far? Det er meget rørende. Men hvor helvede er babyen? Jeg ledte efter Harmons datter. Da jeg opdagede, at hun også var væk... forstod jeg, hvad der måtte være sket. Er du kommet for se min baby? - Jeg er kommet efter mit barnebarn. - Nå, så det tror du? Mrs. Harmon er enig med mig. De dødes hus er ikke stedet at opfostre et barn. - Jo, for denne baby. Han er speciel. - Han er min. Over mit døde lig. Det er vi allerede ud over. Pis. Violet må have taget barnet og flygtet. Guderne må vide hvorhen. Men jeg beder for dem begge hver aften. Tja ... Hvis du kommer i tanke om noget, som Violet sagde... som kunne indikere, hvor hun tog hen, giver du os så besked? Uden at tøve. Tak for din tid. Hvem er min gode lille engel? Hvem er min gode lille engel? Der er min gode lille engel. Hvem er du? Du har frygtelig musiksmag. *** Surfers? Hallo? Du brød ind. Hvem er du? En skygge af mit tidligere selv. Violet. Jeg bor i nabolaget. Din hånd er kold. Du ved, hvad man siger. Kolde hænder, varmt hjerte. Har du ikke noget med Ramones? Som Animal Boy eller Too Tough To Die? Du. Skrid ud af mit værelse. Er du sikker på, at du vil være alene? Det siges, at huset er hjemsøgt. Du er ret dyster, ikke? Du skulle bare vide. - Er du okay? - Ja. Gulvet er bulet. Ved du, hvem der er bulet? Ejendomsmægleren Marcy. Synes du? Jeg synes, hun er lækker. Rødhåret og sexet. Virkelig? Jeg er nok nødt til at nedlægge kællingen. Der er nok af mig til at dele. Men jeg er ikke vild med at dele. Skal vi indvie huset i aften? Svarer det her på dit spørgsmål? Det gør det. Baby. Gabe er ovenpå. Jeg kan huske, da vi havde det sådan. I begyndelsen. Fortsættelse følger. - Således opmuntret ... - Ja. Gabe bliver student i år. Dette hus er så stort. Tror du, vi bliver ensomme? En baby? - Synes du ikke, at jeg er for gammel? - Næsten. Næsten. Så vi må skynde os. Jeg mistede to babyer i dette hus. En af dem trak aldrig vejret... og Constance stjal den anden. I det mindste er han ude af huset. De virker som et rart par. De må ikke føde en baby i dette hus. Du har ret. Vi må gøre noget. I får brug for hjælp. Nogle af ånderne i huset er vrede og hævngerrige... og ivrige efter at påføre deres skæbne på andre. Men mange af os er uskyldige, venlige og uskyldige ofre. Og vi vil ikke se flere lidelser i dette hus. Hvad drømmer du om? - Pis! - Det tror jeg, at jeg ved. Jeg ville også drømme om hende, hvis jeg kunne drømme. Det tror jeg ikke, at jeg gør længere. Hvad helvede? Hvem er du? Hvad laver du på mit værelse? Det var engang mit værelse. Og så var det hendes. Hvad taler du om? Violet. Hun var min kæreste. Den tossede tøs, der var her før? Hvad mener du med tossede? Hun virkede fin nok, men der skete ikke noget. Hun sagde ikke, at hun havde en kæreste. Vi slog op. Okay. Det er fint, mand. Jeg forstår. Nej, det tror jeg ikke, at du gør. Pis! Mor? Åh, Gud! Miguel! Hold dig væk fra mig. Hold dig væk fra mig. Væk med dig! Væk med dig! Væk! - Nej! Du bliver her! - Hvad vil du? Gabe! Gabe? Hvorfor? Hvorfor? Jeg vil have, at hun er lykkelig. Hun kunne lide dig, det kunne jeg se. - Du er en flink fyr, ikke? - Hvad? Du har en masse venner, og du spiller sport. - Du får gode karakterer, ikke? - Gennemsnitlige. Gennemsnitlige er godt. Normal er godt. Hun fortjener normalt. Flyt dig! Jeg vil ikke gøre dig fortræd! Men jeg er nødt til at slå dig ihjel. Miguel. Det er tid til, du åbner dine øjne... og ser, hvad dette sted består af, og hvad det kan. Nogen skal føle mine lidelser. Lad mig vise dig det. Se, hvad han gjorde ved mig. LØB Hvorfor gør du det her? Jeg sagde jo, mand, at der ikke skete noget! - Hvad med ikke at se på mig? - Hvad? Vil du stå op, eller ... Eller vende dig om eller noget? Vær sød ikke at slå mig ihjel. Tag det ikke personligt. Men hun er helt alene. Og det er ikke retfærdigt. Rejs dig op! Hold op. Hold op. Kom nu. Vend dig om. Uartige dreng. Hvad ville Stacy tænke? Åh, Gud. Jeg drømmer. Du er lysvågen. Åh, Gud! Åh, Gud! Lad hende være! Dit syge, perverse svin. De er knapt nok flyttet ind. Spejder du allerede efter nyt kød? - Hvem helvede er I? - Han var engang min mand. Du har ingen idé om, hvor længe jeg har ønsket at gøre det. Du har ingen idé om, hvor længe jeg har ventet på at gøre det. Det her gør huset ved jer. Dette hus. Løb. Tate, nej. Læg kniven ned, Tate. Det kan jeg ikke. Jeg gør det for din skyld. Jeg kunne ikke redde dig. Det er min skyld, at du er alene. Men jeg er ikke alene. Min familie er her nu. Det er ikke nok. Du har brug for en anden. Ikke ham. Men hvem vil du så have? Jeg ville have dig. Du sagde, at jeg skulle holde mig væk. Ja. Men jeg sagde aldrig farvel. Kom, lad mig sige farvel. Farvel, Tate. Gabe, kom nu! Kom nu, Gabe! Kom så! En anden stakkels familie vil bare flytte ind i stedet. Staklerne aner ikke, hvad der venter dem. Og vi ved præcis, hvad vi skal gøre. NEDSAT Vores tur afrundes med et af de mest berømte skrækhuse i Englenes by. Den seneste blodige tragedie med Harmon-familien... Der er ikke noget, at se her. gør blot Mordhuset endnu mere berygtet. Jeg skal sælge dette hus. Væk herfra! Nu er det nok! Jeg skal sælge dette hus! Har du et øjeblik? Jeg ved, at jeg er den sidste person, du vil se lige nu. Du er ikke en person. Du er et monster. Jeg savner vores samtaler, Ben. De hjalp mig virkelig. Sludder. Du er en psykopat, Tate. Det er en sindslidelse, som terapi ikke kan kurere. Så det er din diagnose? Er jeg en psykopat? Ja, den værste slags. Du er karismatisk, overbevisende og en lystløgner. Men lyt ikke til mig. Jeg er en bedrager. Og i øvrigt så dur terapi ikke. Dur det ikke? Hvorfor gør folk det så? Fordi de ikke vil tage ansvar for deres lorteliv. Så de betaler en psykolog for at lytte til deres vrøvl... så de føler sig... specielle. Så de kan beskylde sindssyge mødre for alt det, der gik galt. Lyder det bekendt? Det er en smart forretning. Uge efter uge, måned efter måned, år efter år... kræver vi penge, men inderst inde ved vi, at det ikke virker. Din satan. Vi er ikke så forskellige, Tate. Jeg er også en dårlig person. Jeg sårer dem, som jeg skulle elske højst. Men de tilgav dig, ikke? - Måske tilgiver Violet også mig. - Det kan hun ikke. Man kan kun tilgive nogen for det, de har gjort direkte mod en. De mennesker, som du myrdede? De er de eneste, der kan tilgive dig... og du tog deres chance for at gøre det. Så det er dét? Er der ikke noget, jeg kan gøre? Ingen barmhjertighed? Flot forestilling, Tate. Det misforståede barn-forestillingen? Jeg faldt for den. Violet faldt for den. Men en psykopat kan, per definition, ikke føle anger. Så, hold op. Lad os prøve igen, men denne gang seriøst. Du... destruerede alt, hvad der betød mest for mig. Hvad vil du dog have fra mig nu? Jeg ved ikke med definitioner, men jeg er ked af det, Ben. - Over for dig mere end nogen andre. - Undskyldninger er for nemme. Hvad med at tage ansvar for de ting, du har gjort? Jøsses. Du kan ikke engang sige ordene. I 1994... satte jeg ild til min mors kæreste. Og så skød og dræbte jeg 15 børn på Westfield High. Jeg myrdede bøsse-parret, der boede her før jer. Og jeg voldtog din kone. Der var også andre ting. Andre folk, jeg gjorde fortræd. Jeg fortæller dig alt. Jeg er ikke din præst, Tate. Jeg kan ikke give dig syndsforladelse for noget. Det forstår jeg godt. Men kan du bare... bruge lidt tid sammen med mig nu og da? Hallo? Hallo? Gudskelov, du er her. Jeg er så udmattet. Er du den nye barnepasser? Hallo? Nora? Kald mig mrs. Montgomery, tak. Den regel lærte min mor mig. Lad aldrig tjenestefolk kalde dig ved dit første navn, så ... Er det min baby? Tilgiv mig, mrs. Montgomery. Jeg ville være kommet før, men jeg troede ikke, han klarede den. Jeg troede, han var dødfødt. Næsten. Han gav et lille bitte hyl og så gik han bort. Åbenbart var jeg den eneste, der var vidne til det. Charles så det ikke. Geniet. Han er et ulykkeligt barn. Det kan jeg sige dig. Det er dig. Fødselsmoderen. Måske var det din dårlige næring eller bare din genetiske underlegenhed. Jeg er i hvert fald ret utilfreds. Han er en svækling. Hans lunger er stærke. Jeg kunne høre ham ovenpå. - Må jeg? - Fingrene væk. I tror, at I bare kan komme og kræve en fødselsret... men det er allerede aftalt. Denne baby er min. Javel. Men jeg kender til nogle tricks... der kan hjælpe med at tysse på ham. - Hvad kalder du ham? - Lille larmende monster. Sov lille barn i din lille seng Mor køber en fugl til sin dreng Synger den fugl så slet ingenting Køber far dig sikkert en gylden ring Gudskelov. Jeg var bange for, at jeg skadede ham, hvis han ikke holdt mund. Han har været utrøstelig i dagevis. Jeg er så udmattet. Åh, min kære, jeg tror, jeg må... hvile mig. Måske kan du passe ham i nat. Hvil dig, mrs. Montgomery. Du har brug for hvile. Vi klarer os. Jeg er ikke sikker på, at jeg har tålmodighed til at være mor. Nok på grund af alle de frygtelige børnepassere. Mor var heller ikke særlig god til det, når sandheden skal frem. Er du en Nicholas? Eller en Jonah? Eller en Jeffrey? Skal du være en lille Jeffrey? Hvem skal du være, lille ven? Moira, hvad laver du? Skurer skabene med eddike, mrs. Harmon. De er så klistrede, efter den nye familie flyttede ud. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal foretage mig. Det er det, jeg er god til, så det bliver jeg ved med. Beklager, Moira. Se, hvem jeg fandt. Han var i kælderen. Han var dernede med Nora, helt utrøstelig. Jeg vidste, hun ikke kunne tage sig af ham. Hun ville ikke rigtigt have en baby. Hun fik bare den idé i hovedet. Der er ikke en snert moderinstinkt i hendes krop. Vil du holde ham? Værsgo. Han er en skrøbelig lille sag. Hans hud er som fersken. Jeg ville have været en god mor, hvis jeg ikke have været så løs på tråden. Tilgiv mig. Der er intet værre end en gammel selvmedlidende husholderske. Jeg får brug for meget hjælp med ham. Det job kan jeg ikke tage. Jeg er ikke uddannet som barnepasser. Jeg mente ikke, at du skulle arbejde for os. Jeg spørger dig, om du vil være hans gudmor? Hvis du får det bedre af det. Jeg tror, at du vil passe godt ind i familien. Jeg har fundet de her på loftet. De dekorationer er oldgamle. Det er de vel. Du vil indse, Violet... at ordet "oldgamle" mister dets betydning... når hele ens eksistens er en lang nutid. Okay. Er alle klar? Se bare dér. Jeg er stolt af, at jeg fældede det selv. Har du nogen sinde set noget så smukt? Det har jeg. Se på ham. Han er helt utrolig. Det bedste temperament. Græder næsten aldrig. Han ligner sin far. Vil du holde ham? Jeg troede ikke, at det var muligt for mig, Vivien. Men jeg er lykkelig. Mand dig op, Rimbaud. Hun er ikke interesseret i dig. Og du kommer ikke ind i hende igen. Hun taler aldrig med dig igen. Jeg venter. For altid, om nødvendigt. TRE ÅR SENERE Ding-***. Er du i humør til at udføre et mirakel i dag, Helen? Constance, slå måsen i min stol. Hvor har du været, tøs? Jeg var begyndt at tro, du havde fundet en anden salon. I himlens navn, nej. Nej, jeg har bare været lidt stavnsbundet på det seneste. Skrig ikke, når halstørklædet kommer af. Lady Clairol og jeg er blevet lidt for gode venner. - Stavnsbundet? Var du syg? - Nej. Jeg fik en baby. - En baby? - En dreng. En søn. Nej, jeg fødte ham ikke, selvfølgelig. Han er søn af min fjerne kusine på min mors side. DeLongpres i Virginia. Evaline og Steve. De døde tragisk i en motorvejsulykke uden for Richmond... og gjorde den stakkels engel forældreløs. - Frygteligt. - Ja. Men lille Michael og jeg var skæbnebestemte til at være sammen. Han skulle være min søn. Og jeg skulle være hans mor. Og jeg er træt af at ligne hans bedstemor. Så værsgo. Brug din magi. Du er en sand kunstner. Selv en kunstner har brug for de rette materialer. Constance, i alle de år, jeg har kendt dig... har du aldrig set mere ung og strålende ud. Det er sandt, ikke? - Må jeg betro dig noget? - Ja. Lige siden jeg var en lille pige... vidste jeg, at jeg ville blive til noget stort. At jeg ville blive til noget. En person af... stor betydning. En stjerne på det store lærred, troede jeg engang. Men... mine drømme blev til mareridt. I stedet for laurbærblade... var det begravelseskranse. I stedet for storhed... var det bitter skuffelse. Onde lidelser. Men nu forstår jeg... at tragedierne forberedte mig på... noget større. Hvert tab medførte en lære. Jeg skulle forberedes. Og nu ved jeg til hvad. Dette barn. En utrolig dreng. Bestemt til storhed. Med behov for en utrolig mor. En, der er støbt i modgangens brande... som kan guide ham. Med visdom. Med hård hånd. Med kærlighed. Jeg er ked af, jeg kommer for sent, Flora. Helen måtte beskrive hver detalje... af hendes nieces kedelige bat mitzvah. Tænk sig, at den slags spilder så mange penge på en 13-årig ... Flora? Åh, Gud. Hvad skal jeg gøre med dig? Oversættelse: Rikke Vibede Fryman Danish