Tip:
Highlight text to annotate it
X
BYBILLEDER I MØRKE: LÆR AF DE PROFESSIONELLE
Der er tre ting, man skal huske på, når man vil mestre fotografering i mørke.
Du skal tænke på kameraets stabilitet,
kameraets indstillinger og objektivets optiske kvalitet.
Mørket falder på og for at få de bedste billeder,
vil jeg altid anbefale, at man bruger den lavest mulige ISO.
Kombineret med en langsom lukkertid,
har jeg mit kamera indstillet til ISO 100.
Det kræver, at mit kamera er helt stabilt.
Brug en kablet udløser eller en fjernbetjening for at undgå bevægelser
i kameraet, når du trykker på udløserknappen.
Optag med et objektiv med fast brændvidde eller et godt zoomobjektiv.
Til dette billede har jeg valgt et 50mm
for at fremhæve byens skyline.
Med hensyn til blænde så har jeg valgt 5.6,
da jeg ved, at den er knivskarp på dette 50mm-objektiv.
Prøv manuel fokusering på det, du vil fotografere,
med Live View på maksimal forstørrelse.
Det er en god måde til at få de bedste detaljer i dine billeder.
Men husk at holde objektivet på manuel fokus.
Jeg har sat lukkertiden til 8 sekunder
for at tage dette flotte billede af byen
og understrege den dramatiske himmel.
Du får en utrolig fleksibilitet, når du arbejder i mørke.
Jeg vil nu bruge en hurtigere lukkertid
for at skifte fokus på byens lys.
De fleste scener om aftenen er en heftig blanding af forskellige lyskilder.
Så ligesom med eksponering kan du
foretage nogle kreative valg omkring hvidbalance.
Ved at bruge Tungsten Lys
korrigerer kameraet for alle de varme toner i billedet,
og jeg får faktisk et blå-grønt finish på billedet.
Vælger jeg Dagslys, bliver billedet, i modsætning til det første,
meget varmere,
og lysene får et orange skær over sig.
Jeg er rykket ud til en travl del af byen for at optage trafikken.
Med en langsom lukkertid kommer der lysstriber
hen over billedet.
Min prioritet her er lukketid.
Jeg har sat den til 4 sekunder på ISO 200 og F14,
hvilket giver mig den korrekte eksponering.
Det er en temmelig lang eksponering,
så jeg har stadig mit kamera på et stativ for at holde den skarp.
Du kan nemt sætte en person i forgrunden
ved at tilføje en smule flash.
Personen bliver belyst af lyset fra flashen.
Men de skal stå helt stille,
for jeg skal stadig have den lange eksponering til lysstriberne.
Kameraet er sat til manuelt program, så jeg har fuld kontrol.
Lukkertiden er på 2 sekunder, blænden F11, ISO 200.
Tænd flashen og sørg for, at dit motiv står pænt og stille.