Tip:
Highlight text to annotate it
X
HØRER mig, alle hellige Slægter, øvre og nedre Ætter af Hejmdal,
du jo, Valfader, vil, jeg skal skildre Folke-Fortid, hvad jeg først har set.
Oldtids unge Avl af Jætter saa jeg, fordum de fostret har mig.
Ni jeg mindes Verdner, ni i Træet, Al-Træet ungt og under Jorden.
Old var aarle, medens Ymir bygged, ej var Sand, ej Sø, ej svale Bølger,
ej var Jorden og ej Himlen, Gabet Ginnungi, men Græs ikke.
Førend Bors Sønner [Brandene] hæved, da de Midgaard mægtig skabte,
Sol sken sønden paa Salens Stene, saa af Grund groed grønne Urter.
Sol fra Syd - ved Siden Maane - Haanden, den højre, paa Himlen lagde.
Sol vidste ikke, hvor sin Sal hun havde, Stjerner vidste ikke, hvilket Sted de havde,
Maane vidste ikke, hvor sin Magt han havde.
Da gik de højeste til Domstole, hver hellig Gud, og paa det grunded:
Nat og Næde Navn blev givet, Navn fik Morgen og Midjedag,
Unden og Aften, Aar at tælle.
Aser mødtes paa Idasletten, Helligdom og Hov højtømrede,
Esser grunded, Gods smeddede, Tænger skabte og tungt Værktøj.
avl de glade i Tunet leged, Guld i Eje de aldrig savned;
til tre kom, Tursemøer, jættestore fra Jåtunhejmen.
Da gik de højeste til Domstole, hver hellig Gud og paa det grunded:
hvem skulde skabe en Skare Dværge af Brimirs Blod og af Blains Knogler.
Da blev Modsognir mægtigst af alle Dverges Skare og dernæst Durin.
De skabte mange, i Mands Billed, Dværge i Jorde, som Durin sagde.
Nyi og Nidi, Nordri og Sudri, Austri og Vestri, Altjof, Dvalin,
Bifur, Bafur, Båmbur, Nori, Ann og Anar, Oin, Mjådvitnir.
Vejg og Gandalf, Vindalf, Torin, Trar og Train, Tekk, Lit, Vit,
Ny og Nyrad, nu har jeg Dværge, Regin og Radsvid, rigtig nævnet.
Fili, Kili, Fundin, Nali, Hepti, Vili, Hanar, Sviur,
Frar, Hornbori, Fræg og Loni, Aurvang, Jari, Ejkinskjaldi.
Nu skal Dværge i Dvalins Følge, Ljonis Slægter, til Lofar nævnes,
de, som søgte fra Salens Sten, Aurvange-Stol, til [Jaris] Sletter.
Der var Draupnir og Dolgtrasir, Har, Haugspori, Hlevang, Gloin,
Skirfir, Virfir, Skafid, Ai.
Alf og Yngvi, Ejkinskjaldi Fjalar og Frosti, Fid og Ginnar;
evig skal mindes, mens Aldre lever, Leddenes Tal i Lofars Ætter.
Til der kom hos tre Tursekvinder stærke og elskende Aser til Huse,
fandt over Mulde afmægtige Ask og Embla uden Skæbne.
Aande de drog ej, Aand de savned, Blod og Røst og de rette Farver.
Aande gav Odin, Aand gav Hønir, Blod gav Lodur og Livets Farver.
Ask ved jeg staa, hedder Yggdrasil, Hars Træ, vædet med hvid Væde,
fra det kommer Duggen, som i Dale falder, det er evig-grønt over Urd-Brønden.
Derfra kommer Møer, mangt vidende, tre fra Salen under Træets Hvælv,
den ene er Urd, den anden Verdandi, Skuld staar der skaaret i Stav for den tredje.
De Lov lagde, de Liv kaared for Slægternes Børn, Skæbnen for Mænd.