Tip:
Highlight text to annotate it
X
Jeg blev født ekstremt ængstelig og beskeden.
Jeg var hunderæd for at snakke med folk.
Jeg var bange for, at hvis jeg begyndte at snakke med folk,
og de fandt ud af, hvordan jeg var som person,
ville de ikke kunne lide mig længere. Så når jeg var sammen med folk,
var jeg altid enig i det, de sagde.
Jeg havde aldrig rygrad til at have mine egne meninger eller egne tanker.
Det begyndte at blive en plage, for når jeg var sammen med en ven,
sagde jeg én ting, og med en anden noget andet,
og så bekymrede jeg mig for, hvad jeg skulle gøre, hvis de kom sammen.
Det bragte en hel del bekymring og frygt, fordi
jeg vidste, at jeg sagde ting, som jeg ikke mente personligt.
Jeg var så bange for, at hvis jeg ikke var enig med en person,
så ville den person ikke være min ven længere.
Eftersom tiden gik, husker jeg at jeg fik en længsel i mit hjerte
efter at blive fri.
Så kom det vers til mig, hvor der står at
Gud har virket på mig på forfærdelig underfuld vis.
Og det blev så levende for mig, at Gud har skabt mig som jeg er,
og han vil bruge mig til at være en velsignelse
og til hjælp for dem, som er omkring mig.
Hvis jeg ikke er mig selv,
hvordan kan jeg da være til velsignelse og hjælp?
Så da begyndte jeg at arbejde med mig selv,
og jeg tog en kamp op på det område.
Jeg lærte at gå ud og snakke med folk,
og jeg lærte at være mig selv, være den jeg er.
Det var utroligt hvordan det løftede en byrde af mig.
Nu kan jeg sidde i en gruppe, og hvis noget er sjovt kan jeg grine af det;
jeg behøver ikke se mig rundt først for at tjekke om nogen andre griner med.
Eller hvis nogen spørger mig hvad jeg mener om en sag,
så er jeg fri til at sige hvad jeg mener om det,
i stedet for at skulle spekulere på hvad andre tænker om mig,
og om de fortsat vil lide mig, og veje for og imod på den måde.
Det giver mig en lettelse og lykke i livet,
og det er jeg utrolig taknemlig for.
Det er virkelig en plage at være bundet af menneskefrygt,
man kan bare ikke at være sig selv
og det forårsager så megen bekymring og uro indvendig.
Nu er jeg den jeg er,
og jeg oplever, at livet er lyst og let.
Jeg er en person, som elsker humor,
og det er så godt at kunne være fri til at være den jeg er.
Jeg har mange fantastiske venner.
Folk elsker at være sammen med personer, som er sig selv,
og midt i det tror jeg, at Gud kan bruge mig til at være en velsignelse.
Jeg er så taknemlig for at jeg har erfaret og oplevet frihed
på det område til den grad, jeg har.