Tip:
Highlight text to annotate it
X
Tidligere i Stargate Atlantis.
Uanset hvor vi prøver at gemme os,
kan Replikator-satellitten spore os.
Atlantis tager af sted.
Vi er ikke højt nok oppe.
Vi har ikke nok kraft.
Vi er fortabt.
Vi forlod hyperrummet for hurtigt.
Jeg aner ikke, hvor vi er.
Hun reagerer ikke, og pupillerne er sløve.
Gør operationsstuen og skanneren klar til,
vi kommer.
Vigtige ledninger blev beskadigede
i sammenstødet.
Hun har en væskeansamling i hjernen,
der muligvis har gjort betydelig skade.
- Hvad er det?
- Et asteroide-bælte?
Vi rydder en strækning gennem bæltet
ved at affyre vores droner.
Elizabeth forsvinder.
Hvis vi skal gøre det, er det nu.
Hvad gjorde du?
- Jeg genaktiverede nanitterne.
- For satan!
Jeg skal være sikker på, de ikke prøver
at tage hende eller kontakte de andre!
Det her var en rigtig dårlig idé.
Er der en planet med nulpunktmodul?
Det er højst sandsynligt
Replikator-hjemmeverdenen.
Er I klar på et røveri?
Når jeg siger til, så prøv den venstre.
For helvede! Jeg sagde, når jeg siger til!
Jeg troede, du havde sagt til!
Hvordan går det, drenge?
Vi ville have større succes,
hvis Timmy Tortur her ikke konstant
prøvede at dræbe mig.
Jeg prøver ikke at dræbe ham.
Kan I få den til at hoppe ind i hyperrummet
eller ej?
Ja, det tror jeg.
- Det tror du?
- Ja, tror.
Du sagde, du kunne.
Korrektion. Jeg sagde "sikkert" kunne.
Han har problemer med en algoritme
fra hans flirt med næsten-ophøjelse.
Det her er utrolig kompliceret fysik, okay?
Det får strengeteori til at ligne
ikke-liniær dynamik.
- Okay.
- Og jeg får den i gang,
er der stadig 1.000 ting,
der kunne gå forfærdeligt galt.
Jeg forstår, det er svært.
Million-til-én-odds, bla, bla, bla...
Var der noget, du ville,
eller stikker og driller du bare?
Nej, nej, ikke kun.
Der er et andet problem, vi skal tænke på.
Som hvad vi gør, når vi ankommer?
At få den her tingest i hyperrum
kan være det nemmeste.
At infiltrere byen
og stjælenulpunktmodulet,
og komme ud igen. Det bliver besværligt.
For at sige det mildt.
- Det har jeg tænkt på.
- Og?
Jeg tror, hvis vi skal have en chance,
får vi brug for lidt hjælp.
Hvorfra?
Har I mod på en lille tur?
Nanitterne indeni dig.
Hvis vi får dem tæt på
Replikator-byen,
vil jeg være i stand til
at få dem til
at hacke replikatorernes server.
Så vil vi kunne se,
hvor de nærmeste nulpunktmoduler er
og den hurtigste vej frem.
Vi vil også være i stand til
at spore deres bevægelser.
Vi ved, de kommer, før de kan se os.
Men det gør det jo ikke mindre farligt.
Overhovedet ikke.
Men det giver os en fordel.
Hvad sker der,
hvis replikatorerne overtager
- nanitterne i mig?
- Bare rolig.
- Jeg ville blokere...
- Men hvis de gør?
Rodney fik ordre på at programmere
nanitterne til at dø.
Hvis vi aktiverer det program,
vil det neutralisere dem.
Neutralisere dem. Mener du, slukke dem?
Ja.
Og du sagde, nanitterne er det eneste,
som holder mig i live.
Ja.
Hvis vi slukker for dem, vil det
slå dig ihjel.
Men det vil ikke ske. Okay?
Rodney holder øje med de små skiderikker
og sørger for, de opfører sig ordentligt.
Vi ville ikke bede dig om det,
hvis ikke der var en eneste chance,
for mission lykkes.
Hvis ikke vi får fat i et nulpunktmodul,
- vil denne by og alle beboere...
- Hvornår tager vi af sted?
Lige nu.
Hvad? Vent, nej, nej, nej, ikke lige nu.
Jeg er ikke færdig at ordne kraft...
Så bliv færdig. Vi skal af sted.
Det skal nok gå, Elizabeth.
Jeg vil stadig have,
I holder godt øje med mig,
og ved det første tegn
på mistænkelig opførsel
så tøv ikke med at dræbe nanitterne.
- Okay, men det kommer ikke til at ske.
- John, jeg mener det.
Hallo Teyla!
Vent.
Du bliver nødt til at sidde
over denne gang.
- Hvis denne mission ikke er en succes...
- Zelenka tror, han har fundet
en planet, hvor mennesker kan bo.
Han er rimelig sikker på,
at han kan nå byen der i et hop.
Uden skjoldene kan vi ikke lande.
Og vi vil ikke have kraft nok til
at lægge os i kredsløb.
Du er nødt til at flyve forbi
og få alle over med Jumperen.
- Du mener, forlade byen.
- Hvis det kommer til det.
De her folk har brug for en leder.
Nogen der holder dem i live og sammen,
og vigtigst, holder deres håb i live.
Du er den leder, Teyla.
- John...
- Hvis jeg ikke er tilbage inden 12 timer,
så giver du ordren.
Okay.
Nu.
- Er du sikker?
- Ja.
Jeg spørger kun, for sidste gang
svarede du mindre tydeligt...
Radek!
Godt.
- Okay.
- Ja?
- Jeg tror, vi har den.
- Godt, godt.
Så længe vi ikke brænder al kraften af
på det første hop, så...
Ja, ja, okay, godt.
Jeg tager af sted nu.
- Er du klar?
- Ja, men jeg er i tvivl,
om det virker.
Jeg har gjort alt, jeg kan for at...
Sheppard, vi er klar.
Okay, Teyla, vi er klar til affyring.
Forstået.
Åbn dørerne i Jumper Bay.
Husk, ingen vilde fester mens vi er væk.
Vi prøver at styre os.
Held og lykke.
Okay, så sker det.
Rodney, er du klar?
Nævnte jeg, det her måske ikke fungerer?
Og at vi kunne komme ud
af hyperrummet før tid,
og ende med at strande
i midten af rummet,
eller vi bliver pulveriseret,
når jeg trykker...
Bare svar på den forbandede spørgsmål.
- Ja, jeg er klar.
- Godt, sæt jer ned.
Så sker det.
Åbner vindue til hyperrum på tre, to, en.
Du godeste.
Det er... Det er smukt.
Ja, det er.
Det ligner skoven i Elwynn.
Åh, ligemeget. Det er et land i Warcraft.
Det er et spil, jeg spiller.
Altså nogle gange.
Wow.
Er du okay?
Ja, ja, jeg... Jeg kommer ikke så meget ud,
det vil sige aldrig.
Så tag et billede. Vi er her ikke længe.
Ja, god idé.
Oberst Carter kalder Apollo.
Oberst Ellis, kan du høre mig?
Klart og tydeligt, oberst.
Vi er trådt gennem porten
og er klar til transport.
- Nej, vent, vent.
- Hold jer klar.
Vent.
Velkommen til Pegasus-galaksen, oberst.
Tak. Stadig intet nyt fra Atlantis?
Intet.
Jeg har kigget på specifikationerne
af de ændringer, du har foreslået
til sensoren.
Foreslår du en fempunktsstigning
i kraftforbruget?
Desuden vil du bruge dele
fra seks andre vitale systemer,
inklusive underrumskommunikationen.
- Det er korrekt.
- Hvad hvis de prøver at kontakte os?
Hvis de kunne, havde de gjort det allerede.
Alt det er baseret på formodningen om,
de er kommet ud af hyperrummet før tid.
Ja, vi tror, det er det mest sandsynlige.
Okay, vi gør det.
Tillykke, Rodney. Din hyperfart virkede.
Tro det eller ej,
uheldigvis havde Zelenka faktisk ret.
Vi har brugt mere kraft på hoppet,
end vi forventede.
Hvad siger du? Kan vi ikke komme tilbage?
Nej, nej, jeg siger at...
Det er faktisk præcis det, jeg siger.
Når vi stjæler det,
kunne jeg bruge nulpunktmodulets kraft.
Jeg skal ikke overbelaste...
Lad os tage
det her et skridt af gangen, okay?
For det første, lad os tænkte over
at få fat i det nulpunktmodul.
Ja.
Jeg vil prøve at starte linket.
- Hvad kan jeg gøre?
- Ingenting.
Det er helt trådløst.
Sig til, hvis du oplever noget i hovedet.
Hvad mener du? Vil jeg mærke noget,
eller er det mere en...
Du godeste.
Jeg gjorde det. Jeg mener, hun gjorde det.
Vi skal rykke hurtigt.
Selv om Elizabeths nanitter lister,
vil Replikatorerne hurtigt opdage,
at der er en anden med i spillet.
- Hvordan går det, Elizabeth?
- Meget underligt.
Jeg kan se hele byen lige foran mig.
Hver en korridor, hvert enkelt rum...
Den vej.
Nulpunktmodulet.
Fjerde kvadrat, øverst oppe, let adgang.
Det er ikke nogen i nærheden.
Okay, det er fint med mig.
Vi er landet.
Bliv her med Elizabeth,
og overvåg efterretningen.
I kan guide os over radioen.
Tyve meter til venstre, bag Jumperen,
der er en indgang.
En gang ned af en trappe
kommer I ind i adgangskorridor syv.
Nu, der er fri adgang.
- Vi er i korridoren.
- Gå til højre.
6,5 meters henne
burde der være endnu en korridor.
- Vi kan se den.
- Drej til venstre. Vent! Tilbage!
Det er okay. Han så jer ikke.
Virkelig? Hvordan ved du det?
Som jeg sagde,
så er det meget mærkeligt.
Er kysten klar?
Ja, af sted med jer.
Drej til venstre, så til højre.
- Det burde være lige foran jer.
- Ja, jeg kan se det.
Stop her, Chewie.
Opdager de ikke, når vi slukker den her?
Sikkert, men de har masser
af nulpunktmoduler.
Lad os håbe, de ikke opdager det,
inden vi er væk.
Det er ønsketænkning.
Er kysten stadig klar?
Der er en lille gruppe replikatorer,
der kommer jeres vej,
så I skal skynde jer.
Forstået.
Vi er på vej.
Sæt nulpunktmodulet til, vi skal af sted.
- Vent lidt. Vi kan ikke flyve.
- Hvad taler du om?
Du sagde, du kunne få hyperfarten i gang.
Det kan vi, men ikke endnu.
Mens Elizabeth har været sat til,
har jeg gennemgået
replikatorernes grundkode,
og jeg fandt det her.
Hvad er det?
Den hellige gral. Deres grundeksistens.
En kode der beordrer dem til
at angribe Wraitherne.
Men de angriber ikke Wraitherne.
De har siddet på deres nanit-røve
i 10.000 år.
Det er, fordi den er deaktiveret.
- Hvordan skete det?
- Jeg har ingen idé.
Måske indså alteranerne,
de havde mistet kontrollen.
Det ser du nu, hvad?
Det er bare en i en million kommandoer
i grundkoden.
Jeg har måske godt vidst,
at sådan noget eksisterer,
men tro mig, den var ikke let at finde.
- Kan du genaktivere den?
- Ja, men der er et problem.
Jeg kan omprogrammere
nanitterne inde i dig
og uploade ændringerne via dig,
men vi må vente til,
vi kan ramme alle replikatorer samtidig,
og vi ved ikke, hvornår det bliver.
Desuden ved de, sekundet det sker,
at du er her.
De vil prøve at assimilere dig.
Så vi prøver ikke på det.
John, du ved, hvilken betydning det kan få.
At replikatorerne angriber wraitherne?
- Det kommer ikke til at ske.
- Det er ikke op til dig.
Så det er det ikke?
Hej, vent lidt.
Der er måske en anden måde.
Det er en central datakerne.
Den fungerer som en backup-harddisk
for replikatorerne.
Hvis jeg kan uploade den nye angrebskode
direkte ind i kernen,
behøver vi ikke bruge Elizabeth.
Vi kunne halvt hjemme,
når angrebskoden går i gang
ved næste fusion.
Det lyder af noget.
Ja. Der er bare et lille problem,
der faktisk ikke er så lille.
Kernen er inde i midten af byen,
adskellige niveauer nede.
Det vil være umuligt
uden at blive opdaget.
Fantastisk.
Vi kommer igen,
når vi har afleveret nulpunktmodulet
og har evakueret Atlantis.
- Jeg tror ikke, vi får en ny chance.
- Han har ret.
Når de opdager,
at nulpunktmodulet mangler,
vil de være i stand til at spore
indbrudstyvene.
Jeg får aldrig
den her slags hemmelige adgang igen.
Hvis vi skal gøre det, er det nu eller aldrig.
Vil du lave sløringen om
til et anti-Replikator-skjold?
Ja, ved at koble ARG'ens kontrolkrystal
sammen med
Jumperens sløringsgenerator.
Det eneste spørgsmål er,
hvor bredt jeg kan gør skjoldet.
Hør her, flyv os
så tæt på bymidten som muligt.
- Der.
- Men vil vi ikke være synlige?
Jo, vi vil.
Anti-Replikator-skjoldet beskytter os.
Kun hvis jeg kan gøre skjoldet bredt nok
til at omfatte jumperen
og kernerummet,
og hvis vi kan løbe hurtigt nok
til at komme derned og
taste koden ind og tilbage igen,
før replikatorerne
finder en måde at omgå skjoldet og...
I ved, slagte os.
Tænk ikke på det. Du skal ikke med os.
- Heller ikke Elizabeth.
- Undskyld hvad?
I kan guide os via radioen ligesom sidst.
Vent lidt. Hvis jeg ikke er der,
hvordan skal vi så taste kode ind?
Læg den på en disk.
Så sætter jeg den i kernen
og uploader den.
Plug and Play, hvad?
Tror du, det er så enkelt?
Det vil det være, fordi du laver det
netop så enkelt.
- Ja, jeg...
- Jeg har brug for dig her, Rodney.
- Hvorfor?
- Rodney!
For at holde øje med mig.
Måske skal du deaktivere nanitterne.
Du vil bedre kunne holde med mig,
hvis vi begge bliver her.
Okay.
Hallo, kom ud derfra.
Hallo...
- Kernen er under den platform.
- Hvor langt under?
Ni niveauer.
Som at klø sig i nakken.
Er der noget?
Nej.
Elleve hop.
Jeg beklager.
Selv med skannerens rækkevidde forøget
har vi kun dækket et lille område
indtil videre.
Vi har 39 hop tilbage,
før vi når den oprindelige
lantianske planet.
Ni-og-tredive?
Rummet er rimelig stort.
Det siger du ikke.
Start hyperfarten.
Stop nummer 12.
Vi er synlige.
Start anti-Replikator-skjoldet nu.
Det virker.
Okay, lad os øge kraften og se,
hvor langt vi kan komme ind.
Komme ind?
Hvad?
Okay, så kører vi.
- Det virker.
- Ja for satan, det virker.
Det omfatter kernerummet.
I kan roligt gå ud.
Hvad, du tror ikke på mig,
men du tror på hende?
Jeg ville ikke fornærme dig.
Men det gjorde du.
Lige ned, ni niveauer.
Så en kort tur ned af en korridor
ind til kernerummet.
Jeg har skrevet
en simpel blokade-lager transportprotokol
for at kunne uploade angrebskoden
direkte fra denne disk ind i kernen.
Du skal bare sætte dette kabel
ind i det centrale kredsløb,
og så vil den automatisk
konfigurere kommandokoden.
- Sæt det ind.
- Du ville have det enkelt.
Jeg kan lide det enkelt.
Vi har skabt den adapter
for at sammenkoble alteransk teknologi,
som replikatorerne elsker at imitere,
så I burde ikke få problemer der.
I skal være hurtige,
for så snart de finder ud af, hvad vi laver,
vil de prøve at forhindre det.
Bare gør som sidst.
Vi er tilbage, før I ved af det.
Lad os komme af sted.
Hvad er det?
En abnorm energimåling
i 2. kvadrant ved kommunikationstårnene.
- Kilde?
- Stadig ubestemt.
Den skaber et forstyrrende felt,
som strømmer ned fra øverste niveau
og omkranser ni niveauer
direkte nedenunder det.
Kernen.
Okay, vi er her. Venstre eller højre?
Venstre.
Skjoldet virker, Rodney.
- Godt, hold jer i ly af det.
- Tak for tippet.
Drej til højre nu.
Okay, vi er her.
Jeg antager, den store skinnende ting
er kernen.
Det er det. Der burde være
en åben udgang i kontrolpanelet,
hvor du kan sætte kablet.
Okay.
Så prøver vi.
Det er sat fast.
Er det det?
Hvorfor kan jeg ikke se noget?
Sidder det i den rette udgang?
Der er kun en udgang, Rodney.
Skynd dig, John, de kommer,
og der er hundredevis af dem.
- Beskytter skjoldet os ikke?
- Så længe I skynder jer.
Hør her, prøv at sætte det i igen.
Det har jeg gjort nu.
Stadig intet. Hvad gjorde du?
Jeg gjorde intet.
De bliver ved at angribe skjoldet.
De ofrer sig selv med vilje.
Hvorfor gør de det?
Når de angriber skjoldet,
kan de hurtigere finde ud af,
hvordan de kommer forbi.
- Så vi skal væk herfra.
- Rodney, hvorfor virker det ikke?
Det virker ikke,
fordi kernen ikke genkender disken.
Hvorfor ikke?
Det ved jeg ikke!
- Vi er næsten gennem skjoldet.
- Godt. Jeg er på vej.
Du er nødt til at implementere
ændringer i protokollen
for at udnytte paralelerne
i udstyrets kobling.
- Hvad?
- Hvad?
Gør som jeg siger. Først tag kablet ud.
Så log på disken rodmappe.
Det her er ikke enkelt.
Du må få dem ud derfra nu.
- Vi er ikke færdige!
- Det er ***!
Replikatorerne har brudt
igennem skjoldet!
Hvad mener du med,
de har brudt igennem?
De har fundet en vej igennem.
Det skal gå hurtigere.
Du skal lave ændringerne i protokollen
for at gøre klar til direkte redigering.
Vi skal lave en gensynkronisering
af pakkerammerne indeni i datastrømmen.
Oberoth er på vej mod kernerummet.
Han ved, det er os.
- Hvor tæt er han på? Kan de nå væk?
- Nej.
Replikatorer nærmer sig fra alle retninger.
De er fanget.
De er så godt som døde.
I ved vel godt, vi kan høre jer?
Hvad? Hvad? Nej.
Da jeg sagde: "Så godt som døde,"
mente jeg det på...
Elizabeth, hvad laver du?
- Bliv her!
- Elizabeth, du kan ikke gå derud!
- Elizabeth!
- Hvad sker der, Rodney?
- Elizabeth har forladt jumperen.
- Hvorfor?
Det ved jeg ikke. Hun løb bare ud.
Elizabeth, det her er Sheppard,
kan du høre mig?
Elizabeth, svar mig.
- Hvis de fanger hende...
- Det ved jeg, det ved jeg.
Så hvad gør vi nu?
Vi skulle deaktivere nanitterne,
hvis hun opførte sig mistænksomt.
Det ved jeg, men...
Sheppard.
Tag beslutningen.
Gør det.
Det virker ikke.
- Hvad?
- Hvorfor ikke?
Giv mig et øjeblik.
Jeg får intet svar,
og spørg ikke,
for jeg ved ikke hvorfor, okay?
Sidste gang
hun havde aktive nanitter i sig,
havde hun stadig lidt kontrol.
Måske er det det samme som sker,
eller måske er der noget,
som forstyrrer frekvensen.
Jeg ved det ikke.
Jeg er nødt til at køre en test.
Hvorfor finder du ikke en måde
at få os ud herfra i stedet?
Hvis vi er færdig,
kan vi ligeså godt afslutte missionen.
Dr. Weir?
Hallo Oberoth.
Du er overrasket.
Ja, det er jeg.
Niam inficerede mig med nanitter.
Ja, jeg kan se dem nu.
Vi var i stand til at neutralisere dem,
og så omprogrammere
og manipulere dem til vores fordel.
Opfindsomt af jer.
Derfor har jeg været i stand til
at etablere en fysisk kontakt gennem dig
direkte til Replikator-kollektivet.
Jeg har kontrollen.
Jeg er inde. Ser du noget?
Ja! Ja, det virker!
Hvad helvede skete der lige?
Alle replikatorerne frøs.
Det kan jeg se, men hvem gjorde det?
Det var ikke mig.
Det kan være Elizabeth.
- Kan hun det?
- Det ved jeg ikke.
Hun har kontakt til Replikator-kollektivet,
hvilket betyder, deres chancer for at tage
kontrol over hendes nanitter er faldet.
Hvornår vækkes de til live igen?
Dit gæt er så godt som mit,
men jeg hælder til kortere tid end
længere tid.
- Kan vi tage af sted?
- Ja, lige om lidt.
Hvordan går det med uploaden?
Den er færdig om et par sekunder.
- Hvor mange sekunder?
- Begynd ikke på det igen!
Jeg er imponeret over din styrke,
men jeg må minde dig om,
at det er et spørgsmål om tid,
før jeg foretager de fornødne ændringer
til at vriste mig fri af det greb,
du holder mig i.
Jeg er parat til at kæmpe for så længe,
jeg har brug for.
Godt for dig.
Din ønske til at beskytte dit folk
er beundringsværdigt,
men i sidste ende vil du fejle.
Hold fast i den tanke.
Lad fortsat din arrogance underminere dig.
Du ved, det er sandt, dr. Weir.
Jeg kan allerede føle, du bliver svagere.
På trods af dit ønske
er dette en kamp,
hvor du klart er undertippet.
Sådan, I er færdige!
Tag disken, og kom af sted!
Endnu engang har du undervurderet mig.
Wow! De behøver sig igen!
Ja. Det ved jeg.
Det her er bekendt.
Jeg prøver at beslutte,
om denne indtræden
er et tegn på mod eller dumhed.
Hvor er dr. Weir?
Hendes forsøg på at få kontrol
over kollektivet viste sig udmattende
og har efterladt hendes hjerne og krop
nærmest døende.
Hun vil blive repareret.
- I vil tage kontrol over hende.
- Det er allerede sket.
Desværre har jeg ikke været i stand
til at indsamle information fra hende,
så jeg er nødt til at tage den fra jer.
Information?
Om Atlantis' præcise beliggenhed.
I forlod jeres planet,
før vi var i stand til at smadre den.
Jeg beklager, vi ødelagde jeres planer.
Intet er ødelagt,
kun udskudt, og nu med jeres hjælp
kan vi færdiggøre udslettelsen.
Siden ingen af os frivilligt
vil give jer informationer...
Du ved meget vel,
at vi har en simpel metode til at indsamle
de informationer, vi behøver.
Problemer?
Hvad?
Jeg regnede med,
du ville lege med vores hjerner,
så jeg legede med din.
Du vandt ikke over mig, Oberoth.
Replikator-vagterne tog ikke mit hold
til fange.
Det hele var et fiktivt scenarie,
der udspillede sig i din hjerne.
I virkeligheden er dine vagter frosset,
og mit hold undslipper lige nu.
Du tog fejl, Oberoth.
Jeg undervurderede dig aldrig,
men du undervurderede klart mig.
Du kommer ikke væk fra byen i live!
Måske ikke,
men mit hold gør.
Stadig intet nyt fra Elizabeth?
Jeg kan ikke komme igen til
eller spore hende.
Det er, som om hun bare er forsvundet.
Hvis det var hende, der frøs
Replikatorerne, er hun stadig være i live.
Indtil videre måske.
- Hun må være tæt på.
- Vi finder hende.
I må hellere skynde jer.
Replikatorerne kunne tø ethvert øjeblik.
Tak Rodney!
Jeg beundrer din vedholdenhed,
men jeg bliver ikke narret igen.
Du kæmper, dr. Weir.
Elizabeth.
- Nå op til jumperen!
- Du kommer med os.
Jeg kan ikke holde dem frosset mere!
Vi efterlader dig ikke!
Hvis I ikke tager af sted nu,
kommer ingen af os af sted!
Det er en ordre!
- Kom så!
- Elizabeth!
Af sted!
Tak for det.
Elizabeth?
Har vi sløring?
Rodney, har vi sløring?
Nej, ikke endnu.
Vi har drænet for meget kraft
på at opretholde skjoldet.
Jeg vil prøve at koble nulpunktmodulet til,
men vi har brug for mere tid.
Okay, vi forsøger at stikke uden.
Hvordan ser det ud med hyperfart?
Lkke så godt. At tage kraft fra
nulpunktmodulet er besværligt.
Rammer jeg bare lidt ved siden,
- så er vi alle...
- To skibe på vej imod os.
- Rodney!
- Jeg har brug for mere tid!
Vi mister våben!
- For helvede!
- Kom så, McKay!
Det her er ikke enkelt, vel?
Hvis jeg ikke kan kalibrere kraften,
brænder vi måske af det øjeblik,
hyperrumsvinduet åbner!
Jeg ser noget lige foran os.
Lort.
De lader våbene op!
Hvad helvede var det?
Oberst Sheppard, dette er Apollo,
kan I høre os?
Oberst Ellis, er det dig?
Bekræftet. Bay 302 er åben,
og I har tilladelse til at lande.
Jeg foreslår, I skynder jer.
Modtaget, Apollo. Vi er på vej.
Må jeg tilføje, at jeres timing
er noget nær perfekt?
Vi ville være kommet tidligere,
men vi kunne ikke finde Atlantis.
Sam? Er det dig?
Det er mig.
Jeg forklarer, når du kommer ombord.
Oberst,
vi har mistet dr. Weir
på Replikator-planeten.
Kan I låse fast på hendes lokationslys
og beame hende op?
Jeg kan ikke fange hendes signal.
Modtaget.
- Her er en god én, M35-117.
- Kender dr. Weir til den?
Det er hverken primær eller backup.
Jeg har ledt efter planeter,
vi aldrig har overvejet.
Replikatorerne kan udspørge hende,
alt de vil, hun ved det ikke.
Godt. For os.
Den har en stabil atmosfære
og et stort hav.
Udover det store giftige
slangelignende dyr
der lever på fastlandet,
ser det ud som et indbydende miljø.
Okay. Radek, hvordan går det?
Alt er klar her. Nulpunktmodulet er i gang.
Okay, så prøver vi.
Vi gjorde det.
Det er lige det med at lande
den her tingest.
Jeg hopper bare i stolen
og får os roligt nedad.
Det kunne godt blive svært.
Vi har drænet meget kraft
fra nulpunktmodulet på vores tur hertil.
Vi har lige nok energi
til at holde skjoldet oppe.
Det skal der være.
Så stor en by her vil skabe friktion.
Lander vi for hurtigt eller stejlt,
og skjoldet kunne svækkes af presset,
og det hele vil blive revet fra hinanden
eller brændt, eller begge dele.
- Du stopper bare aldrig, vel?
- Hvad?
Sig til alle, de skal spænde selen.
Vi lander.
Skjoldet holder. Så langt, så godt.
- Hvad er der galt?
- Vinklen er for stejl.
Fortsætter vi sådan,
presser vi skjoldet for meget,
hvilket betyder,
vi dræner mere kraft fra nulpunktmodulet.
Sheppard, vi kommer for stejlt ind.
Vi er nødt at lempe på indgangsvinklen.
Du mener faktisk vinklen.
- Ser du, vi har aldrig forladt...
- Bill.
Åh, okay, okay.
Lemp på vinklen!
Jeg hørte det første gang, Rodney.
Vi kommer stadig for stejlt ind.
Hold fast!
Vi er over havet!
Sheppard, du skal tage farten af.
Vi lander i havet.
Modtaget.
Stadig for hurtigt! Brems!
Vi vil lande blødt,
som et blad der drikker vandoverfladen.
Godt kys.
Hvordan ser det ud?
Systemerne ser godt ud indtil videre,
og der er masser af kraft
på nulpunktmodulet.
Sluk for skjoldet.
Oberst Sheppard, vi klarede det.
Byen flyder sikkert på havets overflade.
Fremragende landing.
Tak.
Hvem, tror du, vil træde i hendes sted?
Det ved jeg ikke.
Hvem end det er,
så er det store sko at fylde.
Ja.
- Lad os prøve.
- Okay.
Det er Atlantis, der kalder
Stargate Kommandocentral.
Kan I høre os?
Vi hører jer klart og tydeligt.
Godt at høre fra jer.
Det er godt at blive hørt.
Sig til general Landry,
at vi er tilbage på kortet.
Rodney.
Hvad?
Langdistance skannere har opdaget
en flåde blive affyret
fra Replikator-planeten,
men de har ikke retning imod os.
Det er en Wraith-planet.
Angrebskommandokoden
må være blevet aktiveret.
Ved I hvad? Det virkede.
Sådan.
To måner.
Der er faktisk fem.
Det er kun de to,
der er synlige for det blotte øje.
- Virkelig?
- Ja.
Dig og Rodney fik skabt kontakt
til den intergalaktiske kommandobro.
Ja. General Landry var
forståeligt lettet over at høre fra os.
Med al den spænding har jeg ikke
haft mulighed for at lykønske dig.
Din forfremmelse.
Du er nu en ægte oberst.
Mange tak.
- Bliver du her?
- Nej.
Dr. Lee og jeg skal hoppe tilbage
og give Landry en fuld briefing
på situationen her.
Apollo bliver i kredsløb lidt endnu,
i tilfælde af I har brug for assistance.
Tak for I reddede os fra de onde tidligere.
Det var et risikabelt træk.
Det var ingenting i forhold til den risiko,
dig og dit hold tog.
Helt ærligt så er jeg overrasket over,
at I klarede den.
Vi fik megen hjælp.
Ja.
General Landry kondolerer.
Han blev dybt berørt over
at høre om dr. Weir.
Det gjorde vi alle.
Vi har ikke opgivet håbet endnu.
Hvis der er en chance for,
hun stadig er i live,
så finder jeg hende.
Det ved jeg.