Tip:
Highlight text to annotate it
X
Hvem er han?
Hvad laver han?
Han holder øje.
Derfor kalder vi ham for observatøren.
- Det er en anden mand.
- Hvem er disse folk?
Jeg tror de dukker op
i vigtige øjeblikke.
Du var død Peter.
Vi druknede,
og han dykkede ned.
Vi blev begge reddet,
af en mand jeg aldrig havde mødt.
Drengen er vigtig.
Han skal leve.
Jeg har sagt for meget,
jeg må ikke blande mig.
Du har haft travlt.
Du har ændret fremtiden.
Du skal genoprette balancen.
Du får en mulighed til at rette
op på dette.
Vær sød ikke at tage min søn.
Walter?
Peter.
Du er tidligt oppe?
Nej jeg sover oppe i min seng.
Du taler til en projektion af mig.
- Du tjekker om jeg er skæv?
- Hvad laver du Walter?
Jeg gør mig selv klogere.
Da William Bell fjernede nogle dele
fra min hjerne, reducerede han mit intellekt.
Jeg er ikke min ligemand jævnbyrdig.
Walternate!
Hvis jeg kan tænke som ham, kan jeg
udregne hvad han vil med apparatet.
Walter, burde du rode med det?
Jeg har lavet mange
eksperimenter på mig selv.
William Bell fjernede hjernedelene
af en årsag.
Fordi du bad ham om det.
Du frygtede hvad du var ved at blive.
Jeg vil ikke se dig såre dig selv.
Jeg sårer ikke mig selv.
- Hvem er det kl. 2 om morgenen?
- Min Pizza!
- Så du er skæv?
- Måske lidt.
Vi har en vågen.
Det er mr. Joyce,
han er søvngænger.
Åben dør i patientafdelingen.
- Hvem er det?
- Kom så.
Mr. Joyce!
Er du vågen?
Hvem talte du med?
Drengen, hvor gik han hen?
Jeg talte med..
.. Bobby.
Bobby?
Han talte bestemt ikke med Bobby.
Hvem er Bobby?
Mr. Joyce's søn.
Han døde i 1985.
Hvad sagde han til dig?
Sagde du det til ham?
- Hvad nu?
- Jeg fører dig hjem.
Fringe Sæson 3 Episode 10
"The Firefly"
Undertekster Af:
J0KEREN
Olivia Dunham?
Tak.
Fordi du spurgte.
Peter.
Dunham.
- Hej.
- Hej.
- Hva' så?
- Broyles fortæller en gyser.
Bobby Joyce.
Var søn af en patient her.
Han døde for 25 år siden.
Det bliver mærkeligere.
Kameraerne fangede også dette.
Observatøren?
Det er længe siden vi har set ham.
Agent Broyles?
Kommer du Walter?
Ja, selvfølgelig.
Efter jeg så videoen anden gang,
genkendte jeg ham.
Mr. Joyce har et billede af Bobby
på sit sengebord.
Sagde mr. Joyce hvad han og Bobby
talte om?
Han husker ikke.
Han gik i søvne.
Det er mr. Joyce.
Roscoe Joyce!
Mr. Joyce!
Jeg er Walter Bishop!
Jeg er en stor fan.
Godt at møde dig.
Har du hørt om Violet Sedan Chair?
Det er Walters yndlings band.
Roscoe Joyce spiller keyboard,
han er en af Walters helte.
Mr. Joyce, jeg er agent Olivia Dunham.
- Jeg forstår at du havde en gæst i går?
- Min søn.
Jeg husker ikke at vi talte sammen.
Men jeg husker at han var her.
Det er en forbandelse
ikke at huske et mirakel.
Det var et mirakel at se ham igen.
- Kan du forestille dig hvordan det føles?
- Ja jeg kan.
Mr. Joyce?
Beklager, men han skal have sin
behandling nu.
Er du klar mr. Joyce?
Jeg har lært at tro på mærkelige ting,
men spøgelser?
Bobby var ikke et spøgelse.
Observatøren oplever ikke tid om os.
Hvis han kan rejse
fra fortiden til nutiden og tilbage igen, -
- så er det ikke utænkeligt
at han kunne bringe andre med sig.
Vi må hjælpe mr. Joyce med at huske
hvad hans søn fortalte ham.
Jeg skal have ham med på
laboratoriet.
Men hvorfor ville observatøren
trække en død mand 25 år igennem tiden?
Det ved jeg ikke, men hver gang han
dukker op har det noget at gøre med dig.
Og hver gang er det noget dårligt.
Jeg venter i bilen!
Jeg får mr. Joyce løsladt.
Tre piller kl. otte i aften,
og han bliver skør hvis han ikke spiser.
Jeg har erfaringer med skørhed.
Tak.
Det er sødt.
Ja, det er.
Jeg tror ikke denne var til mig.
Den kom i morges,
men datoen er fra da jeg var derovre, -
- så jeg tænkte at den nok var
til hende.
- Olivia..
- Det er okay.
Jeg forstår at I vil hjælpe mig med
at huske hvad min søn fortalte mig?
Vi vil prøve.
Jeg er næsten færdig her.
Er i færdige udenfor?
Jeg er på 719 Skelton Avenue,
der har været et røveri.
Hjælp mig!
Tak.
Walter, hvor vil du have denne?
- Lige.. dér!
- Perfekt.
Hvad hører han?
Bølger, han skal være afslappet
hvis terapien skal virke.
Når han er åben kan han
måske få adgang til sine minder.
- Fede briller.
- De er fra min gamle ven Dr. Jacoby.
De viser mig Roscoe's aura,
så jeg kan se hans hypnotiske tilstand.
- Og klaveret?
- Roscoe's sind er ikke som vores.
Hans kreativitet vises gennem musik.
Musik vil hjælpe ham med at huske.
- Og du får en privatkoncert?
- Det er ikke derfor jeg gør det!
Men jeg afviser ikke at jeg vil nyde det.
Mr. Joyce?
- Vi er klar til dig.
- Hvad skal jeg gøre?
Lad mig guide dig.
Lyt til min stemme.
Jeg taler ind i mikrofonen.
Forestil dig at du er et roligt sted,
fredsfyldt, sikkert.
Gå ned af trappen..
Så der var ingen billeder?
Tak fordi du tjekkede.
Jeg tænkte at kameraerne havde
fanget observatøren.
- Hvordan går det derude?
- Walter leger Amazing Kreskin.
Jeg ville bare forklare bogen.
Hun spurgte til min yndlingsbog.
Hun prøvede nok bare at indsamle
information, -
- men jeg er heller ikke den nemmeste at
komme tæt på.
Jeg har altid holdt folk på afstand.
Hvilket er noget jeg synes vi har
til fælles.
Bogen var ikke til hende.
Den var til den Olivia Dunham
som jeg har tilbragt de sidste par år med.
Jeg ville have at du skulle læse den.
Du er personen jeg ville dele den med.
Jeg føler mig som Rip Van Winkle.
Alt er anderledes.
Selv det at du åbner dig for mig
er anderledes.
Og denne bog er bare en påmindelse
om alt det jeg savnede.
Samtaler vi ikke havde..
I burde se dette.
Walter gør det.
Sæt dig..
På tallet tre åbner du øjnene,
men du vågner ikke.
Du vil stadig være åben og modtagelig
som du er nu.
Er du klar?
1, 2, 3!
Det er længe siden jeg har rørt
et klaver.
Roscoe, du skal tænke tilbage.
Aftenen du så Bobby.
Tirsdag..
Tirsdag var der kylling til aftensmad.
Og efter du gik i seng,
hvad skete der så?
Bobby..
Min dreng.
Jeg troede ikke det var ham.
Det er så længe siden jeg har set ham.
Jeg spurgte om han var ægte.
Han tog min hånd.
Han var ægte!
Hvad sagde han?
Han hviskede til mig.
Han var så tæt på..
Jeg følte hans..
Kan du vente?
Det må du undskylde, Walter.
Roscoe, hvad sagde Bobby?
Det husker jeg ikke.
Observatøren er blevet set i Brookline.
- Er du okay?
- Hvis du mener opgivende, ja.
Peter gå, jeg tager mig af ham.
Walter, undskyld!
Han bar en brun trøje.
Hvem?
Bobby.
Hans mor gav ham den.
Hvad fortalte Bobby?
Han fortalte mig..
.. at jeg ville møde dig.
Walter Bishop.
Han kaldte dig ved navn.
Bobby sagde at jeg skulle hjælpe dig.
- Hvordan?
- Det ved jeg ikke.
Gør du ikke?
Det er begyndt.
Jeg har sat alt i gang.
Jeg har holdt øje med Dr. Bishop, -
- måske ikke så grundigt,
men jeg tror du tager fejl.
- Han gør det ikke.
- Jeg er uenig.
Han har ændret sig.
Du tror han har ændret sig,
det gør jeg ikke.
Men det finder vi snart ud af.
Er du sikker på at du ikke ved hvad
jeg skal gøre for dig?
- Ingen anelse.
- Bobby bad mig hjælpe dig.
Det har du allerede.
Når jeg hører dig spille, -
- føler jeg mig som en teenager igen.
Må jeg spørge dig om noget, Roscoe?
Hvorfor gik Violet Sedan Chair i
opløsning?
Det ved jeg ikke.
Det skete bare.
Vi havde kreative forskelligheder.
Vi blev enige om at tage en pause, -
- give bandet tid til at finde sammen igen.
En dag jeg så op,
og et par år var gået.
Jeg rørte knapt keyboardet,
og så gik et par mere.
Til sidst virkede det lettere
bare at lade være.
Jeg tror det er svært at forstå.
Jeg tilbragte mange år væk fra de
ting jeg elsker.
Jeg har prøvet at komme tilbage i
rytmen lige siden.
Jeg fik et astma anfald.
Han så hvad jeg havde brug for.
Han tog min inhalator i tasken.
- Sagde han noget til dig?
- Nej, ingenting.
Det var som om intet påvirkede ham.
Han var helt rolig.
Jeg troede ikke han var ægte, men..
.. han reddede mit liv.
Så hvad er alt det du har her?
For nylig opfandt jeg en væske der
hjælper med at kortlægge hjernen.
Virkelig?
Det er et godt navn til et album.
Kan du forklare det til en tåbe
som mig?
Jeg vil ikke kede dig med detaljerne,
men jeg mangler dele af min hjerne.
Og jeg skal gendanne dem for at
klare de udfordringer der venter.
Og de er?
Finde ud af hvorfor din søn efterlod
en besked?
Og hvordan jeg beskytter min søn Peter
fra faren omkring ham.
- Er det mælk?
- Mælken binder ingredienserne sammen.
Og hjælper på smagen.
Jeg kan ikke se hvordan jeg skal
hjælpe dig.
Mine videnskabelige evner omfatter
opskriften på en jordbærmilkshake.
Kan du lide jordbærmilkshake?
Min yndlings siden jeg stoppede med
at drikke.
Det er også min.
Ashram kom herud!
- Hvad er det?
- Du skal handle.
Vi skal bruge jordbæris, valle,
og noget gær og sukker.
- Vi mangler alligevel kaffe.
- Tak kære.
Jeg har brugt seks år på opskriften.
Du må prøve den!
For svar.
Glemte du noget?
Jeg håber ikke de havde udsolgt af valle.
Hej Walter.
Vi må tale.
I kalder det efterår.
Er det ikke rigtigt?
- Vidunderligt ord.
- Vi havde en aftale.
Vær sød ikke at tage ham fra mig.
Tegningen.
Peter i apparatet.
Du kender fremtiden.
Sig hvordan jeg kan redde min søn.
Der er ting som jeg ved.
Men der er ting som jeg ikke ved.
Forskellige fremtider sker samtidigt.
Jeg kan fortælle dig dem alle,
men ikke hvilken en der vil ske.
For alle handlinger laver ringe i vandet, -
- konsekvenser både indlysende
og uforudsigelige.
For eksempel..
Efter jeg hev dig og Peter op
af søen, -
- senere den sommer fangede
Peter en ildflue.
Jeg kunne ikke vide han ville gøre det, -
- eller at fordi han gjorde det,
ville en ung pige 5km væk ikke.
Og senere samme aften ville hun
lede videre efter en anden.
Da hun ikke kom hjem
gik hendes far ud og ledte efter hende, -
- kørte i regnen,
så da trafikkrydset skiftede til rødt, -
- skred hans bil igennem lyskrydset
og ramte en fodgænger.
Skete det?
Du og jeg har påvirket
naturens gang.
Vi har forstyrret balancen på måder
jeg ikke kunne forudse.
Hvilket er derfor jeg nu har brug
for din hjælp.
Hvordan?
Når tiden kommer, så giv ham nøglen
og red pigen.
Give ham nøglerne?
Hvilken pige?
Du bør tage din telefon.
- Hallo?
- Din ven bekæmper kriminalitet nu.
Observatøren.
Han afbrød et indbrud.
Tre mænd dræbte ejeren og
bandt pigen der arbejder her.
- Observatøren reddede hendes liv.
- Hvem er hun?
- Hun hedder Victoria Dimiro.
- Jeg skal tale med hende.
Sig mig ikke imod Peter!
Jeg skal tale med hende.
Fint, men du skal vente.
Politiet afhører hende.
Bring hende til mig så snart de
er færdige.
Der er du.
Jeg skal fortælle dig nogle ting.
Først..
Miss Farnsworth er tilbage.
Og jeg husker noget andet.
Bobby ringede til mig.
- Lige nu?
- Oh nej.
For flere år siden.
Vi var på tourné, og han ringede
for at fortælle om en mærkelig drøm.
Han drømte at en skaldet mand
i et mørkt jakkesæt, -
- førte ham til mig.
Jeg var en gammel mand på et
plejehjem.
Drømte om noget der sker
25 år senere.
Jeg tror ikke det var en drøm.
Jeg tror manden i jakkesættet
førte din søn gennem tiden.
Og i går aftes oplevede du besøget.
Vildt!
Nu når jeg tænker over det, -
- så var det vores sidste samtale.
Ham der fortalte mig om hans drøm.
Vi gav et show den aften, -
- en klub i Harvard Yard.
Bobby..
.. var på vej til showet.
Jeg husker at jeg bemærkede hvor
meget det regnede.
Jeg husker et opkald fra politiet.
De fortalte mig at han gik på
fodgængerovergangen..
- .. da en lastbil..
- Skred igennem lyskrydset.
De sagde at det ikke var nogens skyld.
Da jeg mistede min søn, -
- var alt ligegyldigt.
Derfor opløste jeg bandet.
Men her er jeg.
Jeg spillede igen.
Det føltes godt.
Måske er det derfor Bobby
kom tilbage.
Måske var det.
Vil du have mig undskyldt?
Hej, Peter ringede.
De er på vej tilbage, -
- og de tager kvinden med.
- Walter hvad er det?
- Jeg ved hvad observatøren laver.
Da jeg krydsede over og reddede Peter,
startede jeg en kædereaktion.
Jeg satte universet ud af balance.
Begge to.
Jeg har set skaden med mine egne øjne,
men det er ikke nok.
Det er ikke nok til at forstå
skaden jeg har forårsaget.
Du kunne ikke vide det?
Det er pointen!
Uforudsigelige konsekvenser.
Og den mand har mistet en søn,
fordi jeg nægtede at miste min.
Observatøren prøver at skabe balance,
og han vil have min hjælp, -
- med at oprette skaden jeg har gjort,
men det kan jeg ikke.
- For så mister jeg ham igen.
- Hvem?
Peter!
Jeg skal bruge en telefon!
Stil kvinden et spørgsmål.
Hvor var hun i 1985?
Nej, hun er i bilen foran os.
Men vi burde være der om 5 minutter,
så kan du stille spørgsmål..
Peter!?
Peter?!
Hvad er det?
Tjek bilen, jeg fanger ham!
Observatøren kørte ind i politibilen.
Tilkald en ambulance!
Jeg må løbe.
Hvor er din inhalator?
- Den er der ikke.
- Den skaldede mand i butikken tog den.
Hold mig om nakken.
Undskyld mig!
FBI flyt jer!
Tag det roligt, du skal nok klare dig.
- Peter er du okay?
- Ja men det er hun ikke!
- Hvad fejler hun?
- Uheldet udløste et..
- Et anfald.
- Præcis, en ambulance er på vej.
Olivia løb efter observatøren,
jeg indhenter dem.
- Giv mig nøglerne og red pigen.
- Hvad?
Jeg sagde giv mig nøglerne og
red pigen.
Han sagde du ville sige det.
Observatøren.
- Dette er hans plan!
- Har du talt med observatøren?
Han retter kursen.
Han har startet en kædereaktion, -
- der startede da vi mødte Roscoe.
Alt efterfølgende har spillet op til
dette øjeblik, -
- og hvis jeg redder kvinden og lader
dig gå, så frygter jeg konsekvenserne..
Du dør Peter.
De tager dig fra mig.
Du kan ikke forudsige fremtiden,
men hvis du ikke redder kvinden så dør hun.
- De tager dig fra mig.
- Walter, giv mig nøglerne.
Giv mig nøglerne, Walter.
Af vejen!
FBI, pas på!
Jeg er på State Street,
jeg mistede ham.
Jeg har ham.
Han er på et motel på 119 Main Street.
Walter, hun får det værre!
Lig dig ned,
så vi kan hjælpe dig.
Astrid hold hende om ribbenene.
Når jeg siger til,
skal du presse.
Jeg vil bruge denne flaske
til at puste luft ind i dine lunger.
Hold dig for næsen.
Godt, er du klar?
Pres.
Hvad handler alt dette om?
Du ved det, ikke?
Billedet af mig i apparatet.
Hvad betyder det?
Hvad sker der med mig?
Det må være meget svært.
- Hvad?
- At være far.
Hey!
Hun skal holdes i ro for at
forhindre endnu et angreb.
Hallo?
- Walter, vi mistede ham.
- Peter?
Nej observatøren.
Peter har det fint.
Hvorfor tror du vi mistede Peter?
- Er Peter okay?
- Ja.
Det giver ikke mening?
Hvorfor ville observatøren gøre
alt dette?
Hjem.
- Det var en ære at møde dig, Kelly.
- I lige måde, Roscoe.
- Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.
- Besøg mig en dag.
Kom med en jordbærmilkshake
og jeg spiller klaver for dig.
Det ville være en ære.
Jeg glemte hvordan min søn føltes,
hvordan han duftede.
Hvordan det føltes at være omkring ham.
Men nu husker jeg det.
Ingen andre får sådan en chance!
Først redder han pigen
så prøver han at dræbe hende.
Så bestiger han fem stiger og skyder
mig med sin tryllestav?
Hvorfor er dette anderledes end
alle andre dage?
- Vil du ikke til lægen?
- Nej, jeg er okay.
Føler du nogensinde at lige så snart vi er
tæt på svaret, bliver spørgsmålet ændret?
Olivia?
Hvorfor er dette din yndlings bog?
Den handler om ikke at afhænge af
andre folks svar.
At du kun kan finde svarene inde
i dig selv.
Hvilket..
.. er ret underholdene i vores
situation.
Peter?!
Walter Bishop.
Peter er kollapset med et anfald!
Han tog noget smertestillende
og en mælk.
- Mælk?
- Ja fra køleskabet.
- Åh gud hvad?
- Væsken må have reageret på mælken.
- Hvad gør jeg?
- Giv ham en antiopløser.
I min lægetaske på hylden
tæt på fryseren.
Du skal også bruge saltopløsning,
som er på nederste hylde.
I tasken finder du en flaske
magnesiumsulfat.
Brug sprøjten.
1 cl. sulfat og 9 cl. saltopløsning.
Det er her ikke!
Jeg kan ikke finde sulfatet.
Nej jeg flyttede det..
Jeg ved hvor jeg lagde det.
Kom nu Walter!
Jeg satte det i orden.
I køleskabet ved siden af mayonnaisen.
Jeg har den!
Hurtigt!
- Hvor skal jeg stikke ham?
- I hans højre ben.
Olivia?
Fortæl mig hvad der sker?
Olivia?
Okay, jeg tror han stabiliserer.
Alt er okay.
Jeg har lavet kyllingesuppe til dig.
Hvordan har du det?
- Jeg har det bedre.
- Tak.
- Hvad takker du mig for?
- Det du gjorde.
Min serum var mangelfuld.
Den ville have dræbt mig.
Du overlevede kun fordi du er
ung og sund.
Jeg mistænker at det var det,
det hele handlede om.
- Du forvirrer mig?
- Jeg tror observatøren reddede mit liv.
Han gav dig et gok
så du drak mælken i stedet for mig.
- Der må være en nemmere måde?
- Han er ikke menneskelig.
Du kan ikke forvente at han tænker
som os.
Tak.
Jeg må indrømme,
at jeg frygtede mit eksperiment ville fejle.
Men du havde ret.
Han er forandret.
Han var villig til at lade sin søn dø.
Ja.
Og nu ved vi det.
Når tiden kommer,
vil han være villig til at gøre det igen.