Tip:
Highlight text to annotate it
X
Har du nogensinde lagt mærke til at med ganske få undtagelser
kan så godt som alle kvindefigurer i computerspil grupperes i en lille håndfuld klichéer og stereotyper?
Jeg hedder Anita Sarkeesian,
og jeg står for webserien Feminist Frequency.
Som populærkulturel kommentator ser jeg på film,
tv-serier, tegneserier og selvfølgelig også computerspil.
Udover at være rigtig sjove at spille
har forskning også vist at computerspil kan forbedre
problemløsning, samarbejde, kreativ tænkning og multi-tasking;
og endda forbedre hånd-øje koordination og styrke opfattelsesevnen.
Udover alle disse fordele, har mange spil desværre
en tendens til at forstærke kønsdiskrimerende eller ligefrem misogyne kvindebilleder.
I denne undersøgelse
som jeg kalder Skabeloner vs. Kvinder i computerspil,
vil jeg i løbet af en serie på fem videoer kaste et dekonstruerende blik
på de mest almindelige og mest stereotype fremstillinger af kvindefigurer i computerspil.
Computerspil er en central og stadig voksende del af populærkulturen i dag,
og ligesom alle andre populærkulturelle medier er de med til at forme vores samfund,
enten fordi de udfordrer eller - mere hyppigt - bekræfter allerede eksisterende normer og opførsel.
Denne nye serie af videoer vil fokusere særligt på
at spore fem stereotype fremstillinger af kvinder i computerspillets historie.
Jeg vil se på "Skønjomfruen i nød",
"Kamp-Lolita", "Sexet Sidekick", "Sexet Skurk",
og den mest almindelige skabelon i computerspil: "Kvinder som baggrundsudsmykning".
Sidste år lavede jeg en populær videoserie der hed Skabeloner vs. Kvinder
hvor jeg så nærmere på de mønstre der tegner sig for den måde kvinder skildres i medierne.
"En skabelon er et almindeligt mønster i en fortælling,
eller en figurs genkendelige karakteristika, der lader publikum vide noget om figuren.
En skabelon bliver til en kliché når den er genstand for overdreven brug."
Nogle af de skabeloner jeg så nærmere på,
var for eksempel "Manisk Alfe-Drømmepige", "Smølfine-princippet" og "Kvinden i Kummefryseren"
De sidste to forekommer også utroligt hyppigt i computerspil.
"Du har nok allerede gættet at denne skabelon
henviser til den eneste kvindelige smølf i smølfelandsbyen...
Den onde troldmand Gargamel lagde en djævelsk plan for at ødelægge smølfernes verden,
og hvordan skulle han bære sig ad med det?
Nemlig - ved at skabe en kvindelig smølf."
"Jeg har det!
Jeg rammer dem lige i hjertet;
jeg sender dem en smølfine."
Det, jeg prøver at gøre i mine videoer
er at give folk et sprog til at forstå og tale om
kønspolitiske spørgsmål og diskrimination ved at bruge eksempler fra populærkulturen.
Videoer fra Feminist Frequency har været anvendt
i undervisningen i folkeskoler, gymnasier og på universiteter.
De er blevet fast pensum på *** som medievidenskab, kønsstudier og jura.
Jeg er endda blevet kontaktet af forældre, som fortæller at de har brugt mine videoer
til at få hul på samtaler med deres børn om måden kvinder bliver fremstillet på i medierne.
"Hvad sker der når der går ild i noget i LEGObyen?
Så må vi nok hellere ringe til drengene så de kan slukke ilden.
Og tilsvarende, hvad sker der når nogen i LEGObyen bliver sultne?
Så må vi nok hellere ringe til pigerne så de kan bage noget."
Hver video i denne nye serie er mellem ti og tyve minutter lang,
og indeholder velresearchede, dybdegående analyser.
Som alle Feminist Frequency videoer vil den nye serie ligge gratis på nettet
så alle kan se og dele videoerne som de vil.
I hver video vil jeg også sørge for at pege på nogle fantasifulde og spændende spil
der undgår at bruge disse skadelige skabeloner.
Som I nok kan forestille jer kræver dette projekt utrolig meget research.
Fordi jeg ikke kun ser på en håndfuld spil,
eller nøjes med de, der gør sig mest skyldige i brug af skabeloner,
men på hundredevis af computerspil med hundrevis af forskellige spilfigurer i alle genrer.
Det er et meget ambitiøst projekt i kraft af undersøgelsernes omfang.
Så jeg beder jer om
at donere et hvilket som helst beløb I kan undvære for at hjælpe projektet i gang.
Gå ind på min Kickstarterside og læs meget mere om alle projektets udviklingsfaser,
og få adgang til syv nye bonusvideoer og et undervisningspensum.
På Kickstartersiden kan du donere og hjælpe projektet.
Klik blot på linket i beskrivelsen nedenfor.
Tak fordi I så denne video og tak for jeres fortsatte støtte til mit projekt.