Tip:
Highlight text to annotate it
X
- Tidligere:
- Venskabets lys vil ikke nå os...
...i en million år.
Så langt er vi fra det.
Jack nærer
mindre mistanke til mig end du.
- Han ved ikke, hvad du kan.
- Det gør du heller ikke.
Du lader, som om du er gennemsigtig,
men tvinger mig til at lyve for dig.
Der er gjort meget for at bevare dem.
De er dækket af harpiks.
- Mange er savnet.
- Du vil vide, hvordan han vælger.
Fortæl mig, hvad du ser.
Jeg har mistet grebet.
Jeg er den upålidelige fortæller
i min egen historie.
Du er et ufuldstændigt selv.
Der er dele af dig, du ikke kan se.
Som jeg er bange for at se.
Jeg ved ikke, hvem jeg er længere.
Og jeg er bange.
Når du ikke husker noget,
gribes du af noget fantaseret.
Jeg ved ikke, hvad der er værst.
At tro, at jeg gjorde det.
Eller at tro, at du gjorde det.
Og...
...gjorde det her mod mig.
Hannibal er ikke ansvarlig, Will.
Og det er du heller ikke.
Vi må finde sandheden. Det er
den eneste måde at komme videre på.
Jeg følte mig så forrådt af dig.
Forræderi var det eneste,
der føltes ægte for mig.
Jeg stolede på dig.
Jeg havde brug for det.
Og du kan stole på mig.
Åh gud, jeg er meget...
- Jeg er meget forvirret.
- Selvfølgelig.
Lad os hjælpe dig, Will.
Lad mig hjælpe dig.
Jeg...
Jeg har brug for din hjælp.
Sikken dejlig overraskelse.
- Sid ned.
- Jeg bliver ikke længe.
Hvad kunne ikke vente
til vores næste møde?
Vi har ikke et næste møde.
Jeg er ikke længere din terapeut.
Må jeg spørge hvorfor?
Jeg har nået grænsen for mine evner.
Jeg tror ikke, at jeg kan hjælpe dig.
- Giver du mig en henvisning?
- Nej.
Jeg afslutter blot vores forhold
som patient og psykiater.
Du har forsøgt
at afslutte det før.
Jeg er taknemmelig for, at du har
været så fast besluttet på at se mig-
- efter mit angreb.
Men i lyset af alt det,
der er sket med Will Graham-
- er jeg begyndt at sætte
spørgsmålstegn ved dine handlinger.
Især dine handlinger
i forhold til mig-
- og mit angreb.
Har du delt disse spørgsmål
med Jack Crawford?
Nej.
Og det vil jeg heller ikke gøre.
Så vil jeg fremstå
lige så skyldig som dig.
Men måske var det din intention.
- Hvad er det, jeg er skyldig i?
- Det kan jeg ikke sige nøjagtigt.
Jeg har måttet drage en konklusion-
- på baggrund af, hvad jeg har set
gennem sømmene i din persondragt.
Og den konklusion, jeg har draget...
...er, at du er farlig.
Jeg er ked af, at du føler sådan.
Kom ikke hjem til mig igen.
Jeg finder selv ud.
Jeg genoptager terapien
med Will Graham.
Med hvilken hensigt?
Bortset fra din egen?
Han bad om min hjælp.
Så fortjener I måske hinanden.
Roland Umber.
Hans profil er som de andre ofres.
Han boede alene, forsvandt hjemmefra
og havde meget *** i kroppen.
Dette offer blev ikke taget ned,
men revet løs.
Hvad end hans fejl var, var det
nok til, at morderen rev ham ned.
Han blev efterladt i en biflod,
langt fra hvor de andre blev fundet.
Som mælkebøttefrø. Han kaster lig
i alle retninger end sin egen.
- Meget poetisk.
- Strømmen forårsagede store skader.
Så det er umuligt at skelne dem
fra dem, de fik, mens de var i live.
Undskyld mig.
Doktor, kom herover.
Der kan være spor i craquelure.
- Hvad?
- Craquelure.
Det er fransk for de revner, der
opstår på oliemalerier, når de ældes.
Revner er ikke altid svagheder.
Livet ses i revnerne.
Der kan være noget.
Fibre... Måske kan vi finde ud af,
hvor ligene var.
- Hvad har de til fælles?
- Måske er det ikke det.
Måske er det, hvad der adskiller dem.
Hver af dem har
en lidt forskellig hudtone.
Det kan være en farvepalet.
Vores hudfarve
bliver så ofte politiseret.
Det er næsten forfriskende, at nogen
ser æstetikken for æstetikkens skyld.
Hvis ikke det var så grusomt.
Vi skal se farver, Jack. Det kan være
alt, han ser i sine medmennesker.
Derfor er det så let for ham
at gøre, som gør.
Og derfor vil der være
mange flere lig på hans palet.
En fascinerende indsigt, miss Katz.
Som om Will Graham selv
var i rummet.
Ja, det er det.
Hvordan har Will Graham det?
Hold mund.
Er der en grund til, at du ikke kom
til mig, før du talte med ham?
- Jeg troede, du ville sige nej.
- Korrekt.
- Men du ville gerne sige ja.
- Vidste du det?
Det var svært. Jeg måtte gøre det,
fordi jeg vidste, du ikke ville.
Var du taget derhen,
behøvede jeg ikke.
Hvorfor gjorde du ikke?
Han er enten sindssyg eller psykopat.
Det kan jeg ikke stole på.
Så stol ikke på ham.
Lyt bare.
Jeg lytter,
og jeg hører dette:
Er han sindssyg, er det min skyld.
Er han psykopat,
er min mavefornemmelse forkert.
- Du tror, han er uskyldig.
- Jeg ved ikke, hvad jeg tror.
Jeg tror, han stadig vil redde liv.
Jeg har omgået reglerne
for at redde liv.
Nu granskes det internt.
Jeg er under mikroskopet.
Jeg skal gennem
en psykologisk evaluering-
- for at afgøre,
om jeg er kompetent til mit job.
Hvad skal jeg gøre?
Skal jeg holde mig væk derfra?
Vi har ikke haft denne samtale.
Og siden vi ikke har haft
denne samtale-
- skal du gøre, hvad du mener,
er dit arbejde.
Ved du, hvad dit arbejde er?
- Ja, det gør jeg.
- Så gør det.
Jeg må holde mig på denne side.
Visse patienter er begyndt
at urinere på terapeuterne.
At trække en streg
kan opfordre til en pissekonkurrence.
Jeg er ikke interesseret
i en pissekonkurrence med dig.
Vær rar at komme nærmere.
Du sagde, at venskabets lys
ikke vil nå os i en million år.
Så langt væk er vi.
Jeg håber, det føles nærmere i dag.
Venner har et symmetrisk forhold.
Psykiater og patient er ubalanceret.
Der er en magtforskel
mellem psykiater og patient.
En, jeg er ganske klar over.
Især med min egen terapeut.
Men vi snakker bare sammen.
- Du truede mig med et opgør.
- Ja.
Jeg kan ikke hævde
bevidstløshed på det punkt.
Du ledte efter noget i dit hoved
for at inkriminere mig.
Jeg antager, at du ikke fandt det.
Der er ikke meget derinde,
jeg genkender.
Hvis du husker noget, vil det være
en forvredet virkelighed.
Ikke de sande hændelser.
Det indser jeg.
Beverly Katz har besøgt dig.
Ja.
Alana Bloom ønsker ikke, at du dvæler
ved morbiditeter, mens du kommer dig.
- Intet andet føles normalt.
- End volden?
Strukturen i at forstår volden.
Vær forsigtig med, hvad du erstatter
de manglede dele af dig selv med.
Hvad så du på billederne?
Denne morder
hænger ikke ofrene op.
Han syr dem sammen.
Hvert lig er et penselstrøg.
Han laver et menneskeligt vægmaleri.
- Hvorfor gør han det?
- Han mangler også dele.
Dr. Lecter har rådet mig til
ikke at dvæle ved morbiditeter.
Jeg ved, at du vil stoppe mordene
lige så meget som jeg.
Grunde til at stoppe mord
falder mig let ind, men...
Jeg må have noget til gengæld.
Mangler du noget?
Jeg kan tale med lederen.
- Chilton?
- Han samarbejder.
Selvfølgelig. Han elsker besøgende.
Han optager hvert et ord.
Han er glad for sladder på den måde.
Hvad vil du have, Will?
Du kan nok ikke skaffe mig det,
jeg virkelig vil have.
Prøv.
Du skal ignorere
alle beviserne mod mig.
Du har ret.
Det kan jeg ikke skaffe.
Hvor mange farver vil morderen lægge
i sin æske med farveblyanter?
Og hvis jeg ignorerer beviserne?
Stryg det
fra dine mentale optegnelser.
Begynd forfra. Er jeg skyldig,
vil du finde flere beviser.
Er jeg ikke skyldig,
vil du måske også finde det.
Godt så.
Jeg leder videre.
Godt. Giv mig mappen,
så skal jeg sige, hvad jeg tror.
- Har du noget imod at lade mig alene?
- Ja.
Huden er ikke så misfarvet
som de andre ofres.
Det ser velbevaret ud,
alt taget i betragtning.
Hvorfor skulle jeg smide dig væk?
Havde Roland Umber
misbrugsproblemer?
Han var i et afvænningsprogram.
- ***?
- Blandt andet.
Han havde høj tolerance for opiater.
Overdosen dræbte ham ikke.
Han overlevede det,
der blev gjort mod ham.
Han rev sig selv løs.
Han løb.
- Hvordan endte han i vandet?
- Morderen havde lagt ham tilbage.
De andre blev smidt væk.
Roland Umber slap bort.
- Slap bort hvorfra?
- Morderen behøver et privat sted.
Et lager, en gård.
Et forladt sted.
Længere oppe ad strømmen end liget,
nær vandet.
Tak.
Jeg er nysgerrig. Hvad sagde
Hannibal Lecter om mr Umber?
Han tror, at morderen rev ham ned
og smed ham væk som de andre.
Det er måske, hvad han sagde.
Men ikke nødvendigvis, hvad han tror.
Hej.
Jeg er vild med dit værk.
- Hvordan fandt I dog dette sted?
- Du og Will Graham er et godt hold.
Du gav os, hvad vi ledte efter,
og han gav os hvor.
- Majsstøv i craquelure.
- Ja, vi er et godt hold.
Will mente, at Roland Umber flygtede.
Vi gik bare op ad floden,
til vi fandt majs.
Hej, Beverly. Dr. Lecter.
Kom med. Forbered dig.
Du har aldrig set noget lignende.
Sikkert ikke.
Hvordan bliver et menneske så ondt?
Når det handler om arv og miljø,
vælger jeg ingen af delene.
Vi er bygget af dna og født ind
i en verden, vi ikke kan kontrollere.
Priset være den lemlæstede verden?
Hvordan så det ud ovenfra?
- Fascinerende.
- Rituel menneskeofring.
Jeg ved ikke, om det er en ofring,
men det er en gestus.
Til hvem?
Øjet ser forbi denne verden
og ind i den næste.
Og ser en refleksion
af selve mennesket.
Det er en morder, der ser på Gud.
- En syg eksistentiel krise?
- Var det det...
...ville der ingen refleksion
være i øjet.
Er det sandsynligt, at en, der er
i stand til dette, vil fortsætte?
Dette kan være hans begyndelse.
Og/eller hans slutning.
Han dræber måske aldrig igen.
Du sagde, at han ikke ser mennesker.
Han ser materialer.
De i verden omkring ham er et middel.
Han bruger dem til at gøre,
hvad han er drevet til at gøre.
Will Graham var et middel.
Jeg brugte ham-
- til at redde liv
på bekostning af hans.
Jeg troede, at han uanset hvad
kunne kæmpe sig tilbage.
- Jeg tog fejl.
- Han kæmper måske stadig.
Måske ikke.
Pointen er, at du ikke ved det.
Og det er i orden.
Du kan ikke vide alt
eller være sikker på alt.
Min viden om, at Will sank ned
i så brutal opførsel-
- har ændret mit syn på ham.
Og mit syn på andre.
Verden føles meget mørkere.
Det er ikke bare skylden
for det, jeg gjorde mod Will.
Men alle de liv, der falder
fra hinanden på grund af mig.
Jeg pressede ham.
- Da jeg burde holde igen.
- Du regnede galt.
Jeg mislykkedes.
Vi mislykkes alle sammen, Jack.
Jeg ser på min ven
og ser en morder.
Jeg kan ikke få de to
til at stemme overens.
47 lig. Vi har identificeret 19,
men ikke dette.
Ingen registrerede fingeraftryk,
arrestationer eller jobgodkendelser.
- Vi håber på tandlægen.
- Hvorfor ser jeg på ham?
Syningerne på Lig 21
stemmer overens med Umbers.
Han er Umbers
erstatning i billedet.
- Hvad er der sket med hans ben?
- Måske skar han det af.
Så han passede ind.
Han ændrede farve i penselstrøget.
Hvad sagde dr. Lecter?
"Øjet ser forbi denne verden
og ind i den næste."
"Og ser en refleksion
af selve mennesket."
Det skulle aldrig være en refleksion.
Morderen har en eksistentiel krise,
men spørgsmålet er:
Hvordan fandt han sin tro?
Goddag, doktor.
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Afslutning.
Jeg synes, at dette bør, eller måske
må være, vores sidste samtale.
I hvert fald angående
Hannibal Lecter.
- Anfører du retten til at tie?
- Nej.
Jeg kan bare ikke tilbyde dig
mere indsigt, end jeg allerede har.
Gælder det også fremtidig indsigt?
Jeg føler, det vil være uansvarligt
fortsat at behandle dr. Lecter.
Uansvarligt?
For hvem?
For mig.
Jeg kan kun hjælpe Hannibal,
hvis jeg føler mig sikker.
Følelsesmæssigt.
Jeg føler mig ikke sikker lige nu.
Så jeg trækker mig
fra situationen.
Jeg håber, at du forstår det.
Det er jeg ikke sikker på,
at jeg gør.
Hannibal og jeg er begge blevet
traumatiseret af farlige patienter.
Hannibal havde sin Will Graham,
og jeg havde min.
Det har været en nødvendig,
men ubehagelig, påmindelse-
- om, at jeg har uløste problemer.
Hannibal kan måske hjælpe dig
med dem. Han er meget dygtig.
Jeg gør mit bedste for at undgå
at arbejde på mine problemer med ham.
- Farvel, agent Crawford.
- Farvel.
Jeg kan ikke kontrollere,
om FBI kontakter mig-
- men blot sige,
hvad jeg sagde til Hannibal:
Jeg vil foretrække,
at I lader være.
Nu udnytter I mig.
Jeg brænder ud før retssagen,
og hvor ender jeg så?
Hvad ville Jack sige?
Jacks administrative instinkter
er sjældent begrænset af nåde.
- Tydeligvis.
- Jeg bruger meget tid på maleriet.
Jeg har svært ved
at fokusere på noget andet.
Jeg kunne bruge din hjælp.
I 1800-tallet mente man fejlagtigt,
at det sidste, en døende så-
- ville brændes ind på hornhinden.
Hvad ville blive brændt ind
på dette døende øje?
Jeg gjorde jer bøjelige.
Jeg formede jer, fæstnede
og forseglede jer, hvor I ligger.
Dette er mit værk.
Det døde øje
af vision og bevidsthed.
Jeg er fastgjort og ser ikke.
Med mindre en anden ser mig.
En af disse ting er ulig de andre.
En af disse ting
hører ikke hjemme her.
Hvem er du?
Hvorfor er du så ulig de andre?
Jeg har ikke lagt dig her.
Du er ikke en del af mit værk.
At dræbe må også føles godt for Gud.
Han gør det hele tiden.
Og er vi ikke skabt i hans billede?
- Morderen er i maleriet.
- Bogstaveligt talt?
Den mand, I leder efter,
er syet ind i sit eget maleri.
Hvad er der sket med hans ben?
Den, som syede ham på plads,
tog en del af ham. Som et trofæ.
Han må have haft en ven.
Du er ikke alene.
Piero della Francesca malede
sig selv i "Kristi Opstandelse".
Ikke noget flatterende.
Som en sovende vagt.
Din placering bør have
langt mere mening.
- Det er ikke færdigt.
- Jeg færdiggør det for dig.
Vi gør det færdigt sammen.
Da dit store øje så mod himlen,
hvad så det så?
Ingenting.
Ikke længere.
- Der er ingen Gud.
- Ikke med den indstilling.
Gud gav dig et formål. Ikke blot
at skabe kunst, men at blive det.
Hvorfor hjælper du mig?
Dit øje vil nu se
Gud reflekteret tilbage.
Det vil se dig.
Hvis Gud ser ned på dig,
vil du så ikke se op på Ham?
Will Graham?
Kade Prurnell, FBIs tilsyn.
Er jeg stadig ansat i FBI,
eller afhænger det af retssagen?
Pointen med sagen er ikke,
om du gjorde det-
- men om du vidste,
hvad du gjorde, da du gjorde det.
Det lyder, som om jeg er arbejdsløs.
Dr. Bloom arbejder hårdt
på dit bevidstløshedsforsvar.
Ja, FBI tvang mig til at gøre det.
FBI gjorde dig til morder.
Ja, det er dr. Blooms mening.
Du forstår vel,
at hun ikke er populær?
Hvad mener I?
Vi mener, at du
allerede var en morder.
Anklageren vil fremstille dig
som en intelligent psykopat.
Du samarbejdede med din neurolog
om en sygdom, der blev dit alibi.
Og så dræbte jeg min neurolog
for at feje fodsporene bag mig væk?
Det er, hvad alle i retssalen
vil høre, uanset hvad du siger.
Nå, hvad kan vi gøre ved det?
Lad os tale om det.
Erklærer du dig skyldig,
slipper alle for retssagen.
Og jeg vil sørge for,
at du får det behageligt her.
Jeg erklærer mig uskyldig.
Du gik ret offentligt fra forstanden.
Nogle ville sige teatralsk.
Det vil anklageren i hvert fald.
Det er en del af opførelsen,
men det er ikke min opførelse.
Du bliver kendt skyldig
og får en dødsdom.
Jeg prøver at redde dit liv.
Så må jeg vel redde mit eget liv.
- Jeg kender ikke dig.
- Jeg hedder Bedelia Du Maurier.
Du er Hannibal Lecters terapeut.
Hvordan er det?
Jeg har hørt så meget om dig,
at jeg næsten kender dig.
- Det gør du ikke.
- Nej, det gør jeg ikke.
Men jeg forstår dig bedre,
end jeg troede.
Jeg ville møde dig,
før jeg trækker mig tilbage.
Hvad trækker du dig tilbage fra?
- Sociale bånd.
- Du er psykiater.
Er vores selvfølelse ikke
en konsekvens af sociale bånd?
Det er den bestemt i dit tilfælde.
Det er måske en lille trøst,
men jeg er overbevist om-
- at Hannibal har gjort,
hvad han mener, er bedst for dig.
Det er ikke en lille trøst.
Det er ingen trøst.
De traumatiserede er uforudsigelige,
fordi vi ved, vi kan overleve.
Du kan overleve,
at dette sker mod dig.
Sker mod mig?
Hold Dem bag den hvide linje.
Frue!
Træd væk fra tremmerne.
Jeg tror på dig.
Kom så. Så går vi.
Træd væk.
Og den konklusion, jeg har draget...
...er, at du er farlig.
Trine Nørgaard
www.broadcasttext.comï