Tip:
Highlight text to annotate it
X
Tidligere i Stargate Atlantis.
l kender sikkert til alteraneren Janus.
Opfinderen?
Jeg ved noget, der kan føre os
til hans hemmelige laboratorium.
Vi blev angrebet.
- Af hvem?
- Det håbede jeg, du vidste.
Få anordningen til at virke inden en time,
eller jeg dræber ham.
Forstået?
Det er lykkedes jer
at finde Attero-anordningen.
Hvad?
Vi er låst inde.
Vent. Der er et meget farligt
og meget alvorligt problem,
og vi må tale med din chef...
Hvis kraften fortsat øges,
bliver gaten overopladet og eksploderer.
Alle, der ikke behøver være her,
tag ud til kanten af byen.
Det er ikke nok.
Hurtigt. Vi må have alle
ned i bunden af tårnet,
for at sikre at ingen bliver...
Oberst Sheppard, er du okay?
John?
- Teyla! Hvor mange var deroppe?
- To.
Jeg samler mine folk.
John!
Jeg efterlod dem lige her.
Hvis eksplosionen var varm nok,
er der måske ikke noget tilbage,
vi kan finde.
Hørte du det?
John!
Vi søgte ikke dækning.
Er du okay?
- Er du okay?
- Mine ører.
Jeg tror, jeg har glasskår i ryggen.
Marie.
Vi mistede stargaten.
Vi mistede kontrolrummet. Det er slemt.
Men vi mistede ikke dig. Det er godt.
Okay.
Alle de tropper, du har bedt om,
er nu om bord.
Få samlet resten af menneskene,
og lås dem inde i en af hangarrummene.
Bed vores kube vente på os her,
og under ingen omstændigheder
må de aktivere deres hyperdrev.
- Er det forstået?
- Javel.
Hvor skal vi hen?
Atlantis.
Få Banks og hendes hold til
at arrangere et midlertidigt kontrolrum
under skadesområdet.
De er allerede i gang. Hvordan har du det?
Jeg er i live. Det må være godt nok.
Jeg forstår stadig ikke, hvad der skete.
Gaten sprængte i luften.
Så langt er jeg med, men hvorfor?
Jeg ved det ikke. Hvor fanden er McKay,
når man har brug for ham?
Godt, anordningen skaber altså
en meget specifik turbulens i subrummet,
som umuliggør brug
af wraith'enes hyperdrev.
- Det har du sagt.
- Der er en bivirkning.
Det uforudsete, Janus nævner.
Det er ikke set her,
for her er ingen stargate.
Hvad er pointen, Rodney?
Selv om subrumsturbulensen
kun påvirker
wraith'enes hyperdrevsystemer,
skaber den
en meget farlig strålingstype, der...
Ja, som forstyrrer stargatenes
basale funktioner.
Stargatene? Hvad, dem alle sammen?
Alle dem, der findes i Pegasus-netværket.
Og hvad mener du med " forstyrrer"?
Hør, når der drejes op, vil kraften bygges
op i gaten, indtil den er overbelastet.
Du siger altså,
at så længe Janus' anordning kører,
sker der det, at hver gang
nogen i galaksen drejer op...
Så eksploderer gaten.
Millioner af mennesker vil dø,
hvis vi ikke slukker den.
Fin timing, hr. Woolsey.
Hør,
jeg ved ikke, hvad det er,
du tror, vi har gjort,
- men jeg forsikrer...
- Få os ud af hyperrummet.
Vi er ikke ankommet til Atlantis endnu.
- Atlantis?
- Vi er indenfor kommunikationsafstand.
Vi skal ikke for tæt på. Få os ud.
Jeg håbede,
du ville være vågen til det her.
Er vi i gang?
Javel. Vi har ført alle byens
hovedstyringssystemer herind.
- Så er vi da ikke blinde mere.
- Nej, men alvorligt handicappede.
Uden gaten eller en måde at nå Daedalus,
kan vi ikke komme til M6H-987
eller redde Rodney og dr. Jackson.
Hvad skal vi gøre?
Jeg giver en femmer til den,
der kan komme i kontakt med Daedalus.
- Oberst Sheppard?
- Har du en idé, Banks?
Nej, men Daedalus kalder mig
via subrummet.
Tæller det?
Teknisk set er det ikke din idé, men okay.
På skærmen med dem.
Jeg betaler senere.
-Daedalus, det er godt at...
-Oberst Sheppard.
Hvad fanden foregår der?
Hvor er Caldwell?
Jeg måtte desværre
overtage for ham og hans besætning.
- Hvor er de?
- lkke tæt nok
til at kunne bruge en Jumper.
Bare rolig, jeg er mere end villig til
at returnere skibet og besætningen.
Hvad kræver du til gengæld?
l har aktiveret Attero-anordningen.
l skal straks slukke den
og oplyse mig om, hvor den befinder sig.
Jeg aner ikke, hvad du taler om.
Det var meget snedigt af jer,
at lokke mig og mit skib ud i det åbne,
så l selv kunne se, om den virkede.
Om hvad virkede?
Jeg må indrømme,
at jeg på en måde er imponeret.
Jeg var der for 10.000 år siden,
da alteranerne først prøvede at bruge den,
men de havde ikke nosser til
at lade den være tændt, da de indså,
hvor mange af deres elskede stargates,
den ville ødelægge,
og hvor mange liv, det ville koste.
Det lyder som noget for Janus.
Fortæl mig hvor Attero-anordningen er.
Når jeg har ødelagt den,
får l besætningen tilbage.
Du tager fejl.
Vi har ikke noget med det at gøre.
For hvert minut der går,
uden at l fortæller mig, hvor den er,
vil jeg slå et medlem
af jeres ekspedition ihjel.
Tiden starter nu.
Lige et øjeblik.
TRANSMlSSlON PAUSET
Jeg synes ikke,
det her skal tælle med i minuttet.
Han har ikke sagt nej endnu.
Hvad er chancerne for, at...
Hvad hedder den nu?
Attero-anordningen.
Var den for enden af det link,
som Rodney åbnede,
da han tog til laboratoriet?
M6H-987? Det er meget sandsynligt.
Sandsynligvis er det der,
han og dr. Jackson blev taget.
Janus må have udviklet våbnet
under Wraith-krigen.
Et våben, der springer stargates?
Det var nok ikke hensigten.
Det lyder ikke som en god strategi.
Altså en grim bivirkning.
Derfor stoppede de produktionen.
De fremmede genaktiverede den med det,
de tog fra laboratoriet.
Uanset hvad,
er Todd ivrig efter at stoppe den,
nok til at risikere
overtagelsen af Daedalus.
Ja, men vi kan ikke give ham adressen.
Så ødelægger han alt på sin vej,
inklusiv Rodney og dr. Jackson.
John, vi har ikke noget valg.
Vores skjold skærmede for
det værste af eksplosionen,
men hvis det skete i andre verdener,
ville millioner dø.
Sæt dem på igen.
Gudskelov.
Vi står ikke bag det her.
Udmærket.
Vent. Jeg sagde, at vi ikke står bag,
men måske har vi det, du skal bruge.
Atlantis blev angrebet i går,
af en race vi ikke har mødt før.
De har stjålet noget alteransk teknologi.
Vi mener, det kan være en del
af denne Attero-anordning.
Vi har sporet dem.
Kom forbi og saml mig op,
så viser jeg dig selv vejen.
Og give dig chancen for
at ødelægge mit hyperdrev
med en af dine robotvåben?
Det tror jeg ikke.
Hvorfor skulle jeg gøre det?
Lige nu er du en af de få i galaksen,
der har et skib,
der kan håndtere problemet.
Og sådan skal det blive ved med at være.
John Sheppard, send koordinaterne,
eller jeg indtager hr. Woolsey
for øjnene af jer!
Gør det.
Vi har dem.
Vi lader høre fra os.
SlGNAL TABT
- Tror du virkelige, det duer?
- Har du en bedre idé?
Det her er et rumskib.
Dørene er skabt til at være lufttætte.
Noget så småt som luft
kan ikke komme igennem.
Hvordan skulle du så kunne?
Jeg er meget større end luft.
Ja, det var sådan set min pointe.
- Se selv.
- Ronon!
Er du okay?
- Ja.
- Godt. Kom.
Vent, hvad er planen? Hvor skal vi hen?
Vi finder en nedgang
og går to etager ned til maskinrummet.
- Så ødelægger vi skibet.
- Ved du, hvordan man gør det?
- Ja, gør du ikke?
- Egentlig ikke.
Se og lær.
Hyperrumsvinduet åbnes.
Tror du, Todd har ændret mening?
Måske har han indset, hvor skadede vi er.
- Vi bliver kaldt.
- På skærmen.
Jeg hedder Katana Labrea.
Jeg er rejsende. Larrin har sendt mig.
Er alt i orden?
Nej, det er det faktisk ikke.
Larrin håbede, l kunne fortælle os,
hvorfor stargatene sprænger i luften.
- Dig, følg med.
- Mig? Hvorfor?
Vi kommer begge to. Rolig nu.
Nej.
Det må være din tur
til at bruge fitnessrummet.
Ja.
- Held og lykke.
- l lige måde.
Det var vores første koloni
på en planets overflade
i hundrede generationer,
og den blev tilintetgjort på et øjeblik.
Jeg var i kredsløb, da det skete.
Vi kunne se eksplosionen fra rummet.
Jeg har aldrig set noget så kraftfuldt.
Stargates er lavet af naquadah.
Når de destabiliseres, er eksplosionens
størrelse usammenlignelig.
Vi mistede 3000 mennesker og to skibe,
inklusive vores alteranske skib.
Larrin ville selv være kommet...
Nej, hun har sikkert hænderne fulde.
Hør, disse rumvæsener, hvem de nu er,
de har to af vores folk som gidsler.
De må standses. Vi har koordinaterne,
men vi har ikke noget skib.
Så kom jeg vist i rette øjeblik.
Det håbede jeg, du ville sige.
Zelenka, du tager med.
- John...
- Teyla, du må blive her, okay?
Når Todd er færdig, kan han frit
vende tilbage og angribe Atlantis.
Her må være én, jeg kan stole på.
Held og lykke.
Jeg låste døren.
- Det tager ikke lang tid.
- Hvad skal vi så gøre?
Finde hovedkontrolsystemerne
og slukke dem et ad gangen?
Sådan kunne man gøre.
Du må spærre kontrolpanelet
ellers kan de bare tænde igen.
Har du en adgangskode,
der kan låse dem ude en gang for alle?
Niks.
Jamen, hvad har du tænkt dig?
- Vi droppede ud af hyperrummet.
- Ja, det kan jeg se.
- Hvorfor?
- Jeg er ikke sikker.
Computeren mener åbenbart,
det skyldes angrebsskader.
Send nogle fodfolk ned i maskinrummet.
Nogen saboterer skibet.
- Hvad laver du?
- Skader skibet.
Du kan da ikke bare
fyre løs på systemerne på den måde!
Hvad hvis du rammer ilttilførslen?
Bare rolig. Miljøstyresystemet er den der.
Det er jeg i hvert fald ret sikker på.
Okay, vi er ude af hyperrummet.
Det er nok. Kom så.
Du ville tale med mig?
Er du lederen?
Du må slukke anordningen straks.
Nej, det må jeg ikke.
Hør, jeg forstår godt,
at l vil ødelægge wraith'ene, det gør jeg,
men det her er ikke den rette måde.
Jeg er uenig.
Jeg ved ikke, om du er ved det her,
men anordningen har
en meget alvorlig bivirkning.
Den får stargates til at eksplodere,
når de aktiveres.
Vi benytter ikke stargates.
Okay.
Men det er der mange andre, der gør.
De er uden betydning for os.
Så l vil bare lade millioner af mennesker
over hele galaksen dø?
l er ikke bedre end wraith'ene.
- Muligvis. Men vi har intet valg.
- Hvorfor?
Vores planet er ved at dø.
Den kan ikke længere understøtte os.
For først gang i utallige generationer,
må vi igen rejse ud i galaksen,
en galakse, der kontrolleres af wraith'ene.
Hvis vi ikke knuser dem, vil de knuse os.
Det må være sådan her.
Wraith'ene er foran os.
Så snart de når frem,
angriber de med hele arsenalet.
Tro mig,
de vil ikke tænke på tilfældige dødsfald.
Vi kan kun redde vores venner
ved at nå først frem.
Det her er det rette skib til høj hastighed.
- Er det her maskinrummet?
- Nemlig.
Det ser måske ikke ud af så meget,
men vi kan løbe fra stort set alt
i rejseflåden.
Mila?
Hej.
Det her er oberst Sheppard
og dr. Zelenka. Fra Atlantis.
Mila er vores maskinmester.
Hun kan ikke være mere end 16 år.
15, faktisk.
Hun har arbejdet på skibe,
siden hun var fire.
Vi skal nå så hurtigt frem som muligt.
Gør alt, hvad du kan,
for at maksimere hyperdrevgevinsten.
- lngen problemer.
- Ved du hvad,
Zelenka ved også lidt om hyperdrev.
Han vil sikkert gerne give en hånd med.
Det kan jo være, du lærer noget.
- Skaderne er omfattende.
- Begynd på reparationerne.
Hvert sekund, Attero-anordningen er aktiv,
risikerer vi at miste flere allierede.
Jeg er blevet opmærksom på,
at nogen fra den oprindelige besætning
har undgået tilfangetagelse.
Jeres frihed er blevet et problem.
Overgiv jer straks,
eller vi begynder at dræbe jeres venner
en for en.
l har tre minutter til at melde jer.
- Han bluffer.
- Nej, det gør han ikke.
- Hvad laver du?
- Jeg overgiver mig.
Nej, det gør du ikke.
- Han slår folk ihjel.
- Han slår dig ihjel.
Det håber jeg ikke.
Vi må bevæbne os, befri folkene
og generobre skibet.
Præcis. Jeg melder mig,
og han tror, han har alle.
Så får du lidt tid til
at gøre det nødvendige.
Nej, det tillader jeg ikke.
- Ronon, hør nu her...
- Jennifer, nej.
Okay. Du har ret.
Godt. Kom.
Vi er der alligevel snart.
Vi taler om millioner af menneskeliv.
Hvordan kan du være så afstumpet?
Hvad er det, du er så bange for?
Hvorfor har du stadig krigsrustning på?
Jeg kan ikke gøre dig noget.
Jeg ved, du ikke er menneskelig,
og du er bestemt ikke en wraith.
Og hvis du var alteraner,
havde du ikke behøvet os
for at tænde anordningen, så...
Hvad er du?
- Du er en asgard.
- Du er stødt på vores slags før?
Nej, ikke bare stødt på,
jeg har samarbejdet med dem,
nogle få af dem,
kaldte jeg endda mine venner.
Javel ja.
Men de asgarder, jeg kendte,
var en ædel race,
der faktisk hjalp
menneskene i min galakse.
Og hvor er de så nu?
Døde.
- Men det havde ikke noget med os at gøre.
- Er du sikker?
De var kloner,
kopier af kopier af kopier,
mange generationer tilbage,
og de led under uoprettelig,
genetisk forringelse på grund af det,
men det ved du vel allerede.
Selvfølgelig, for vi er selv kloner,
der døjer med de samme naturlove
om forringet udbytte,
og dog er vi stadig fuldt ud i live.
- Så l har altså løst problemet?
- lkke helt.
Men da vi fik fred til
at forske uden forstyrrelser,
gjorde vi betragtelige fremskridt.
Forskning i mennesker.
Fordi vores fysiologi minder om,
hvordan jeres var.
Netop.
Jeg ændrer min påstand.
Jeg har mødt en asgard som dig.
Han hed Loke,
og han eksperimenterede også
med mennesker,
indtil han blev fanget
og dømt af Asgards Højesteråd.
Fordi de ikke troede på,
at målet helliger midlet.
Det stemmer.
Og se, hvad de fik ud af det.
- Nå, hvordan går det?
- Tjah...
Sådan gør den nogle gange.
Det skal du ikke tage dig af.
Det, vi laver her, er ikke sikkert.
Er det noget nyt?
Hun presser skibet over evne.
Det var jo det, vi bad om, ikke?
Får vi ikke Rodney og Daniel tilbage,
før Todd når frem, dør de.
Det er det meste primitive
hyperdrevsystem, jeg har set.
Det er bikset sammen af tilfældige dele.
Hun må være ret klog
for at lave et hyperdrev
- af utilpassede dele.
- Hun brænder det op.
Når vi forlader hyperrummet,
er det sandsynligt,
at vi ikke kan slå drevet til igen.
Det kan vi bekymre os om til den tid.
Hvad var det? Hvad?
Bare en strålingsadvarsel.
Detektoren er lidt fintfølende.
Det skal du ikke bekymre dig om.
Jeg må tilbage til broen. God arbejdslyst.
Vi kom til denne galakse under krigen.
Både wraith'ene
og alteranerne havde travlt,
så vi kunne frit eksperimentere.
Desværre sluttede krigen tidligere,
end vi havde troet,
og med et uventet resultat.
l havde satset på alteranerne.
De havde nok stoppet jer,
men de ville ikke udrydde jer.
Wraith'ene tolererer ikke
andre teknologisk avancerede
racers tilstedeværelse.
Men før vi vidste, hvad der foregik,
blev vi angrebet.
Vi mistede de intergalaktiske skibe
i det første slag
og havde ikke ressourcer til at bygge nye.
Hvordan overlevede l så?
Vi havde ikke andet valg
end at forlade vores kolonier
og trække os tilbage til et sted,
hvor wraith'ene ikke ville lede,
nemlig en planet med en giftig atmosfære.
Det lyder hyggeligt.
l starten var det til at holde ud.
Vi kunne overleve
med simple iltapparater,
men med tiden er miljøet blevet så barsk,
at ikke engang vores
pansrede exoskelletter kan beskytte os.
Så l dristede jer ud i galaksen,
og så var det, l fandt det her sted.
Vi vidste, at alteranerne
havde bygget det og hvorfor,
men vi kunne ikke aktivere det,
før l dukkede op.
Jeg er ked af, at l har været fanget
på en giftig planet
de sidste 10.000 år, det er jeg virkelig,
det må have været rædsomt.
Men det retfærdiggør ikke
jeres handlinger.
Mit folk er ved at dø.
Det faktum, som du fortæller os,
at vores brødre allerede er væk,
øger bare behovet.
Hvis vi ikke gør det her,
vil hele vores civilisation,
hundredetusind års historie,
blive udslettet for evigt.
Det kan jeg ikke tillade.
Dr. Keller.
Du er altså sabotøren?
Ja, det stemmer.
Hvor er dit våben?
- Mit våben?
- Ja.
Det du brugte til
at ødelægge krystalbakkerne.
Jeg smed det fra mig.
Du troede vel ikke,
jeg ville overdrage det til dig?
Det er tåbeligt af dig
at betragte mig som en fjende.
Virkelig? Hvorfor det?
Jeg er på en mission
for jeres oberst Sheppard.
- Det tvivler jeg på.
- Det er en lang historie.
Men han har bedt os neutralisere
et meget farligt mål.
Hvorfor har l så overtaget skibet?
- Hvorfor angreb l vores besætning?
- Som sagt, det er en lang historie.
Men missioner er en hastesag,
og du har sinket os en hel del.
Hyperdrev, våben, skjold,
alt sammen er nede.
- Sikke dog en skam.
- Det er det,
når man tænker på, at hundredtusindvis
af mennesker kan dø på grund af det.
Jeg vil tro, at det vil
være dig en tung byrde i fremtiden.
Hvad taler du om?
- Hyperdrevet er snart oppe igen.
- Og våbnene?
Uoprettelige skader.
De kan ikke bruges igen.
Så kan du ikke fuldføre din mission.
Vi finder en løsning.
Få os tilbage i hyperrummet,
og før hende ned til de andre.
Er du okay?
Jeg troede, du var en død mand.
- Jeg er okay.
- Mig skal de jo bruge.
Du kan godt undværes. Jeg tænkte...
Jeg forstår udtrykket " en død mand". Tak.
- Hvad ville de?
- Tale, faktisk.
- Hvordan gik det?
- De er asgardere.
- Virkelig?
- Ja, de brød med vores venner
for flere tusind år siden.
- Det er dem, der er inde i dragterne.
- Det havde jeg aldrig gættet.
De er vist heller ikke wraith-fans.
Slukker de anordningen?
- Nej.
- Så er jeg ligeglad.
Så længe den er tændt,
kan millioner af mennesker dø.
l øvrigt tror jeg, jeg har fundet en udvej.
- Virkelig?
- Det her er en alteransk bygning,
og Rodney McKay ved et og andet
om alteranske bygninger.
Ved du, det er klinisk bevist,
at det at omtale sig selv i 3. person
er tegn på psykisk uligevægt?
Psykisk uligevægtig som en ræv!
Godt, her er planen.
Jeg kortslutter brandalarmen.
Systemet går ned.
Det antager, der kunne være brand.
De finder tegn på liv herinde,
og åbner dørene af sikkerhedshensyn.
Godt klaret.
Godt de kom med dig, da de gjorde,
for jeg antog, du var død
og ville være gået.
- Heldige mig.
- Selv tak.
Hvad gør vi så nu?
- Vi går hen og slukker anordningen.
- Hvordan det?
Vi skal bare... Vi improviserer.
Klart.
Todd slog dig ikke ihjel.
Du fik mig næsten slået ihjel.
Jeg har aldrig affyret sådan en
uden for øvebanen.
Du klarede det flot.
- Ronon, godt klaret.
- Det er ikke overstået endnu.
Våbenlageret ligger for enden af gangen.
Vi har brug for alle.
Vi generobrer skibet.
Vi skal hen til anordningens kontrolrum.
Der vrimler med soldater.
- Så må aflede dem.
- Jeg lytter.
Vi skaber en eksplosion
i transmissionsrummet.
Hvorfor skulle det virke?
- Hvad?
- Du vil have
skurkene ud af kontrolrummet?
- Ja.
- Hvor antager du,
at folk ville løbe hen mod noget,
der eksploderede?
- Det ville jeg.
- Der kan du se.
Undskyld. Jeg er venlig.
Jeg ville redde folk
fra ilden og se, hvad der foregik.
Jeg ville beordre flere vagter til det rum,
som jeg troede,
eksplosionsanstifterne ønskede at indtage.
Eksplosioner er grundstenen
i afledningsmanøvrer.
- Du har ingen bedre idéer.
- Nej, det har jeg ikke.
Dræb mig ikke. l har brug for mig.
- Rodney?
- Os. l har brug for os.
Anordningen kræver pleje.
Ja, jeg er den eneste,
der kan betjene den, men...
Hvorfor siger jeg drab?
l er ikke voldelige. l har lammet os...
- Rodney.
- ... oftere end jeg kunne ønske.
Måske fortjente vi det.
- Det er kun dragter.
- De indeholder
en af de højest udviklede racer.
Jeg har altid været stor fan af asgardere.
- Jeg har gode asgardiske venner.
- Tomme dragter.
Se selv.
- Ja. Jeg ved det. Jeg var...
- Du var...
Skidt med det.
Så vidt jeg kunne se,
så former dragten sig efter den,
der har den på.
En størrelse passe til alle.
Er du sikker på, du har regnet det hele ud?
Jeg har fløjet i langt mere
komplicerede ting end den her.
Det overrasker mig,
at Larrin ikke har nævnt det.
Larrin har aldrig nævnt dig før i dag.
Virkelig? Aldrig?
Niks.
Vi forlader lige straks hyperrummet.
Gør klar, alle sammen.
Jeg vidste, det her ville ske.
Vi brændte sammen.
Vi nåede da frem, ikke?
- Kan vi se Daedalus?
- Nej, vi er vist nået først frem.
Det er dagens første gode nyheder.
Vent, to skibe nærmer sig.
Skjoldene op. Affyr når l vil.
- Undvigelsesmanøvrer ville være godt.
- Den klarer jeg.
Klar!
Hvorfor er vi ikke stødt på dem endnu?
Jeg har en dårlig fornemmelse.
Skan efter liv, find ud af, hvor de er.
Der er en større mængde livstegn
i det andet 302 lastrum.
De er på deres eget skib.
Det er stadig i lasten.
Hvorfor er de der?
De så, vi var bevæbnede,
og ville ikke slås.
Det lyder ikke som Todd. Jeg ser efter.
Forlad hyperrummet.
ADGANG NÆGTET
- Hvad nu?
- De har låst os ude af flykontrollen.
- Kan du få os ind igen?
- lkke hurtigt.
Hvad har han i ærmet?
Hvor lang tid tager det
at slukke anordningen?
Fem minutter.
Okay, hør. Hold øje med...
- Ej, for meget!
- Hvad? Hvad nu?
Noget må have skræmt dem.
- Hvorfor?
- Ud over at kryptere
- adgangen til arbejdsstationen...
- Det klarer du.
Ja, uden problemer,
men som de godt ved,
kan man ikke betjene maskinen
uden kontrolnøglen.
Den ting de stjal fra Janus' laboratorium.
De har taget den.
En nede, en tilbage.
Jeg har opfanget et tredje skib
med kurs mod os.
Skønt.
Det var tæt på.
Den fløj ind i hyperrummet.
- Hvad?
- Øjeblik.
- Et andet vindue åbner.
- De kommer direkte tilbage mod os.
Hvad fanden er det
for en klodset krigsstrategi?
Den er ret langt ude,
slet ikke i nærheden af planeten endnu.
Vent.
Det er Daedalus.
Kontakt dem. Vi får brug for deres hjælp.
Oberst Sheppard?
- Det overrasker mig at se jer.
- l lige måde.
Jeg er på en rejsendes...
Jeg er på en rejsendes skib.
Vi kæmper med fjenden.
Har l generobret Daedalus?
For vi får brug for hjælp.
Todd lod os tage hende uden kamp,
men han har låst kontrolpanelet og
trukket sig tilbage til et af 302-rummene.
Hvorfor fanden har han det?
Han har brug for at stedet ødelægges.
- Hr. Woolsey?
- Hvad er der, Marks?
l samme øjeblik, vi forlod hyperrummet,
- startede et forprogrammeret initiativ.
- Hvilket betyder?
Vores skannere har fundet
en bygning på planeten
og straks låst styresystemet til den.
- Den fører os til Attero-maskinen.
- På en måde.
Den er programmeret til kollision.
Det er sådan, han vil ødelægge den,
ved at lade os smadre ind i den.
Kan vi ikke bare slukke hele anlægget?
Vi styrer ikke ret meget andet end lyset,
- uden den der komponent.
- Vi må gøre noget.
Øjeblik.
Dragterne skal beskytte bæreren
- mod barske miljøer, ikke?
- Teknisk set, jo.
Så har jeg er frygtelig idé.
Nej, nej. Du tænker ikke det,
jeg tror, du tænker.
Strålingen derinde må være ekstrem.
For ikke at tale om, at de elektriske
udladninger ser ret uvenlige ud, men...
Antennen har et kontrolkrystal.
- Hvis vi tager den manuelt...
- Det er usikkert, om vi når derhen.
Det er usandsynligt, men jeg har ikke
andre idéer. Dragterne burde beskytte os.
- Vi har ødelagt skibets våben.
- Har l det?
Det gjorde Ronon, ja.
Det var nødvendigt.
At lade skibet kollidere med anlægget,
er den eneste ødelæggelsesmetode.
- Og slår os ihjel samtidig.
- Jeg tror ikke, det bekymrer ham.
De fjerner trykket i 302-rummet.
- Klar?
- Lad os nu bare få det overstået.
Vi behøver ikke begge to gå derind.
Når du bliver slået ihjel af en udladning,
skal nogen jo afslutte jobbet, så...
Prægtig opmuntringstale. Tak.
Vi skal nok undgå, at de dér rører ved os.
Tak for oplysningen.
Hvad venter du på?
Jeg skal trække den rigtige ud,
ellers eksploderer antennen.
Skynd dig lidt.
Men gør det rigtigt.
Hvor længe er der, til Daedalus rammer?
Højst et minut.
- Hvor mange er der om bord?
- Et par hundrede.
Jeg har en idé, men du må stole på mig.
Okay.
Zelenka, Mila, l må åbne hyperdrevet
i 30 sekunder.
Vi skal foretage et kort spring.
- Umuligt.
- lngen problemer.
- Du kan godt klare det, Marks.
- Vi regner alle sammen med dig.
Jeg har den næsten.
Vi er på vej ind i atmosfæren.
Marks.
Okay.
Jeg prøver.
Daniel!
Hvad skete der?
Selv tak.
- Hvad gjorde du?
- Jeg åbnede et hyperrumvindue,
der var stort nok til os begge.
Vi rejste igennem planeten.
Jeg har den!
Jeg er inde igen.
Vi har kontrol over skibet.
Og ikke et øjeblik for sent.
- De har fundet os igen.
- Giv dem alt, hvad du har.
Okay. Du er okay, du er okay.
Forkert igen.
Slukkede du den?
Det gjorde jeg. Vi gjorde. Du gjorde.
Hvor gør det ondt?
Over det hele.
Der er vel ikke et hospital i nærheden?
Jeg tror, vi må klare os selv.
Godt.
Se positivt på det,
vi vil begge to være døde
af væskemangel om fem dage,
så du behøver ikke holde mig ud så længe.
Jeg er...
Jeg er ret såret, Rodney. Jeg tror ikke...
Jeg tror ikke, jeg holder så længe.
Jeg ved godt, det ikke virker sådan,
men du skal vide, at jeg virkelig...
- Gudskelov.
- Hvor er jeg glad for at se jer.
Han er hårdt såret.
Det er da en ny stil, du har fået.
Du kender mig jo, funktion frem for mode.
- Er anordningen stadig aktiv?
- lkke uden den her.
Det er anlæggets hovedkontrolkrystal.
Det er ikke godt nok til mig.
Oberst Sheppard,
vi har doktorerne McKay og Jackson.
Vores våben er ikke optimale.
Gider l sørge for,
at vi aldrig må beskæftige os
med Attero-anordningen igen?
Jeg er låst fast på koordinaterne.
Åbner ild.
Tilintetgjort.
Godt.
- Lad os så komme hjem.
- Gider du lyne mig ned?
Jeg finder en dåseåbner.
Zelenka har hjulpet med reparationerne.
Hun er snart klar til at flyve.
- Hvad sker der så?
- Vi grundlægger en ny koloni, vil jeg tro.
Det lyder godt. Hils Larrin og sig,
at jeg er villig til at hjælpe.
- Tak. Vi lader høre fra os.
- Ja, det regner jeg med.
Sig til Larrin, hun gerne må kigge forbi
før den næste galaktiske nødsituation.
Jeg er meget mere charmerende,
når mine venner ikke er tæt på at dø.
Det var ikke det, Larrin sagde.
Aha, så hun har talt om mig!
- Af og til.
- Hvad siger hun så?
Hvad, ikke engang en ledetråd?
Hej.
Hej.
Er du færdig for i dag?
Dr. Cole tager min vagt. Ja.
Skal vi spise sammen?
Hør,
jeg er glad for,
at du kom med på missionen.
Uden dig,
havde vi nok været døde alle sammen.
Men jeg vil gerne have rene linjer, fordi...
Du skal bare vide, at jeg er sådan lidt
interesseret i en anden.
Og så?
Jeg ville bare ikke give dig, det forkerte...
Det gjorde du heller ikke.
Jeg var bare sulten.
- Okay, for jeg troede...
- Der tog du så fejl.
Okay.
Okay.
- Vil du stadig...
- Nej. Vi må nok hellere...
Jeg må hellere gå.
Hej.
Hvordan har du det?
- Det gør ondt at spise det her frugt.
- Så lad være.
Tak for rådet, Groucho.
Jeg værdsætter da besøgene,
men burde du ikke arbejde på
at holde asgarderne
uden for skjoldet igen?
Det har jeg styr på. Det sker ikke igen.
Godt.
Du tror altså ikke, de vil angribe os igen?
Altså, jeg er ikke sikker,
men vi ødelagde jo
deres eneste plan for frihed i galaksen.
- Måske er de sure.
- Det må vi da ikke håbe.
Jeg er her nok ikke til at opdage det.
Nej, du skal hjem til Jorden.
Ja, jeg har vist brug for alvorlig rekreation.
Og Landry foretrækker,
at det bliver på Jorden, så...
Daedalus har allerede hentet en port,
som blev tilovers fra den gamle portbro,
og vi installerer den nu,
så du burde være hjemme inden længe.
Godt. Det er godt.
Ja, så...
Jamen det har været...
- specielt.
- Ja. Ja, det har det. Helt bestemt.
Men jeg vil gerne takke dig,
fordi du sagde,
at du respekterede mig,
da du troede, jeg var ved at dø.
Hvad? Det har jeg aldrig sagt.
Ja, det sagde du. Du sagde:
" Det virker måske ikke sådan,
men jeg respekterer dig, "
og det betyder meget for mig.
Jeg mener ikke, jeg afsluttede sætningen.
Hvordan ville du have sluttet?
Jeg ville have sagt " ked af. "
" Jeg er virkelig ked af, at du er her,
" for hvis ikke, var det her aldrig sket. "
Så du kan kun sige pæne ting til folk,
der er ved at dø?
Det er noget, jeg arbejder på.
Vil du smage noget af det her?
- Pomfritter.
- Ja, tag bare for dig.
Tag dem, tag dem.