Tip:
Highlight text to annotate it
X
Kapitel X. Yderligere Adventures of Toad
Den forreste dør i det hule træ står mod øst, så Toad blev kaldt på et tidligt
time, dels af stærkt sollys streaming ind på ham, dels ved
over kulde af hans tæer, hvilket gjorde
ham drømme om, at han var hjemme i sengen i sin egen smukke rum med Tudor vinduet, på
en kold vinternat, og hans sengetøj var stået op, brummende og protesterer de
kunne ikke holde den kolde længere, og havde
løber nedenunder til køkkenet ilden til at varme sig selv, og han havde fulgt, på bar
fødder, langs miles og miles af iskolde stenbelagte passager, argumenter og bedende dem
at være rimeligt.
Han ville sikkert have været vakt meget tidligere, hvis han ikke havde sovet i nogle uger om
halm end sten flag, og næsten glemt den venlige følelsen af tykke
tæpper trukket godt op rundt om hagen.
Sidder op, han gned sine øjne først og hans klager tæer næste, undrede sig til en
øjeblik, hvor han var og så rundt for velkendte stenmur og lidt spærret
vinduet, og så med et spring af hjertet,
husket alt - hans flugt, hans flugt, hans forfølgelse, huskede, først og
bedste af det hele, at han var fri! Gratis!
Ordet og tanken alene var værd fifty tæpper.
Han var varm fra start til ***, da han tænkte på den lystige verden udenfor, venter spændt
for ham at gøre hans triumftog entré, klar til at tjene ham og spille op til ham,
ivrige efter at hjælpe ham og holde ham
selskab, som det altid havde været i gamle dage, før ulykke faldt over ham.
Han skuttede sig og kæmmet de tørre blade af hans hår med fingrene, og hans
toilet komplet, marcherede ud i den komfortable morgensol, koldt, men
overbevist om, sultne men håbefulde, alle nervøse
rædsler i går fjernet af hvile og søvn og ærlig og opmuntrende solskin.
Han havde verden helt for sig selv, at tidlig sommermorgen.
Den dugfrisk skov, som han gevind det, var ensom og stadig: de grønne felter,
lykkedes træerne var hans egne til at gøre som han ville med; selve vejen, da han
nåede det, idet ensomhed, der var
overalt, virkede som en omstrejfende hund, at være på udkig spændt på virksomheden.
Toad, dog var på udkig efter noget, der kunne tale, og fortæl ham klart, hvor
måde, han burde gå.
Det er alt sammen meget godt, når man har et let hjerte, og en god samvittighed, og penge i
lommen, og ingen skure landet for dig at trække dig ud i fængsel
igen, at følge hvor vejen vinker og peger, ikke omsorgsfuld hvorhen.
Den praktiske Toad holdt så meget virkelig, og han kunne have sparket vejen for dets
hjælpeløs tavshed, når hvert minut var af betydning for ham.
Den reserverede rustikke Vejen var øjeblikket følgeskab af en genert lillebror i form
af en kanal, som tog sin hånd og luntede langs ved sin side i perfekt tillid,
men med samme mundlam, ikke-kommunikerende holdning til fremmede.
'Genere dem! "Sagde skrubtudsen til sig selv. "Men, alligevel, én ting er klart.
De skal begge komme fra et sted, og gå til et eller andet sted.
Du kan ikke komme over det. Toad, min dreng! "
Så han marcherede tålmodigt ved vandkanten.
Runde et knæk på kanalen kom møjsommelige en ensom hest, foroverbøjet frem som i
ængstelige tanker.
Fra reb spor knyttet til sin krave strakte en lang linie, stram, men dyppe
med sin skridtlængde, falder den videre del af det dryppende boblende.
Toad lad hesten passere, og stod og ventede på, hvad de skæbner sendte ham.
Med en behagelig hvirvel af stille vand ved sin sløve stævnen prammen gled op ved siden af
ham, sin muntert malet ræling niveau med det trækkende-sti, eget beboer en stor
kraftig kvinde, iført en linned sol-motorhjelm, en muskuløs arm lagt langs rorpinden.
"En dejlig morgen, frue!" Bemærkede hun i Toad, da hun udarbejdede niveau med ham.
"Jeg tør sige, det er, frue!" Svarede Toad høfligt, da han gik langs blår-sti
på forkant med hende. "Jeg tør det er en dejlig morgen til dem, der er
ikke i øm ballade, kan lide, hvad jeg er.
Her er min gifte datter, hun sender ud til mig efter al hast at komme til hende på en gang, og så
off jeg kommer, ikke at vide, hvad der kan ske eller kommer til at ske, men frygter
det værste, som du vil forstå, frue, hvis du er en mor, også.
Og jeg har forladt min forretning at passe sig selv - jeg er i vask og penge
linje, skal du vide, frue - og jeg har forladt min unge børn til at passe sig selv,
og en mere drilagtig og besværlige sæt
af unge IMP eksisterer ikke, frue, og jeg har mistet alle mine penge, og tabte min vej,
Og med hensyn til hvad der kan ske med min gifte datter, hvorfor jeg ikke lide at
tænk på det, frue! "
'Hvor kan din gifte datter være levende, frue? "Spurgte pram-kvinde.
"Hun bor tæt på floden, frue," svarede skrubtudse.
"Tæt på et fint hus kaldet Toad Hall, det er somewheres heromkring i disse
dele. Måske du måske har hørt om det. "
'Toad Hall?
Hvorfor, jeg vil på den måde mig selv, "svarede den pram-kvinde.
'Dette canal slutter floden nogle miles længere fremme, lidt over Toad Hall, og
så er det en nem gåtur.
Du kommer frem i den pram med mig, og jeg vil give dig et lift. "
Hun styrede pram tæt til banken, og Toad, med mange ydmyge og taknemmelige
bekræftelser trådte let om bord og satte sig ned med stor tilfredshed.
'Toad er lykken igen!' Tænkte han.
"Jeg har altid kommer ud på toppen! '" Så du er i vask erhvervslivet, frue? "
sagde pram-kvinde høfligt, da de gled langs.
"Og en meget god forretning, du har fået alt for, tør jeg sige, hvis jeg ikke gør alt for fri i
siger det. "'fineste forretninger i hele landet,'
sagde Toad henkastet.
»Alle de landadel komme til mig - wouldn't gå til nogen anden, hvis de er betalt, de kender
mig så godt. Ser du, jeg forstår mit arbejde grundigt,
og varetage det hele selv.
Vask, strygning, klar-stivning, der udgør herre fine skjorter til aften slid -
alt er gjort under mit eget øje! "
"Men helt sikkert du behøver ikke gøre alt det arbejde selv, frue?" Spurgte pram-kvinde
respektfuldt.
"O, jeg har piger," sagde Tudse let: "twenty piger eller deromkring, altid på
arbejde. Men ved du hvad piger er, frue!
Nasty lidt hussies, det er hvad jeg kalder 'em! "
"Så gør jeg også," sagde pram-kvinde med stor Inderlighed.
"Men jeg tør sige, at du indstille din til at rettigheder, den inaktive trollops!
Og er du meget glad for at vaske? '' Jeg elsker det, "sagde skrubtudsen.
"Jeg har simpelthen tilbede på det.
Aldrig så lykkelig som når jeg har fået begge arme i vask-karret.
Men da, det kommer så let til mig! Ingen problemer overhovedet!
En sand fornøjelse, jeg forsikre Dem, frue! "
"Hvad en smule held, møde dig!" Observerede pram-kvinde, eftertænksomt.
'Et regulært stykke af lykke for os begge! "
"Hvorfor, hvad mener du? 'Spurgte Toad, nervøst.
"Jamen, se på mig, nu," svarede pram-kvinde.
"Jeg kan lide vask, også bare det samme som du gør, og for den sags skyld, om jeg kan lide
det eller ej jeg er nødt til at gøre alle mine egne, naturligvis, at flytte omkring som jeg gør.
Nu er min mand, han er sådan en fyr for at fralægge sit arbejde og forlader pram til
mig, gør det aldrig et øjeblik jeg får for at se til mine egne anliggender.
Ved rettigheder, han burde være her nu, enten styre-eller passer hesten, selvom
Heldigvis hesten har forstand nok til at passe sig selv.
I stedet for der, er han stukket af med hunden, for at se, hvis de ikke kan hente en kanin
til middag eller andet sted. Siger, at han vil fange mig op på det næste sluse.
Nå, det er som måtte være - jeg stoler ikke på ham, når han kommer af med den hund, der er værre
end han er. Men mellemtiden, hvordan skal jeg komme videre med mit
vask? "
'O, aldrig mening om vask, "sagde skrubtudsen, der ikke synes om emnet.
'Prøv og lave dit sind om, at kanin. En dejlig fed ung kanin, vil jeg være bundet.
Har du noget løg? "
'Jeg kan ikke lave mit sind på noget, men min vask, "sagde pram-kvinde', og jeg
undrer du kan være tale om kaniner, med sådan en glædelig udsigten foran dig.
There'sa bunke af ting af mine, som du finder i et hjørne af hytten.
Hvis du bare vil tage en eller to af de mest nødvendige slags - jeg vil ikke vove at beskrive
dem til en dame som dig, men du vil genkende dem på et øjeblik - og læg dem
gennem vask badekar, som vi hen ad vejen, hvorfor,
det vil være en fornøjelse for dig, som du med rette sige, og en reel hjælp for mig.
Du kan finde en balje handy, og sæbe, og en kedel på komfuret, og en spand til at trække
vand op fra kanalen med.
Så jeg ved, du nyder dig selv, i stedet for at sidde her tomgang, ser på
landskabet og gaben dit hoved. "
"Her, du lade mig styre!" Sagde Skrubtudsen, nu grundigt bange ', og så kan du
komme videre med din vask din egen måde. Jeg kan ødelægge dine ting, eller ikke gøre 'em som
du kan lide.
Jeg er mere vant til gentlemens tingene selv. Det er min særlige linje. "
"Lad dig styre?" Svarede pram-kvinde leende.
"Det tager lidt øvelse at styre en pram ordentligt.
Desuden er det kedeligt arbejde, og jeg ønsker at du skal være lykkelig.
Nej, det skal du gøre vask du er så glad for, og jeg vil holde fast i styretøjet
at jeg forstår. Forsøg ikke og fratage mig den fornøjelse
giver dig en godbid! "
Tudse var temmelig trængt. Han så til flugt på denne måde, og at så
at han var for langt væk fra banken for en flyvende spring, og trevent resigneret selv
til sin skæbne.
"Hvis det kommer til det," tænkte han i desperation, "Jeg tror enhver idiot kan vaske! '
Han hentede badekar, sæbe og andre fornødenheder fra kabinen, der er udvalgt nogle få tøj på
tilfældige, prøvede at huske, hvad han havde set i afslappede blikke gennem vaskeri vinduer,
og indstillet til.
En lang halv time gik, og hvert minut af det oplevede Toad få Crosser and Crosser.
Intet at han kunne gøre for at de ting, syntes at behage dem eller gør dem godt.
Han forsøgte lokke, han prøvede slapping, han prøvede stansning, de smilede tilbage til ham ud
af karret uomvendte, lykkelige i deres oprindelige synd.
En eller to gange han kiggede nervøst over skulderen på pram-kvinde, men hun
syntes at stirre ud foran hende, fordybet i sin styring.
Hans ryg gjorde ondt dårligt, og han bemærkede med forfærdelse, at hans poter var begyndt at få
alle kruset. Nu Toad var meget stolt af sine poter.
Han mumlede under hans ånde ord, der aldrig burde passere læberne af enten
vaskekoner eller Tudser og tabt sæben, for halvtredsindstyvende gang.
En byge af latter fik ham til at rette sig selv og kigge rundt.
Den pram-kvinde lænede sig tilbage og griner løssluppent, indtil tårerne løb
ned ad hendes kinder.
"Jeg har holdt øje med dig hele tiden," gispede hun.
"Jeg troede, du må være en humbug hele tiden, fra den indbildske måde, du talte.
Temmelig vaskekone du er!
Aldrig vasket så meget som en parabol-indflydelse i dit liv, vil jeg lå! "
Toad er temperament, som havde ulmet ondskabsfuldt i et stykke tid, nu temmelig kogt
over, og han mistede kontrollen over sig selv.
'! Du fælles, lav, FAT pram-woman "råbte han,' du ikke tør at tale med din
klogere kan lide det! Vaskekone ja!
Jeg ville have dig til at vide, at jeg er en tudse, en meget kendt og respekteret, fornemme
Toad!
Jeg kan være under lidt af en sky på nuværende tidspunkt, men jeg vil ikke blive grinet ad af en
bargewoman! "Kvinden flyttede tættere på ham og kiggede
under hans motorhjelm ivrigt og nært.
"Hvorfor, så du er!" Råbte hun. 'Nå, jeg aldrig!
En væmmelig, grim, crawly Toad! Og i min dejlig ren pram,! Også
Nu, er en ting, jeg ikke vil have. "
Hun overgav roret et øjeblik. En stor spættet arm skudt ud og fangede
Tudse ved en forgrunden-ben, mens den anden-grebet ham hurtigt af en hind-ben.
Så verden vendte pludselig op og ned, prammen syntes at flagre let på tværs af
himlen, vinden susede i hans ører, og Toad befandt sig flyvende gennem luften,
revolverende hurtigt, da han gik.
Vandet, da han omsider nåede den med et højt plask, viste sig ganske kold
nok for hans smag, selvom chill var ikke tilstrækkeligt til at dæmpe hans stolte ånd,
eller slukke for varmen i hans rasende temperament.
Han steg til overfladen spruttende, og da han havde tørrede ande-luge ud af hans
øjne det første, han så, var den fede pram-kvinde, der kigger tilbage på ham over
Stern af tilbagetog pram og ler;
og han lovede, da han hostede og kvalte, at selv med hende.
Han slog ud for kysten, men den bomuld kjole i høj grad hæmmet hans indsats, og når
omsider han rørte jorden han fandt det svært at klatre op ad den stejle banken uden hjælp.
Han var nødt til at tage et minut eller to er resten til at inddrive hans ånde, da indsamling hans våde
nederdele langt over hans arme, begyndte han at løbe efter prammen så hurtigt som benene
ville bære ham, vild med indignation, tørstende efter hævn.
Prammen-kvinde var ved at le, da han udarbejdede niveau med hende.
'Sæt dig selv gennem din mangle, vaskekone, "raabte hun," og jern
dit ansigt og krympe det, og du vil passere for en ganske anstændig udseende Toad! '
Toad aldrig pause til at svare.
Solid hævn var, hvad han ønskede, ikke billig, blæsende, verbal triumfer, selvom han
havde en ting eller to i hans sind, at han ville have ønsket at sige.
Han så, hvad han ville foran ham.
Løb hurtigt om han overhalede hesten, løste de towrope og luk af, sprang
let på hestens ryg, opfordrede og det til en galop ved at sparke det kraftigt i
siderne.
Han styrede for det åbne land, opgive blår-sti, og svinge sin ganger ned ad en
rutty vognbane.
Når han så sig tilbage, og så, at prammen var løbet på grund på den anden side af
kanalen, og den pram-kvinde var gestikulerer vildt og råbe, "Stop,
stop, stop! '
"Jeg har hørt den sang før," sagde Tudse og lo, da han fortsatte med at anspore sin ganger
videre i sin vilde karriere.
Den pram-hesten var ikke i stand til noget meget vedvarende indsats, og dets galop snart
aftaget i en trav, og dens trav ind i en let tur, men Skrubtudsen var ganske tilfreds
med dette, vel vidende, at han i hvert fald, bevægede sig og pram var det ikke.
Han havde ganske genvundet sit temperament, nu da han havde gjort noget, han troede virkelig
klog, og han var tilfreds med at jogge langs roligt i solen, styretøj hans hest
langs by-måder og tøjle-stier, og prøve
at glemme, hvor meget lang tid det var siden han havde haft en firkantet måltid, indtil kanalen er blevet
efterladt meget langt bag ham.
Han havde rejst nogle miles, hans hest og han, og han følte sig døsig i det varme
solskin, når hesten stoppede, sænkede hovedet og begyndte at nippe græsset;
og Toad, vågne op, lige har gemt sig fra at falde fra ved en indsats.
Han så om ham og fandt at han var på et stort fælles, oversået med pletter af tornblad
and Bramble så vidt han kunne se.
I nærheden af ham stod en snusket sigøjner campingvogn, og ved siden af en mand sad på en spand
vendt op og ned, meget travlt rygning og stirre ud i den vide verden.
En brand af stokke brændte nær ved, og over bålet hang en jern-gryde, og ud af
, at puljen kom frem bubblings and gurglings, og en *** suggestiv
steaminess.
Også lugter - varm, fyldig og varieret lugte-, det snoede og snoet og omkranset
sig til sidst til et komplet, vellystig, perfekt lugt, der virkede som
selve sjælen af Natur tage form og
synes at hendes børn, en sand gudinde, en mor til trøst og komfort.
Toad nu vidste godt, at han ikke havde været rigtig sulten før.
Hvad han havde følt tidligere på dagen havde været en ren bagatel skrupel.
Dette var den ægte vare til sidst, og ingen fejl, og det skulle blive behandlet
hurtigt, for, eller der ville være problemer for nogen eller noget.
Han så The Gipsy over omhyggeligt, spekulerer vagt om det ville være
nemmere at bekæmpe ham eller lokke ham.
Så der sad han, og snusede og snusede, og så på sigøjner, og gipsy lør.
og røget, og så på ham.
For øjeblikket er den sigøjner tog piben ud af munden og bemærkede i en skødesløs måde,
"Ønsker du at sælge, at der hest af dig? 'Toad blev fuldstændig overrumplet.
Han vidste ikke, at sigøjnere var meget glad for heste-handel, og aldrig gået glip af en
mulighed, og han havde ikke afspejlet, at campingvogne altid var på farten og tog et
del af tegningen.
Det var ikke faldet ham ind at vende hesten til kontanter, men sigøjner forslag
syntes at bane vejen mod de to ting, han ønskede så dårligt - klar til penge, og
en solid morgenmad.
'Hvad?' Sagde han, 'jeg sælge denne smukke unge hest af mig?
O, nej, det er udelukket. Hvem kommer til at tage tøjet hjem til min
kunder hver uge?
Desuden er jeg også glad for ham, og han simpelthen dotes på mig. '
'Prøv og kærlighed et æsel, "foreslog sigøjner.
"Nogle mennesker gør."
"Du synes ikke at se," fortsatte Toad, 'at denne fine hest af mine er et snit
over dig helt. He'sa blod hest, han er, til dels, ikke
del, du ser, naturligvis - en anden del.
Og han har været en Gevinst Hackney, også i sin tid - det var den tid, før du vidste
ham, men du kan stadig fortælle den på ham ved første øjekast, hvis du forstår noget om
heste.
Nej, det er ikke at være tænkt på et øjeblik. Alle de samme, måske hvor meget du kan
tilbøjelige til at tilbyde mig for denne smukke unge hest af mig? '
Den Gipsy kiggede hesten over, og han kiggede Toad over med samme omhu, og
så på hesten igen.
"Shillings et ben," sagde han kort og vendte sig bort, fortsætter med at ryge og forsøge at
stirrer den vide verden ud af ansigtsudtryk. »En shilling et ben?" Råbte skrubtudse.
"Hvis du vil, må jeg tage lidt tid til at arbejde, ud, og se bare, hvad det
kommer til. '
Han klatrede ned fra hesten, og overlod det til græsser, og satte sig ved gipsy, og
gjorde summer på fingrene, og til sidst sagde han: »En skilling et ben?
Hvorfor, der kommer til præcis fire skilling, og ikke mere.
O, nej, jeg kunne ikke tænke på at acceptere fire skilling for denne smukke unge hest
min. '
"Nå," sagde sigøjner, 'jeg skal fortælle dig, hvad jeg vil gøre.
Jeg vil gøre det fem shilling, og det er tre og seks Pence mere end dyrets
værd.
Og det er mit sidste ord. "Saa Toad sad og grundede længe og dybt.
For han var sulten og ganske fattig, og stadig en vis måde - han vidste ikke hvor langt - fra
hjem, og fjender kan stadig være på udkig efter ham.
Til én i en sådan situation, kan være fem shillings meget vel synes en stor sum penge.
På den anden side, synes det ikke meget at komme for en hest.
Men så igen, havde hesten ikke koste ham noget, og så hvad han fik, var alle klar
profit. Til sidst sagde han fast, "Se her, sigøjner!
Jeg fortæller dig, hvad vi vil gøre, og dette er mit sidste ord.
Du overgiver mig over seks shillings and Sixpence, kontant, og yderligere, i
tilsætning, skal du give mig så meget morgenmad, som jeg overhovedet kan spise på én
mødet den selvfølgelig ud af, at jern puljen af
Med venlig som holder sender frem sådanne lækre og spændende dufte.
Til gengæld vil jeg over til dig min kække unge hest, med alle de
smukke seletøj og pynt, der er på ham, frit smidt i.
Hvis det ikke er godt nok for dig, så sig det, og jeg vil være at få på.
Jeg kender en mand her i nærheden, der har ønsket denne hest af mine i årevis. "
The Gipsy knurrede forfærdelig, og deklareres, hvis han gjorde for et par flere tilbud af denne
Sorter han ville være ruineret.
Men i sidste ende, han slæbt en beskidt lærredstaske ud af dybet af hans bukselomme,
og talte ud seks shillings and Sixpence ind Toad pote.
Så forsvandt han ind i campingvognen for et øjeblik, og vendte tilbage med et stort jern
tallerken og en kniv, gaffel og ske. Han vippes op puljen, og en herlig strøm
af varmt rige gryderet gurglede i pladen.
Det var faktisk den smukkeste ragout i verden, bliver gjort af agerhøns, og
fasaner, og høns, og harer og kaniner, og pea-høns, og Guinea-høns,
og en eller to andre ting.
Toad tog pladen på skødet, næsten grædende, og udstoppede, og udstoppede og
udstoppede, og holdt beder om mere, og sigøjner aldrig undte ham det.
Han mente, at han aldrig havde spist så godt et morgenmåltid i hele sit liv.
Når Toad havde taget så meget gryderet om bord, da han troede, han kunne muligvis holde, han
rejste sig og sagde farvel til sigøjner, og tog en kærlig afsked med hesten;
og den sigøjner, som kendte Riverside godt,
gav ham retninger, hvilken vej at gå, og han satte tilbage på sine rejser igen i den bedste
muligt spiritus. Han var faktisk en meget anderledes Toad fra
dyret af en time siden.
Solen skinnede dejligt, var hans våde tøj helt tørt igen, havde han penge
i lommen igen, blev han ved at være hjemme og venner og sikkerhed, og de fleste og
bedst af alt, havde han haft en væsentlig måltid,
varmt og nærende, og følte stor og stærk, og skødesløs, og selvsikker.
Da han trampede langs muntert, at han tænkte på sin eventyr og undslipper, og hvordan når
tingene virkede på deres værste, han altid havde formået at finde en vej ud, og hans stolthed
og indbildskhed begyndte at svulme op i ham.
"Ho, ho!" Sagde han til sig selv, da han marcherede sammen med hagen i luften, "hvad en
kloge Toad jeg! Der er sikkert ingen dyr lige til mig for at
dygtighed i hele verden!
Mine fjender lukkede mig op i fængsel, omgivet af vagter, så nat og dag
fangevogtere, jeg går ud gennem dem alle, af ren og skær evne kombineret med modet.
De forfølger mig med motorer, og politifolk, og revolvere, jeg snap mine fingre på dem,
og forsvandt leende, ud i rummet. Jeg er desværre smidt i en kanal ved at
en kvinde fedt af krop og meget ondsindet.
Hvad med det? Jeg svømmer i land, jeg vil gerne benytte sin hest, jeg rider
ud i triumf, og jeg sælge hesten for en hel lommen af penge og en glimrende
morgenmad!
Ho, ho! Jeg er Skrubtudsen, den smukke, den populære,
den vellykkede Toad! '
Han fik så opblæst med Indbildning, at han udgjorde en sang som han gik i ros af
sig og sang den i toppen af hans stemme, selv om der var ingen til at høre det
men ham.
Det var måske det mest indbildske sang, noget dyr nogensinde har komponeret.
"Verden har holdt store helte, som historien-bøger har vist;
Men aldrig et navn at gå ned til berømmelse sammenlignet med Toad!
"Den kloge mænd på Oxford vide alt, hvad der er at være knowed.
Men de ingen af dem kender en halvt så meget som intelligent Mr. Toad!
»De dyr sad i Arken og græd, deres tårer i torrents flød.
Hvem var det, sagde: "Der er land forude?" Fremme af Mr. Toad!
"Hæren alle hilste, da de marcherede langs vejen.
Var det kongen? Eller Kitchener?
Nej
Det var Mr. Toad.
"Dronningen og hendes Ladies-in-venter sad ved vinduet og syede.
Hun råbte: "Se! Hvem er den smuk mand? "De svarede:" Mr. Tudse. "'
Der var en hel del mere af samme slags, men også frygtelig indbildsk at være
nedskrevet. Disse er nogle af de mildere vers.
Han sang som han gik, og han gik som han sang, og fik mere oppustede hvert minut.
Men hans stolthed blev kort for at have et alvorligt fald.
Efter nogle miles af landeveje han nåede landevejen, og da han vendte
ind i den og kiggede langs dens hvide længde, så han nærmer sig en plet, der viste
ind i en prik og derefter til en klat, dengang og
ind i noget meget velkendt, og en dobbelt efterretning advarsel, kun alt for velkendte faldt
på hans glade øre. "Det er noget!" Sagde begejstret
Tudse.
»Dette er det virkelige liv igen, dette er endnu engang den store verden, som jeg har været
savnet så længe!
Jeg vil hagl dem, mine brødre af hjulet, og pitch dem et garn, af den slags, der har
haft så stor succes hidtil, og de vil give mig et lift, selvfølgelig, og så vil jeg
tale med dem nogle flere, og måske med
held, kan det endda ende med min kørsel op til Toad Hall i en motor-bil!
Det vil være en i øjet for Badger! '
Han trådte selvsikkert ud i vejen til hagl på motor-bil, der kom sammen med en
roligt tempo, bremse, da det nærmede sig den vognbane, da han pludselig blev meget bleg,
hans hjerte vendte sig mod vandet, hans knæ rystede
og gav under ham, og han fordoblet op og kollapsede med en kvalmende smerte i hans
interiør.
Og godt han kunne, den ulykkelige dyr, for det nærmer sig bilen var meget, han havde
stjålet ud af værftet for Red Lion Hotel på den skæbnesvangre dag, hvor alle hans
problemer begyndte!
Og folk i det var de samme mennesker, han havde siddet og set på frokost
i kaffe-room!
Han sank ned i en lurvet, elendigt bunke på vejen, mumlede for sig selv i hans
fortvivlelse, "Det er helt op! Det hele er forbi nu!
Kæder og politibetjente igen!
Prison igen! Tørt brød og vand igen!
O, hvad et fjols jeg har været!
Hvad var det jeg ønsker at gå spankulerer omkring i landet for, synge indbildske sange, og
hagler mennesker ved højlys dag på landevejen, i stedet for at skjule indtil mørkets frembrud and
glider hjem stille og roligt ved at bagveje!
O ulykkelige Toad! O ulyksalige dyr! "
Den frygtelige motor-bilen trak langsomt nærmere og nærmere, indtil han til sidst hørte det stoppe
knap ham.
To herrer steg ud og gik rundt skælvende bunke krøllede elendighed ligger i
vejen, og en af dem sagde: 'O kære! dette er meget trist!
Her er en fattig gamle ting - en vaskekone tilsyneladende - der er besvimet på vejen!
Måske hun er overvældet af den varme, stakkels dyr, eller måske hun har ikke haft nogen
mad til-dag.
Lad os løfte hende ind i bilen og tage hende til den nærmeste landsby, hvor hun har vist
har venner. '
De ømt løftede Skrubtudsen ind i motor-bil og støttede ham op med bløde puder,
og fortsatte på deres vej.
Når Toad hørte dem tale i så venlig og sympatisk måde, og vidste, at han ikke var
anerkendt, sit mod begyndte at genoplive, og han forsigtigt åbnede første øje og
så den anden.
"Se!" Sagde en af de herrer, "hun er bedre allerede.
Den friske luft gør hende godt. Hvordan har du det nu, frue? "
'Tak venligt, Sir, "sagde skrubtudsen i en svag stemme," Jeg føler mig meget
bedre! 'Det er rigtigt, "sagde herren.
"Nu holder helt stille, og frem for alt, skal du ikke forsøge at tale."
"Jeg vil ikke," sagde skrubtudsen.
"Jeg var kun at tænke, om jeg måtte sidde på forsædet der, ved siden af føreren, hvor
Jeg kunne få den friske luft fuldt ud i mit ansigt, skal jeg snart være i orden igen. '
"Hvad en meget fornuftig kvinde!" Sagde herren.
"Selvfølgelig skal du."
Så de forsigtigt hjalp Skrubtudsen ind på forsædet ved siden af føreren, og på de
gik igen. Tudse var næsten sig selv igen ved nu.
Han satte sig op, så om ham, og forsøgte at slå ned rystelser, de længsler, den
gamle cravings der steg op og plager ham og bemægtigede sig ham helt.
"Det er skæbnen!" Sagde han til sig selv.
"Hvorfor stræber efter? Hvorfor kamp? "og han vendte sig til chaufføren ved sin side.
"Please, Sir," sagde han, 'Jeg ville ønske, du ville venlig at lade mig prøve og køre bilen til en
lidt.
Jeg har holdt øje med dig grundigt, og det ser så nemt og så interessant, og jeg
vil gerne kunne fortælle mine venner at når jeg havde kørt en bil! "
Chaufføren lo forslaget, så hjerteligt, at herren spurgte, hvad
sagen var. Da han hørte, sagde han, i Toad store glæde
"Bravo, frue!
Jeg kan lide din ånd. Lad hende få en prøve, og se efter hende.
Hun vil ikke gøre nogen skade. "
Toad ivrigt scrambled i sædet forlades af føreren, tog styringen-
hjulet i sine hænder, lyttede med berørte ydmyghed til instruktionerne givet ham, og
sætte bilen i bevægelse, men meget langsomt og
omhyggeligt først, for han var fast besluttet på at være forsigtig.
De herrer bag klappede i deres hænder og klappede og Toad hørte dem sige,
"Hvor godt hun gør det!
Har lyst til en vaskekone køre bil samt, at den første gang! "
Tudse gik lidt hurtigere, så endnu hurtigere og hurtigere.
Han hørte herrer råbe advarende, 'Vær forsigtig, vaskekone! "
Og det ærgrede ham, og han begyndte at tabe hovedet.
Chaufføren forsøgte at blande sig, men han holdt ham ned i sædet med den ene albue,
og sat på fuld hastighed.
Suset af luft i hans ansigt, den brummen af motorerne, og lyset hoppe af bilen
under ham beruset hans svage hjerne. "Vaskekone, ja!" Råbte han
hensynsløst.
"Ho! ho! Jeg er skrubtudsen, motor-bilen Snatcher, den
Fængsel-breaker, skrubtudsen der altid undslipper!
Sidde stille, og du skal vide, hvad der driver egentlig er, for du er i hænderne på
berømte, den dygtige, den helt frygtløse skrubtudse! "
Med et skrig af rædsel hele partiet rejste sig og smed sig på ham.
"Grib ham!" Råbte de, "benytte skrubtudsen, de onde dyr, der stjal vores motor-bil!
Bind ham, kæde ham, trækker ham til nærmeste politi-station!
Ned med de desperate og farlige Toad! '
Ak! de burde have troet, de burde have været mere forsigtig, bør de have
husket at stoppe motoren-bil eller anden måde, før du spiller nogen drengestreger af den slags.
Med en halv omgang af hjulet skrubtudsen sendte bilen ned gennem den lave hæk,
løb langs vejene.
Et mægtige bundet, en voldelig chok, og hjulene af bilen blev kærning op
tykt mudder af en hest-dam.
Toad befandt sig flyvende gennem luften med det kraftige opadrettede Rush og delikat
kurve af en svale.
Han kunne godt lide den bevægelse, og var lige begyndt at spekulere på, om det ville fortsætte, indtil han
udviklede vinger og forvandlet til en tudse-fugl, da han landede på ryggen med en
dunk, i det bløde rige græs på en eng.
Siddende op, kunne han bare se motor-bil i dammen, næsten oversvømmet, den
herrer og føreren, tynget af deres lange frakker, var sprællede
hjælpeløst i vandet.
Han tog sig op hurtigt, og modregne løber tværs over landet så hårdt, som han kunne,
scrambling gennem hække, springer grøfter, dunkende tværs af områder, indtil han blev
forpustet og træt, og måtte slå sig ned i en let tur.
Da han var kommet hans ånde noget, og var i stand til at tænke roligt, begyndte han at
fniser, og fra fnisende tog han til grin, og han lo, indtil han måtte sidde
ned under en hæk.
"Ho, ho!" Udbrød han, i ekstase af selv-beundring, 'Toad igen!
Toad, som sædvanlig, kommer ud på toppen! Hvem var det fik dem til at give ham et lift?
Der formåede at komme på forsædet af hensyn til frisk luft?
Hvem overtalte dem til at lade ham se, om han kunne køre?
Hvem landede dem alle i en hest-dam?
Der undslap, flyvende muntert og uskadt gennem luften, forlader snæversynet,
modstræbende, frygtsomme excursionists i mudderet, hvor de skal med rette være?
Hvorfor, Toad, naturligvis, kloge Toad, stor Toad, GOD Toad '!
Så han bryde ud i sang igen, og råbte med opløftet stemme -
"Motoren-bil gik Poop-poop-overbygning, da det kørte hen ad vejen.
Hvem var det styrede den ind i en dam? Genial Mr. Toad!
O, hvor dygtig jeg er! Hvor klog, hvor klog, hvor meget CLEV ---- '
En svag støj i en afstand bag ham fik ham til at vende hovedet og se.
O horror!
O elendighed! O fortvivlelse!
Omkring to felter ud, en chauffør i hans læder gamacher og to store landdistrikterne
politifolk blev synlige, løb imod ham så hårdt, som de kunne gå!
Dårlig Toad sprang til hans fødder og overdængede væk igen, hans hjerte i munden.
O, min! "Gispede han, mens han stønnede langs, 'hvad en *** jeg er!
Sikke en indbildsk og forfløjen røv!
Brovtende igen! Råb og synge sange igen!
Sidde stille og gasning igen! O min!
O min!
O min! "Han kastede et blik tilbage, og så til sin forfærdelse, at
de var få på ham.
På løb han desperat, men holdt ser tilbage, og så at de stadig vundet
støt.
Han gjorde sit bedste, men han var en fed dyr, og hans ben var korte, og de stadig
erfaringer. Han kunne høre dem lige bag ham nu.
Ophøre med at lytte hvor han skulle hen, han kæmpede om blindt og vildt, se
tilbage over skulderen på den nu triumferende fjenden, da pludselig jorden
mislykkedes under hans fødder, han greb på
luft, og plask! fandt han sig selv hovedet over ørerne på dybt vand, hurtige vand, vand
som bar ham sammen med en kraft, han kunne ikke slås med, og han vidste, at i hans
blind panik han var løbet direkte ud i floden!
Han steg op til overfladen og forsøgte at fatte rør og siv, der voksede langs
vandkanten tæt under banken, men strømmen var så stærk, at det rev dem
ud af hans hænder.
"O min!" Gispede dårlig Toad, 'hvis jeg stjæler en bil igen!
Hvis jeg nogensinde synge en anden indbildsk song' - derefter ned gik han, og kom op forpustet
og spruttende.
I øjeblikket han så, at han nærmede sig et stort mørkt hul i banken, lige over hans
hoved, og da strømmen fødte ham sidste han nåede op med en pote og tog fat i
kanten og holdt om.
Så langsomt og med besvær han rettede sig op af vandet, til sidst
han var i stand til at hvile albuerne på kanten af hullet.
Der forblev han i nogle minutter, pustende og stønnende, for han var helt udmattet.
Da han sukkede og pustede og stirrede før ham ind i det mørke hul, nogle lyse små ting
lyste og strålede i sine dybder, bevæger sig hen imod ham.
Da det nærmede sig, et ansigt voksede op lidt efter lidt omkring det, og det var et kendt ansigt!
Brown og små, med whiskers. Grave og runde, med pæne ører og silkeagtig
hår.
Det var Vand Rotte!
>
Kapitel XI. 'Ligesom Sommer Storme kom hans tårer'
The Rat sat ud en pæn lille brun pote, grebet Skrubtudsen fast ved Scruff af
hals, og gav en stor talje og et træk, og den vandlidende skrubtudse kom langsomt
men sikkert over kanten af hullet, indtil
til sidst stod han i god behold i hallen, stribet med mudder og ukrudt, der skal
sikker på, og med vandet streaming af ham, men glad og højt humør som i gamle dage, nu
at han fandt sig en gang mere i
huset af en ven, og dodgings og omgåelser var over, og han kunne lægge til side
en forklædning, der var uværdigt for hans stilling og ønskede så meget at leve op
'O, Ratty! "Råbte han. "Jeg har været igennem sådanne tider, da jeg så
du sidst, kan du ikke tænke! Sådanne forsøg, som f.eks lidelser, og alle så
ædelt afholdes!
Så sådanne uheld, som f.eks forklædninger såsom udflugter og alle så snedigt planlagt
og gennemført! Har du været i fængsel - fik ud af det, selvfølgelig!
Blevet kastet ind i en kanal - svømmede i land!
Stjal en hest - solgt ham for en stor sum penge!
Humbugged alle - lavet 'em alle gør præcis, hvad jeg ville!
Åh, jeg er en klog Toad, og ingen fejl!
Hvad tror du, min sidste udnytte var? Bare hold på indtil jeg fortælle dig ---- '
'Toad, "sagde Vand Rotte, alvorligt og fast," du går ud ovenpå på én gang, og
tag den gamle bomuldsklud, der ser ud som om det måske tidligere har tilhørt en vis
vaskekone, og rengør dig grundigt,
og sat på noget af mit tøj, og prøve og komme ned at ligne en gentleman, hvis du
CAN, for en mere lurvet, jasket, useriøse udseende objekt, end du er jeg
aldrig set i hele mit liv!
Nu, stop brovtende og diskutere, og blive væk!
Jeg har noget at sige til dig senere! "Skrubtudsen blev i første omgang tilbøjelig til at stoppe op og gøre
nogle taler tilbage på ham.
Han havde fået nok af at være bestilt om, da han var i fængsel, og her var den
ting at være begyndt forfra igen, tilsyneladende, og ved en rotte, også!
Men han fik øje på sig selv i spejlet over den hat-stativ, med
rustne sort motorhjelm sad rakishly løbet af det ene øje, og han ændrede sin mening og gik
meget hurtigt og ydmygt ovenpå til rottens omklædningsrummet.
Der havde han en grundig vask og brush-up, skiftede hans tøj, og stod for en lang
tid, før glasset, overvejer selv med stolthed og glæde, og
tænke, hvad fuldkommen idioter alle de mennesker
må have været til nogen sinde har forvekslet ham for et øjeblik for en vaskekone.
Ved den tid, han kom ned igen frokost var på bordet, og meget glad for Toad var at se
det, for han havde været igennem nogle prøver oplevelser og havde taget meget hårdt
øvelse, da glimrende morgenmad, der er fastsat ham ved sigøjner.
Mens de spiste Skrubtudsen fortalte Rotte alle hans eventyr, bolig hovedsagelig på sin egen
dygtighed, og tilstedeværelse af sind i nødsituationer, og snuhed i stramme steder;
og ret at gøre opmærksom på, at han havde været
at have en homoseksuel og stærkt farvede oplevelse.
Men jo mere han talte og pralede, jo mere alvorlige og stille de Rat blev.
Når omsider Toad havde talt sig selv i stå, var der stilhed i et stykke tid;
og derefter Rat sagde, "Nu, Toady, jeg ikke ønsker at give dig smerte, efter alt du har
været igennem i forvejen, men alvorligt, ikke
du se, hvad en forfærdelig røv du har gjort for dig selv?
På din egen optagelse du har været lagt i håndjern, fængslet, sultet, jagtet,
skræmt ud af dit liv, fornærmet, hånet på, og forsmædeligt slynget ind i
vand - en kvinde, også!
Hvor er den forlystelsespark i det? Hvor kommer det sjove komme ind?
Og alle, fordi du må nødvendigvis gå ud og stjæle en bil.
Du ved, at du aldrig har haft andet end problemer fra motor-biler fra det øjeblik, du
første sæt øjne på én.
Men hvis du vil blive blandet op med dem - som du generelt, fem minutter efter
du er begyndt - hvorfor stjæle dem?
Være en krøbling, hvis du synes det er spændende, være en konkurs, til en forandring, hvis du har indstillet
dit sind på det: men hvorfor vælge at være en fange?
Når vil du være fornuftig, og tænk på dine venner, og prøve og være en
kredit til dem?
Tror du, det er nogen fornøjelse for mig, for eksempel, at høre dyr at sige, som jeg går
om, at jeg er den fyr, der holder virksomhed med fængsel-fugle? "
Nu var det en meget betryggende punkt i Toad karakter, at han var en helt igennem
godhjertede dyr og aldrig minded blive kæbet af dem, der var hans rigtige venner.
Og selv når de fleste indstillet på en ting, han var altid i stand til at se den anden side af
spørgsmål.
Så selv, mens Rotte talte så alvorligt, han ved at sige til sig selv
mutinously, 'men det var sjovt, skønt!
Awful sjovt! 'Og gøre mærkelige undertrykt lyde inde i ham, ki-CK-CK-CK, og agterstavn-
pp, og andre lyde, der ligner kvalt pruster, eller af indledning af soda-vand
flasker, men da Rotte havde ganske
færdig, drog han et dybt suk og sagde, meget pænt og ydmygt, 'Helt rigtigt,
Ratty! Hvordan SOUND du altid er!
Ja, jeg har været en indbildsk gammel røv, kan jeg godt se, at, men nu jeg har tænkt mig at være en
gode Toad, og ikke gøre det noget mere.
Med hensyn til motor-biler, har jeg ikke været på alle så ivrige om dem siden min sidste ducking i
denne flod af jeres.
Faktum er, mens jeg hang på kanten af hullet og få min ånde, jeg
haft en pludselig idé - en virkelig genial idé--forbundet med motorbåde - der, der!
ikke tager på så, gamle fyr, og stempel, og
ked af ting, det var kun en idé, og vi vil ikke snakke mere om det nu.
Vi vil have vores kaffe, og en røg, og en stille snak, og så jeg har tænkt mig at slentre
stille og roligt ned til Toad Hall, og komme ind i tøj af mine egne, og sætte tingene går
igen på de gamle linjer.
Jeg har fået nok af eventyr. Jeg skal lede en rolig, stabil, respektable
liv, pusle om min ejendom, og forbedre det, og laver en lille landskab
havearbejde til tider.
Der vil altid være lidt af middag for mine venner, når de kommer til at se mig, og jeg
skal føre en pony-chaiselong at jogge om landet i, ligesom jeg vant til i den gode
gamle dage, før jeg blev rastløs, og ønskede at gøre tingene. "
"Gå en tur roligt ned til Toad Hall?" Råbte Rat, stærkt ophidset.
"Hvad taler du om?
Mener du at sige, at du ikke har hørt? 'Hørte, hvad? "Sagde Skrubtudsen, vendte i stedet
bleg. 'Gå på, Ratty!
Hurtigt!
Må ikke skåne mig! Hvad har jeg ikke hørt? "
"Mener du at fortælle mig," råbte Rat, dunkende med sin lille næve på
tabel, 'at du har hørt noget om Stoats and væsler?'
Hvad er Wild Wooders? "Råbte Toad, rystede over alle lemmer.
"Nej, ikke et ord! Hvad har de gjort? '
'- Og hvordan de har været og taget Toad Hall? "Fortsatte Rat.
Toad lænede albuerne på bordet og hagen på hans poter, og en stor tåre
vældede op i hver af hans øjne, overløb sprøjtede på bordet, plask! plop!
'Gå på, Ratty, "mumlede han i øjeblikket," fortæller mig alt.
Det værste er overstået. Jeg er et dyr igen.
Jeg kan bære det. "
'Når du - kom - ind, at - at - besværet med dit, "sagde Rat, langsomt og
imponerende, "Jeg mener, når du - forsvandt fra samfundet i en tid, over
denne misforståelse omkring en - en maskine, du ved - "
Toad blot nikkede.
"Nå, det var en god handel talte om hernede, naturligvis," fortsatte Rat, 'ikke
kun langs floden-side, men selv i Wild Wood.
Dyr tog sider, som altid sker.
The River-bankfolk stak op for dig, og sagde, du var blevet infamt behandlet, og
var der ingen retfærdighed til havde i landet i dag.
Men det vilde Wood dyrene sagde hårde ting, og tjente dig lige, og det var tid denne
slags ting var stoppet. Og de fik meget kæphøje, og gik om
siger, du blev færdig for denne gang!
Du ville aldrig komme tilbage igen, aldrig, aldrig! "
Toad nikkede endnu engang, at holde tavshed. 'Det er den slags små bæster, de
er, »de Rat gik videre.
"Men Mole og grævling, de stak ud, gennem tykt og tyndt, at du ville komme
tilbage igen hurtigt, en eller anden måde. De vidste ikke præcis hvordan, men en eller anden måde! '
Toad begyndte at sidde op i stolen igen, og at smørret grin lidt.
'De fremførte fra historien, "fortsatte Rat.
"De sagde, at ingen straffelove nogensinde havde været kendt for at sejre mod kind og
sandsynlighed som jeres, kombineret med styrken i en lang pung.
Så de arrangeret at flytte deres ting ind i Toad Hall, og sove der, og holde det
luftet, og få det hele klar til dig, når du dukkede op.
De havde ikke gætte, hvad der ville ske, naturligvis, stadig, at de havde deres mistanker
of the Wild Wood dyr. Nu er jeg kommet til det mest smertefulde og tragiske
en del af min historie.
En mørk nat - det var en meget mørk nat, og blæser hårdt, også, og regner blot
katte og hunde - et band af væsler, bevæbnet til tænderne, krøb lydløst op transport-
kørsel til hoveddør.
Samtidig, et organ af desperate fritter, fremme gennem køkkenet-
haven, besad sig af baghaven og kontorer, mens et selskab i
skirmishing stoats, der sidder fast på noget
besatte vinterhaven og billard-rum, og holdt det franske vinduer, der åbner
på plænen.
'The Mole og Badger sad ved pejsen i ryge-rum, fortæller
historier og mistanke om ingenting, for det ikke var en nat for alle dyr, at være ude
i, når disse blodtørstige skurke brød
ned ad døre og styrtede ind til dem fra alle sider.
De gjorde det bedste kamp, de kunne, men hvad var godt?
De var ubevæbnede, og taget på sengen, og hvad kan to dyr gøre mod
hundredvis?
De tog og slog dem hårdt med pinde, de to stakkels trofaste skabninger,
og vendte dem ud i den kolde og våde, med mange fornærmende og malplaceret
bemærkninger! '
Her ufølsom Toad brød ind i et fnis, og derefter trak sig sammen
og prøvede at se særligt højtideligt.
"Og det vilde Wooders har boet i Toad Hall lige siden," fortsatte Rat;
'Og foregår ganske enkelt alligevel!
Liggende i sengen den halve dag, og morgenmad på alle timer, og det sted i sådan et rod
(Jeg sagde), det er ikke egnede til at blive set!
Spise din grub, og drikker din drink, og gøre dårlige vittigheder om dig, og sang
vulgære sange, om - ja, om fængsler og dommere og politifolk; fælt
personlige sange, uden humor i dem.
Og de er fortæller handelsfolk og alle, at de er kommet for at blive til
godt. 'O, har de! "sagde Toad at komme op og
griber en pind.
"Jeg vil Jolly hurtigt se, om det!" "Det er ikke godt, skrubtudse!" Kaldet Rat efter
ham. "Du må hellere komme tilbage og sætte sig ned;
du kun komme i problemer. "
Men Toad var slukket, og der var ingen at holde ham.
Han gik hurtigt ned ad vejen, hans stok over skulderen, rygende og mumler til
selv i sin vrede, indtil han fik nær hans foran porten, da der pludselig dukkede op
fra bag stakittet en lang gul ilder med en pistol.
"Hvem kommer der?" Sagde ilder skarpt. 'Stuff og vrøvl! "Sagde Skrubtudsen, meget
vredt.
"Hvad mener du med at tale sådan til mig?
Kom ud af, at der på én gang, eller æ ---- "Fritten sagde aldrig et ord, men han
bragte hans pistol op til hans skulder.
Toad forsigtigt faldt fladt i vejen, og ***! en kugle susede over hans hoved.
Den forskrækkede Toad scrambled til hans fødder og sprang hen ad vejen så hårdt, som han
kunne, og da han løb han hørte ilder griner og andre fæle tynde lidt
griner at tage den op og bære på lyden.
Han gik tilbage, meget slukøret, og fortalte vandet Rat.
"Hvad sagde jeg?" Sagde Rat.
"Det er ikke godt. De har fået vagter posteret, og de er
alle væbnede. Du må bare vente. "
Alligevel var Toad ikke tilbøjelig til at give efter på én gang.
Så han kom ud båden, og modregne roning op ad floden, hvor haven foran
Toad Hall kom ned til vandet.
Ankommer inden for synsvidde af hans gamle hjem, han hvilede på hans årer og overvåget landet
forsigtigt. Alle virkede meget fredelige og øde, og
rolige.
Han kunne se hele forsiden af Toad Hall, glødende i aftensolen, den
duer afvikling af toere og treere langs den rette linje af taget, i haven,
en blis af blomster, åen, der førte op
til båden-huset, den lille træbro, der krydsede det, alle rolige, ubeboet,
tilsyneladende vente på hans tilbagevenden. Han ville forsøge bådhuset først, han
eftertanke.
Meget forsigtigt han padlede op til udmundingen af åen, og var lige forbi under
bro, når ... CRASH!
En stor sten faldt fra oven, smadrede gennem bunden af båden.
Det fyldt og sank, og Toad befandt sig kæmper på dybt vand.
At se op, så han to stoats lænede sig ud over brystværnet af broen og se ham
med stor glæde. "Det vil være dit hoved næste gang, Toady! '
De råbte til ham.
The indignerede Toad svømmede i land, mens stoats lo og lo, støtten til det enkelte
andre, og lo igen, indtil de næsten havde to passer - det vil sige én passer til den enkelte, af
kursus.
Skrubtudsen spores hans trætte vej til fods, og relaterede hans skuffende oplevelser
til Water Rat gang mere. "Nå, hvad har jeg fortælle dig?" Sagde Rat
meget vredt.
"Og nu, se her! Se hvad du har været og gjort!
Lost mig min båd, som jeg var så glad for, det er hvad du har gjort!
Og simpelthen ødelagt, at Nice klæder, som jeg lånte dig!
Virkelig, Toad, af alle de forsøger dyr - mon det lykkes dig at holde nogen venner på
alle! "
Skrubtudsen så, på en gang, hvor forkert og tåbeligt at han havde handlet.
Han indrømmede sin fejl og forkerte svimmelhed og lavet en fuld undskyldning til Rat for at miste
hans båd og ødelægge hans tøj.
Og endte han med at sige, med at Frank selv-overgivelse, som altid afvæbnet hans
vens kritik og vandt dem tilbage til hans side, 'Ratty!
Jeg kan se at jeg har været en egenrådig og en forsætlig Toad!
Fremover, tro mig, jeg vil være ydmyg og underdanig, og vil tage ingen handling
uden din slags råd og fulde godkendelse! "
"Hvis det virkelig er tilfældet," sagde den godmodige Rotte, allerede formildet, 'så min
råd til dig er, i betragtning af den sene tidspunkt, at sidde ned og få dine
aftensmaden, som vil blive på bordet i et minut, og være meget tålmodig.
For jeg er overbevist om, at vi ikke kan gøre noget, før vi har set Mole og Badger,
og hørt deres seneste nyheder, og holdt konference og taget deres råd i denne
vanskelig sag. "
"Åh, Åh, ja, naturligvis Mole og Badger," sagde Tudse, let.
'Hvad er der blevet af dem, den kære medmennesker? Jeg havde glemt alt om dem. '
"Nå kan du bede!" Sagde Rat bebrejdende.
»Mens du var red om landet i dyre motor-biler, og galop stolt
på blod-heste, breakfasting og på fedtet af jorden, de to stakkels helliget
Dyrene er camping i det fri,
i alle slags vejr, der lever meget ru af dagen og ligger meget hårdt om natten;
våger over dit hus, patruljering dine grænser, holde et konstant øje med
stoats og væsler, intrigante and
planlægning og opfinder hvordan du får din ejendom tilbage for dig.
Du fortjener ikke at have så sande og loyale venner, Tudse, gør du ikke, virkelig.
En dag, når det er for sent, vil du blive ked af du ikke værdien dem mere, mens du
havde dem! 'Jeg er en utaknemmelig bæst, jeg kender, "hulkede
Toad, kaste bitre tårer.
"Lad mig gå ud og finde dem, ud i den kolde, mørke nat, og dele deres
strabadser, og prøve og bevise ved ---- Hold på en lidt!
Sandelig, jeg hørte klirren af retter på en bakke!
Aftensmad er her til sidst, Hurra! Kom nu, Ratty! '
The Rat huskede, at de fattige Toad havde været i fængsel pris for en lang tid, og
at store kvoter måtte derfor blive foretaget.
Han fulgte ham til bordet overensstemmelse hermed, og gæstfrit opfordret ham i hans
galant indsats for at gøre op for tidligere afsavn.
De havde lige afsluttet deres måltid og genoptog deres lænestole, når der kom en
tunge banke på døren.
Tudse var nervøs, men Rotte og nikkede mystisk på ham, gik lige op til
døren og åbnede den, og gik Mr. Badger.
Han havde alle udseendet af en, der for nogle nætter var blevet holdt væk fra hjemmet
og alle dens små bekvemmeligheder og.
Hans sko var dækket med mudder, og han kiggede meget ru og touzled, men da han
havde aldrig været en meget klog mand, grævlingen, i de bedste tider.
Han kom højtideligt op til Toad, rystede ham af pote, og sagde: "Velkommen hjem, Toad!
Ak! hvad siger jeg? Hjem, ja!
Dette er et fattigt hjem-coming.
Ulykkelige Toad! "Så vendte han ryggen til ham, satte sig til
bordet, trak sin stol op, og hjalp sig selv til en stor del af kolde kage.
Tudse var ganske forfærdet over denne meget alvorlige og ildevarslende stil hilsen, men den
Rat hviskede til ham: "Never mind, skal du ikke tage nogen meddelelse, og siger ikke noget til
ham endnu.
Han er altid temmelig lav og fortvivlet, når han ønsker sin Mad.
I en halv times tid, vil han være et helt andet dyr. "
Så de ventede i stilhed, og i dag kom der en anden og en lighter banke.
The Rat, med et nik til Toad, gik hen til døren og indvarslede den Mole, meget lurvet
og uvaskede, med stumper af hø og halm stikke i hans pels.
"Hurra!
Her er gamle skrubtudse! "Råbte Mole, hans straalende Ansigt.
"Tænk, at have dig tilbage igen!" Og han begyndte at danse rundt om ham.
"Vi har aldrig drømt om du ville slå op, så snart!
Hvorfor skal du have held til at flygte, er du klog, genial, intelligent skrubtudse! "
The Rat, alarmeret, trak ham i albuen, men det var for sent.
Toad var pustende og hævelse allerede.
'Clever? O, nej! "Sagde han.
"Jeg er ikke rigtig kloge, ifølge mine venner.
Jeg har kun brudt ud af de stærkeste fængslet i England, det er alt!
Og fanget en jernbane tog og undslap på det, det er alt!
Og forklædt mig selv og gået om landet humbugging alle, det er alt!
O, nej! Jeg er dum røv, jeg er!
Jeg vil fortælle dig et eller to af mit lille eventyr, Mole, og du skal dømme efter
dig selv! "
'Ja, ja, "sagde Mole, bevæger sig mod Aftensbordet;« at antage, du taler, mens
Jeg spiser. Ikke en bid, da morgenmad!
O min!
O min! "Og han satte sig ned og hjalp sig selv
liberalt til koldt oksekød og pickles.
Toad skrævende på ildstedet-tæppe, stak sin pote i hans bukse-lommen og trak
en håndfuld af sølv. "Se der!" Råbte han, og viser det.
"Det er ikke så slemt, er det for et par minutters arbejde?
Og hvordan tror du jeg gjort det, Mole? Horse-behandling!
Det er sådan jeg gjort det! "
'Gå på, Toad, "sagde Mole, uhyre interesseret.
'Toad, vær stille, tak! "Sagde Rat.
"Og du ikke ægget ham, Mole, når du ved, hvad han er, men så fortæl os, så snart
som muligt, hvad stillingen er, og hvad der er bedst at gøre, nu hvor Skrubtudsen er
tilbage til sidst. "
'Stillingen er omtrent lige så slemt, som det kan være, "svarede Mole grumpily,' og som for
hvad der skal gøres, hvorfor, velsignet, hvis jeg kender!
Grævlingen og jeg har været rundt og rundt om sted, ved nat og ved dag; altid
samme ting.
Skildvagter udstationeret overalt, kanoner stak ud på os, sten kastet mod os; altid en
dyr på udkig ud, og når de ser os, min! hvordan de gør grin!
Det er, hvad irriterer mig mest! "
"Det er en meget vanskelig situation," sagde Rat, hvilket afspejler dybt.
"Men jeg tror, jeg ser nu, i dybet af mit sind, virkelig, hvad Toad burde gøre.
Jeg vil fortælle dig.
Han burde ---- '' Nej, han burde ikke! "Råbte den Mole, med
munden fuld. "Intet af den slags!
Du forstår ikke.
Hvad han burde gøre, er, at han burde ---- «» Nå, skal jeg ikke gøre det alligevel! "Råbte Toad,
at hidse sig. "Jeg har ikke tænkt mig, der skal bestilles omkring af dig
stipendiater!
Det er mit hus, vi taler om, og jeg ved præcis, hvad de skal gøre, og jeg vil fortælle dig.
Jeg har tænkt mig at ---- "
På dette tidspunkt var de alle tre taler på én gang, i toppen af deres stemmer, og
støj var simpelthen øredøvende, da en tynd, tør stemme gjorde sig hørt, siger, 'Be
stille på en gang, jer alle! ", og det samme hver eneste tav.
Det var Badger, som efter at have afsluttet sin pie, havde vendt rundt i sin stol og var
kigge på dem alvorligt.
Da han så, at han havde sikret sig deres opmærksomhed, og at de var øjensynligt
venter for ham at løse dem, han vendte tilbage til bordet igen og rakte ud efter
osten.
Og så stor var den respekt befalet af det solide kvaliteter, at beundringsværdige
dyr, at ikke et ord blev sagt, før han helt var færdig med sit Maaltid og
børstede krummerne fra hans knæ.
Skrubtudsen trippede en god deal, men Rat holdt ham fast nede.
Når grævlingen var helt færdig, stod han op fra sin plads og stod foran
pejs, hvilket afspejler dybt.
Til sidst talte han. 'Toad! "Sagde han alvorligt.
"Du dårlige, besværlige lille dyr! Er du ikke skammer dig selv?
Hvad tror du din far, min gamle ven, ville have sagt, hvis han havde været her
i nat, var og er kendt af alle dine gåen på? '
Tudse, der var i sofaen ved denne tid, med benene op, rullede over på hans ansigt,
rystet af hulker af anger. "Der, der! 'Gik på Badger, mere
venligt.
"Never mind. Stop med at græde.
Vi kommer til at lade fortid være fortid, og prøv og vender et nyt blad.
Men hvad Mole siger, er ganske sandt.
The stoats er på vagt, på hvert punkt, og de gør det bedste Skildvagter i
verden. Det er ganske nytteløst at tænke på at angribe
det sted.
De er for stærke for os. 'Så er det hele, "hulkede skrubtudsen,
grædende ind i sofa puder. "Jeg skal gå ud og hverve til en soldat, og
aldrig se min kære Toad Hall noget mere! "
'Kom, op med humøret, Toady! "Sagde Badger. "Der er flere måder at komme tilbage
sted, end at tage det med storm. Jeg har ikke sagt mit sidste ord endnu.
Nu vil jeg fortælle dig en stor hemmelighed. "
Toad satte sig op langsomt og tørrede sine øjne.
Secrets havde en enorm tiltrækning for ham, fordi han aldrig kunne holde én, og han
nød den slags uhellig spændingen oplevede han, da han gik hen og sagde til en anden
dyr, efter at have trofast lovet at lade være.
"Der - er - en - underjordisk - passage," sagde Badger, imponerende, "der fører fra
floden-banken, ganske tæt her, lige op i midten af Toad Hall. "
'O, vrøvl!
Badger, "sagde Tudse, temmelig henkastet. "Du har lyttet til nogle af de garner
de spin i den offentlige-huse om her. Jeg kender hver centimeter af Toad Hall, inde og
ud.
Intet af den slags, jeg kan forsikre dig! "
"Min unge ven," sagde Badger, med stor alvor, "din far, som var
værdige dyr - en masse værdigere end nogle andre, jeg kender - var en særlig ven af
mine, og fortalte mig en hel del ville han ikke have drømt om at fortælle dig.
Han opdagede, at passage - han ikke gør det, selvfølgelig, det var gjort hundredvis af
år, før han nogensinde kom til at bo der - og han reparerede det og renset det ud,
fordi han troede, det kunne være nyttige
en dag, i tilfælde af problemer eller fare, og han viste den til mig.
"Lad ikke min søn vide det," sagde han.
"He'sa god dreng, men meget lette og flygtige karakter, og kan simpelthen ikke
holde sin mund.
Hvis han nogensinde i en reel fix, og det ville være til gavn for ham, kan du fortælle ham om
løngang;. men ikke før "" De andre dyr kiggede hårdt på Toad til
se, hvordan han ville tage det.
Tudse var tilbøjelig til at være gnaven i første omgang, men han lyste op med det samme, som den gode
fyr han var. "Nå, ja, 'sagde han,' jeg måske er lidt
af en oplæser.
En populær fyr som jeg er - mine venner komme uden om mig - vi bukkene, vi gnistre, vi fortæller
vittige historier - og på en måde min tunge bliver logrer.
Jeg har den gave af samtalen.
Jeg har fået at vide jeg burde have en salon, hvad det så end måtte være.
Aldrig sind. Go on, Badger.
Hvordan er denne passage af jeres vil hjælpe os? "
"Jeg har fundet ud af en ting eller to siden sidst," fortsatte Badger.
"Jeg fik Otter at forklæde sig som feje og kalde på bagsiden-dørs med børster i løbet af
hans skulder og spurgte efter et job. Der kommer til at blive en stor festmiddag i morgen
nat.
Det er nogens fødselsdag - den øverste Weasel er, tror jeg - og alle de væsler
vil blive samlet sammen i spisesalen, spise og drikke og griner og
udøver, mistanke om ingenting.
Ingen våben, ingen sværd, ingen pinde, ingen våben af nogen slags helst! "
"Men vagtposterne vil blive sendt som sædvanligt," bemærkede Rat.
"Præcis," sagde grævlingen, »det er min pointe.
Den væsler vil stole helt til deres fremragende skildvagter.
Og det er her, den passage kommer ind
Det meget nyttig tunnel fører helt op under Butlers spisekammer ved siden af
Spisesalen! 'Aha! that pibende bord i Butlers
spisekammer! "sagde skrubtudsen.
"Nu forstår jeg det!" "Vi skal krybe ud stille og roligt ind i
Butlers spisekammer - "råbte Mole. '- Med vores pistoler og sværd og stokke -
"Råbte Rat.
'- Og styrter ind til dem, "sagde Badger. '- Og whack' em, og whack 'em, og whack
'Em! "Sagde skrubtudsen i ekstase, der kører rundt og rundt i rummet, og springe over
stolene.
"Godt, så," sagde Badger, genoptage sin sædvanlige tørre måde "vores plan er
afviklet, og der er intet mere for dig at argumentere og skændes om.
Så da det er ved at blive meget sent, alle jer, gå lige ud i seng på en gang.
Vi vil gøre alle nødvendige forholdsregler i løbet af formiddagen i morgen. "
Toad, selvfølgelig, gik i seng pligtskyldigt med resten - han vidste bedre end at
afslå - skønt han følte sig alt for ophidset til at sove.
Men han havde haft en lang dag, med mange arrangementer fyldt ind i det, og lagner og tæpper
var meget venlige og trøstende ting, efter almindeligt halm, og ikke for meget af det,
spredes på stengulvet i en utætte
celle, og hans hoved havde ikke været mange sekunder på sin hovedpude, før han snorkede
lykkeligt.
Naturligvis drømte han en hel del, omkring veje, der løb væk fra ham lige når han
ville have dem, og kanaler, der jagtede ham og fangede ham, og en pram, der sejlede ind i
the banket-salen med sin uges
vask, ligesom han gav en middag-fest, og han var alene i den hemmelige
passage, skubbe og fremefter, men det snoede og vendte sig om og rystede sig, og satte sig
op på sin afslutning, men en eller anden måde, på det sidste, han
befandt sig tilbage i Toad Hall, sikker og triumferende, med alle hans venner samledes
rundt om ham, indtrængende forsikre ham, at han virkelig var en dygtig skrubtudse.
Han sov til et så sent tidspunkt næste morgen, og da han kom ned, fandt han, at
andre dyr var færdige med deres morgenmad stykke tid før.
The Mole var gledet ud et sted for sig selv, uden at fortælle nogen, hvor han
skulle til.
Den Badger sad i lænestolen og læser avisen, og ikke om sig selv i
den mindste om, hvad der skulle ske samme aften.
The Rat, på den anden side, kører var rundt i rummet travlt, med armene fulde
af våben af enhver art, distribuere dem i fire små bunker på gulvet og
siger ophidset under hans ånde, da han
løb, "Her er-sværd-for-the-Rat, Her er en-sværd-for-the Mole, Her er en-sværd-for-the-
Toad, Her er-sværd-for-the-Badger!
Her er-pistol-for-the-Rat, Her er en-pistol-for-the-Mole, Her er en-pistol-for-
the-Toad, Her er en-pistol-for-the-Badger! "
Og så videre, i en regelmæssig, rytmisk måde, mens de fire små dynger gradvist voksede
og voksede.
"Det er alt sammen meget godt, Rotte," sagde Badger i øjeblikket, at se på den travle
lille dyr over kanten af hans avis; 'Jeg er ikke bebrejde dig.
Men bare lad os en gang komme forbi stoats, med de afskyelige geværer af deres, og jeg
forsikre Dem vil vi ikke have noget sværd eller pistoler.
Vi fire, med vores pinde, når vi er inde i spisesalen, hvorfor skal vi rydde
gulv af alle masse af dem i fem minutter.
Jeg ville have gjort det hele af mig selv, kun jeg ikke ønsker at fratage dig stipendiater
af det sjove! "
'Det er så godt at være på den sikre side, "sagde Rat eftertænksomt, polering en pistol-
tønde på hans ærme og ser langs den.
Skrubtudsen, der afsluttede sin morgenmad, tog en tyk stok og svingede den
energisk, belabouring imaginære dyr. "Jeg vil lære 'em til at stjæle mit hus!" Han
græd.
"Jeg vil lære 'em, vil jeg lære' em!" "Du må ikke sige" lær 'em "Skrubtudsen," sagde
Rotte, meget chokeret. "Det er ikke godt engelsk."
'Hvad er du altid plage Toad til? "Spurgte Badger, temmelig arrigt.
"Hvad er der i vejen med hans engelsk?
Det er den samme, hvad jeg selv bruger, og hvis det er godt nok for mig, det burde være
godt nok for dig! '"Jeg er meget ked af det," sagde Rat ydmygt.
"Kun jeg synes, det burde være" undervise 'em, "ikke" lære' em. "'
"Men vi ønsker ikke at undervise 'em,' svarede Badger.
"Vi ønsker at lære 'em - lær' em, lære 'em!
Og hvad mere er, vi vil gøre det, også! '
"Åh, meget godt, har det på din egen måde," sagde Rat.
Han var ved at blive temmelig forvirret over det selv, og i øjeblikket han trak sig tilbage ind i en
hjørne, hvor han kunne høres mumle, 'Learn' em, undervise 'em, undervise' em, lære
'Em! "Indtil grævlingen fortalte ham temmelig kraftigt til at forlade off.
For øjeblikket er den Mole kom væltende ind i lokalet, øjensynligt meget tilfreds med sig selv.
"Jeg har haft det så sjovt!" Begyndte han på én gang "Jeg har været at få en stigning ud af
stoats! 'Jeg håber, du har været meget omhyggelig, Mole?'
sagde Rat bekymret.
"Jeg vil håbe det også," sagde Mole fortrøstningsfuldt.
"Jeg fik ideen, da jeg gik ud i køkkenet, for at se om Toad er morgenmad
holdes varm for ham.
Jeg fandt den gamle vaskekone-kjole, at han kom hjem i går, hængende på et håndklæde-
hest før branden.
Så jeg satte den på, og motorhjelmen så godt, og sjalet, og slukker jeg gik til Toad Hall, som
fed som du vil.
Skildvagterne var på udkig, selvfølgelig, med deres geværer og deres "Who
kommer dér? "og alle resten af deres nonsens.
"God morgen, mine herrer!" Siger jeg, meget respektfulde.
"Vil du helst vask gjort i dag?" "De kiggede på mig meget stolt og stiv og
hovmodige, og sagde: "Gå væk, vaskekone!
Vi vil ikke gøre nogen vask på vagt. "" Eller noget andet tidspunkt? "Siger I.
Ho, ho, ho! Var jeg ikke morsomt, Toad? '
'Stakkels, useriøst dyr! "Sagde Skrubtudsen, meget loftily.
Faktum er, følte han sig overordentlig jaloux på Mole for, hvad han lige havde gjort.
Det var præcis, hvad han ville have ønsket at have gjort sig selv, hvis bare han havde troet
af det først, og havde ikke gået og sovet over sig selv.
'Nogle af de stoats blev ganske pink, "fortsatte Mole,' og sergent i
beregning, sagde han til mig, meget kort, sagde han, "Nu løber væk, min gode kone, løber væk!
Du må ikke holde mine mænd tomgang og taler på deres indlæg. "
"Kør væk?" Siger jeg, "det vil ikke være mig, der vil blive løbe væk, på meget kort tid fra
nu! ""
'O MOLY, hvordan kunne du? "Sagde Rat, forfærdet.
Grævlingen er fastsat hans papir.
"Jeg kunne se dem stikke deres ører og kigger på hinanden," gik på
Mole, 'og sergent sagde til dem: "Pyt med hende, hun ikke ved, hvad
hun taler om. "'
"O! kan jeg ikke? "sagde jeg" Nå, lad mig fortælle dig dette.
Min datter, hun vasker for Mr. Badger, og at der vil vise dig, om jeg ved, hvad jeg
taler om, og du vil vide meget snart, også!
Hundrede blodtørstige grævlinge, bevæbnet med rifler, kommer til at angribe Toad Hall denne
aften, i form af ryttergården.
Seks boatloads af rotter, med pistoler og huggerter, vil komme op ad floden og
foretage en landing i haven, mens en plukket kroppen af Tudser, der er kendt på Die-
Hards, eller Death or Glory Tudser, vil
storm plantagen og bære alt foran dem, råbe om hævn.
Der vil ikke være meget tilbage af dig at vaske, med den tid, de har gjort med dig, medmindre du
klart ud, mens du har chancen! "
Så løb jeg væk, og da jeg var ude af syne jeg skjulte, og i dag jeg kom krybende
tilbage langs grøften og tog et kig på dem gennem hækken.
De var alle så nervøs og forvirret som man kunne, løb alle måder på én gang, og
falder over hinanden, og alle giver ordrer til alle andre, og ikke
lytte, og den sergent holdt afsendelse
off partier stoats til fjerne dele af begrundelsen, og derefter sende andre stipendiater
at hente dem tilbage igen, og jeg hørte dem sige til hinanden: "Det er ligesom
væsler, de er til at stoppe komfortabelt i
selskabslokaler-hal, og har fest og skåltaler og sange og alle mulige sjove,
mens vi skal holde på vagt i kulde og mørke, og i sidste ende blive skåret i stykker
af blodtørstige Badgers! '"
'Åh, du dumme røv, Mole! "Råbte Toad,' Du har været og forkælet alt!"
"Mole," sagde Badger, i hans tørre, rolige måde, "Jeg opfatter du har mere mening i
din lille finger end nogle andre dyr har i hele deres fede kroppe.
Du har formået glimrende, og jeg begynder at have store forhåbninger for dig.
Godt Mole! Clever Mole! '
Skrubtudsen var simpelthen vilde med jalousi, især da han ikke kunne få ud for
livet af ham, hvad Muldvarpen havde gjort, der var så specielt smart, men,
Heldigvis for ham, før han kunne vise
temperament eller udsætte sig for grævlingen sarkasme, klokken ringede til frokost.
Det var en enkel, men fastholde måltid - bacon og bønner, og en makaroni budding;
og da de var helt færdige, afviklet grævlingen sig ud i en lænestol, og
sagde, 'Nå, har vi fået vores arbejde skåret ud for
os i nat, og det vil sandsynligvis være temmelig sent, før vi er helt igennem med det, så
Jeg er bare vil tage Forty Winks, mens jeg kan. "
Og han trak et lommetørklæde over hans ansigt og blev hurtigt snorken.
Den ængstelige og omstændelig Rat på én gang genoptaget hans forberedelser, og begyndte
kører mellem hans fire små dynger, mumlende, 'Her er en-bælte-for-the-Rat,
Her er-bælte-for-the Mole, Her er en-bælte-
for-the-Toad, Her er en-bælte-for-the-Badger! "og så videre, med alle friske
accoutrement han producerede, som der ikke syntes virkelig ingen ende, så Mole trak sin
arm gennem Toad er, førte ham ud i
fri luft, skubbede ham ind i en kurvestol, og gjort ham fortælle ham alle hans eventyr
fra start til ***, var der Toad kun alt for villige til at gøre.
The Mole var en god lytter, og Toad, med ingen til at kontrollere hans udsagn eller til at
kritiserer i en uvenlig ånd, snarere lade sig gå.
Faktisk meget, at han relaterede tilhørte mere korrekt til den kategori af hvad-kan-
har-skete-havde-jeg-kun-tanke-for-det-in-time-stedet-ti-minutter-bagefter.
Det er altid den bedste og raciest eventyr, og hvorfor skulle de ikke være
virkelig vores, så meget som den noget mangelfulde ting, der virkelig kommer ud?
>
Kapitel XII. The Return of Ulysses
Da det begyndte at blive mørkt, rotter, med en air af spænding og mystik, indkaldt
dem tilbage ind i stuen, stod hver af dem op ved siden af sin lille bunke, og
fortsatte med at klæde dem op til den kommende ekspedition.
Han var meget alvorlig og grundig om det, og sagen tog temmelig lang tid.
Først var der et bælte til at gå rundt hvert dyr, og derefter et sværd til at blive hængende i
hvert bælte, og derefter en Cutlass på den anden side, at balancere det.
Så et par pistoler, en politimand er knippel, flere sæt håndjern, nogle
bandager og stikning-gips, og en kolbe og en sandwich-sag.
Grævlingen lo godmodigt og sagde: 'Okay, Ratty!
Det morer dig, og det gør ikke ondt mig. Jeg har tænkt mig at gøre alt, hvad jeg har at gøre med
denne her pind. "
Men Rotte bare sagde, 'Vær venlig, Badger. Du ved, jeg ikke kan lide dig til at bebrejde mig
bagefter og sige, at jeg havde glemt noget! '
Når alle var helt klar, tog grævlingen en mørk lygte i den ene pote, greb hans store
stick med de andre og sagde: "Nu da, følg mig!
Mole først, 'cos jeg er meget tilfreds med ham, Rat næste; Toad sidste.
Og se her, Toady! Kan du ikke snakke så meget som sædvanlig, eller
vil du blive sendt tilbage, så sikkert som skæbnen! "
Skrubtudsen var så ivrig efter ikke at stå ud af, at han tog op underlegen position
tildelt ham uden at kny, og dyrene afsted.
Grævlingen førte dem langs floden til en lille vej, og så pludselig svingede
sig ud over kanten i et hul i floden-banken, lidt over vandet.
The Mole og rotten fulgte lydløst, svinge sig med succes i
hul, som de havde set grævlingen gør, men når det kom til Toad tur, selvfølgelig han
formået at glide og falde i vandet med et højt plask og et hvin af alarm.
Han blev halet ud af sine venner, gned sig ned og opvredet hastigt, trøstet og
indstillet på benene, men grævlingen var alvorligt vred, og fortalte ham, at de meget
næste gang han gjorde sig selv til grin ville han helt sikkert blive ladt tilbage.
Så til sidst de var i den hemmelige passage, og cutting-out ekspedition havde virkelig
begyndt!
Det var koldt og mørkt, og fugtig, og lav, og smal og dårlig Toad begyndte at ryste,
dels af frygt for hvad der kunne være foran ham, dels fordi han var våd igennem.
Lygten var langt foran, og han kunne ikke lade være bagefter lidt i
mørke.
Så hørte han Rotte råbe advarende, "Kom nu, Toad!" Og en rædsel greb ham om
at blive efterladt alene i mørket, og han "kom på" med et sådant kapløb, at han
forstyrre Rat i Mole og Mole
ind i Badger, og et øjeblik var alt forvirring.
Grævlingen troede, de blev angrebet bagfra, og da der ikke var plads til at
bruge en stok eller en Cutlass, trak en pistol, og var på nippet til at sætte en kugle
i Toad.
Da han fandt ud af hvad der var virkelig skete han var meget vred og sagde, "Nu
dette tidspunkt, at trættende Toad SKAL blive ladt tilbage! "
Men Toad klynkede, og de to andre lovede at de ville være ansvarlige for
redelig adfærd, og til sidst Badger var pacificeret, og processionen gik videre;
kun denne gang Rat kom bagest, med et fast greb på skulderen af Toad.
Så de famlede og blandes sammen med deres ører spidsede og deres poter på
deres pistoler, og til sidst grævlingen sagde: "Vi burde nu at være temmelig næsten
under Hall. "
Så pludselig hørte de, langt væk som det kunne være, og dog tilsyneladende ved at være forbi
deres hoveder, en forvirret mumlen af lyd, som om folk var råben og heppede and
stempling på gulvet og hamre på borde.
Skrubtudsen er nervøs rædsler alle returnerede, men grævlingen kun bemærkede roligt,
"De går den, væsler!"
Den passage begyndte nu at bakke op, de famlede videre lidt længere, og
så støjen brød ud igen, helt forskellige denne gang, og meget tæt over
dem.
"Ooo-ray-ooray-oo-ray-ooray!" De hørte, og stempling af små fødder på
gulv, og klirrende glas så lidt næver bankede på bordet.
"HVAD en tid, de har det!" Sagde Badger.
'Come on! "
De skyndte sig hen ad gangen, indtil det kom til en fuld stop, og de fandt sig
stående under lemmen, der førte op i Butler spisekammer.
En sådan enorm støj foregik i banket-salen, at der var lidt
fare for at de bliver overheard.
Grævlingen sagde: "Nu, drenge, alle sammen!" Og de fire af dem sætter deres skuldre til
fælden-døren og hev den tilbage.
Hejse hinanden op, fandt de selv stod i bryggerset, med
kun en dør mellem dem og banket-sal, hvor deres ubevidste
fjender var svir.
Den støj, da de kom ud af passagen, var simpelthen øredøvende.
Til sidst, som heppede og hamring langsomt aftaget kan en stemme, der udfærdiges
sagde, 'Nå, skal jeg ikke foreslå at tilbageholde dig meget longer' - (stort bifald) - "men
før jeg genoptager min seat' - (fornyet
jublende) - "Jeg vil gerne sige et par ord om vores slags vært, Mr. Toad.
Vi kender alle Toad !'--( stor latter) - '! GOD Toad, Modest Toad, ærlig Toad'
(Skriger af lystighed).
»Kun bare lad mig få ram på ham!" Mumlede Toad, slibe sine tænder.
'Hold hårdt et øjeblik! "Sagde Badger, fastholdende ham med besvær.
'Gør dig klar, alle jer! "
"- Lad mig synge dig en lille sang," fortsatte stemmen, "som jeg har komponeret på
genstand for Toad' - (forlænget bifald).
Så Chief Weasel - for det var han - begyndte i en høj, knirkende stemme -
'Toad han gik a-pleasuring lystigt ned ad gaden -'
Den Badger rettede sig op, tog et fast greb om sin stok med begge poter, kiggede
rundt på sine kammerater, og råbte - 'The time er kommet!
Følg mig! "
Og slog døren på vid gab.
Min! Sikke en hvinende og en knirkende og en
skrigende fyldte luften!
Nå kan det forfærdede væsler dykke under bordene og foråret vildt op på
vinduer!
Nå måske fritter Rush vildt til pejsen og få håbløst fast i
skorsten!
Nå måske borde og stole blive forstyrret, og glas og porcelæn sendes ned på
gulvet, i panik af denne forfærdelige øjeblik, hvor de fire Heroes skridtede harmfuld ind
rummet!
Den mægtige Badger, hans whiskers strittende, hans store Knippel fløjtende gennem luften;
Mole, sort og grim, svingede sin stok og råber hans forfærdelige krigs-skrig, 'en muldvarp!
En Mole! '
Rotte, desperate og beslutsomme, hans bælte bugnende med våben i alle aldre og alle
sorten Toad, vanvittige med spænding og sårede stolthed, hævede til dobbelt hans
almindelig størrelse, springer i luften og
udsender Toad-hovsa that kølede dem til marven!
'Toad han gik a-pleasuring! "Skreg han. 'Jeg vil glæde' em! ", Og han gik lige
til Chief Weasel.
De var, men i alt fire, men til panikslagen væsler hallen virkede fuld
af monstrøse dyr, grå, sort, brun og gul, whooping og blomstrende
enorme knipler, og de brød og flygtede
med skrig af rædsel og forfærdelse, på denne måde, og at, gennem vinduerne op
skorsten, til hvor som helst komme ud af rækkevidde for de forfærdelige sticks.
Sagen blev hurtigt overstået.
Op og ned, hele længden af salen, gik de fire Venner, tæv med
deres pinde på hvert hoved, der viste sig, og i fem minutter værelset var
ryddet.
Gennem de knuste vinduer skrig af skrækslagne væsler flygte hen over græsplænen
Der blev båret svagt til deres ører, og på gulvet lå næsegrus nogle halv snes af de
fjende, om hvem Mole var travlt beskæftiget med montering håndjern.
Grævlingen, hvile fra sit arbejde, lænede sig på sin stok og tørrede hans ærlige pande.
"Mole," sagde han, 'du er den bedste af stipendiater!
Bare skære langs udenfor og kigge efter dem, hermelin-vagter i din, og se hvad
de laver.
Jeg har en idé, at takket være dig, skal vi ikke have meget besvær fra dem til i nat! "
The Mole forsvandt straks gennem et vindue, og grævlingen bød de to andre
sæt et bord på sine ben igen, afhente knive og gafler og tallerkner og glas
fra resterne på gulvet, og se om de kunne finde materialer til en aftensmad.
'Jeg vil have nogle grub, det gør jeg, "sagde han, med dette forholdsvis almindelig måde, han havde at tale.
"Rør dit træstubbe, Toad, og se livlige!
Vi har fået dit hus tilbage for dig, og du ikke giver os så meget som en sandwich. "
Toad følte sig lidt krænket, at grævlingen ikke sige behagelige ting til ham, da han
havde til Mole, og fortælle ham, hvad en fin fyr han var, og hvor smukke han havde
kæmpede, for han var noget særligt
tilfreds med sig selv og den måde han var gået til Chief Weasel og sendte ham
flyver hen over bordet med et slag af sin stok.
Men han skyndte sig om, og det samme gjorde Rotte, og snart fandt nogle Guava gelé i en
glasfad, og en kold kylling, en tunge, der knap var blevet berørt, nogle småting,
og en hel masse af hummer salat, og i
pantry de kom på en kurv med fransk ruller og enhver mængde ost,
smør, og selleri.
De var lige ved at sidde ned, når Mole kravlede ind gennem vinduet,
klukkende, med en favnfuld rifler. "Det hele er forbi," rapporterede han.
»Fra hvad jeg kan gøre ud, så snart stoats, som var meget nervøse og urolige
allerede hørte skrig og råb og tumult inde i hallen, og nogle af
dem kastede deres rifler og flygtede.
De andre stod hurtigt for lidt, men da væsler kom farende ud over dem, de
troede, de blev forrådt, og stoats livtag med væsler, og væsler
kæmpet for at komme væk, og de brydes, og
sprællede og slog hinanden, og rullede igen og igen, indtil det meste af 'em rullet ind
floden! De har alle forsvundet nu, den ene eller
en anden, og jeg har fået deres rifler.
Så det er i orden! 'Excellent og fortjener dyr! "Sagde
Badger, munden fuld af kylling og trifli.
"Nu er der bare en ting jeg vil have dig til at gøre, Mole, før du sætter dig ned for at
din aftensmad sammen med os, og jeg vil ikke besvære dig kun jeg ved, at jeg kan stole på dig
se gjort ting, og jeg ville ønske jeg kunne sige det samme om hver eneste jeg kender.
Jeg vil sende Rotte, hvis han ikke var en digter.
Jeg vil have dig til at tage disse fyre på gulvet er der ovenpå med dig, og har
Nogle værelser renset ud og ryddet op og gjort virkelig komfortable.
Se, at de feje ind under senge, og sætte rene lagner og pude-sager, og drej
ned det ene hjørne af sengen-tøj, ligesom du kender det bør gøres, og har en
kan af varmt vand, og rene håndklæder, og friske kager af sæbe, sat i hvert værelse.
Og så kan du give dem en slikke a-stykke, hvis det er nogen tilfredsstillelse for dig, og
sætte dem ud af bagdøren, og vi vil ikke se nogen flere af dem, jeg har lyst til.
Og så kommer og har nogle af denne kolde tungen.
Det er første sats. Jeg er meget tilfreds med dig, Mole! '
Den goodnatured Mole tog en stok, dannede sit fanger op i en linje på
Gulvet, gav dem den rækkefølge "Quick march! 'og førte hans hold af sted til den øverste etage.
Efter en tid dukkede han igen og smilede, og sagde, at hvert værelse var klar, og da
ren som en ny PIN-kode. "Og jeg behøvede ikke at slikke dem, enten, '
tilføjede han.
"Jeg troede, det hele, havde de haft slikke nok for en nat, og
væsler, når jeg sætter peger på dem, ganske enig med mig, og sagde, at de
ville ikke tænke på bekymrende mig.
De var meget angrende, og sagde, at de var meget ked af det, de havde gjort, men
det var alt skyld Chief Weasel og stoats, og hvis nogensinde de kunne gøre
noget for os til enhver tid at gøre op, havde vi kun kom til at nævne det.
Så jeg gav dem en rulle a-stykke, og lad dem ud på bagsiden, og slukke de løb, lige så hårdt
som de kunne! "
Så Mole trak sin stol hen til bordet, og slog i den kolde tungen;
og Toad, som den gentleman han var, lagde alle hans jalousi fra ham, og sagde:
hjerteligt, 'Tak venligt, kære Mole, for
alle dine smerter og problemer i aften, og især for din kløgt denne
morgen! 'The Badger var tilfreds med det, og sagde:
"Der talte min brave Toad! '
Så de afsluttede deres aftensmad i stor glæde og tilfredshed, og i øjeblikket trækker sig tilbage til
hvile mellem rene lagner, sikker i Tudse er barndomshjem, vundet tilbage af mageløse
Valor, fuldendte strategi, og en korrekt håndtering af pinde.
Den følgende morgen, Toad, der havde sovet over sig som sædvanlig, kom ned til
morgenmad uværdigt sent, og fandt på bordet en vis mængde æg-skaller,
nogle fragmenter af kulde og læderagtig toast,
en kaffe-pot tre fjerdedele tomt, og virkelig meget lidt andet, som ikke har en tendens
at forbedre sit temperament, i betragtning af, at der efter alt, det var hans eget hus.
Gennem den franske vinduer morgenmad-værelse han kunne se Mole og
the Water Rat sidder i flet-stole ud på græsplænen, åbenbart fortælle hinanden
historier, brølende af latter og sparker deres korte ben op i luften.
The Badger, som var i en lænestol og dybt i morgenavisen, blot kiggede op
og nikkede, da Toad kom ind i rummet.
Men Toad kendte sin mand, så han satte sig ned og lavede den bedste morgenmad, han kunne, blot
observere sig selv, at han ville få plads med de andre før eller senere.
Da han var næsten færdig, kiggede grævlingen op og sagde temmelig kort tid: »Jeg er
Beklager, Toad, men jeg er bange there'sa tungt morgen arbejde foran dig.
Ser du, vi virkelig burde have en banket på en gang, for at fejre denne sag.
Det forventes af dig - faktisk er det reglen ".
"O, okay!" Sagde skrubtudsen, let.
'Noget at forpligte. Selvom hvorfor i jorden, bør du vil have
en banket om morgenen kan jeg ikke forstå.
Men du ved, at jeg ikke bor for at behage mig selv, men blot at finde ud af hvad min
venner ønsker, og derefter forsøge at arrangere det for 'em, du kære gamle Badger! "
'Må ikke foregive at være dummere end du virkelig er, "svarede Badger, tvært;
'Og ikke klukle og splutter i din kaffe, mens du taler, det er ikke
manerer.
Hvad jeg mener er, vil Banquet blive om natten, selvfølgelig, men invitationer vil
skal være skriftlig og stod af på én gang, og du er nødt til at skrive 'em.
Nu sidder ned ved bordet - der er stakkevis af letter-papir på den, med "Skrubtudsen Hall" på
den øverste i blå og guld - og skrive invitationer til alle vores venner, og hvis du
holde sig til det vi skal få dem ud før frokost.
Og jeg vil bære en hånd, også, og tage min del af byrden.
Jeg vil bestille Banquet '.
"Hvad!" Råbte Toad, forfærdet.
'Mig til at stoppe indendørs og skrive en masse af rådne bogstaver på en munter morgen som denne, når
Jeg ønsker at gå rundt om min ejendom, og satte alt og alle til rettigheder, og
swagger omkring og nyde mig selv!
Bestemt ikke! Jeg vil være - æ se dig ---- Stop et minut,
skønt! Jamen, selvfølgelig! Kære Badger
Hvad er min fornøjelse eller bekvemmelighed sammenlignet med andre!
Du ønsker det gjort, og det skal ske.
Gå, Badger, bestille Banquet, for hvad du kan lide, og så tilmelde dig vores unge venner
udenfor i deres uskyldige Lystighed, glemmer mig og mine bekymringer og slider.
Jeg ofrer denne messe morgen på alteret af pligt og venskab! "
The Badger kiggede på ham meget mistænkeligt, men Tudse er en fri, åben ansigt gjorde det
vanskeligt at foreslå en uværdig motiv i denne holdningsændring.
Han forlod rummet, i overensstemmelse hermed, i retning af køkkenet, og så snart
døren var lukket bag ham, Toad skyndte sig til skrivebordet.
En fin idé var sket for ham, mens han talte.
Han ville skrive invitationerne, og han ville sørge for at nævne den førende del
han havde taget i kampen, og hvordan han havde lagt den øverste Weasel flade, og han ville
Tip ved hans eventyr, og hvad en karriere
om sejr måtte han fortælle om, og på den fly-bladet ville han opstiller en slags
program af underholdning for aftenen--noget som dette, som han skitserede den ud
i hans hoved: -
TALE ....... AF TOAD. (Der vil være andre taler af TOAD
i løbet af aftenen.) ADRESSE ...... AF TOAD
SYNOPSIS - Vores Prison System - Vandveje af Old England - Horse-handel, og hvordan man
Deal - Ejendom, sine rettigheder og sine pligter - Tilbage til Land - en typisk engelsk Squire.
SONG ........ AF TOAD. (Bestående af ham selv.)
Andre kompositioner. VED TOAD
vil blive sunget i løbet af aftenen
af ..... komponist.
Ideen behagede ham mægtigt, og han arbejdede meget hårdt og fik alle bogstaverne
færdig ved middagstid, hvor time, den blev rapporteret til ham, at der var en lille og
snarere jasket væsel ved døren,
spurgte forsigtigt, om han kunne være af enhver service til gentlemen.
Toad swaggered ud og fandt det var en af fangerne den foregående aften, meget
respektfuld og ivrig efter at behage.
Han klappede ham på hovedet, skubbede det bundt af invitationer ind i hans pote og
bad ham om at klippe langs hurtig og leverer dem så hurtigt han kunne, og hvis han kunne lide
at komme tilbage igen om aftenen, måske
der kan være en skilling for ham, eller, igen, måske er der måske ikke, og de fattige
væsel syntes virkelig helt taknemmelig, og skyndte sig ivrigt til at gøre sin mission.
Når de andre dyr kom tilbage til frokost, meget larmende og luftig efter
en morgen på floden, det Mole, hvis samvittighed var blevet stikkende ham, kiggede
betænkelig ved Toad, forventer at finde ham mut eller deprimeret.
I stedet, han var så uppish og pumpes at Mole begyndte at ane noget, mens
rotter og grævlingen udvekslet betydelige blikke.
Så snart han var færdig, Toad stak poterne dybt ind i hans bukser-lommer,
bemærkede henkastet, "Nå, passe på jer selv, kan du fyre!
Spørg om lige hvad du vil! 'Og var brovtende ud i retning af
haven, hvor han ønskede at tænke en idé eller to til hans kommende taler, når
Rat greb ham i armen.
Toad snarere mistanke om, hvad han var ude efter, og gjorde sit bedste for at slippe væk, men når
Badger tog ham fast ved den anden arm begyndte han at se, at spillet var ude.
De to dyr førte ham mellem dem ind i det lille ryge-rum, der åbnede sig
af indgangspartiet-hallen, lukkede døren og satte ham ind i en stol.
Så de begge stod foran ham, mens skrubtudsen sad tavs og betragtede dem med megen
mistanke og dårlig humor. "Nu, se her, Toad," sagde Rat.
"Det handler om denne Banket, og meget ked af jeg skal have for at tale til dig på denne måde.
Men vi vil have dig til at forstå tydeligt, én gang for alle, at der vil være nogen
taler og ingen sange.
Prøv at forstå det faktum, at denne gang er vi ikke skændes med dig, vi er
bare at fortælle dig. 'Toad så, at han var fanget.
De forstod ham, så de gennem ham, havde de fik foran ham.
Hans behagelige drøm blev knust. 'Mayn't jeg synger dem bare en lille sang?'
han bad ynkeligt.
"Nej, ikke en lille sang," svarede Rat fast, selvom hans hjerte blødte, da han bemærkede
den skælvende læbe af de fattige skuffet skrubtudse.
"Det er ikke godt, Toady, du ved godt, at dine sange er alle indbildskhed og prale og
forfængelighed, og dine taler er alle selvros og - og - ja, og brutto
overdrivelse og - og ---- "
"Og gas," sat i Badger, i sin almindelige måde.
"Det er for dit eget bedste, Toady, 'gik på Rat.
"Du ved, du skal dreje på et nyt blad før eller senere, og nu synes en fantastisk
tid til at begynde, en slags vendepunkt i din karriere.
Vær venlig ikke at tro, at sige alt dette ikke såre mig mere, end det sårer dig. "
Tudse forblev længe kastet ud i tanke.
Omsider han løftede hovedet, og sporene af stærke følelser var synlige på hans
funktioner. "Du har sejret, mine venner," sagde han
i brudte accenter.
»Det var, for at være sikker, men en lille ting, som jeg bad - blot lad blomstre og udvide
for endnu et aften, lad mig selv gå og høre tumultagtige bifald, som
altid forekommer mig - en eller anden måde - at bringe mit bedste kvaliteter.
Men du har ret, jeg kender, og jeg er forkert.
Derfor tilbage jeg vil være en meget anderledes skrubtudse.
Mine venner, skal du aldrig have lejlighed til at rødme for mig igen.
Men, O kære, O kære, det er en hård verden! "
Og at trykke sit lommetørklæde til hans ansigt, han forlod rummet, med vaklende skridt.
'Badger, "sagde Rat," Jeg føler mig som en brutal, jeg spekulerer på, hvad DU har lyst til?'
"O, jeg kender, jeg kender," sagde Badger mørkt.
"Men det skulle gøres. Dette gode kollega har fået at bo her, og
holde hans eget, og skal respekteres.
Vil du have ham en fælles grin, hånet og hånet på af stoats og
væsler? '' Selvfølgelig ikke, "sagde Rat.
"Og vi taler om væsler, så er det heldigt, vi kom på det lille væsel, ligesom han
gik ned ud med Toad er invitationer.
Jeg har mistanke om noget fra, hvad du fortalte mig, og havde et kig på en eller to, de var
simpelthen skandaløst.
Jeg konfiskeret partiet, og den gode Mole er nu sidder i den blå boudoir, fylde op
enkle og simple invitation kort. '
Til sidst time for de banket begyndte at komme nær, og Toad, der, når de forlader
andre havde trukket sig tilbage til sit soveværelse, var der stadig sad der, melankoli og
tankevækkende.
Panden hvilende på sin pote, han overvejede længe og dybt.
Efterhånden hans ansigt ryddet, og han begyndte at smile lange, langsomme smil.
Så tog han til at fnise på en genert, selvbevidst måde.
Til sidst stod han op, låste døren, trak gardinerne på tværs af vinduerne, der indsamles
alle stole i rummet og arrangeret dem i en halvcirkel, og tog sit
position foran dem, hævelse synligt.
Så bøjede han sig, hostede to gange, og lod sig gå med opløftet Røst han sang, til
the henrykte publikum, at hans fantasi så klart så.
TOAD sidste lille sang!
Skrubtudsen - kom - hjem! Der var panik i stuer
og hyle i hallerne, var der råber i ko-skure
og skriger i boderne,
Når skrubtudsen - kom - hjem! Når skrubtudsen - kom - hjem!
Der var smadrer i af vinduet og ned i af dør,
Der var chivvying af væsler that besvimede på gulvet,
Når skrubtudsen - kom - hjem!
***! gå til trommer! De trompetere er Tooting
og soldater er hilse, og kanonen de skyder
og den motor-biler er hujende,
Som den - Hero - kommer! Shout - Hoo-ray!
Og lad hver enkelt af mængden forsøge at råbe det meget højt,
Til ære for et dyr af hvem du er med rette stolt,
For det er Toad's - stor - dag!
Han sang denne meget højt, med stor Salvelse og udtryk, og da han havde gjort, han
sang det hele igen. Så han drog et dybt suk, en lang, lang,
langt suk.
Så han dyppede hårbørste i vand-kande, skiltes hans hår i midten, og
pudsede den ned meget glat og blankt på hver side af hans ansigt, og oplåsning
Døren gik stille og roligt ned ad trappen til
hilse på sine gæster, som han vidste, skal samles i stuen.
Alle dyr jublede, da han kom ind, og overfyldte rundt for at lykønske ham og
sige pæne ting om hans mod og hans Klogskab, og hans kamp kvaliteter, men
Toad kun smilede svagt, og mumlede: "Nej, slet ikke!"
Eller, nogle gange, til en forandring, "Tværtimod! '
Odder, der stod paa Tæppet, der beskriver en beundrende kreds af venner
nøjagtigt, hvordan han ville have formået ting han havde været der, kom frem med en
råbe, kastede sin arm rundt Toad hals, og
prøvede at tage ham rundt i rummet i sejrsgang, men Toad, i en mild
måde, var temmelig snubby til ham, bemærkede forsigtigt, som han frakobles selv, "grævlingen
var hjernen, den Mole og vand
Rotte bar hovedparten af kampene, og jeg blot serveres i rækker og gjorde lidt
eller intet. '
Dyrene var tydeligvis forundret og overrasket over denne uventede holdning
hans, og Toad følte, da han flyttede fra den ene gæst til den anden, hvilket gør hans beskedne
svar, at han var genstand for absorberende interesse for alle.
Grævlingen havde bestilt alt af de bedste, og banket var en stor succes.
Der var megen snak og latter og avner blandt dyrene, men gennem det hele
Toad, som naturligvis var i stolen, kiggede ned over hans næse og mumlede behagelig
Nothings på dyrene på hver side af ham.
Med mellemrum stjal han et blik på grævlingen og Rat, og altid når han
så de stirrede på hinanden med åben mund, og dette gav ham
største tilfredshed.
Nogle af de yngre og mere levende dyr, som aftenen skred frem, fik hvisker til
hinanden, at tingene ikke var så morsomme som de plejede at være i de gode gamle dage;
og der var nogle knockings på bordet og skriger af 'Toad!
Tale! Tale fra Toad!
Sang!
Mr. Toad sang! "
Men Toad blot rystede på hovedet blidt, løftede den ene pote i mild protest, og, ved at trykke på
delikatesser på sine gæster, ved udvortes små-snak, og ved alvorlige henvendelser efter
deres familiemedlemmer, der endnu ikke er gammel
nok til at blive vist på sociale funktioner, formået at formidle til dem, at denne middag
blev kørt på rent konventionelle strækninger.
Han var i sandhed en ændret Toad!
Efter dette klimaks, fortsatte de fire dyr til leve deres liv, så uforskammet
brudt ind over af borgerkrig, i stor glæde og tilfredshed, uforstyrret af yderligere
opstande eller invasioner.
Toad, efter behørig konsultation med sine venner, der er udvalgt en smuk guldkæde og
medaljon sæt med perler, som han sendes til Slutteren datter med et brev,
selv de Badger indrømmede at være beskeden,
taknemmelige, og anerkendende, og motoren-driver, i hans tur, var korrekt takkede
og kompenseres for alle hans smerter og besvær.
Under hårdt tvang fra Badger, var selv den pram-kvinde, med nogle
problemer, opsøgte og værdien af hendes hest diskret gjort gode til hende, selvom
Toad sparket frygteligt på dette, holder
sig at være et instrument of Fate, sendt til straffe fede kvinder med marmoreret arme, der
kunne ikke fortælle en rigtig gentleman, da de så en.
Det beløbets størrelse, det var sandt, var ikke særlig belastende, at sigøjner værdiansættelse
blive optaget af lokale bedømmere til ca korrekt.
Nogle gange, i løbet af lange sommeraftener, ville venner tager en tur
sammen i Wild Wood, nu med succes tæmmes så vidt som de var bekymrede, og det
var glædeligt at se, hvordan respektfuldt de
blev mødt af indbyggerne, og hvordan mor-væsler ville bringe deres unge
dem til munden på deres huller, og sige, peger, "Se, baby!
Der går den store Mr. Toad!
Og det er den galante Vand Rotte, en forfærdelig fighter, gåture langs o 'ham!
Og ude kommer den berømte Mr. Mole, om hvem man så ofte har hørt din far
fortæl! "
Men når deres børn blev splittet og helt uden kontrol, ville de stille dem
med at fortælle hvordan, hvis de ikke tys dem og ikke ærgre dem, den frygtelige grå Badger
ville op og få dem.
Dette var en base injurier om Badger, som, skønt han brød sig lidt om samfundet, var
temmelig glad for børn, men det har aldrig undladt at have sin fulde effekt.
>