Tip:
Highlight text to annotate it
X
Translator: Niels Søndergaard Reviewer: Anders Finn Jørgensen
Hvis jeg nu spurgte jer,
hvad ligheden mellem
en flaske Tide vaskemiddel og sved er,
ville I sikkert synes, at det var det letteste spørgsmål,
som I vil blive spurgt om i Edinburgh i denne uge.
Men hvis jeg så fortalte, at de begge er eksempler
på alternative og nye former for valuta
i et hyper-sammensat, data-drevet global økonomi,
så ville I sikkert tænke, at jeg var en smule skør.
Men stol på mig. Jeg arbejder i reklame-branchen.
(Latter)
Og jeg skal nok fortælle jer svaret,
men selvfølgelig først efter denne korte pause.
Så et mere udfordrende spørgsmål er et,
jeg blev stillet, faktisk, af en af vores skribenter
for et par uger siden, og jeg kendte ikke svaret:
Hvad er verdens bedst præsterende valuta?
Det er faktisk Bitcoin.
For de af jer, der ikke er bekendt med det begreb,
Bitcoin er en krypteret valuta, en virtuel valuta, syntetisk valuta
Den blev grundlagt i 2008 af en anonyme programmør,
der brugte pseudonymet Satoshi Nakamoto
Ingen ved, hvem eller hvad han er.
Han er næsten ligesom internettets Banksy.
Og jeg yder det sikkert ikke retfærdighed her,
men min fortolkning, af hvordan det virker, er,
at bitcoins bliver frigivet gennem minearbejde.
Så der er et netværk af computere, der bliver udfordret
til at løse en meget indviklet matematisk opgave
og personen, der løser den først, får de Bitcoins, der er på spil.
Og Bitcoins bliver frigivet
og skrevet ind i en regnskabsbog, der kaldes 'Blockchain'
og derefter kan de flyde, så de bliver en valuta,
og fuldstændigt decentraliseret, det er
det skræmmende ved det, hvilket også er, hvorfor det er så populært.
Så det bliver ikke kontrolleret af myndighederne eller staten.
Det bliver faktisk styret af netværket.
Og grunden til, at det har vist sig at være meget succesrigt,
er, at det er privat, det er anonymt, det er hurtigt, og det er billigt.
Og du kommer til et punkt, hvor der er nogle vilde udsving med Bitcoin.
Så på den ene side gik det fra noget i retningen af 13 dollar
til 266, bogstaveligt talt over en periode på fire måneder,
og så krakkede den og tabte halvdelen af sin værdi på seks timer.
Og i øjeblikket er den i omegnen af
110 dollar-mærket i værdi.
Men hvad, det viser, er, at det er ved at vinde en slags terræn,
det opnår agtværdighed.
Du har tjenester som Reddit og Wordpress,
som nu rent faktisk accepterer Bitcoin som en betalings-valuta.
Og det viser, at folk
faktisk har tillid til teknologi,
og det begynder at overtrumfe og forstyrre
og sætte spørgsmålstegn ved traditionelle institutioner,
og hvordan vi tænker i forhold til valuta og penge.
Og det er ikke overraskende, når man tænker på den
rodebutik som EU er.
Jeg mener, der var en Gallup-undersøgelse for nylig,
der sagde noget i retningen af, at i USA
er tilliden til banker på det laveste niveau nogensinde, det er i omegnen af 21 procent.
Og her ser I nogle billeder fra London,
hvor Barclays sponsorerede en bycykel-ordning,
og nogle aktivister efterfølgende har lave et fint stykke
guerrilla marketing og fundet på slogans.
"Pedaler for dårlige betalere". "Barclays fører dig på afveje."
Dette var de mere milde tilfælde, som jeg kunne dele med jer i dag.
Men I forstår essensen, så folk er virkeligt begyndt
på en måde at miste tiltro til institutioner.
Der er et reklame-bureau, der hedder Edelman,
som laver en meget interessant undersøgelse hvert år
præcis om tillid, og hvad folk tænker.
Og det er en verdensomspændende undersøgelse, så disse tal er gældende for hele verden.
Og hvad der er interessant, er, at du kan se det
hierarki får sig lidt af en rystetur,
og det hele handler om horisontal magtfordeling nu,
så folk tror på mennesker som dem selv mere,
end de tror på virksomheder og regeringer.
Og hvis du kigger på disse tal for mere udviklede markeder
som Storbritannien, Tyskland og så videre, de er faktisk meget lavere.
Og det, synes jeg, er ret skræmmende.
Folk har faktisk mere tillid til mennesker i forretningsverdenen,
end de har til deres egen regeringer og ledere.
Så hvad begynder at ske, hvis du tænker på penge.
Hvis du koger penge ned til essensen,
er det bogstaveligt talt bare et udtryk for værdi, en værdi, man er blevet enig om.
Så hvad der sker nu, i den digitale tidsalder,
er, at vi kan sætte tal på værdi på mange forskellige måder
og gøre det mere let,
og nogle gange gør måden, vi sætter tal på disse værdier,
det meget lettere
at skabe nye og gyldige former for valuta.
I den sammenhæng kan I se, hvordan netværk som Bitcoin
begynder at give mere mening.
Så hvis I forestiller jer, at vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved
og forstyrre, hvad penge betyder,
hvad vores forhold til det er, hvad definere penge,
så er den yderste konsekvens:
Er der længere nogen grund til, at det er regeringen,
der kontrollerer penge-systemet?
Jeg betragter jo åbenlyst dette fra et marketings synspunkt,
så fra et brand-perspektiv kan man sige,
at brands bogstaveligt talt står og falder med deres omdømme.
Og hvis man tænker over det, så er omdømme nu blevet til en valuta.
Som I ved, et renommé bygger på tillid,
konsekvens og gennemsigtighed.
Så hvis du har besluttet, at du faktisk stoler på et brand,
at du vil have et forhold til det, at du vil engagere dig i brandet,
deltager du allerede i en masse nye former
for valuta.
Hvis I funderer over loyalitet.
Loyalitet er essentielt set en mikroøkonomi.
Tag for eksempel kundeprogrammer hos flyselskaberne.
The Economist skrev for et par år siden,
at der faktisk er flere ikke-indfriede kilometer gratis flyvning i flyselskabernes kundeprogrammer,
end der er dollar-sedler i omløb.
Så tænk på, når I står i køen i Starbucks,
at 30 procent af handlerne i Starbucks på en hvilken som helst dag,
er faktisk gennemført med Starbucks Star point.
Så det er en slags Starbucks-valuta,
der bliver inde i sit økosystem.
Og hvad, jeg synes, er interessant, er, at Amazon
for nylig lancerede Amazon-mønter.
Så ganske vidst er det en valuta, der i øjeblikket kun er til Kindle.
Så du kan købe apps og lave indkøb inden for disse apps,
men du ser på Amazon,
du ser på det tillids-barometer, som jeg viste jer,
hvor folk begynder at have tiltro til virksomheder,
især virksomheder, som de tror på og har mere tillid til
end regeringer.
Så med ét begynder du at tænke,
om Amazon vil kunne gøre yderligere fremstød med dette.
Det kunne blive en naturlig forlængelse,
så man kunne købe ting,
ikke kun på Kindle, men også bøger, musik,
virkelige produkter, husholdningsapparater, varer og så videre.
Og pludselig har du Amazon, der som brand
går op imod USAs centralbank
med hensyn til, hvordan du gerne vil bruge dine penge,
hvad penge er, hvad der udgør penge.
Og nu vender jeg tilbage til vaskemidlet Tide,
som jeg lovede.
Dette er en fantastisk artikel, jeg fandt i New York Magazine,
hvor jeg læste, at stofmisbrugere over hele USA
faktisk betaler for stoffer
med flasker med Tide vaskemiddel.
Så de går ind ind i supermarkeder
og stjæler Tide vaskemiddel,
og en 20 dollar dyr flaske Tide
svarer til for 10 dollar rygekokain eller hash.
Så nogle kriminologer
har kigget på det her og sagt, okay,
Tide vaskemiddel som produkt sælges til overpris.
Det er 50 procent dyrere end kategoriens gennemsnit.
Det er tilført en kompliceret blanding af kemikalier,
så det dufter meget luksuriøst og karakteristisk,
og værende et 'Procter and Gamble'-brand
bliver det støttet af reklamer i massemedierne.
Så hvad det fortæller os, er, at stofmisbrugere også er forbrugere
så de har det i deres nervebaner.
Når de får øje på Tide vaskemiddel, er der en genvej.
De siger, at det er tillid. Jeg stoler på det. Det er kvalitet.
Så det bliver til en valuta-enhed,
som New York Magazine beskrev
som en meget sær loyal bølge af kriminalitet. En bølge af kriminalitet, der var loyal mod brands,
og de kriminelle kalder faktisk Tide vaskemiddel for 'Flydende guld'.
Så hvad, jeg synes, var sjovt, var reaktionen
fra Procter and Gamble-talsmanden,
der selvsagt prøvede at dissociere deres brand fra stoffer,
men sagde: "Det minder mig om en ting,
og det er, at værdien af brandet er forblevet den samme."
Hvilket bakker min pointe op og viser, at han ikke engang
var nervøs, da han sagde det.
Så det bringer mig tilbage til forbindelsen med sved.
I Mexico har Nike kørt en kampagne for nylig
kaldt, bogstavelig talt, "Bud på din sved."
Så du tænker om,
disse Nike-sko har sensorer i dem,
eller du bruger et Nike FuelBand,
som i bund og grund sporer din bevægelse, din energi,
dit kalorieindtag.
Og hvad der sker her, er, at du faktisk har
valgt at slutte dig til Nikes fællesskab. Du er gået med til det.
De reklamerer ikke højlydte budskaber til dig,
og det er, hvor reklamebranchen er begyndt at ændre sig nu
til ting som servicer, redskaber og applikationer.
Så Nike opfører sig bogstaveligt talt som en trivsels-partner,
en helbreds- og træningspartner og en leverandør af servicer.
Så hvad der sker med dette, er, at de siger: "Okay,
du har et instrumentpanel med data. Vi ved, hvor langt du løber,
hvor langt du har flyttet dig, hvad dit kalorie-indtag er og så videre.
Så det, du kan gøre, er, at jo mere du løber, desto flere point får du,
og vi har en auktion, hvor du kan købe Nike-produkter,
men kun ved at bevise, at du rent faktisk brugte produkterne til at gøre noget."
Og du kan ikke komme ind i dette. Dette er alene
for fællesskabet, der sveder,
mens de bruger Nike-produkter. Du kan ikke købe noget med pesos.
Dette er bogstaveligt talt et lukket miljø, en lukket auktion.
I Afrika er airtime bogstaveligt talt
blevet en valuta på sin egen måde.
Fordi mobiltelefonen regerer, er folk
meget, meget vant til at overføre penge
og indbetale via mobiltelefonen.
Og et af mine yndlingseksempler fra et brand-perspektiv
er Vodafone, hvor mange mennesker i Egypten
lave små betalinger på markeder
og i meget små uafhængige butikker.
Små- og byttepenge er et reelt problem
og hvad der plejer at ske, er, at du køber nogle ting,
du skal have
10 cents eller 20 cents tilbage.
Butiksindehaveren plejer at give dig ting som et løg
eller en aspirin, eller et tyggegummi,
fordi de ikke har små byttepenge.
Så da Vodafone kom ind og så dette problem,
dette forbrugernes smertens barn, skabte de
nogle små byttemærker, som de kaldte Fakka,
hvilket bogstaveligt talt bliver givet
af butiksejerne til kunderne,
og dets værdi går direkte ind på deres mobiltelefon.
Så denne valuta bliver til kredit, som igen
er virkelig, virkelig interessant.
Og vi lavede en rundspørge, som bakkede op om det faktum, at
45 procent af folk
i denne meget vitale kundegruppe i USA
sagde, at de var trygge ved at bruge
en uafhængig eller brand-relateret valuta.
Så det bliver virkelig interessant her,
det er en virkelig interessant dynamik, der er på spil her.
Og man tænker, at virksomheder
skulle begynde at tage deres aktiver og tænke på dem
på en anderledes måde og handle med dem.
Og man tænker: "Er dette et ret stort spring?"
Det virker søgt og langt ude, men når man tænker over det,
i USA i 1860
var der 1.600 virksomheder, der udstedte pengesedler.
Der var 8.000 slags pengesedler i USA.
Og det eneste, der stoppede dette,
var, at regeringen kontrollerede fire procent af udbuddet,
og den eneste ting, der stoppede det,
var at borgerkrigen brød ud,
og at regeringen pludselig ville overtage kontrollen med pengene.
Så regering, penge, krig, intet ændrer sig der.
Så hvad jeg vil spørge om, er: "Er det historien,
der gentager sig selv?"
Er teknologi, der laver papirpenge, umoderne?
Frakobler vi penge fra regeringen?
Man taler om, at brands er begyndt at udfylde hullerne.
Virksomheder fylder de huller, som regeringen ikke har råd til.
Så jeg tænker: "Vil vi stå på en scene
købe en kaffe - økologisk, fair trade kaffe - næste år,
mens vi bruger TED floriner og TED shillings?
Mange tak skal I have.
(klapsalver)
Tak. (klapsalver)