Star Trek: The Next Generation S1E24 - Dansk Transcript

Kaptajnens log: Stjernedato 41697,9. Vi er på vej til Sarona 8 til en tiltrængt landlov. Personligt har jeg tilladt mig den luksus at tyvstarte. - Jeg udnyttede Deres position. - Nej, De var bare dygtig. Kom igen! En garde! - Interessant. Hvilken teknik var det? - En desperat mands teknik. - Interessant. Hvad teknik var det? - En desperat mands teknik. Hvad var det, kaptajn? Picard til Broen. Skete der noget underligt hos jer? Ja. Der var et slags ekko, hvor alting gentog sig selv. Også her. Jeg kommer. - Rapport, mr Data. - Sensorerne viser intet. - Men et øjeblik gentog alting sig. - Ligesom et deja-vu. - Der rapporteres fra alle dæk. - Computerne registrerede det. Så det var ingen illusion, men skete virkelig. Tjek, om det også skete i denne sektor, førsteofficer. Der er kommet et nødsignal fra Pegos Minor-systemet. ... 542,2. Jeg gentager: Dette er doktor Paul Manheim. Vi må have hjælp med det samme. Alle skibe bedes svare. Jeg gentager: Koordinaterne er 66728,9... ... ved 7075... Det er et automatisk signal. Jeg kan ikke få kontakt. Sluk for den. Sæt kursen mod de koordinater, La Forge. Tror De, der er sammenhæng mellem tidsforskydningen og nødsignalet? Ja... Paul Manheim. For 15 år siden rejste han ud for at gøre forsøg med flerdimensional tid. Det er åbenbart lykkedes til en vis grad. Warp 8... Aktivér! Rummet, den yderste grænse. Dette er stjerneskibet Enterprises rejser, dets fortsatte mission- - for at udforske nye verdener, finde nyt liv og civilisationer- - og dristigt betræde ukendte områder. Beregnet ankomst til Pegos Minor om 4 timer og 35 minutter. Hvem er Paul Manheim? En anset videnskabsmand, der kom med flere teorier angående tid. En af dem omhandlede tid og tyngdekraft. Men ingen troede rigtigt på ham. For 15 år siden dannede han et forskerhold for videre forskning. - De forsvandt. Ingen hørte fra dem. - Kendte De ham? Jeg kendte til ham. Han underviste på universitetet i Paris, men vi... ...mødtes aldrig. Jeg må skifte tøj. Sig til, lidt før vi er fremme. Undersøg, om tidsforskydningen kun indtraf på Enterprise. - Kaptajn... - Hvad er der? - De vil nok tale om dette i enrum. - Nej, det behøves ikke. Da professor Manheims navn nævntes, reagerede De voldsomt. - Ja. Hvad mener De? - Jeg vil ikke trænge mig på. Men uforløste, stærke følelser kan påvirke dømmekraften. - Tak for oplysningen. - Som rådgiver hjælper jeg gerne. Hvad foreslår De? De afviser Deres personlige problemer og undertrykker dem. Vi lander om nogle timer. Analysér Deres følelser og få styr på dem. Tak. Jeg siger til, hvis jeg får brug for Deres hjælp igen. Broen! Nej, for resten... - Hvornår lander vi på Pegos Minor? - Om 2 timer og 9 minutter. Holodæk 3! - Dette er Picard. - Holodæk 3 er ledigt. Sted: Paris, Café des Artistes... ...som den så ud for 22 år siden. Den 9. april, tid 1500... klokken tre. En varm forårsdag... Programmet er parat. Velkommen til Café des Artistes. Er det første gang, De er i Paris? - Nej. - Denne vej. - Dét bord. - Bien sûr. Som De ønsker. - Jeg har været væk alt for længe. - Lidt vin og ost? Jeg er ikke sulten. Jeg kom for udsigtens skyld. - Vi kan nok ikke mætte Deres sult. - Nej... Det er mange år siden. Jeg skulle møde en... En vis person, netop ved dette bord. Deres unge veninde. Kom hun ikke? Jeg ved det faktisk ikke, men jeg tror, hun kom. Men De kom ikke... Stol på Edouard. Jeg skal hente noget særligt, bare til Dem. - Nu går vi. Vi har ventet længe nok. - Gå du. Jeg bliver lidt endnu. - Han kommer ikke, Gabrielle. - Efter i går ved jeg, han kommer. Han burde være kommet! Du gør dig til grin, og det vil jeg ikke se på. Kender vi hinanden? De ser på mig, som om jeg minder Dem om nogen. Nej... Jo, en lille smule. Han kommer ikke. Hvorfor? Hvad har jeg gjort forkert? Nok intet. Han havde måske intet valg. Han var måske bange. For mig? For at binde sig og slå sig ned... Hvis han er ung som De, ved han måske ikke rigtigt, hvad han vil. Måske... Åh, hvor jeg svælger i mig selv! ***! Vi har hørt fra både fragtskibet Lalo og landbrugskolonien på Coltar 4. Begge ramtes af tidsforskydningen. Lalos kaptajn beskrev det som hikke. Det er en forkert beskrivelse, sir. Hikke er en krampagtig indånding, som ledsages af en mærkelig lyd. Sammenligner man det skete med en kropsfunktion... Nok, Data! Har De fundet mere om Manheims projekt? Intet nyt. Han gjorde forsøg med tid og tyngdekraft, da han rejste. Vi er fremme ved koordinaterne. Der er intet. Der kommer nye koordinater fra samme kilde som før. 664,8 ved 1323,7 ved 4949,9. Det er langt væk, midt i Vandorsystemet. Hovedstjernen er en gigant, den anden en pulsar. Sæt kurs mod de nye koordinater. - Hvorfor gør han det så svært? - Forhåbentlig afslører han det. - Vi er fremme ved koordinaterne. - Det er Vandor 4. - En planetoide i bane om systemet. - Standardkredsløb, mr La Forge. - På skærmen! - Storskærm. Der er et mindre kraftfelt på planeten. Bredde 20 grader. - Længde 40 grader. - Kan man komme igennem det? - Nej. - Åbn prajefrekvensen. Dette er kaptajn... på Enterprise. Vi hørte jeres nødråb. - Tak for, at I hørte os. Hvor er I? - Vi går i bane rundt om Vandor. Så kan I hjælpe mig. Der er kun os to tilbage. Han ligger i krampe. Hjælp os! - Kan hendes koordinater kobles ind? - Nej, kraftfeltet hindrer det. Der står et kraftfelt i vejen. Det hindrer os i at hjælpe jer. - De må prøve at afbryde det. - Jeg skal prøve. - Kraftfeltet er afbrudt. - Teleportér dem til infirmeriet. - To sendes op nu, dr Crusher. - Vi er parate. Jeg går derover. Førsteofficer, mr Data... Lad mig hjælpe. Forsigtig... Jeg har hans ben. - Hvor længe har det stået på? - Flere timer, mindst. - Han var alene i laboratoriet. - Jeg må tage nogle prøver. Jeg... Jean-Luc... Jeg syntes nok, jeg genkendte stemmen. Hej. Selvfølgelig! Hvem ellers ville komme mig til undsætning? Dette er førsteofficer William Riker og løjtnant Data. - Dette er Jenice... Manheim. - Mig en fornøjelse. - Jeg har nogle spørgsmål. - Jeg håber, jeg kan være til hjælp. Lad os sætte os. I er kun to tilbage. Hvad skete der med de andre? De var i det andet laboratorium. For nylig indtraf der noget. De døde alle. Det var forfærdeligt. Jeg ved ikke, hvad der skete. Alle disse strålende hjerner... væk. - Hvad arbejdede doktoren med? - Han interesserer sig for tid. Han tror på, at den kan påvirkes. Han er kommet frem til, at vi eksisterer i en af flere dimensioner. Tidens konstant holder os fast her, men vi kan nå de andre dimensioner. - Det forklarer det delvist. - Mærkede I noget heroppe? Ja. Det, der sker her, påvirker steder flere lysår væk. Derfor var han nervøs! Utroligt, at det nåede så langt ud. - Hvorfor valgte han Vandor? - Jeg ved ikke meget. Men Paul og de andre ledte i to år for at finde det. - En planetoide ved en dobbeltstjerne. - Pulsarens tæthed var en fordel. Sagde han noget om, hvilke resultater han forventede? Han sagde kun, at han snart ville kunne bevise sine teorier. - Men så indtraf ulykken. - Så han faren ved eksperimenterne? Det tror jeg ikke. Men nu forstår jeg, at han nok gjorde det. Det forklarer, at han blev mere og mere forsigtig, også inden ulykken. Kraftfeltet, sikkerhedssystemet... Når et nyt eksperiment gik i gang, skulle jeg gå til et sikret rum. - Det er derfor, du ikke påvirkedes. - Han skadede aldrig nogen bevidst. Men jo nærmere han kom sit mål, jo mere besat blev han. Det slørede måske hans dømmekraft. - Tænk, at vort gensyn blev sådan. - Ja, det var uventet. Du har klaret dig godt. Et stort stjerneskib! Lige hvad du ønskede. Ikke helt. Intet går helt, som man ønsker sig. Hvis du ikke kan fortælle mere, sender jeg et hold til laboratoriet. Umuligt. En af forskerne sørgede for at låse det af. - Undskyld... - Har han det dårligt? Han hviler, men sygeplejersken skal også tage nogle prøver på Dem. De er så venlig, doktor. - Hun er en gammel ven. - Javel. Hendes mand er vigtigst nu. - Hans udsigter? - Han er døende. Neurokemien er påvirket. Jeg har ikke set dette før. - Hvor længe har han tilbage? - Et par dage, måske. Jeg må holde ham i live, til årsagen kan findes. - Kan vi tale med ham? - Ikke endnu. Man mærker nu også tidsforskydningen i ilecomsystemet. Broen! Manheim har kunnet gøre nogle vage teorier til virkelighed. Ja, men uden hans hjælp er det vist umuligt for os at løse dette. Man mærker nu også tidsforskydningen i ilecomsystemet. Det er os, før vi gik ind i turbo-elevatoren. - Jeg føler mig ikke desorienteret. - Heller ikke jeg. - Hvad var det? - "Manheimeffekten" er forstærket. - Her begyndte vi... hvis vi er os. - Det er vi. Men det er de også. Vi er alle os... på forskellige steder langs samme tidslinie. Broen! - Hvad nyt? - Vi har scannet planeten. Vi har fundet det andet laboratorium. Det er helt ødelagt. Vi kan ikke finde årsagen eller andet, der kan hjælpe os. En kraftig energi stråler ud fra planeten ved Manheims laboratorium. Hvad er energien til? Dens udspring? Manheim har vist udviklet en metode til at udvinde energi fra pulsaren. Vi har set alt, hvad vi kan heroppe, og vi er stadig langt fra løsningen. Manheim kan ikke hjælpe os, men han har vel lavet optegnelser. - Jeg må studere dem. - Så må vi derned igen. - Men forsvarssystemet? - Mrs Manheim afbrød det måske. - Ellers må vi klare os bedst muligt. - Saml Deres hold. - Er koordinaterne sat? - Ja. Aktivér! Der er noget i vejen dernede. Jeg mister dem. Få dem tilbage! - Hvad sker der? - Der er en slags springeffekt. - De vil ikke materialisere sig. - Bliv ved med at prøve. - Hvorfor kom vi tilbage? - I er heldige, I overhovedet er her. - Hvor er jeg? - Paul... Gudskelov! Du er om bord på Enterprise. De hørte dit nødråb. - Sendte jeg et? - Du bliver snart rask. Nej, jeg gør ikke... meget langt fra. Manheim er ved bevidsthed. Husk på, det var umagen værd. Lige meget, hvad der sker. - Igen... det ændres igen. - Hvilket? Hvad ser De? - Jeg har svært ved... - Hvad? Gør det ondt? Jeg har været på den anden side, i en anden dimension. - En del af mig er der stadig. - Hjælp ham! Tag det roligt. De må ikke kæmpe imod. Mit sind flyder mellem to steder. Jeg ved ikke, hvad der er hvad. Det er umuligt at forklare. Doktor Manheim, jeg er kaptajn Picard. Den samme? Hun har fortalt om Dem. Ikke alt, men tilstrækkeligt. - Hjælp os. Det ser slemt ud. - Det bliver værre endnu. - Hvad gør vi for at stoppe det? - Jeg har svært ved at være i nuet. Vil De forklare det til andenofficer Data? - Jeg kender Deres teorier om tiden. - Hvordan er det muligt? - Selv ikke jeg kan dem til bunds. - Jeg er androide. - På en af Stjerneflådens fartøjer? - Jeg er den eneste. Deres viden er nytteløs, for vort arbejde har overhalet teorierne. - Fik De en dynamisk energikilde? - Så forstår De alligevel. Vi fandt en energikilde i planetoidens center. Det lykkedes os at forstærke den. Alting gik for godt. Energien fra pulsaren, energien fra planetoiden... Vi åbnede for en sprække, et vindue til en anden dimension. - Tidsforskydningen vi mærkede... - Var den ikke kun på planetoiden? - Den når tusindvis af lysår ud. - Det må stoppes! De skal hjælpe mig med at stoppe eksperimentet! - Hent optegnelserne i laboratoriet. - Hvordan med sikkerhedssystemet? I skal få de korrekte koordinater til Vandor... ...og koden, der giver adgang til mit laboratorium. Det skulle være muligt at genoprette skaden. Det skal ske præcis samtidig med næste tidsforskydning. - Kan den forudsiges? - Det skal lykkes. Ellers vil denne anden dimension forstyrre hele galaksen. Virkeligheden bliver ikke mere den sammen. Kontrollér koderne meget nøje, Worf. Ingen tager til Vandor, før vi er sikre på at komme igennem. Forstyrrer jeg? Jeg fik at vide, du var her. Slet ikke. Vi er færdige. Kom ind. - Du vil jo nok ikke komme til mig. - Nej, ikke som omstændighederne er. - Vi har stadig et udestående. - Ja, det har vi. Hvorfor kom du ikke den sidste dag i Paris? - Jeg var bange. - Jeg vil ikke høre sandheden nu. - Vil du have, jeg skal lyve? - Ja! En behagelig løgn uden smerte. Jeg tog fejl af dagene, og så gik jeg til den forkerte café. Det lød bedre. Det regnede, og du kunne ikke få fat på en taxi. Jeg ventede hele dagen... og det regnede. Det regnede hele ugen. Jeg ledte efter dig på Stjerneflådens kontor, men du var rejst. Så lad mig nu høre, Jean-Luc... Lad mig få sandheden. Jeg var bange. Bange for, du ville få mig på andre tanker. Og bange for at blive der og miste mig selv. Bange for, at intet af mine valg var det rette, og at de begge... Der gik ikke en dag, uden at jeg så op mod himlen... ...og spekulerede... Hver gang jeg var tilbage på Jorden, tænkte jeg kun på dig. Jeg har tænkt meget over dette. Og du udelader vist det, du var mest bange for. - Hvorfor du faktisk rejste. - Og det var? At et liv med mig ville have gjort dig til en almindelig mand. Du er vidunderlig. Er jeg så let at gennemskue? Kun for mig. Bare jeg kunne tale med Dem, professor Manheim. De er virkelig noget specielt. - Deanna? - Jeg ville se, hvordan det gik? Som før. Alt lader til at være virkningsløst. Det var ikke derfor, du kom. Det er nok ikke kun mig, der kan føle den slags. - Har du det godt? - Ja, hvorfor ikke? Jeg har et af galaksens største genier liggende for døden. - Det var ikke det, jeg mente. - Jeg vil ikke tale om det, du mener. - Kaptajn Picard... - Jeg vil ikke kæmpe mod hans fortid. - Hun er ikke fortid, men er her nu. - Ja, men det er fortiden, han ser. Jeg må tilbage til min patient. Hvornår? Passer oplysningerne, sker næste tidsforskydning om 28-47 minutter. Doktor Manheim er vågen og vil tale med Dem, kaptajn... alene. Jeg er på vej. De ville tale med mig. Jeg ved ikke, om jeg har husket alle koderne. - Advar dem, der tager derned. - Tak, det skal jeg gøre. Egentlig ville jeg tale om Jenice. - Jeg vil ikke diskutere Deres kone. - Der er bare dette: Hvis noget skulle gå galt, så beder jeg Dem... ...vil De passe på hende for mig? Selvfølgelig. Hun indrømmer det ikke, men de sidste år har været hårde for hende. Vi var isolerede, men var hun rejst, havde jeg ikke ænset det. Ikke først. Jeg er nok ikke den rette mand for hende. Hun fortjener bedre. De undervurderer hende, ligesom jeg selv gjorde engang. Begge gange var tidsforskydningen... ...som et kig ind i fremtiden eller reprise af et vist tidspunkt. Hvor vi var, og hvor vi vil være. Jeg ønsker, De rejser alene, Data. - Vi bør ikke risikere andre. - Nej, jeg kan jo undværes. Tværtimod. De bør tage af sted alene... ...for De berøres ikke så meget af tidsforskydningen. Netop. For mig er tiden bestandig, men for mennesker er den fleksibel. Derfor udtrykket: "Tiden flyver, når man morer sig." Jeg ønsker, De skal... Et sting i tide sparer megen kvide. Hvis de andre blev desorienterede, kunne det give flere problemer. - Og øge faren. - Jeg rejser straks. Held og lykke, Data. Koordinaterne er sat helt efter professorens instruktioner. Jeg er på vej til laboratoriet, Enterprise. Hold frekvensen åben. Hvad sker der? Doktoren glemte en af sikringerne. Jeg går nu ind i laboratoriet. Denne kanal vil stå åben. Fortsæt med at rapportere. Dette instrument burde kunne vise, hvornår næste tidsforskydning sker. - Kan De dechifrere koden? - Det ved jeg først om lidt. Efter beregningerne indtræffer næste tidsforskydning om 1 ½ minut. Hvad gør De nu? Jeg må tilsætte en vis mængde antistof og få balance i systemet. - Vil det stoppe hullet? - Ja, i teorien. Men jeg ved ikke, om det virker i virkeligheden. Når forskydningen sker, vil en vej ind i næste dimension åbne sig. Jeg skal tilsætte antistoffet præcist i det rette øjeblik. - Giv mig 27 sekunders nedtælling. - Det skal du f å. Jeg har antistoffet og nærmer mig åbningen i laboratoriets anden ende. Næste tidsforskydning indtræffer om sekunder. Begynd nedtælling, når jeg siger til, Geordi. - Nu! - 27, 26, 25... 24, 23, 22, 21... - Der er tre af os! - Hvem af os skal kaste antimaterien? - En af os er på det rette tidspunkt. - Men hvem? Jeg! Fem, fire, tre, to, et... - Data? Er De uskadt? - Ja. Er det lukket? Det er rimpet sammen, men jeg kan ikke garantere, at det er lukket. "Rimpet sammen" er godt nok. Flot klaret. Kom straks tilbage. Med fornøjelse. Fantastisk. Alle værdierne er helt normale. - Hvor er min kone? Har hun det godt? - Hun er her. Effekten er ophævet. Jeg føler det. Vi er uden for fare. Han skal hvile sig. Der kan være eftervirkninger, men han bliver rask. Det er som at komme ud af en tunnel. Det findes, men er slet ikke, som jeg troede. Anderledes. - Beskriv det. - Det kan jeg ikke endnu. De eneste ord, der passer, er alt for svage. Det ligner ikke nogen anden oplevelse. Der fandtes... Nej, der findes en slags liv. Ikke som os, ikke som dette. - Hvordan er mit laboratorium? - Det meste er intakt. - Sig ikke, vi tager tilbage? - Åh, vi er så tæt på, Jenice. Vi kan ikke bare forlade det nu. Desuden skylder vi vore venner det. Så meget er ofret af så mange gode folk. - Vi tager tilbage. - Ja, det forstår jeg. - Forbundet vil sikkert hjælpe Dem. - Tak. Denne gang bliver det anderledes. Det lover jeg. Det er det altid. Du har holdt løftet om, at jeg aldrig ville kede mig. Tak. - Dette er Troi. Jeg ønsker adgang. - Vil De afslutte nuværende program? - Nej, lad det fortsætte. - De kan gå ind, når De vil. Kaptajnen venter Dem derinde. Hvordan går det til? Det er jo Paris! Utroligt... Denne vej. Kaptajnen venter Dem. - Det er så virkeligt. - Bien sûr. Pourquoi pas? Jeg er ligeglad med, hvordan du gjorde dette, Jean-Luc. Det er perfekt. Det er som om vi var der. Jeg ville tage ordentligt afsked denne gang. Jeg vil altid mindes dig, som du var her. - Vil du, om nødigt, redde mig igen? - Jeg vil gøre mit bedste. Farvel, Jean-Luc. Lev vel! - I lige måde. - Tak for Paris. Der røg min dramatiske, romantiske sortie... Er der noget galt? Nå, så sæt kurs mod Sarona 8. Hvis jeg ikke husker galt, skulle vi have lidt landlov. - Kursen er sat. - Warp fem. Aktivér! De har en storartet klub. Jeg husker ikke navnet. De serverer blå drinks. Den ligger lige over for Zanzamens dansepalads. Den hedder Blue Parrot Café, og det er din omgang.