Tip:
Highlight text to annotate it
X
Rom hæver sig op i regionen Lazio i det midtvestlige Italien.
Mellem Appenninerne og det Tyrrhenske Hav ligger
"byen på de syv høje", som har næsten 3 millioner indbyggere.
Ifølge legenden blev Rom grundlagt af tvillingerne Romulus og Remus
700 år før Kristi fødsel.
Det var lige her på Palatinerhøjen,
at byen blev grundlagt.
En by, som snart skulle blive Caput Mundi – verdens hovedstad.
Neden for det sted, hvor Rom opstod, ligger Forum Romanum – Foro Romano.
Denne plads var fyldt med templer, monumenter og markeder
og fungerede som centrum for det offentlige liv i det antikke Rom,
og den var desuden det mest berømte mødested i verden.
Da Det Romerske Imperium faldt i det 5. århundrede,
blev pladsen reduceret til græsningsareal for kørerne.
Åh, desolazione!
De otte søjler i Saturntemplet
og Septimius Severus-buen undgik dog at smuldre væk.
I det 17. århundrede drog unge europæiske rejsende til Rom
for at søge efter den vestlige civilisations rødder.
Denne interesse for det antikke Rom betød, at resterne blev bevaret.
Der kommer stadig rejsende hertil fra hele verden.
På trods af jordskælv og århundreders stentyveri
står Colosseum stadig tilbage som det mest varige symbol på det antikke Rom.
Igennem fire århundreder fik titusindvis af gladiatorer, slaver og kristne
en dramatisk død her i ærefuld kamp eller martyrium.
På Konstantinbuen, der ligger ved siden af, står en inskription med ordene:
"ved guddommelig inspiration".
Pantheon var et sted, hvor alle guderne blev tilbedt,
fra frugtbarhedsgudinden Juno til krigsguden Mars.
Træd ind under kuplens centrale oculus,
og stå i det samme guddommelige lys,
som har badet kejsere, gladiatorer, handlende og rejsende
i næsten to årtusinder.
Engang var Piazza Navona et stadion, men i dag er den en af Europas flotteste pladser.
Det brølende publikum og stridsvognene tilhører en fjern fortid
og er i dag erstattet med tre springvand, barok arkitektur, kunstnere
og duften af Roms bedste kaffe.
Ingen ferie i Rom er komplet uden et ønske ved Trevi-fontænen.
Smid én mønt i Trevi, så vil du en dag vende tilbage til Rom.
Smid to mønter i, så vil du blive forelsket i en romer.
Hvis du ikke er på udkig efter romantik, kan du slappe af på trinene med en is.
Rom er også en by med elegante broer.
Ponte Sant'Angelo blev bygget af Kejser Hadrian i det 2. århundrede
som en del af den storslåede indgang til hans mausoleum.
Rom er måske ikke længere verdens hovedstad,
men den har længe været centrum for kristendommen.
Også i dag krydser moderne pilgrimme floden
og ledes på vej af broens engle, når de bevæger sig frem mod
en af verdens største pladser,
Piazza Saint Pietro – Peterspladsen.
Her står verdens største kirke,
Peterskirken.
Kirken er fyldt med mesterværker af Bernini, Giotto og Raphael,
men Peterskirkens kronjuvel er kuplen,
der er designet af renæssancen største stjerne, Michelangelo.
Fra kuplen kan du se ned på den hellige plads,
hvorfra to kolonnader strækker sig ud som åbne arme,
der byder de troende velkomne, som samles i tusindvis
for at modtage pavens velsignelse.
Når solen går ned over Rom, skal du besøge den fredelige ø Isola Tiberina.
Lad det brusende vand fra floden Tiberen berolige dine sanser,
og nyd mad lavet efter traditionelle romerske opskrifter,
der er blevet udviklet til perfektion af mange generationer af italienske bedstemødre.
Dette er blot en appetitvækker på alt det, der venter dig i "Den evige stad".
Hvis du for alvor vil smage på alt det, Rom har at byde på, kan det tage dig hele livet.
Du skal dog være forberedt på, at du ikke skal tilbringe ret lang tid i Rom,
før byen har erobret dit hjerte for evigt.