Tip:
Highlight text to annotate it
X
Portland i Oregon ligger i det nordvestlige USA, hvor floderne Willamette og Columbia
mødes. Byen ligger i kort køreafstand fra Stillehavet, vidtstrakte skove,
frodige dale og Cascade Range.
Portland ligger smukt med bjergene som baggrund, har mange byparker og fokus på
miljøet, hvilket gør den til et paradis for naturelskere.
Portland blev grundlagt i midten af 1800-tallet. Placeringen ved floden gjorde den
til en vigtig havneby ud til det nordvestlige Stillehav frem til århundredskiftet.
Med sine omkring 600.000 indbyggere er det Oregons største by.
Portlands centrum er bygget til fodgængere, så du kan nemt gå rundt
for at opleve byens arkitektur, parker og springvand i dit eget tempo.
Midt i byens hjerte ligger amfiteatret på Pioneer Courthouse Square. Det er her,
alle vender tilbage til, når de har besøgt gallerierne og været på shopping og sightseeing.
Husk en paraply, for der kommer ofte en byge, men der er også masser af solskin
om sommeren.
Nogle amerikanere kalder Portland for "Beervana" på grund af de mange mikrobryggerier.
Hvis du foretrækker en god vin, kan du tage ud til Willemette Valley. Tag med på en tur rundt
til vingårdene for at smage den lokale Pinot Noir fra druer, der har vokset i vulkansk jord.
Portland Art Museum i Cultural District er det ældste museum i det nordvestlige USA,
og dets enorme samling afspejler kunsthistorien fra oldtiden og frem til i dag.
Hvis du vil ro, meditere eller cykle, skal du besøge Tom McCall Waterfront Park ved floden Willamette.
Willamette. Dette er også et godt sted at slappe af og se på mennesker. Der er flere broer,
som fører til den østlige bred, hvor Oregon Museum of Science and Industry ligger.
De store sale og biografer rummer hundredvis af interaktive udstillinger. Grib muligheden
for at lære om fjerntliggende planeter, eller gå om bord i en rigtig ubåd.
På samme side af floden finder du Grotto, hvor folk kommer for at bede eller blot lade op mentalt
– i fredelige naturomgivelser tæt på byen.
Varme, tørre somre og kolde, våde vintre gør Portland-området ideelt til at dyrke roser.
Nyd de mange prisvindende sorter i International Rose Test Garden i Washington Park.
Den nærliggende Japanese Garden siges at være en af de mest autentiske uden for Japan
med sine fem forskellige havestilarter og et originalt tehus.
Washington Park har mere at byde på end smukke haver og stier. Familier kan opleve hele
dyreriget på en enkelt eftermiddag i Oregon Zoo. Over for denne zoo ligger Portland
Children's Museum, hvor de små kan finde ud af, hvad de vil være, når de bliver store …
der er så meget at vælge imellem. Se, hvordan byens rige pionerer boede for hundrede år
siden i Pittock Mansion. Her i West Hills kan du nye udsigten over byen.
Det er turen værd at køre lidt østpå for at se Multnomah Falls i Columbia River Gorge,
hvor iskoldt vandt styrter ned fra en imponerende højde. Gå op ad stien til Benson Bridge
for at se vandfaldet tæt på. Det kan opleves hele året rundt.
Tag på en fantastisk køretur mod nord for at stå ansigt til ansigt med naturens kræfter.
Den aktive vulkan Mount Saint Helens mistede toppen ved et udbrud i 1980.
Fra flere udsigtspunkter omkring National Volcanic Monument kan du stadig se effekten af denne
dramatiske begivenhed i dag.
Hvis du vil opleve Oregons berømte kyst, skal du tage ud til Cannon Beach et par timers kørsel
vest for Portland. Klipperne, caféerne og butikkerne har noget at byde på for enhver.
Hvis du har god tid, kan du følge Oregon Coast Highway længere mod syd. Hele vejen langs
Stillehavet kan du nyde den ene smukke udsigt efter den anden, så du får brug for dit kamera.
Midt i al denne skønne natur ligger Portland. Byen er mere end blot et sted, hvor du
"gør holdt for at dufte til roserne". Her kan du for alvor opleve den afslappede atmosfære
og de storslåede omgivelser i Great Northwest.