Tip:
Highlight text to annotate it
X
"Cæsar sendte sit rytteri i forvejen
og fulgte så efter med hæren."
"Kamplinjen blev ikke opstillet
efter militærteori-
-men ud fra, hvad hver situation og
den skrånende bakkeskråning krævede."
"De forskellige legioner
udkæmpede forskellige slag."
"9. og 10. legion på venstre flanke
kastede deres spyd mod atrebaterne."
Ja, han udnytter altid terrænet.
Fortsæt.
"Romersk rytteri og det lette fodfolk
dukkede op som ud af det blå..."
Men han vidste
hele tiden, hvor de var.
Hvad står der om ham selv?
"Da situationen blev kritisk, rykkede
Cæsar frem til forreste geled...
...tiltalte hver centurion ved navn
og råbte æggende ord til..."
Fragmentet slutter her.
Men vi kan forestille os,
hvordan det ender.
Vi må møde Ragnar Lodbrog
og hans allierede i kamp.
Ragnar vil forhandle.
Han vil have jord,
som hans folk kan dyrke.
Hans mænd dræbte
alle mine sendebud undtagen min søn.
-Et enkelt, men tydeligt budskab.
-Lad mig tale med ham.
Du er mig allerede for kær.
Og alt for vigtig.
Jeg tror, at de ville slå dig ihjel.
Hvornår angriber I?
Så snart kong Ella vender hjem
med sine krigere.
Du foretrækker nok,
at jarl Ragnar og jeg slutter fred.
Så kan du måske leve
i fred med dig selv.
Kong Horik, Jeres adfærd besværliggør
forhandlingerne med kong Egbert.
Jeg vil ikke forhandle
med kong Egbert.
Jeg vil have hævn.
Jeg vil slå kong Egbert ihjel.
Så vil jeg måske tale med ham.
Hvis vi besejrer Egbert,
tilbyder han måske mere.
-Ikke bare guld, men også jord.
-Denne blev givet af god vilje.
Hvad betyder god vilje? Hvorfor skal
vi vise god vilje mod de kristne?
Hvad siger du, Floke?
De dyrker en dåregud.
De er lopper og utøj.
-Jeg skal tale med ham.
-Du må ikke splitte vores styrker.
Du har vist glemt, at jeg er konge.
Vi bryder op i morgen.
Så bevæbner vi os og søger strid,
som vores fader Odin har lært os.
Erlendur.
Jeg kan ikke sove.
Jeg tænker på,
hvordan det føles at dø.
-Det ved kun de døde.
-Seeren ved det.
Han er ikke rigtigt død.
Det er hans forbandelse.
Han fortalte noget om dig.
Du vil ægte en kongedatter-
-eller omsejle havet
uden ebbe og flod.
-Så dør jeg ikke i morgen.
-Ikke, hvis vi skal tro Seeren.
Bjørn minder mig
om Odins foretrukne søn Balder.
Den fortælling kender du.
Guderne afkrævede alle det løfte,
at de ikke ville skade Balder.
Intet kunne skade
Odins foretrukne søn.
Guderne prøvede tingene.
De kastede sten mod ham, og spyd.
De huggede i ham med økser og sværd.
Men intet lod til
at kunne skade Balder.
Alle glædede sig over,
at Balder var usårlig.
Alle undtagen Loke.
Den lumske så på
med lede og irritation.
Han væmmedes ved,
at Balder var usårlig over for alt.
Ja. Den lumske vidste, at han måtte
finde en måde at slå ham ihjel.
Hjælp mig, Herre. Hvem er disse
guder, som hjemsøger mine drømme?
Odin, Thor og Freja.
Vi må ikke dyrke falske guder,
men jeg har set dem.
Jeg har set Thor
og gnisterne fra hans hammer.
Jeg har mærket havet bølge
af hans vrede.
Hvorfor er det falskt? Dette har jeg
set med mine egne øjne.
Dette... tror Ragnar på.
Hvad som end sker,
så lad ikke Ragnar dø.
Heller ikke vores herre Egbert.
Det er her.
-Hvordan ved du det?
-Fordi de allerede er her.
En stor styrke, men ikke stor nok.
-Vi går derned.
-Vi bør vente.
Fjenden er der,
og vi har fordel af bakken. Fremad!
Ragnar.
-Opstilling!
-Dan en mur!
Hvorfor stopper I?
Guderne er med os. Fremad!
Angrib!
Hold stand!
Overlappende skjolde!
Hold stand!
-Skjoldmur!
-Hold stand!
Hold stand!
Hold skjoldmuren sammen!
Hold stand!
Blæs til angreb!
Flygt! Flygt!
Kong Horik! Kom!
Far!
Nej, vent!
Athelstan, hvem er det?
Kender du ham?
Jeg ved, hvem det er.
Det er Rollo, Ragnar Lodbrogs bror.
-Vi døbte ham. Til ingen nytte.
-Beklageligt nok er han død.
Han lever!
Fader! Han er vigtig.
Prøv at redde hans liv.
Han er hårdt såret. Der.
Mener du stadig, at det var
en dårlig idé at tale med dem først?
Du er altid bagklog, Ragnar.
Det, som skete i dag, var skæbnen.
Ingen af os kunne påvirke det.
-Du kæmpede godt i dag.
-Jeg havde heldet med mig.
Guderne hjalp dig.
Hjalp? Vi blev besejret!
-Vi lever og kan kæmpe på ny.
-Vi lever, men min farbror er død.
Det ved vi ikke.
Han er ikke let at slå ihjel.
Da hverken okse, spyd eller klinge
kunne såre min søn i dag...
...skal han herefter kaldes
Bjørn Jernside.
Vi må tage nogle beslutninger,
og det hurtigt.
Sejler vi hjem i morgen
og opgiver angrebet?
Hvis min farbror
er fanget og såret...
...vil jeg blive her,
indtil han er fri.
Nå, konge?
Hvad byder skæbnen os at gøre?
Sejr over mændene fra nord!
Din far overraskede dem
med sin taktik.
Han overraskede også mig.
-Hvordan ved han den slags?
-Han har måske læst om det.
Læsning er for munke.
De er til føje nytte ellers.
Rollo?
Rollo!
Præst!
Der kan man se.
Horik havde ret.
Du forrådte os.
Hvis jeg var stærk nok-
-til at slå dig ihjel nu-
-ville jeg gøre det.
Forbundsfæller!
Forbundsfæller... og venner!
Hvornår skal vi angribe
vores sårede fjender igen-
-og udslette dem?
-Det er måske ikke så klogt.
-Naturligvis er det det!
Vi vandt en halv sejr. Med Guds hjælp
vil vi knuse vores fjender.
Ikke engang hvis vi udsletter
en hel hær af mændene fra nord-
-vil deres plyndringer ophøre.
Tværtimod.
Sultne efter bytte og hævn vil de
vende tilbage med fornyet styrke.
Og ikke bare enkelte gange,
men igen og igen.
Plyndringerne ophører kun,
hvis begge sider tjener på det.
Men indtil da, kong Ella-
-kan vi hyre mændene fra nord
som lejesoldater og betvinge Mercia.
Nuvel, måske har du ret.
Men nogen må bringe bud
til hedningene.
-Hvis de ikke er sejlet hjem.
-Så sandt.
I betragtning af, hvordan
de behandler vores sendebud-
-vil der ikke være mange frivillige.
Jeg har et forslag.
Vi sender Athelstan.
-De slår ham måske ihjel.
-Det tvivler jeg på.
Men ville det spille nogen rolle?
Goddag, Bjørn. Husker du mig?
Selvfølgelig. Jeg ville
slå dig ihjel, da jeg var barn.
Så elskede jeg dig.
Du stod din farbror nær.
I skal vide, at Rollo lever.
Han er såret, men i live.
Kong Horik.
Hvorfor er du kommet, Athelstan?
Er du flygtet?
-Jeg kom for at tale med jer.
-Du går kong Egberts ærinde.
Han tilbyder jer fred.
Han vil tale om mange ting.
Gode ting.
-For så at dræbe os.
-Nej, jeg sværger. Jeg kender ham.
Du er hans hund.
Du slikker hans fingre og røvhul.
Jeg kan lide dine nye klæder,
Athelstan. Og dit hår.
-Tilbyder han os en fange?
-Ja.
Han vil vise sin ærlige hensigt.
-Så vil vi møde ham.
-Det afgør du ikke.
I behøver ikke følge med.
Ragnar og jeg går.
Hvis Egbert vil dræbe os...
så må det ske.
Jeg vil fremføre jeres svar.
Jeg følger med dig... et stykke vej.
Det er skønt at se dig.
Jeg frygtede, at du var død.
Nogle gange har jeg ønsket det.
Jeg var fortvivlet.
Er du vendt tilbage til din gamle tro
og har frasagt dig vores?
Bare det var så enkelt.
I en stille regn hører jeg min gud,
men i tordenen hører jeg stadig Thor.
Det er min vånde.
Jeg håber, at vores guder
en dag kan blive venner.
Jeg vil give dig noget tilbage.
Nu kan du gå herfra i sikkerhed.
Men vi ses snart igen.
Tak, min ven.
Åbn porten!
Hvem har du valgt som fange?
Din søn igen?
Nej, det føles ikke rigtigt
at udsætte ham for fare én gang til.
-Hvem bliver det så?
-Faktisk så...
...bliver det dig, kong Ella.
-Mig?
-Nordboerne sætter ingen højere.
De kender følgerne,
hvis de på nogen måde skader dig.
-Men hvis du ikke vil risikere...
-Nej.
Jeg gør det.
Ryttere!
Ryttere nærmer sig!
Burde du ikke gøre dig klar,
kong Ella?
Det her er en fejltagelse.
-Hvad sagde du?
-Det her ender ilde.
Så er det sagt.
Alt dette for din bror. Du udsætter
os alle for fare for hans skyld.
Hvorfor skal vi redde din bror?
Han dræbte Arne og næsten også mig.
Han forrådte os.
-Det gælder ikke bare Rollo.
-Nej, det gælder også præsten.
Han lokkede os hertil.
Hvordan kan du stole på ham?
Taler du om tillid? Du?
Hvad mener du? Mig kan man stole på.
-Den højagtede fange.
-Kong Ella.
Vi vil ikke skade ham.
Medmindre vi er nødt til det.
Velkommen, alle sammen.
Tag plads.
Sid ned.
Athelstan har lært mig
nogle ord på jeres sprog.
I må undskylde,
hvis jeg taler det ringe.
Men vi er her for at slutte fred.
Kong Egbert har bedt mig redegøre
betingelserne for en mulig traktat.
Han ønsker fred og samarbejde-
-og han tror,
at Ragnar Lodbrog deler hans ønske.
Kongen tilbyder mønt og kostbarheder
mod, at I lader hans rige i fred.
Han tilbyder også
37 bol frodig jord-
-til at dyrke i fred.
Og endelig:
Prinsesse Cwenthryth af Mercia.
Kong Egbert og prinsessen
betaler rigeligt sold til alle-
-som kæmper for hende.
Og min bror?
Kongen frigiver Rollo, hvis I tager
mod tilbuddet og frigiver kong Ella.
-Jeg godtager det.
-Også jeg.
Det hele er her.
Goddag, bror.
Alle, som ønsker at være i prinsesse
Cwenthryths sold, træder frem nu!
Jeg sejler hjem med min bror.
Følger du med,
eller bliver du hos... dit folk?
Jeg ønsker, at du kommer tilbage.
Hold stand.
Godt.
Løft skjoldet.
Det er nok.
-Hvem bad dig gøre det?
-Ingen. Jeg gør det for min skyld.
Jeg vil kæmpe i skjoldmuren.
Jeg vil være som Ladgerda.
Hvorfor vil alle være som Ladgerda?
Jeg forstår det godt.
Jeg ved, hvad du mener.
Jeg har besluttet at løsgøre dig.
Du er ikke længere min trælkvinde.
Du tjener mig kun af egen vilje
som et frit menneske.
-Det er jo umuligt.
-Men dog er det sådan.
Dette er en gave.
Her er nordboerne, som skal
kæmpe for at erobre Mercias trone.
Ingen Ragnar Lodbrog?
-Nej, men de er...
-Det er ikke vigtigt.
-Hårdføre mænd, siger I?
-De er mægtige krigere.
Alle sammen.
De er meget... stærke.
De lever barske liv.
De dyrker jorden og kæmper.
Og de frygter ikke døden.
Jeg vidste, at jeg ville blive
begejstret for nordboerne.
Jeg vil gerne avle børn med dem.
Vi ville sætte kæmper i verden.
Velkommen hjem, alle sammen.
Jeg takker guderne.
Ladgerda,
du er varmt velkommen. Bliv.
-Du kom tilbage.
-Ja.
Du, Ragnar og
alle andre her er min familie.
Drik, præst!
-Prinsesse.
-Bjørn.
Torun.
Jeg har sat hende fri.
Hun er ikke længere trælkvinde.
Velkommen hjem, Bjørn.
Tak.
Ragnar.
Benet, Sigi.
Løft.
Sådan.
Skinner.
Skinner!
Vi kan vel tale åbent?
Vi kender hinanden nu.
Vi ved, hvad vi værdsætter,
og hvad vi afskyer.
Vi har meget til fælles.
Mange tanker og følelser.
Om jorden... og om guderne.
-Er det ikke sandt?
-Jo.
Så har jeg et forslag til dig.