Tip:
Highlight text to annotate it
X
San Francisco er en spektakulær og sjov by midt på den californiske kyst
ca. 550 km fra Los Angeles.
Den er præget af en ungdommelig energi, der garanterer,
at du få en fantastisk og uforglemmelig oplevelse.
I den nordlige ende af halvøen San Francisco
opfordrer storbyen dig til at udforske dens smarte kvarterer, elegante bygninger,
smukke parker og haver samt nyde dens liberale og afslappede atmosfære.
Der er ingen ende på alt det, der er at se.
Union Square, der ligger midt i centrum, er San Franciscos fineste shoppingområde.
Kvarteret er berømt for sine brede gader,
ringende sporvogne og fantastiske shoppingmuligheder.
Glem ikke at nyde selve pladsen, som er det perfekte sted at sætte sig
for at slappe af og se på mennesker.
Et par minutter mod nord ligger San Franciscos Chinatown, der summer af aktivitet
med butikker og små gader, hvor der sælges alle mulige specielle og eksotiske varer.
Dette er et af de største kinesiske samfund i USA, og San Franciscos Chinatown
er fyldt med eksotiske seværdigheder, lyde og en lille smule af østens mystik.
Under en kilometer mod øst ligger The Embarcadero, som er en travl gade,
der løber langs vandet ved havneområdet,
med nogle af San Franciscos mest berømte kendetegn,
herunder Market Street, Bay Bridge og San Francisco Ferry Building.
Fisherman's Wharf ligger i den nordlige ende af The Embarcadero
med et stort udvalg af butikker, barer og restauranter lige ud til bugten.
Her kan du få et afslappet måltid og en kølig drink
og lade dig underholde af farverige gøglere,
eller du kan nøjes med at nyde udsigten ved vandet.
I kort gåafstand ligger Pier 39 med en af de bedste udsigter over San Francisco Bay,
og her er også en søløvekoloni, der har nydt solen ved molen
i mere end 20 år.
Fortet på øen Alcatraz ligger dystert midt i bugten
og er nu en populær attraktion med ture, der afgår fra Fisherman's Wharf
flere gange om dagen.
Frem til 1963 var "The Rock" hjemsted for Amerikas hårdeste fanger,
men hvor der engang kun var beton, stål og pigtråd,
er der nu haver og vilde blomster.
Hvis du lytter godt efter i de uhyggelige passager og trange celler, kan du stadig høre
ekkoet af fortidens fodtrin.
Ikke langt fra centrum ligger Haight-Ashbury-kvarteret, hvor bygningerne i victoriansk stil
har genklang af minder fra hippietiden i 60'erne.
Her findes stadig mange små lommer med modkultur, hvor "Summer of Love" fortsat udleves,
og caféer, tobaks- og musikbutikker stadig sælger fred og kærlighed.
Halvvejs mellem Fisherman's Wharf og Golden Gate Bridge ligger Palace of Fine Arts.
Bygningen stammer fra Panama-Pacific Expo i 1915 og er opført i Beaux-Arts-stil,
og den er omgivet af grønne planter og en fredelig lagune.
Det er det perfekte sted til en stille eftermiddagsgåtur.
Med sine mere end 400 hektar strækker Golden Gate Park sig næsten halvvejs på tværs af
halvøen, og den rummer Conservatory of Flowers
og den fredelige Japanese Tea Garden.
Parken er det perfekte sted at nyde udelivet
eller blot slappe af og lade op i de fredelige omgivelser.
Golden Gate Bridge står majestætisk over bugtens munding
og inviterer millioner af besøgende til byen hvert år.
Broen er ca. 3 km lang og 230 m høj,
og Golden Gate Bridge forbinder San Francisco med det nærliggende Marin Headlands.
Stien til fodgængere i hele broens længde giver en uovertruffen mulighed
for at få en fantastisk udsigt ud over bugten og Stillehavet.
Baker Beach ligger lige vest for Golden Gate Bridge
og har en flot udsigt over bugtens munding til Marin Headlands i det fjerne.
Den betragtes som San Franciscos bedste sandstrand,
men udsigten alene er turen værd.
Lige nord for San Francisco i Marin County
tårner de gamle rødtræer i Muir Woods National Monument sig op i 80-meters højde,
nogle af dem er næsten 800 år gamle.
De lokale skovbetjente tilbyder guidede ture på stierne gennem skoven,
men de besøgende kan også nyde naturens fred og ro
og udforske denne perle i den amerikanske natur i deres eget tempo.
På den østlige side af Marin County ligger Sausalito, en charmerende lille by ved vandet.
I tidligere tider var den en lille kunstnerkoloni,
men i dag er den et afslappet samfund ved vandet med mange caféer og kunstgallerier.
Uanset hvilken vej du vælger at gå, fører den dig
hen til den smukkeste udsigt over bugten.
Derovre i det fjerne
kalder dejlige San Francisco på dig som med sirenesang
for at lokke dig tilbage for at opleve mere.
Dette er en fristelse, som du vil få svært ved at modstå.