Tip:
Highlight text to annotate it
X
Hovedstaden i Canada ligger i en dal ved floden Ottawa i provinsen Ontario
tæt på grænsen til USA.
Ottawa er landets fjerdestørste by
og tiltrækker mere end 7 millioner besøgende om året.
Kom til Ottawa for at opleve byens høje livskvalitet,
udforske vandvejene og nyde dens mange kulturelle seværdigheder.
I dette moderne centrum for teknologi og videnskab påskønnes også ceremonier
og historie.
Byen betragtes ofte som en vinterdestination,
men den kommer rigtigt til live i de varme måneder, når de lokale nyder terrasserne
ved vandet
og den udendørs servering i områderne med spisesteder, f.eks. Little Italy.
Gå eller cykl en tur for at opleve centrum,
og følg stierne langs Rideau Canal.
Den deler byen i to og flyder stille ned i floden Ottawa.
Commissariat Building fra 1827, der nu rummer Bytown Museum, er det sted, hvor Ottawa opstod.
Den var oprindelig depot for de britiske ingeniører, som skulle bygge
sluserne i Ottawa,
under ledelse af oberst John By.
Bytown blev til Ottawa i 1855 og blev kort efter regeringsby.
Besøg Parliament Hill om sommeren for at se vagtskiftet,
når uret på Peace Tower slår ti.
Det er et flot syn, du ikke må gå glip af.
Gå over sluserne for at se National Gallery of Canada.
Facaden afspejler himlen, og salene indenfor er inspireret af naturen.
I galleriets udstillinger fortælles historien om Canadas fortid.
Gå over til den nærliggende Notre Dame Basilica
for at nyde synet af facaden i gotisk renæssance fra det 19. århundrede og dens smukke indre.
Nogle gader herfra finder du ByWard Market, som er STEDET, hvor du skal spise frokost
med dets store udvalg af fristende lækkerier.
Tag det roligt, hvis du bliver tilbudt "bæverhaler" – det er bare en slags dybstegte kager.
Smag også den lækre frugt,
der kommer direkte fra gårdene i Quebec.
Canada Agriculture and Food Museum er et levende bevis på,
at denne grønne by sætter pris på friske varer.
Lær, hvordan du selv kan dyrke din mad, mød dyrene,
og se maskinerne på denne arbejdende gård midt i byen.
Himlen er den eneste grænse i Canada Aviation And Space Museum,
som er en hangar i lufthavnen fyldt med gamle fly og moderne rumfartøjer.
På den anden side af vandet i Quebec ligger det fantastiske Canadian Museum of Civilization.
Træd tilbage i tiden i denne genskabelse af Canadas historie
for at udforske bjælkehytter, butikker og køretøjer fra en fjern fortid.
Ikke langt fra museet finder du indgangen til det store fredede naturområde Gatineau Park.
Når du har mødt nogle af dyrene på tæt hold i besøgscenteret,
kan du tage på vandretur til de idylliske søer og nyde et par timer på stranden.
Før du forlader parken, kan du spise frokost i restauranten på MacKenzie King Estate,
som er det tidligere sommerresidens for Canadas længst siddende statsminister.
Canada er det næststørste land i verden
og rummer alt fra snedækkede bjerge til frodige dale
og mere vild natur, end du kan nå at udforske på et helt liv.
Som hovedstad for alt dette er Ottawa kun en smagsprøve på, hvad du ellers kan opleve her.