Tip:
Highlight text to annotate it
X
Philadelphia ligger i det nordøstlige USA mellem New York og
Washington D.C.
Denne *** i Pennsylvania har over 1,5 millioner indbyggere og er landets
femtestørste by.
Philadelphia betragtes som det sted, hvor USA blev grundlagt.
Det var her landets Uafhængighedserklæring fra Storbritannien blev læst op for første gang
for offentligheden i 1776.
Der blevet ringet med en 900 kg tung klokke for at markere begivenheden.
Denne klokke er siden blevet et symbol på frihed, og den kan beundres i Liberty Bell Center.
Philadelphia er også det sted, hvor Forfatningen blev skabt og forhandlet på plads 11 år
senere på den anden side af vejen i State House, som nu kaldes Independence Hall.
USA's grundlæggere gik rundt i disse gader i den gamle bydel, og de mange historiske bygninger
i dette område er bevaret som en del af Independence National Historical Park.
Når du besøger National Constitution Center, skal du også opleve historien om forbudstiden
i "de brølende tyvere".
Der var indædte protester mod alkoholforbuddet, og de mange anholdelser kastede retssystemet
ud i en krise.
Den nok mest berømte smugler og gangster fra denne tid var Al "Scarface" Capone, som afsonede sin
første fængselsdom i Eastern State Penitentiary i 1929.
Denne berygtede mafiaboss havde tilsyneladende indrettet sig behageligt.
Lån en lydguide for at høre historier, der vækker dette verdensberømte fængsel til live.
Hvis du vil høre flere af fortidens stemmer, skal du besøge African American Museum.
Her finder du audiovisuelle udstillinger og genstande, der fortæller afroamerikanernes
historie.
På Washington Square ligger den ukendte soldats grav fra Den Amerikanske Revolution.
Byen bærer stadig præg af sin fortid som koloni, men i dag er Philadelphia en moderne by
med masser af kunst, shopping og kultur.
Gør som de lokale, og udforsk byen på cykel eller med offentlig transport, eller hop på og af
en sightseeingbus.
Fairmount Park er byens offentlige baghave.
Den er perfekt til en gåtur, og her kan du se mange arkitektoniske perler.
Nyd synet af den udendørs kunst på Benjamin Franklin Parkway, eller se Smith Memorial Arch
til minde om krigsheltene i Den Amerikanske Borgerkrig.
Stå i positur som Rocky på trapperne op til Philadelphia Museum of Art.
Denne neoklassiske bygning, der står på en bakketop, er et af landets største museer.
Her er over 200 gallerier, hvor der vises næsten 230.000 malerier, skulpturer og genstande.
Please Touch Museum er lig med legetid for børnene.
Selv små børn vil elske dette museum, hvor tingene opleves med hænderne, og larm er tilladt.
Hvem kunne ikke tænke sig at fare vild i Eventyrland for en tid?
De interaktive udstillinger på museet er kilde til både sjov og læring.
Børn kan også lære meget på Academy of Natural Sciences på Logan Square.
Nyd udstillingerne om de forskellige dyrearter, der lever højt mod nord, og få mulighed for
at klappe levende dyr.
Hvis du vil opleve flere dyr, skal du besøge Philadelphia Zoo på den anden side af floden.
Her kan du efterabe aberne, møde store fugle og beundre de vilde beboere
i Amerikas ældste zoo.
Hvis du vil prøve den lokale mad, skal du tage hen på det gamle Reading Terminal Market.
Find ud af, hvorfor de lokale elsker Cheesesteaks, og udvælg delikatesser i de
farverige boder.
Du kan få flere kulinariske oplevelser på Philadelphias italienske marked på Ninth Street.
Områdets italienske samfund blev grundlagt i 1880'erne.
Indbyggernes forkærlighed for kvalitetsfødevarer og økoprodukter præger også stedet i dag.
Philadelphias klima er meget behageligt om foråret og efteråret.
På disse farverige årstider viser byen sig fra sin bedste side, men Philadelphia
er alligevel fantastisk hele året.
Kom til "Philly", lige når det passer dig.
Du vil hurtigt finde ud af, hvorfor amerikanerne holder så meget af Philly.