Tip:
Highlight text to annotate it
X
ØSTPÅ I ØSTERSØEN, ÅR 793
Dø!
Ragnar!
Tak, min broder.
Odin...
Ragnar!
Først på www.NXTGN.org
Korrektur af:
Next Generation Subbers.
SKANDINAVIEN
Jeg ramte ved siden af.
Her er én.
Kom. Vi går hjem.
Kig.
Hvad laver I to?
Jeg tager Bjørn med på tinge i morgen.
- Ikke endnu. Han er ikke gammel nok.
- Han er 12 år.
Gør det næste år. Det er tids nok.
Han har brug for et silkebånd, Ladgerda.
Du er en flot dreng.
Men du har mærkelige ører.
Sov ikke med en masse kvinder
i Kattegat.
Jeg kan godt klare mig uden et par dage.
Er det din måde
at sige "jeg elsker dig" på?
Jeg drømmer altid om dig.
I nat drømte jeg,
at du gav mig blodpølse at spise.
- Hvad betyder det?
- At du giver mig dit hjerte.
- Kald på din hund, knægt.
- Frode!
- Hvad sker der på tinget?
- Jarlen dømmer i nogle sager.
Og så diskuterer vi sommerens togter.
- Hvor vil du gerne hen?
- Det afgør jarlen. Det er hans skibe.
Han sender os østpå, som han plejer.
Til landene ved Østersøen.
Men jeg vil vide, hvad der ligger
vestpå. Hvilke byer og guder, der er.
Det er ikke nok for mig... det her.
Odin ofrede sit øje for at opnå visdom.
Men jeg ville ofre meget mere.
Går jarl Haraldson med til det?
Godt.
Sådan, helt tæt sammen.
Jeg tæller til tre.
En, to, tre.
Fint, Gyda.
Gyda? Giv gederne mad.
Kom så.
- Hvad vil I?
- I er helt alene. Mændene er rejst.
Er I tørstige, skal I få noget at
drikke. Eller mad, hvis I er sultne.
Men ellers må I gå.
Vi spiser og drikker,
når vores andre behov er dækket.
- Jeg vil ikke slå dig ihjel, kvinde.
- Det vil du aldrig blive i stand til.
Ud!
Jeg ville erklære min kærlighed.
Men en bjørn og en kæmpehund
bevogtede hende og angreb mig.
Jeg dræbte bjørnen med mit spyd.
Hunden kværkede jeg med de bare næver.
Det var sådan, jeg gjorde mig
fortjent til hendes hånd.
Har hun også fortalt dig den historie?
Næsten.
Er du klar til at modtage din armring
og blive en mand?
- Ja.
- Og hvad er en mands opgave?
- At kæmpe.
- Hvad ellers?
- Han beskytter sin familie.
- Nemlig.
Kan du beskytte vores familie?
Hvad mener du? Det gør du jo.
Hvad, hvis jeg ikke var der?
Jeg må træffe en stor beslutning.
Meget kan blive anderledes.
Men sov nu.
Du har en stor dag i morgen.
Høns til salg!
Bjørn!
- Her er du så, broder.
- Rollo.
- Ved Freja, som du vokser!
- Hej, Rollo.
Skal du med på tinge?
Du er jo en mand nu.
Kom. Nu drikker vi.
Du ser lidt bleg ud, Bjørn.
Læg dig hellere lidt.
Hvor tror du, jarlen sender os hen i år?
Staklerne mod øst er
lige så fattige, som vi er.
Vi bør sejle mod vest.
Jeg har hørt historier, Rollo.
Store byer og skatte
med guld og sølv, og...
- Og en ny gud.
- Det har jeg hørt. Hvad betyder det?
Man kan ikke sejle over åbent hav.
Jeg tror, der er en måde,
man kan sejle mod vest på.
Jeg har noget, der vil ændre alt.
Hvad er det?
- Hvad er det?
- Jeg mødte en vandringsmand.
Han sagde, at man
kunne sejle vestpå over åbent hav -
- med hjælp fra den her.
Det er en solskive.
Den skal ligge i vand.
- Endnu en vandringsmand?
- Ham her var anderledes.
- Har din vandringsmand sejlet vestpå?
- Hent nu bare det vand.
Godt. Lyset her er solen.
Hver dag stiger solen,
indtil det bliver middag.
Se. Skyggen bliver kortere,
og ved middag er den kortest.
Det fortæller jo kun,
hvor langt sydpå, jeg er.
Når vi sejler ud, tegner vi
en cirkel, hvor skyggen er kortest.
Ved middagstid næste dag
aflæser vi skyggen igen.
- Hvis skyggen rører cirklen...
- ...er kursen støt.
Hvis den går ud over cirklen,
sådan her...
- Så er man sejlet for langt nordpå.
- Ja.
- Og hvis skyggen ikke når cirklen?
- Så er man sejlet for langt sydpå.
Hvis middagsskyggen holder sig
ved cirklen, er man på rette kurs.
Mod vest.
Hvad, hvis solen ikke kan ses?
Hvad gør din skive så?
Så bruger man den her.
Kom med udenfor.
Man kalder dem for solsten.
Prøv at se. Der er solen.
Nu sejler vi vestpå.
Han er for gammel!
Vi har ikke brug for ham.
Stille. Stille!
Olaf Anwind,
du har erkendt dig skyldig i tyveri.
I morgen skal du som straf
løbe spidsrod med sten og tørv.
Ja, herre. Tak, herre.
Lad alle vide,
at der er bødestraf for alle-
-der undlader at kaste noget.
Før den næste anklagede frem.
- Der er han.
- Morder!
- Brænd ham!
- Dræb ham!
Erik Tryggvason, du står anklaget
for mordet på Sigvald Strut i januar.
- Hvad har du at sige til det?
- Det var selvforsvar.
Løgner!
Hvor fortalte du så ikke om det til
den første, du mødte efter drabet?
Du gik forbi flere huse,
før du fortalte nogen om det.
Jeg troede, at den dødes
slægtninge måske boede der.
Loven tillader, at du går forbi
to huse på det grundlag. Ikke tre.
- Du myrdede min bror i koldt blod.
- Det passer ikke.
Vi skændtes om et landområde.
Han trak en kniv.
Du ville selv have området.
Du er en løgner. Og en kujon!
Hvem kalder mig kujon?
Det er jeg ikke.
Stille.
Siden du ikke fulgte vore skikke-
- kan drabet ikke sones ved
kompensation til den dræbtes familie.
Mord er en skændig handling i vore øjne.
Det udføres i dølgsmål, ubevidnet-
- og fører ofte til blodhævn,
som går ud over morderens familie.
I vidste besked med området, herre.
- I vidste, at det retmæssigt var...
- Ti!
Gransk den anklagede.
Mener I, at han er skyldig...
så hæv jeres arm.
Beslutningen skal være enstemmig.
Erik Tryggvason...
Du er blevet fundet skyldig i mord.
Hvordan ønsker du at dø?
Ved halshugning, herre.
Tilstået.
Du bliver henrettet i morgen.
Bagefter holder vi gilde
og taler om sommerens togter.
Du skal.
Hvorfor smiler han, far?
Han vil dø med ære. Uden frygt.
Så soner han sin brøde.
Du skal kigge med... for hans skyld.
Kun sådan kan han nå Valhal.
Kast ham for dine grise.
Jeg forbander ham.
Må han aldrig nå Valhal. Må han
aldrig sidde til bords med guderne.
- Hvorfor gjorde han det?
- Det burde han heller ikke.
Han ville selv have jorderne.
Tryggvason nægtede at sælge dem.
Nu ved du det, min søn.
Sådan foregår det her.
Olaf, Ingolfs søn.
Bjørn, Ragnars søn.
Modtag denne gave med salt og jord.
Og husk således, at I hører hjemme
både til lands og til havs.
Jeres armringe binder jer i troskab
til mig, jeres herre og høvding.
Enhver ed, I sværger ved armringen,
skal holdes.
- Forstår I og sværger på dette?
- Ja, herre.
Sværger I mig troskab af egen,
fri vilje?
Ja, herre.
Godt. I må nu bære armringene.
Kom her.
- Til bords!
- Herre!
Gildet trækker, men vi vil også
gerne vide, hvor togterne går hen.
- Kan det ikke vente, Ragnar?
- Nej. Lad os høre det.
- Vi har ret til at vide det.
- Meget vel.
Vore togter går østpå,
helt over til Rusland.
Hvert år...
tager vi til de samme lande.
Men der findes en anden mulighed.
Hvis I vælger den.
Ja... andre muligheder.
Jeg har også hørt de historier.
Hvis vi tager mod vest, vil vi
nå lande, der bugner af rigdomme.
Jeg vil ikke sætte mine skibe
og mit gode navn på spil-
-på opspind og fantasifostre.
Det er mine skibe, og de
sejler derhen, hvor jeg ønsker.
Mere er der ikke at sige.
Til bords!
Lad mig se.
Det er en fin armring.
Ragnar Lodbrok.
Jarl Haraldson ønsker
at tale med dig. I enrum.
Bliv hos din onkel.
Ragnar Lodbrok.
Sæt dig.
Er du sulten?
Ja, herre.
Du vil til gilde i mine haller.
Og du vil sejle med mine skibe.
Er der mere, du vil have af mig?
- Herre...
- Du vil gerne sejle vestpå.
Hvad ved du om det?
Hvorfor er du så sikker på,
at der findes rigdomme der?
Det kan jeg ikke være sikker på.
- Men jeg tror...
- Jeg er ligeglad med, hvad du tror.
Du fornærmede mig derude.
Og det var ikke første gang.
Men tro mig. Det var den sidste.
Hvem gav dig lov til at gå?
Du er blot en bonde.
Vær hellere tilfreds
med dit lod i livet.
Der er få gårde, og de er eftertragtede.
Der er mange her,
der gerne ville eje dine jorder.
Forstår du, hvad jeg siger?
Ja, det gør jeg.
Så undlad nogensinde at trodse mig igen.
Han er ikke til at stole på.
Hold øje med ham.
Hvor er de? Hvor er mine sønner?
I sagde, de var fundet!
Hvor skal vi hen nu? Jeg er så træt.
Vi skal tale med guderne.
Sådan gør vi.
Kom dog ind. Jeg sidder og venter.
Sæt dig.
- Hvad vil du her?
- Vide, hvad guderne har planlagt.
For dig eller drengen?
Jeg er mest interesseret i mig selv.
Guderne ønsker, at du får
en stor fremtid. Det kan jeg se.
Men de kan trække deres gunst tilbage
når som helst.
Skal jeg gå mod loven
for at opnå min store fremtid?
Du må overbevise guderne om,
at de skal ændre på runerne-
-så de tjener dit formål.
Menneskets love er
gudernes rænker og planer underlegne.
Bør jeg tage menneskets love
i mine egne hænder?
- Svar mig.
- Du har fået dit svar.
Nej. Det har jeg ikke.
Så spørg selv guderne.
Hvad er du bange for?
Vent udenfor.
Du har slet ikke hjulpet mig,
du ældgamle.
Måske har du stillet
de forkerte spørgsmål.
Vi skal besøge en særlig mand.
Han hedder Floke.
Floke? Som guden Loke?
Ja, men han er anderledes.
- Hvordan anderledes?
- Han er ikke en gud.
- Hvorfor var han ikke på tinge?
- Fordi han...
Han er genert.
Floke, det her er min søn, Bjørn.
- Hej. Hvordan går det?
- Godt, tak.
Lad mig se på dig.
Du har din fars øjne... desværre.
- Hvorfor "desværre"?
- Fordi så bliver han som dig.
Han vil ønske at overgå dig,
og det vil du hade ham for.
- Hvordan kan du se det i mit ansigt?
- Det er ligesom at se på et træ.
Jeg kan se hvilke træer, der giver
gode planker, ved at se på dem.
Jeg kan se ind i træet.
Floke bygger både. Blandt andet.
Her står ét.
Der er to perfekte planker i.
De kan bøje sig og er formet
som en kvindekrop fra lår til lænd.
Når jeg kløver træet, finder jeg dem.
Kan du se det?
Tror du, jeg spøger?
Jeg spøger jævnt og ofte, Ragnarssøn.
Men aldrig, når det gælder skibsbyggeri.
Tror du, at skibe blot er døde ting?
Hvad så med vores båd?
Det er let, har stort sejl
og er konstrueret anderledes.
Kølen er kraftig, og de
to plankegange fæstner til spanterne.
De underste kiles og surres
direkte på spanterne. Ingen søm.
Dermed stanger båden ikke bølgerne,
men bevæger sig med dem.
- Skroget er dybere. Hvordan ror vi?
- Gennem årehuller, der kan lukkes.
- Kan skibet klare en lang sørejse?
- Det er jo derfor, jeg bygger det.
Bliver det stærkt nok?
Det ved vi først, når vi har prøvet.
Til ankeret. Det er alt, jeg har
tilovers fra sommerens togter.
Bare rolig.
Snart er vi så rige som dværgene.
Jeg har savnet dig.
Er der hændt noget, mens vi var af sted?
Nej.
Har du savnet mig?
Jeg længtes så meget,
at det gjorde ondt.
Mit liv var blottet for glæde.
Er det det, du vil have?
Vil du gerne grine?
Jeg har ikke lyst til at grine nu.
Jeg vil ride dig... som en tyr.
Som en vild tyr.
- Hej, unge Bjørn.
- Hej, Rollo.
- Hvor er dine forældre?
- De ligger sammen.
Nå, da...
Så må vi hellere vente.
Gyda, har din mor lært dig
at bruge et skjold?
- Ja, jeg kan godt bruge et skjold.
- Din mor var en dygtig skjoldmø.
- "Var"?
- Er.
I seng, børn. Lad mændene få fred.
- Jeg er en mand. Jeg har armring på.
- Lad ham blive oppe.
I seng!
- Sig godnat.
- Godnat, børn.
Godnat.
Godnat, mor.
Lad mig høre.
Hvordan går det med båden?
Den er næsten klar.
Jeg sejler ikke under din kommando.
Vi skal sejle som ligemænd.
Vi er brødre.
Du og jeg vil altid være ligemænd.
Vi må finde en besætning. Der er
kun få, der vil trodse Haraldson.
De fleste vil være bange.
Nogle forråder os måske til ham.
Jeg skal pisse.
- I går lå jeg med en pige fra byen.
- Tak.
Og hun var tilmed en flot pige.
Men da hun skreg af vellyst -
- var det ikke hendes ansigt,
jeg så.
Det var dit Ladgerda.
- Lad være med at sige den slags.
- Hvorfor det?
- Jeg tænker hele tiden på dig.
- Ærgerligt.
- Fornærm mig ikke, skjoldmø.
- Det kunne jeg aldrig finde på.
Du er for stor en kriger til det.
Men måske ikke så stor en mand.
- Jeg så noget.
- Hvad så du?
Et tegn.
Nu ved jeg, at vi gør det rette.
Godnat, bror.
Hejs sejlet.
Floke! Sejlet.
- Skibet vil synke.
- Nej.
Jeg skulle ikke have prøvet at bygge
sådan en båd. Det overgår mine evner.
- Så hejser jeg sejlet.
- Beklager. Du har spildt dine penge.
Så hold dog mund.
Se, hvor kølen skærer vandet. Smukt.
Hvorfor troede du mig ikke?
Jeg sagde jo, det virkede.
Nu afhænger det hele af dig,
Ragnar Lodbrok.
Korrektur af:
Next Generation Subbers