Tip:
Highlight text to annotate it
X
I den her video skal vi øve os i at regne med procent.
Lad os finde på en god opgave.
Hvor stor en procentdel af 16 er 4?
Man kan sætte videoen på pause og selv prøve først.
Når der står procent af 16, er det faktisk det samme som brøkdel af 16.
Vi skal dog skrive svaret som procent og ikke som brøk.
Hvor stor en brøkdel af 16 er 4?
Det er 4 over 16.
Det er lig med 1/4.
Vi har dog nu fundet frem til brøkdelen.
Vi skulle jo finde frem til procentdelen.
For at skrive det som procent skal det skrives som noget over 100.
Procent betyder per 100.
Det er altså lig med spørgsmålstegn over 100.
Vi kender ikke tælleren endnu.
Hvordan finder vi den?
Hvis nævneren skal gå fra 4 til 100, skal vi gange med 25.
Tælleren skal ganges med det samme som nævneren.
Vi ganger altså også tælleren med 25.
1/4 er det samme som 25 over 100.
25 over 100 er det samme som 25 per 100.
Det er 25 procent.
Vi kan dog tænke på opgaven på andre måder.
4 over 16 er faktisk 4 divideret med 16.
Lad os derfor udregne regnestykket og derefter skrive decimaltallet om til procent.
Vi dividerer 4 med 16.
16 går op i 4 nul gange.
0 gange 16 er 0. Vi trækker fra og får 4.
Vi er dog ikke tilfredse med den her rest. Vi vil finde nogle decimaler.
Lad os derfor skrive et komma.
Vi skriver lige nogle nuller, vi kan trække ned.
Vi skal holde styr på kommaet.
Vi trækker 0 ned.
16 går op i 40 to gange.
2 gange 16 er 32. Vi trækker fra og får 8.
Vi trækker 0 ned. Hvor mange gange går 16 op i 80?
Det gør det 5 gange. 5 gange 16 er 80, og vi trækker fra.
Der er ingen rest.
4 over 16 er det samme som 0,25.
0,25 er det samme som 25 over 100 eller 25 procent.