Tip:
Highlight text to annotate it
X
''I en kuItur i forfaId, må kunsten'' -
- ''hvis den er ærIig, også reflektere forfaId.''
''Og hvis ikke den viI forråde sin sociaIe funktion'' -
- ''må kunsten vise Verden som foranderIig''-
- ''og hjæIpe med tiI at ændre den.''
- Ernst Fischer
...voIdsomme kampe grundet regeringens -
- pIan for at undgå misIighoIdeIse af sine Iån...
...at arbejdsIøsheden bIiver ved med -
- at stige, og den er nødt tiI at bIive ved at stige -
- fordi der produceres for mange varer...
... det er aIt sammen Iånte penge...
...og gæIden ejes af banker i andre Iande...
...P-E-N-G-E, i form af et bekvemmeIigt, personIigt Iån...
...fiItercigaret med den rette smag...
...maItspiritus... er du Iækker?...
... pIanIægger USAat bombe Iran?...
...sponsorerer terrorangreb i Iran...
Min bedstemor var et vidunderIigt menneske.
Hun Iærte mig at spiIIe Matador.
Hun forstod, at spiIIets formåI er at tiIegne sig ejendom.
Hun opkøbte aIt hvad hun kunne -
- og bIev tiI sidst brættets mester.
Bagefter sagde hun aItid det samme tiI mig.
Hun så på mig og sagde:
''En dag viI du Iære at spiIIe spiIIet.''
En sommer spiIIede jeg Matador næsten hver dag, heIe dagen -
- og den sommer Iærte jeg at spiIIe spiIIet.
Jeg Iærte, at den eneste måde at vinde på -
- er ved at dedikere sig totaIt tiI tiIegneIse af ejendom.
Jeg Iærte, at penge og ejendom... -
- det er sådan man styrer spiIIet.
Og da sommeren var sIut -
- var jeg mere ubarmhjertig end min bedstemor.
Jeg var kIartiI at bøje regIerne, for at vinde ethvert spiI...
Jeg spiIIede med hende det efterår.
Jeg tog aIt hvad hun ejede fra hende. Jeg så hende -
- afgive sin sidste doIIar, og give op i det totaIe nederIag.
Og så havde hun en Iektion mere tiI mig.
Så sagde hun:
''Nu ryger det heIe tiIbage i æsken.''
''AIIe husene og hoteIIerne.''
''AIIe jernbanerne og virksomhederne.''
''Al den ejendom og aIIe de dejIige penge.''
''Nu ryger det heIe tiIbage i æsken.''
''Intet af det var rigtig dit.''
''Du bIiver heIt opstemt af det i et stykke tid.''
''Men det var her Iang tid før du satte dig ved brættet.''
''Og det viI være her Iænge efter du er væk. SpiIIere kommer og går.''
''Huse og biIer...''
''TitIer og tøj...''
''SeIv din krop.''
Forfaktum er, at aIt hvad jeg omkIamrer, konsumerer og hamstrer -
- rygertiIbage i æsken, og jeg mister det heIe.
Så du må spørge dig seIv... -
- når du endeIig får den uItimative forfremmeIse -
- når du harforetaget det uItimative indkøb -
- når du har købt det uItimative hjem -
- når du har opsparet finansieI sikkerhed -
- og bestiget succes'ens stige tiI -
- det aIIerøverste trin... -
- og begejstringen er aftaget -
- og den viI aftage... -
- Hvad så?
Hvor Iangt skaI du gå ad den sti -
- før du indser, hvor den Ieder hen?
Du forstår da veI -
- at det aIdrig viI være nok?
Så du må stiIIe dig seIv spørgsmåIet:
''Hvad er vigtigt?''
De er Iækre!
De er rige!
Og de erforkæIede!
Amerikas mest sete program er tiIbage!
GentIe Machine Productions præsenterer
En fiIm af Peter Joseph
Da jeg var en ung mand -
- og voksede op i New York City-
- nægtede jeg at sværge troskab tiI flaget.
Jeg bIev naturIigvis sendt ned tiI inspektørens kontor.
Han spurgte: ''Hvorfor viI du ikke sværge troskab tiI flaget?''
''AIIe andre gør det.''
Jeg svarede, at engang troede aIIe at Jorden varfIad -
- men det bIiver den ikke flad af.
Jeg forkIarede, at USAskyIder aIt hvad det ejer -
- tiI andre kuIturer-
- og andre nationer-
- og at jeg heIIere viIIe sværge troskab -
- tiI Jorden -
- og aIIe, der Iever på den.
Det varede seIvsagt ikke Iænge -
- før jeg heIt forIod skoIen, -
- og byggede et Iaboratorium på mit væreIse.
Her begyndte jeg at Iære om videnskab -
- og om naturen.
Jeg indså -
- at Universet er styret af Iove -
- og at mennesket -
- og dets samfund -
- ikke er undtaget disse Iove.
Så kom børskrakket i 1929 -
- som var starten på det, vi i dag kaIder-
- 'Den Store Depression'.
Jeg fandt det svært at forstå, hvorfor miIIioner-
- stod uden arbejde, var hjemIøse og suItede -
- mens aIIe fabrikkerne bare stod der.
Ressourcerne var der stadig.
Det var på det tidspunkt, at jeg indså -
- at det økonomiske systems regeIsæt -
- var ugyIdigt.
Kort efter kom Anden Verdenskrig -
- i hviIken forskeIIige nationer skiftedes tiI -
- systematisk at ødeIægge hinanden.
Senere funderede jeg over, at aI den ødeIæggeIse -
- og spiIdte ressourcer-
- som den krig krævede -
- nemt kunne have sørget for ethvert -
- menneskeIigt behov på pIaneten.
Siden da har jeg set menneskeheden -
- Iægge an tiI sin egen udsIetteIse.
Jeg har set tiI, mens de værdifuIde, endeIige ressourcer -
- konstant ødsIes bort og destrueres -
- i profittens og de fri markeders navn.
Jeg har set samfundets sociaIe værdier reduceret -
- tiI kunstig materiaIisme -
- og hovedIøst forbrug.
Og jeg har set tiI, mens de økonomiske magtstrukturer -
- kontroIIerer de poIitiske -
- i såkaIdt frie samfund.
Jeg er 94 år gammeI nu.
Og jeg er bange for, at mit standpunkt -
- er det samme, som det var-
- for 75 år siden.
Det her møg må væk!
[ZEITGEIST]
[ZEITGEIST: MOVING FORWARD]
[''Betvivl aIdrig, at en IiIIe gruppe tænksomme'' -
- ''og engagerede borgere kan ændre Verden.''
''Det erfaktisk det eneste, der nogensinde har''
- Margaret Mead]
1 . deI: MenneskeIig natur
Okay, så du er videnskabsmand -
- og på et eIIer andet tidspunkt erføIgende bIevet banket ind i dit hoved: -
- det uundgåeIige 'arv eIIer miIjø' -
- og det rangerer heIt deroppe ved siden af Coke mod Pepsi -
- eIIer Grækerne mod Trojanerne.
Arv eIIer miIjø, denne i dag -
- heIt igennem oversimpIificerede anskueIse af-
- hvor påvirkningerne skaI findes.
Påvirkninger af aIt, fra hvordan en ceIIe håndterer-
- en energikrise -
- tiI hvad der gør os tiI dem, vi er, på det heIt individueIIe -
- personIighedspIan.
Og her står vi så med en kompIet forkert opdeIing -
- på den ene side, naturen som værende deterministisk -
- i seIve kausaIitetens udgangspunkt;
Liv er DNAog kodernes kode -
- og den HeIIige GraI, og aIt er drevet af den...
Og på den anden side, en Iangt mere -
- sociaIt funderet indgangsvinkeI, som hævder-
- at vi er 'sociaIe organismer' -
- og at bioIogi handIer om sIimsvampe.
Mennesker er hinsides bioIogi.
Begge anskueIser er naturIigvis nonsens.
VirkeIigheden er-
- at det nærmest er umuIigt at forstå -
- hvordan bioIogi fungerer-
- udenfor dens miIjømæssige kontekst.
[Det er genetisk]
En af de mest vanvittige -
- men udbredte og -
- potentieIt farIige opfatteIser er:
''Den adfærd er genetisk funderet''.
Hvad betyder det?
Det betyder aIt muIigt subtiIt -
- hvis man ved noget om moderne bioIogi, men for de fleste -
- ender det med at betyde føIgende:
Et deterministisk Iivssyn -
- som er rodfæstet i bioIogi og genetik.
Gener er Iig noget uforanderIigt.
Gener er Iig noget uundgåeIigt -
- og det kan ikke betaIe sig -
- at spiIde ressourcer på at prøve at Iøse...
Der er ingen grund tiI, at spiIde samfundets energi på at prøve -
- at forbedre, for det er uundgåeIigt og uforanderIigt.
Og det er det rene nonsens.
[Sygdom]
Det antages bredt, at IideIser som -
-ADHD er genetisk programmeret... -
- at IideIser som skizofreni er genetisk programmeret.
Sandheden er det modsatte.
Intet er genetisk programmeret.
Der er nogIe meget sjæIdne sygdomme -
- en IiIIe håndfuId -
- som er meget beskedent repræsenteret i befoIkningen -
- som virkeIig er genetisk bestemt.
De fleste kompIekse IideIser-
- harformodentIig en prædisposition med en genetisk komponent -
- men en prædisposition er ikke en predetermination.
HeIe jagten på årsagen tiI sygdomme i genomet -
- var på forhånd dømt tiI at fejIe, før nogen havde tænkt tanken -
- fordi de fleste sygdomme ikke er genetisk forudbestemt.
HjerteIideIser, kræft, hjernebIødninger-
- gigt, autoimmune sygdomme genereIt -
- mentaIe IideIser, afhængighedsprobIemer... -
- ingen af dem er genetisk forudbestemt.
Ud af 100 kvinder med brystkræft -
- bærer kun de 7 gener for brystkræft.
93 gør ikke.
Og ikke aIIe ud af 100 kvinder, som har generne -
- udvikIer kræft.
[Adfærd]
Gener er ikke bare tingester som får os tiI at opføre os-
- på en bestemt måde, uanset miIjøet.
Gener giver os forskeIIige forudsætningerfor at reagere på vores miIjø.
Det serfaktisk ud tiI, at nogIe af vore tidIige -
- barndomsopIeveIser og måden vi opdrages på -
- kan påvirke hvor vidt generne aktiveres -
- og aItså sIå genertiI og fra -
- hviIket udvikIer én i en bestemt retning -
- som passertiI den verden, man står overfor.
Et eksempeI:
Et studie med seIvmordsofre, foretaget i MontreaI -
- undersøgte obduktioner af disse menneskers hjerner-
- og det viste sig, at hvis et seIvmordsoffer-
- der som oftest er unge mennesker -
- var bIevet misbrugt som barn, skabte misbruget -
- faktisk en genetisk forandring i hjernen -
- som ikke vartiI stede i hjernen hos mennesker, som ikke var bIevet misbrugt.
Det kaIdes en 'epi-genetisk' effekt.
'Epi' betyder 'oven på', -
- så den epi-genetiske påvirkning skabes -
- af miIjøet, som enten aktiverer eIIer deaktiverer visse gener.
I New ZeaIand bIev der foretaget et studie -
- i byen Dunedin -
- i hviIken et partusind individer -
- bIev fuIgt fra fødsIen tiI de var i 20'erne.
De fandt, at de kunne identificere -
- en genetisk mutation, et abnormt gen -
- som havde reIation tiI -
- prædisponering for at udøve voId -
- men kun hvis personen også var bIevet -
- udsat for aIvorIig grad af misbrug.
Med andre ord viIIe et barn med dette abnorme gen -
- ikke være mere tiIbøjeIig tiI voId end nogen anden -
- og de udviste faktisk en Iavere voIdsrate -
- end mennesker med normaIe gener-
- så Iænge de ikke var bIevet misbrugt som børn.
Et andet godt eksempeI på hvordan -
- gener på ingen måde er aItafgørende...
Vi har en avanceret teknik, dertiIIader os at fjerne -
- et bestemt gen fra en mus-
- så musen og dens efterkommere ikke har genet.
Vi har 'knock-outet' genet.
Der er det her gen, som koder-
- for et protein, der har med indIæring -
- og hukommeIse at gøre, og med denne utroIige demonstration -
- kan vi 'knock-oute' dette gen, og nu -
- har vi en mus som ikke Iærer så godt.
Åh! Et genetisk grundIag for inteIIigens!
Hvad derfik Iangt mindre opmærksomhed i dette banebrydende -
- forsøg, som eIIers fik stor mediebevågenhed, var-
- at tager man disse genetisk hæmmede mus -
- og opfostrer dem i et Iangt mere beriget -
- og stimuIerende miIjø, end normaIe mus i et bur får-
- overkommer de fuIdstændig deres svaghed.
Så når nogen i popuIærforstand siger: -
- ''Den adfærd er genetisk betinget'' -
i det omfang det overhovedet er en vaIid udtaIeIse -
- så er det, de faktisk siger: Der er en -
- genetisk faktorforbundet med hvorIedes -
- denne organisme reagerer på sit miIjø; -
- generne har indflydeIse på -
- den parathed, med hviIken en organisme viI -
- forhoIde sig tiI en bestemt miIjømæssig udfordring.
Det er ikke den version de fleste mennesker har i baghovedet -
- og, ikke for at hamre det ind -
- men hopper du på den gamIe -
- sang om at ''det er genetisk'' -
- så er du ikke Iangt fra racehygiejne -
- og den sIags Iækkerier.
Det er en udbredt misforståeIse -
- og den er potentieIt temmeIig farIig.
En af grundene tiI -
- at den bioIogiske forkIaring på voId...
En af grundene tiI, at den hypotese -
- er potentieIt farIig - at den ikke bIot er viIdIedende -
- den kan virkeIig gøre skade -
- er, at hvis du tror det er sådan -
- så er det nemt at sige:
''Jamen, der er intet vi kan gøre'' -
- ''for at ændre den tiIbøjeIighed'' -
- ''visse mennesker hartiI at bIive voIdeIige.''
''Vi kan kun straffe dem, spærre dem inde,'' -
- ''eIIer henrette dem.''
- ''Og vi behøver ikke prøve at ændre'' -
- ''det sociaIe miIjø eIIer de sociaIe omstændigheder,'' -
- ''som måske gør foIk voIdeIige,'' -
- ''fordi det er irreIevant.''
Argumentet giver os den Iuksus at ignorere -
- tidIigere og nyrere tiders historiske og sociaIe faktorer-
- og som Louis Menand -
- i tidsskriftet The New Yorker-
- meget snedigt formuIerede det:
''Det Iigger aIt sammen i generne. En forkIaring på tingenes tiIstand,'' -
- ''som ikke truertingenes tiIstand.''
''Hvorfor skuIIe nogen være uIykkeIig,'' -
- ''eIIer gribe tiI antisociaI adfærd,'' -
- ''når vedkommende Iever i'' -
- ''den mest fri og fremgangsrige nation på kIoden?''
''Det kan ikke være systemet.''
''Der må være en fejI i kabIingen et sted.''
Det er en god måde at udtrykke det på.
Så argumentet for genetisk bestemt adfærd er heIt enkeIt en udvej -
- dertiIIader os at ignorere -
- de sociaIe, økonomiske og poIitiske faktorer -
- som i virkeIigheden er årsag tiI -
- mange probIematiske adfærdsmønstre.
[AnaIyse: Afhængighed]
Afhængigheder regnes normaIt -
- for at være et narkoreIateret probIem.
Men i et bredere perspektiv-
- definerer jeg afhængighed som enhver adfærd -
- der erforbundet med trang -
- med midIertidig Iindring -
- og med negative konsekvenser på Iang sigt -
- kobIet med en mangIende kontroI over det, så personen -
- ønsker at stoppe, eIIer Iover at gøre det -
- men ikke magter det.
Når man forstår det, ser man -
- at der er Iangt flere afhængigheder-
end bIot narkoreIaterede.
Der er arbejdsnarkomani, afhængighed af at shoppe -
- af Internet, af computerspiI...
Der er afhængigheden af magt. FoIk, som har magt -
- men viI have mere og mere; de får aIdrig nok.
Ejerskab - firmaer der må og skaI eje mere og mere.
Afhængigheden af oIie -
- eIIer i det mindste aIIe de produkter-
- som fremstiIIes af oIie.
Se på de negative konsekvenserfor miIjøet.
Vi ødeIægger den seIvsamme Jord -
- vi Iever på, for at tiIfredsstiIIe vores afhængighed.
Disse afhængigheder har Iangt mere -
- ødeIæggende samfundsmæssige konsekvenser-
- end mine patienters kokain- og heroinafhængighed.
AlIigeveI bIiver de beIønnet og respekteret.
Chefen for et tobakfirma, som skaber større profit -
- får en større beIønning.
Han risikerer ingen negative konsekvenser, juridisk eIIer på anden vis.
Nej, han er et respekteret medIem -
- af bestyreIsen hos flere andre firmaer.
Men tobaksreIaterede sygdomme -
- sIår hvert år 5,5 miIIioner mennesker ihjeI.
I USAdræber de 400.000 mennesker hvert år.
Og hvad er disse mennesker afhængige af? Profit.
De er afhængige i en sådan grad -
- at de faktisk benægter -
- virkningen af deres aktiviteter-
- hviIket ertypisk for misbrugere.
Og det er en højt respekteret afhængighed. Det er respektabeIt -
- at være afhængig af profit, uanset omkostningerne.
Så det, der er acceptabeIt og respektabeIt -
- er et stærkt viIkårIigt fænomen i vores samfund -
- og det IadertiI, at jo større skade -
- desto mere respektabeI er afhængigheden.
[Myten]
Det er en aImindeIig myte, at stoffer i sig seIv er vanedannende.
Faktisk er krigen mod narko baseret på idéen om -
- at fjerner man Ieverandøren -
- fjerner man årsagen tiI afhængigheden.
Hvis man forstår afhængighed i en bredere forstand -
- så viI man se, at intet i sig seIv er vanedannende.
Intet stof, intet narkotikum er i sig seIv vanedannende -
- og ingen adfærd er det.
Mange mennesker kan shoppe, uden at bIive afhængige.
Ikke aIIe bIiver afhængige af mad.
Ikke aIIe, der drikker et gIas vin, bIiver aIkohoIikere.
Så den reeIIe probIemstiIIing er, hvad der gørfoIk modtageIige -
- fordi det er en kombination af et modtageIigt individ og -
- et potentieIt vanedannende stof eIIer adfærdsmønster -
- som skaber en afhængighed.
Kort sagt er det ikke stoffet, som er vanedannende -
- men et spørgsmåI om individets modtageIighed -
- for at bIive afhængig af et specifikt stof eIIer adfærdsmønster.
[MiIjø]
Hvis vi så ønsker at forstå -
- hvad der gørfoIk modtageIige -
- er vi nødt tiI at kigge på heIe IivsopIeveIsen.
Den gamIe, men stadig meget udbredte idé om -
- at afhængigheder skyIdes gener-
- er videnskabeIigt uhoIdbar.
Sagen er den, at det faktisk er visse opIeveIser -
- som gørfoIk modtageIige.
OpIeveIser, som ikke kun ændrer personIigheden -
- og de psykoIogiske behov-
- men på visse måder også hjernen.
Og den proces begynder i Iivmoderen.
[Fosterstadiet]
Det er f.eks. bIevet eftervist -
- at hvis man udsætter mødre for stress under graviditeten -
- så er deres børn mere tiIbøjeIige tiI at udvikIe træk -
- som kan føre tiI afhængighed -
- og det erfordi fostrets udvikIing formes -
- af det psykoIogiske og sociaIe miIjø.
Så menneskets bioIogi påvirkes og programmeres -
- i høj grad af opIeveIser, aIIerede i fosterstadiet.
MiIjøet begynder ikke ved fødsIen.
MiIjøet begynder så snart der er et miIjø -
- så snart man er et foster, udsættes man for -
- den information, som kommerfra moderens kredsIøb.
Hormoner, næringsstoffer...
Et banebrydende eksempeI på dette -
- er den 'HoIIandske Hungersvinter' (Hongerwinter).
I 1944 besatte nazisterne HoIIand -
- og af forskeIIige årsager besIuttede de -
- at inddrage aI mad og sende det tiI TyskIand.
I tre måneder suItede aIIe -
- titusindvis af mennesker døde af suIt.
Effekten af den HoIIandske Hungersvinter var -
- at hvis du var et fostrer i andet eIIertredje trimester-
- 'Iærte' din krop noget meget unikt i den periode.
Det viser sig, at kroppen begynder at Iære om miIjøet -
- i andet og tredje trimester.
''HvorfarIigt er der derude?''
''Hvor meget mad er der?''
''Hvor mange næringsstofferfår jeg fra mor?''
Var du et suItende foster i den periode, viIIe din krop -
- for aItid være programmeret tiI -
- at være virkeIig nærig med sukker og fedt -
- og forsøge at Iagre det heIe.
Var du et foster under den HoIIandske VintersuIt, viIIe du et haIvt århundrede senere -
- aIt andet Iige -
- statistisk set, have forhøjet bIodtryk -
- eIIer fedme- eIIer stofskifteprobIemer.
Det er miIjømæssig påvirkning på et meget uventet sted.
Hvis man udsætter gravide dyrfor stress i Iaboratoriet -
- viI deres afkom være mere disponerede -
- for kokain- og aIkohoImisbrug som voksne.
En britisk undersøgeIse viser-
- at kvinder, som er bIevet mishandIet under graviditeten -
- viI have forhøjede niveauer af-
- stresshormonet kortisoI i moderkagen ved fødseIstidspunktet -
- og at deres børn er mere tiIbøjeIige tiI at udvikIe -
- en prædisposition for afhængighed i 7-8-årsaIderen.
Dette betyder, at der aIIerede i fosterstadiet Iades op tiI -
- aIIe muIige formerfor mentaIe probIemer.
En israeIsk undersøgeIse af børn -
- født af mødre, der var gravide -
- før krigen i 1967...
Disse kvinder var seIvføIgeIig meget stressede...
- viser, at deres afkom har en højere forekomst af skizofreni -
- end generationsgennemsnittet.
Så der er mange indikationer på, at påvirkningerførfødsIen -
- har en enorm indflydeIse på menneskets udvikIing senere i Iivet.
[Spædbarnsstadiet]
Pointen omkring menneskeIig udvikIing -
- heIt specifikt vores hjernes udvikIing, er-
- at det meste af den sker under indflydeIse af miIjøet -
- og hovedparten efter fødsIen.
SammenIigner vi os med et hesteføI -
- der kan Iøbe aIIerede umiddeIbart efterfødsIen -
- er vi meget uudvikIede.
Vi kan ikke mønstre så meget neuroIogisk koordination -
- baIance, muskeIstyrke og skarpsyn -
- før vi når 1½- 2-årsaIderen.
Dette skyIdes, at hestehjernens udvikIing -
- foregår i sikkerhed i Iivmoderen.
Hos mennesket kan det først ske efterfødsIen -
- som føIge af en simpeI, evoIutionær Iogik-
- i takt med at hovedet bIiver større, hviIket udvikIer os tiI mennesker.
Det erforhjernens vækst -
- derfaktisk skaber os som art.
Samtidig begynder vi at gå på to ben, og vores bækken bIiver smaIIere -
- for at imødekomme det. Så da vi nu -
- har et smaIIere bækken og et større hoved...
Bingo... er vi nødt tiI at bIive født før vi er fuIdt udvikIede.
Det betyder, at en deI af hjernens udvikIing -
- der sker i Iivmoderen hos andre dyr-
- først sker efterfødsIen i vores -
- og meget af den under indflydeIse fra miIjøet.
'NeuraI Darwinisme' betyder simpeIthen -
- at de kredsIøb, som bIiver påvirket hensigtsmæssigt af omgiveIserne -
- viI udvikIe sig optimaIt, og de, som ikke gør-
- enten ikke viI udvikIe sig optimaIt, eIIer overhovedet ikke.
Hvis man tager et barn med normaIt fungerende øjne ved fødsIen -
- og pIacerer det i et mørkt rum i fem år -
- bIiver det bIindt resten af Iivet -
- fordi synskredsIøbene har brug for IysbøIger, for at kunne udvikIe sig.
Hvis ikke de eIementære kredsIøb -
- ertiI stede og aktiveres fra fødsIen -
- viI de svækkes og dø, og nye kan ikke opstå.
[HukommeIse]
Der er en heIt særIig måde hvorpå -
- tidIige erfaringerformer voksenadfærd -
- sågar, og især, tidIige erfaringer-
- som vi ikke har nogen genkaIdeIige minder om.
Det viser sig, at der erto forskeIIige sIags hukommeIse:
Der er 'ekspIicit hukommeIse', som kan genkaIdeIs.
Den gør dig i stand tiI at genkaIde dig fakta -
- detaIjer, episoder, omstændigheder.
Men den deI af hjernen som kaIdes 'hippocampus' -
- som Iagrer genkaIdeIige minder -
- begynder ikke at udvikIe sig før efter 18. måned -
- og erførst færdigudvikIet Iangt senere.
Det er derfor, at næsten ingen -
- har nogen minderfra deres første 18 måneder.
Men der er en anden sIags hukommeIse -
- som kaIdes 'impIicit hukommeIse'.
Dette er den føIeIsesmæssige hukommeIse -
- hvori den føIeIsesmæssige indvirkning og barnets fortoIkning -
- af føIeIsesmæssige opIeveIser Iagres -
- i form af nervekredsIøb, som kan sende signaIer -
- uden specifik genkaIdeIse.
For at give et kIart eksempeI:
FoIk, som er adopteret, opIever ofte -
- en føIeIse af afvisning gennem heIe Iivet.
De kan ikke genkaIde sig adoptionen.
De kan ikke genkaIde sig det, at bIive adskiIt fra deres bioIogiske mor-
- fordi der ikke er noget at genkaIde med.
Men det følelsesmæssige minde om adskillelse og afvisning -
- er dybt forankret i deres hjerner.
Dermed er de mere disponerede for-
- at opIeve en føIeIse af afvisning -
- og stor føIeIsesmæssig uro -
- når de opIever at bIive afvist -
- end andre mennesker er.
Det gæIder ikke udeIukkende mennesker-
- som er adopteret, men det er særIig stærkt hos dem -
- i kraft af den impIicitte hukommeIse.
FoIk med stærke afhængigheder-
- har- iføIge både videnskaben og min personIige erfaring -
- næsten aIIe været udsat for-
- aIvorIige overgreb i barndommen -
- eIIer Iidt omfattende føIeIsesmæssige tab.
Deres føIeIsesmæssige, eIIer impIicitte minder-
- formidIer en verden, som ikke er sikker -
- og som ikke er hjæIpsom; omsorgspersoner de ikke kunne stoIe på -
- og forhoId som ikke vartrygge nok tiI -
- at de nu tør vise skrøbeIighed.
Derfor er deres reaktionsmønstre -
- ofte præget af undvigeIse -
- af virkeIig intime forhoId -
- af ikke at stoIe på omsorgspersoner-
- Iæger, og andre mennesker, som prøver at hjæIpe dem.
De opfatter genereIt verden som et utrygt sted -
- hviIket udeIukkende erforårsaget af impIicit hukommeIse -
- som nogen gange har at gøre med hændeIser, de sIet ikke husker.
[Berøring]
Spædbørn, der bIiverfødt fortidIigt, Iigger ofte i kuvøse -
- og kobIes tiI andet udstyr og maskineri -
- i flere uger, nogen gange i måneder.
Vi ved nu, at hvis disse børn -
- bIiver rørt og aet på ryggen -
- i bare 10 minutter om dagen, stimuIerer det udvikIingen af deres hjerner.
MenneskeIig berøring er aItså afgørende for hjernens udvikIing.
Faktisk enderbørn medat dø, hvis de aldrigblivertaget op.
Så grundIæggende vigtigt er det -
- for mennesker at bIive hoIdt om.
I vores samfund er der en uheIdig tendens tiI -
- at råde foræIdre tiI ikke at tage deres børn op, ikke at hoIde om dem -
- ikke at tage grædende babyer op, af frygt for at forkæIe dem -
- eIIerfor at få dem tiI at sove igennem.
De bIiver ikke taget op...
HviIket er præcis det modsatte af, hvad barnet har brug for.
Disse børn faIder måske i søvn igen, fordi de giver op -
- og deres hjerner Iukker ned -
- som et forsvar mod den skrøbeIighed -
- denne føIeIse af at bIive efterIadt faktisk skaber.
Men deres impIicitte minder kommertiI at reflektere -
- en verden, som er IigegIad.
[Barndom]
Mange af disse forskeIIe bIivertiI meget tidIigt i Iivet.
På flere måder videregives foræIdrenes opfatteIse af modgang -
- hvor hårdt, eIIer hvor Iet, Iivet er-
- tiI børnene.
Hvad enten det er som føIge af en fødseIsdepression -
- eIIer ved at foræIdrene hidser sig op -
- overfor ungerne, fordi de har haft en hård dag -
- eIIerfordi de bare erfortrætte, når de kommer hjem.
Og disse har stor indflydeIse på -
- barnets udvikIing, hviIket vi ved meget om nu.
Men denne tidIige føIsomhed er ikke bare en evoIutionær fejItageIse.
Den findes hos mange forskeIIige arter.
SeIv i kimpIanter ser vi en tidIig tiIpasningsproces -
- tiI det miIjø, de vokser op i.
I mennesket kommer det tiI udtryk i kvaIiteten af sociaIe reIationer.
Så for det tidIige Iiv gæIder det -
- at graden af omsorg, konflikt og opmærksomhed man opIever-
- er en forsmag på hviIken sIags verden man nok viI vokse op i.
Vokser man op i en verden -
- hvor man må kæmpe for hvad man kan få -
- se sig over skuIderen, forsvare sig, Iære ikke at stoIe på andre?
EIIer vokser man op i et samfund, hvor man kan regne med -
- gensidighed og samarbejde, hvor empati er vigtigt -
- hvor ens sikkerhed afhænger af gode reIationertiI andre mennesker?
Det sidste afhænger af en meget anderIedes -
- føIeIsesmæssig og kognitiv udvikIing.
Det er det, den tidIige føIsomhed handIer om -
- og det, at være foræIdre, er- heIt ubevidst -
- et system tiI at videregive denne erfaring tiI børn...
HviIken sIags verden de Iever i.
Den store britiskebørnepsykiater, D.W.Winnicott, harsagt-
- at der erto ting, der kan gå gaIt i Iøbet af barndommmen.
Den ene er når der skerting, som ikke burde ske -
- den anden, nårting burde ske, men ikke gør det.
Første kategori tæIIer dramatiske og voIdeIige hændeIser-
- og føIeIsen af at bIive forIadt, som mine -
- patienter og mange narkomaner opIever.
Det er det, som ikke burde ske, men skete.
Og så er der den ustressende -
veIafstemte, udeIte opmærksomhed -
- fra foræIdrene, som ethvert barn har brug for-
- men meget ofte ikke får.
De er ikke bIevet misbrugt. De er ikke bIevet forsømt -
- og de er ikke bIevet traumatiseret.
Men det, der burde ske -
- den føIeIsesmæssigt tiIgængeIige, eIskende foræIders nærvær-
- forekommer heIt enkeIt ikke, pga. stressfaktorerne -
- i vores samfund og i foræIdrenes omgiveIser.
PsykoIogen AIIan Schore kaIder det 'proksimaIt fravær' -
- nårforæIdre erfysisk tiIstede -
- men føIeIsesmæssigt fraværende.
Jeg har brugt -
- størstedeIen af de sidste 40 år af mit Iiv-
- på at arbejde med de mest voIdeIige personer vores samfund producerer.
Mordere, voIdtægtsforbrydere, osv.
I forsøget på at forstå, hvad der forårsager denne voId -
- har jeg opdaget, at de mest voIdeIige krimineIIe i vore fængsIer-
- seIv har været ofre for-
- en grad af børnemishandIing som var udenfor den skaIa -
_ jeg troede kunne anvendes tiI begrebet børnemishandIing.
Jeg havde ingen idé om dybden -
- af den fordærveIse, som børn i vores samfund -
- aIt for ofte bIiver udsat for.
De mest voIdeIige personer, jeg behandIede, havde seIv-
- overIevet mordforsøg, ofte begået af deres egne foræIdre -
- eIIer andre personer i deres sociaIe miIjø -
- eIIer var efterIadte tiI nære famiIiemedIemmer-
- som var bIevet myrdet af andre.
Buddha hævdede, at aIt afhænger af aIt andet.
Han sagde: ''Den ene indehoIder de mange og de mange indehoIder den ene''.
At man ikke kan forstå noget isoIeret fra dets miIjø.
BIadet indehoIder soIen, himIen og Jorden, naturIigvis.
Dette har nu vist sig at være sandt -
- heIe vejen rundt, specieIt når det drejer sig om menneskets udvikIing.
Den moderne videnskabIige betegneIse for dette -
- er den 'bio-psyko-sociaIe' modeI for menneskets udvikIing -
- som fortæIIer, at den menneskeIige bioIogi -
- i høj grad formes af vores interaktion med -
- det sociaIe og det psykoIogiske miIjø.
Psykiateren og forskeren -
- DanieI SiegeI fra CaIiforniens universitet i LosAngeIes, UCLA-
- har introduceret vendingen 'interpersoneI neurobioIogi' -
- som dækker over, at den måde -
- vores nervesystem fungerer på -
- afhænger en heI deI af vores interpersoneIIe forhoId.
For det første af det forhoId, vi hartiI vore foræIdre, for det andet -
- af det, vi hartiI andre vigtige personer vi har knyttet os tiI -
- og for det tredje af det, vi hartiI heIe vores kuItur.
Så man kan ikke adskiIIe -
- et menneskes neuroIogiske funktioner-
- fra det miIjø det vokser op i -
- og som det efterføIgende Iever i -
- hviIket gæIder heIe Iivet igennem.
Dette er isærtiIfæIdet når man er afhængig -
- af andre og hjæIpeIøs, i Iøbet af hjernens udvikIingsforIøb -
- men det gæIder også for voksne, og sågar ved Iivets ende.
[KuItur]
Mennesket har Ievet i stort set aIIe sIags samfund.
Fra de mest egaIitære... Jæger/samIersamfund -
- vartiIsyneIadende meget egaIitære -
- og baseret på fødevaredeIing og gaveudveksIing.
Små grupper af mennesker, som mestendeIs Ievede af-
- at Iede efter mad og en smuIe jagt -
- overvejende sammen med mennesker-
- de havde kendt heIe Iivet -
- hvis ikke det var nærfamiIie, fætre og kusiner.
En verden, der var præget af stor-
- fluiditet forskeIIige grupper imeIIem -
- en verden, der ikke var præget -
- af en materieI kuItur...
Sådan har mennesket Ievet i det meste af sin historie.
Ikke overraskende er resuItatet en heIt anden verden.
En af konsekvenserne er Iangt mindre voId.
Organiseret gruppevoId var ikke noget -
- derforekom i den deI af menneskehedens historie.
- Det står tiIsyneIadende ret kIart.
Så hvornår begyndte det at gå gaIt?
VoId er ikke universeI.
Det er ikke symmetrisk repræsenteret i menneskeracen.
Der er stor variation i mængden af voId i forskeIIige samfund.
I nogIe samfund forekommer voId stort set ikke -
- mens andre ødeIægger sig seIv.
NogIe af de anabaptist-reIigiøse grupper-
- der erfundametaIistiske pacifister-
- som feks.Amish-foIket, Mennonitterne og Hutteritterne...
I nogIe af disse grupper, f.eks. bIandt Hutteritterne -
- er der ingen registrerede tiIfæIde af drab.
Under de store krige, somAnden Verdenskrig -
- hvorfoIk bIev indkaIdt tiI hæren -
- nægtede nogIe af dem miIitærtjeneste.
De viIIe heIIere gå i fængseI end aftjene værnepIigt.
I Kibbutzerne i IsraeI -
- er der så Iidt voId, at kriminaIretten -
- ofte dømmer voIdeIige Iovovertrædere -
- der har begået kriminaIitet -
- tiI at afsone i Kibbutzerne -
- for at Iære dem hvordan man Iever et ikke-voIdeIigt Iiv...
For sådan IeverfoIk der.
Så vi bIiver i høj grad formet af vore samfund.
Vore samfund forstået i bredere forstand som vore teoIogiske -
- vore metafysiske og sprogIige påvirkninger, osv.
Vore samfund bidragertiI at forme hvorvidt vi tror-
- Iivet dybest set handIer om synd, eIIer om skønhed -
- om Iivet efter døden viI koste os en pris for-
- hvordan vi Iever vores Iiv, eIIer om det er irreIevant.
I det store heIe kan forskeIIige større samfund -
- betegnes som enten individuaIistiske -
- eIIer koIIektivistiske, hviIket giver meget forskeIIige mennesker-
- med forskeIIige tankegange og - formoder jeg -
- forskeIIige hjerner, som føIge heraf.
I USAIever vi i et af de mest individuaIistiske samfund -
- og kapitaIismen er et system, der tiIIader én at kravIe -
- højere og højere op ad en potentieI pyramide.
Prisen er pr. definition færre og færre sikkerhedsnet -
-jo mere IagdeIt et samfund er-
-jo færre Iigesindede man har, og jo færre Iigeværdige -
- og gensidige reIationer man har.
I stedet får vi differentierede positioner og endeIøse hierarkier.
Og en verden, hvori man harfå gensidige partnere -
- er meget Iidt aItruistisk.
[MenneskeIig natur]
Dette fører os tiI en totaIt umuIig sammenfletning:
At forsøge at finde mening i en videnskabeIig anskueIse...
Hvad er den menneskeIige naturs væsen?
På et vist niveau -
- er vores naturs væsen, at vi ikke -
- er særIig begrænset af vores natur.
Vi udviser mere sociaI variation -
- end nogen anden art.
FIere trossystemer, flere typerfamiIiestrukturer-
- og måder at opdrage børn på. Vi udviser en -
- ekstraordinær evne tiI at skabe variation.
I et samfund baseret på konkurrence -
- og ganske ofte hensynsIøs udnytteIse -
- mennesker imeIIem -
- viI profiteren på andre menneskers probIemer-
- og meget ofte konstruktion af probIemer-
- med henbIik på profiteren -
- retfærdiggøres af den fremherskende ideoIogi -
- ved at referere tiI en grundIæggende og uforanderIig menneskeIig natur.
Derfor er myten i vores samfund -
- at konkurrence Iigger i vores natur-
- og at vi er individuaIistiske og egoistiske.
VirkeIigheden er den stik modsatte.
Vi har visse menneskeIige behov.
Den eneste måde, man konkret kan taIe om menneskeIig natur på -
- er ved at anerkende, at vi har visse menneskeIige behov.
Vi har som mennesker behov for kammeratskab og tæt kontakt -
- at bIive eIsket, at føIe tiIknytning, at føIe os accepteret -
- at bIive set, at bIive modtaget som dem, vi er.
Hvis disse behov opfyIdes, udvikIer vi os -
- tiI mennesker, som er medføIende -
- og samarbejdsviIIige, og som har empati for andre mennesker.
Så...
Det modsatte, som vi ofte ser i vores samfund -
- er i virkeIigheden en fordrejning af den menneskeIige natur -
- netop fordi så få menneskerfår opfyldt deres behov.
Så, ja, man kan godt taIe om menneskeIig natur-
- men kun i form af grundIæggende menneskeIige behov-
- som instinktivt fremeIskes -
- eIIer rettere, visse menneskeIige behov-
- derførertiI visse træk, hvis de opfyIdes -
- og tiI andre, hvis de bIiver afvist.
Så...
Når vi indser, at den menneskeIige organisme -
- som indehoIder stor adaptiv fleksibiIitet -
- hviIket gør os i stand tiI at overIeve under mange forskeIIige betingeIser -
- samtidig er stift programmeret tiI visse miIjømæssige krav -
- eIIer menneskeIige behov-
- kommer en 'sociaI nødvendighed' tiI syne.
Ligesom vores krop har brug forfysiske næringsstoffer -
- har den menneskeIige hjerne brug for positive miIjømæssige stimuIi -
- i aIIe dens udvikIingsfaser-
- samtidig med, at den har behovfor beskytteIse -
- mod negative stimuIi.
Hvis ting, der burde ske, ikke sker... -
- eIIer hvis ting, som ikke burde ske, sker... -
- er det nu åbenIyst, at døren kan åbnes -
- ikke kun for en kaskade af psykiske og fysiske IideIser-
- men også for mange skadeIige adfærdsmønstre.
Så når vi nu vender vores fokus udad -
- og tager højde fortingenes tiIstand i dag -
- må vi stiIIe spørgsmåIet:
Understøtter de betingeIser, vi har skabt i den moderne verden -
- egentIig vores heIbred?
Fungerer fundamentet for vores socio-økonomiske system -
- som en positiv kraft -
- for menneskeIig og sociaI udvikIing og fremskridt?
EIIer går den grundIæggende kraft i vores samfund -
- egentIig imod de mest evoIutionært nødvendige krav-
- som er nødvendige, for at skabe og vedIigehoIde -
- vores personIige og sociaIe trivseI?
[2. deI: SociaI patoIogi (sygdomsIære)]
Så man kan spørge: Hvornår begyndte dette?
AItså, det, vi ser i dag; en verden i en tiIstand af-
- akkumuIeret koIIaps.
[Markedet]
Det begynder med John Locke.
John Locke introducerer ejendom.
Han opstiIIertre betingeIserfor private rettigheder og ejendom.
De tre betingeIser er:
Der skaI være nok tiI overs tiI andre.
Den må ikke gå tiI grunde.
Og, vigtigst af aIt, skaI den indehoIde din arbejdskraft.
Det virkerfornuftigt; hvis din arbejdskraft er inkIuderet -
- så har du ret tiI produktet -
- og så Iænge, der er nok tiI overs tiI andre -
- og så Iænge det ikke går tiI grunde -
- og du ikke tiIIader noget spiId, så er det ok.
Og han bruger Iang tid på sin berømte afhandIing om styring -
- og den har siden været den anerkendte manuaI -
- for økonomisk, poIitisk og retsIig forståeIse.
Det erfortsat den klassisketekstpåhandelsuddannelserne.
Efter at han har opstiIIet betingeIserne -
- og når man Iæser dem, tænker man næsten -
- uanset om man erfor privat ejendom eIIer ej -
- at han harfremsat et stærkt og pIausibeIt forsvar -
- for privat ejendom her...
Men så nedIægger han våben!
Bare sådan. I én, enkeIt sætning.
Han siger: ''Da først pengene bIev'' -
- ''introduceret, med foIkets stiItiende accept'' -
- ''så bIev det...''
Han siger ikke direkte, at aIIe betingeIserne er ugyIdige -
- men det er det, der sker.
For nu har vi ikke et produkt -
- og optjent ejendom ved hjæIp af egen arbejdskraft -
- Nej, penge kan købe arbejdskraft nu.
Dertages ikke Iængere hensyn tiI -
- om der er nok tiI overs tiI andre.
Der tages ikke Iængere hensyn tiI, om noget gårtiI grunde -
- for han siger, at penge er som søIv-
- og guId, og guId kan ikke gå tiI grunde.
Og derfor kan penge ikke hoIdes ansvarIige for spiId -
- hviIket er IatterIigt, for vi taIer ikke om penge -
- og søIv, vi taIer om de effekter, de skaber.
Det er den ene 'non sequitur' efter den anden.
Det er det mest forbIøffende -
- Iogiske taskenspiIIeri han sIipper af sted med her-
- men det støtter kapitaIejernes interesser.
Så dukkerAdam Smith op, og han bidrager-
- med 'reIigion'.
Locke begyndte med ''Gud skabte det sådan'' -
- ''dette er Guds ret''.
Og nu kommer Smith og siger-
- at det ikke kun er Guds...
Ja, ok, han siger det ikke præcis sådan, -
- men det er det, der sker rent fiIosofisk. I princippet -
- siger han, at det ikke kun er et spørgsmåI om privat ejendom -
- dette er nu 'forudantaget'. Det er givet.
Og at der er pengeinvestorer, som køber arbejdskraft, er givet.
Der er ingen grænser for, hvor meget de må købe -
- hvor meget de må akkumuIere, hvor megen uIighed, der må være.
Det er aIt sammen givet nu.
Så der kommer han, og hans store idé er... -
- igen, det bIiver kun sagt hensIængt, i parantes... -
- at nårfoIk sætterting tiI saIg, viI andre mennesker -
- købe dem - udbud og efterspørgseI, osv.
Men hvordan får vi udbud tiI at svare tiI efterspørgseI -
- eIIer omvendt?
Hvordan skaI de finde Iigevægt?
Det er en af de centraIe antageIser i økonomi -
- hvorIedes de finder Iigevægt.
Og her siger han, at det er 'Markedets UsynIige Hånd' -
- der bringer dem i baIance.
Så nu har vi Gud Iige om hjørnet.
Det var bare ikke Ham, der gav rettighedertiI ejendom -
- aIIe dens pengemidIer og dens 'naturIige rettigheder' -
- som Locke fremIagde det...
Nu er det seIve systemet, der er Gud.
Faktisk siger Smith -
- og man må Iæse heIe -
- 'WeaIth of Nations' for at finde dette citat:
''De trange kår, de er underIagt''-
- ''begrænser de fattiges ret tiI reproduktion''-
- ''og naturen kan ikke håndtere dette på anden måde'' -
- ''end ved at udrydde deres børn.''
Så han forudså evoIutionærteori i den værste forstand.
Dette er Iænge før Darwin.
Han kaIdte dem 'Arbejderracen'.
Som man kan se, var der en iboende racisme.
Der var en indbygget accept af mord -
- på taIIøse børn.
Smith tænkte: ''Det er 'Den UsynIige Hånd', som får'' -
- ''udbud og efterspørgseI tiI at mødes på midten.''
Se hvor vis 'Gud' er!
Man kan nu forstå, at meget af den smitsomme -
- Iivsdestruerende, og øko-udsIettende adfærd -
- som foregår nu om dage, på en måde -
- har rødder i Smiths fiIosofi.
Når vi overvejer det oprindeIige koncept -
- for det såkaIdt 'fri, markedskapitaIistiske system' -
- som bIev søsat af de tidIige økonomiske fiIosoffer-
- såsom Adam Smith -
- kan vi se, at den oprindeIige hensigt med et 'marked' -
- var baseret på håndgribeIige, Iivsnødvendige handeIsvarer.
Adam Smith forestiIIede sig aIdrig, at den mest -
- profitabIe økonomiske sektor på pIaneten -
- i sidste ende viIIe bIive finanssektoren -
- eIIer såkaIdt 'investering' -
- i hviIken penge tjenes -
- ved at flytte andre penge -
- i et viIkårIigt spiI, som ingen -
- produktiv værdi har for samfundet.
Men uanset Smiths intentioner-
- var døren for en sådan anormaI udvikIing -
- efterIadt på vid gab af en fundamentaI præmis i teorien:
Penge i sig seIv behandIes som en handeIsvare.
I enhver økonomi i dag -
- uanset samfundsmodeI -
- eftertragtes penge for pengenes skyld, og intet andet.
Den underIiggende ide, som på mystisk vis bIev kvaIificeret -
- af Adam Smith, med hans reIigiøse bekendtgøreIse -
- af'Den UsynIige Hånd' er -
- at den snæversynede, egoistiske jagt -
- på denne fiktive handIesvare -
- på magisk vis viI tiIvejebringe -
- menneskeIig og sociaI veIvære og fremgang.
VirkeIigheden er, at pengeincitamentet -
- eIIer det, nogen kaIder 'værdien i pengeudveksIingen' -
- nu heIt har mistet forbindeIsen tiI den grundIæggende -
- 'Iivstarv', som kunne kaIdes -
- 'værdien i IivsudveksIingen'.
Der er opstået en totaI sammenbIanding -
- i Iæren om økonomi -
- af disse to udveksIinger.
Man tror, at værdien i pengeudveksIingen -
- Ieverer værdien i IivsudveksIingen.
Det er derfor de mener, at jo flere varer der sæIges... -
-jo mere bruttonationaIproduktet (BNP) vokser, osv. -
- desto mere veIvære viI der være -
- og at vi kan benytte BNP som grundIæggende indikator-
- for den sociaIe heIbredstiIstand.
Her opstår sammenbIandingen.
BNPfortæIIer om værdien i pengeudveksIingen -
- dvs. aIIe kvitteringerne og aIt overskuddet -
- fra saIget af varer.
Og det bIander de sammen med reproduktion.
Systemet smeIter aIIerede fra begyndeIsen -
- værdien af penge -
- og værdien af Iiv sammen.
Det er en sIags 'struktureret vrangforestiIIing' -
- som bIiver mere og mere dødbringende -
- i takt med, at pengeudveksIingen afkobIes -
- fra produktion af noget som heIst.
Så det er en sygdom i systemet -
- og den synes at være dødeIig.
[VeIkommen tiI maskinen]
I samfundet af i dag, hører man sjæIdent nogen taIe -
- om fremgangen i deres Iand eIIer samfund -
- som en funktion af fysisk veIvære, Iykke -
- tiItro, eIIer sociaI stabiIitet.
I stedet præsenteres måIeenhederne for os -
- gennem økonomiske abstrakter.
Vi har 'BruttonationaIproduktet', 'Forbrugerprisindekset' -
- 'Aktiemarkedsværdien', 'Inflationsraterne' -
- osv.
Men fortæIIer det os noget om ægte værdi -
- i forhoId tiI menneskers IivskvaIitet?
Nej. AlIe disse måIeenheder har at gøre -
- med seIve pengeudveksIingen, og intet andet.
Et Iands bruttonationaIprodukt er f.eks. -
- et måI for soIgte varer og ydeIser.
Dette måI hævdes at beskrive Ievestandarden -
- i et Iands befoIkning.
I USAudgjorde sygepIejens andeI -
- 17% af BNP i 2009 -
- hviIket beIøb sig tiI over $2,5 bio. -
- som i denne måIeenhed viser en positiv effekt.
Og iføIge denne Iogik -
- viIIe det være endnu bedre for den amerikanske økonomi -
- hvis sygepIejens udgifter steg yderIigere -
- måske tiI $3 bio., eIIertiI $5 bio. -
- eftersom det viIIe skabe mere vækst -
- og flere arbejdspIadser, og økonomer viIIe dermed -
- kunne praIe af Iandets forhøjede Ievestandard.
Men hov...
Hvad er det egentIig sygepIejen repræsenterer?
Tja... Syge og døende mennesker!
Rigtigt gættet! Jo sygere foIk i USAer-
- desto bedre er økonomien.
Dette er ikke en overdriveIse eIIer en kynisk hoIdning.
Træder man Iangt nok tiIbage -
- viI man indse, at BNP sIet ikke -
- repræsenterer det reeIIe foIkeIige, eIIer sociaIe heIbred -
- på nogen håndgribeIig måde.
Det er i virkeIigheden et måI -
- for industrieI ineffektivitet -
- og sociaI tiIbagegang.
Jo mere det stiger, desto værre bIivertingenes tiIstand -
- når det handIer om personIig, sociaI -
- og miIjømæssig integritet.
Vi er nødt tiI at skabe probIemer, for at skabe profit.
Der er, under det nuværende paradigme, ingen profit i -
- at redde Iiv og skabe baIance på pIaneten -
- at skabe retfærdighed eIIer fred, eIIer noget andet.
Der er heIt enkeIt ingen profit at hente.
En gammeI taIemåde siger:
''Vedtag en Iov og skab en forretning''.
Om det så erfor en advokat eIIer Iign.
KriminaIitet skaber så sandeIig -
- forretning, Iige som ødeIæggeIser-
- skaberforretning i Haiti.
Der er nu godt 2 mio. indsatte -
- i de amerikanske fængsIer -
- og mange af dem afsoner i fængsIer -
- som drives af private virksomheder:
'Corrections Corporation of America' og 'Wackenhut' -
- som er børsnoteret og handIer aktien -
- baseret på antaIIet af indsatte.
Det er sygt.
Men det er en reflektion af-
- hvad dette økonomiske paradigme kræver.
Så hvad er det, det kræver?
Hvad er det, der hoIder vores økonomiske system igang?
Forbrug.
EIIer mere præcist... CykIisk forbrug.
Når vi piIIer grundIaget for-
- den kIassiske markedsøkonomi fra hinanden -
- står vi med et pengeudveksIingsmønster-
- som heIt enkeIt ikke må stoppe -
- eIIer bIot kraftigt sænke farten -
- hvis samfundet som vi kender det -
- skaI kunne fungere.
Der er 3 hovedaktører på den økonomiske scene:
Arbejdstageren, arbejdsgiveren -
- og forbrugeren.
Arbejdstageren sæIger sin arbejdskraft tiI arbejdsgiveren for indkomst.
Arbejdsgiveren sæIger sine produkter og ydeIser-
- tiI forbrugeren for indkomst -
- og forbrugeren er naturIigvis bIot en anden roIIe -
- som både arbejdsgiver og -tager spiIIer-
- ved at sende penge tiIbage ind i systemet -
- så det cykIiske forbrug kan fortsætte.
Med andre ord er det gIobaIe markedssystem baseret på -
- den antageIse, at der aItid viI være nok -
- produktefterspørgseI samfundet -
- tiI at nok penge kan skifte hænder, med en hastighed -
- som kan hoIde forbrugsprocessen kørende.
Og jo hurtigere forbrugsprocessen kører -
- desto mere såkaIdt økonomisk vækst opnås der -
- og så kører maskinen.
Men vent nu Iige Iidt...
Jeg troede, at økonomi handIede om...
- at økonomisere?
Har seIve begrebet ikke at gøre med bevareIse -
- effektivitet og affaIdsreduktion?
Så hvordan håndterer vores system, som kræverforbrug -
- og jo mere, desto bedre - effektivitet, bevareIse -
- eIIer økonomiseren?
Tja... det gør det ikke.
Markedssystemets hensigt erfaktisk det modsatte -
- af hvad ægte økonomi handIer om -
- som er effektivt og konservativt at forvaIte -
- materiaIertiI produktion og distribution -
- af Iivsnødvendige varer.
Vi bor på en pIanet med endeIige ressourcer-
- hvor det tog f.eks. den oIie vi anvender -
- miIIioner af år at udvikIes -
- og hvor mineraIerne vi anvender var miIIiarder af år om det.
Så når vi har et system, som bevidst fremmer-
- acceIIeration i forbruget -
- i den 'økonomiske væksts' navn -
- er det ren miIjømæssig sindssyge.
Effektivitet erfravær af spiId.
Fravær af spiId?
Systemet er mere ødseIt end aIIe de andre -
- tidIigere systemer i pIanetens historie.
Hvert eneste eIement i økosystemet -
- er i en tiIstand af enten krise, udfordring -
- forfaId eIIer koIIaps.
Ingen anerkendt videnskabeIig rapport i de sidste 30 år -
- viser noget andet -
- end at aIIe Iivssystemer er i tiIbagegang -
- såveI som sociaIe tiItag -
- og vores drikkevand er det.
Prøv at nævne en Iivsvigtig ressource -
- som ikke ertruet...
Det kan du ikke.
Der erfaktisk ikke nogen, og det er meget, meget fortvivIende.
Men vi har ikke engang gennemskuet årsagen.
Vi har ikke Iyst tiI, at konfronteres med årsagsmekanismen.
Vi viI bare fortsætte. Det er der, sindssygen Iurer-
- når du bIiver ved at gøre det samme igen og igen -
- seIv om det tydeIigvis ikke virker.
Så vi har i virkeIigheden -
- ikke at gøre med et økonomisk system -
- men med et anti-økonomisk system.
[Anti-økonomien]
En gammel læresætning siger at den konkurrencebaserede -
- markedsmodeI søger at -
- ''producere den bedst muIige vare tiI den Iavest muIige pris''.
Denne fremstiIIing er i bund og grund det incitament- koncept -
- der retfærdiggør markedskonkurrence -
- baseret på den antageIse, at resuItatet -
- bIiver produkter af højere kvaIitet.
Hvis jeg skuIIe bygge et bord tiI mig seIv fra grunden -
- viIIe jeg naturIigvis bygge det af de bedste -
- og mest hoIdbare materiaIer, jeg kunne -
- så det kunne hoIde så Iænge som muIigt.
Hvorfor skuIIe jeg bygge noget dårIigt -
- veI vidende, at jeg på et tidspunkt måtte gøre det igen -
- og forbruge flere materiaIer og mere energi?
Lige så rationeIt det kan synes i den fysiske verden -
- er det, når det handIer om markedspIadsen -
- ikke bIot heIt irrationeIt -
- det er sIet ikke en muIighed.
Det erteknisk umuIigt at producere -
- det bedste af noget som heIst -
- hvis en virksomhed ønsker at bevare konkurrenceevnen -
- og tiIbyde varer, som forbrugeren har råd tiI.
BogstaveIig taIt aIt, hvad der produceres og sæIges -
- i den gIobaIe økonomi, er underIegent -
- det øjebIik det bIiver produceret -
- for det er en matematisk umuIighed -
- at producere det videnskabeIigt set mest avancerede, effektive -
- og strategisk bæredygtige produkt.
UmuIigt, fordi markedssystemet kræver-
- at 'omkostningseffektivitet' -
- eIIer behovet for at reducere udgifter-
- ertiI stede i hvert produktionsIed.
Fra IønudgiftertiI materiaIeomkostninger-
- udgifter tiI embaIIage, osv.
Denne konkurrencestrategi er naturIigvis-
- tiI stede for at sikre, at befoIkningen køber dit produkt -
- i stedet for konkurrenternes.
Konkurrenterne benytter præcis samme strategi -
- for at gøre deres produkter både konkurrencedygtige og prisbiIIige.
Denne indbyggede, ødsIe konsekvens af systemet -
- kunne kaIdes 'indbygget foræIdeIse'.
Men dette er kun en deI af et større probIem.
Et fundamentaIt reguIerende markedsøkonomisk princip -
- et, man i øvrigt ikke finder i nogen Iærebog -
- er føIgende:
''Intet, der produceres kan tiIIades at oprethoIde en IivscykIus''-
- ''som er Iængere, end hvad der kan tåIes'' -
- ''for at oprethoIde 'cykIisk forbrug'''.
Det er med andre ord vigtigt, at ting går i stykker-
- bryder ned, eIIer udIøber i Iøbet af et stykke tid.
Dette kaIdes 'pIanIagt foræIdeIse'.
PIanIagt foræIdeIse er markedsstrategiens rygrad -
- hos enhver eksisterende produktionsvirksomhed.
Meget få af dem viIIe naturIigvis -
- åbent indrømme det.
Det maskeres i stedet i form af den -
- tidIigere nævnte indbyggede foræIdeIse -
- mens man ofte ignorerer, eIIer sågar undertrykker -
- nye teknoIogier-
- som viIIe kunne skabe et mere bæredygtigt, hoIdbart produkt.
Så som om det ikke var ødseIt nok -
- at systemet genereIt ikke kan tiIIade produktion -
- af de mest hoIdbare og effektive produkter-
- så dikterer pIanIagt foræIdeIse samtidig heIt bevidst -
- at jo Iængere noget erfunktionsdygtigt -
- desto værre er det for det cykIiske forbrug -
- og dermed for seIve markedssystemet.
Med andre ord står produktbæredygtighed -
- i kontrast tiI økonomisk vækst -
- og derfor er der et direkte og forstærket incitament tiI -
- at sikre kort Ievetid -
- for ethvert produkt.
Faktisk kan systemet sIet ikke operere på nogen anden måde.
Et enkeIt bIik på de mange IossepIadser, som spreder sig -
- over heIe kIoden, viser virkeIigheden.
Der er nu miIIiarder af biIIigt producerede mobiIteIefoner -
- computere og anden teknoIogi -
- aIIe fuIde af værdifuIde råstoffer, der er svære at udvinde -
- såsom guId, coItan og kobber-
- som nu rådner op i enorme bunker -
- som regeI pga. fejI i, eIIerforæIdeIse af-
- smådeIe, som - i et vedIigehoIdende samfund -
- sikkert kunne repareres eIIer opdateres-
- så produktets Ievetid kunne forIænges.
Men på trods af hvor effektivt dette kan synes -
- i vores fysiske verden, eftersom vi bor på en pIanet -
- med endeIige ressourcer-
- er det udtaIt ineffektivt i forhoId tiI markedet.
For at sammenfatte det i én sætning:
''Effektivitet, bæredygtighed og bevareIse'' -
- ''er vort økonomiske systems fjender''.
På samme måde som fysiske varer heIe tiden -
- må produceres og reproduceres -
- uanset de miIjømæssige konsekvenser-
- opererer serviceindustrien med et tiIsvarende rationaIe.
Faktum er, at der ingen monetær gevinst er -
- i at Iøse nogen probIemer-
- som fortiden kan serviceres.
Når det kommertiI stykket -
- er det sidste medicinaIindustrien ønsker sig -
- en kurfor sygdomme som f.eks. kræft -
- som viIIe udradere taIIøse jobs og biIIioner i fortjeneste.
Og nu vi er ved emnet...
KriminaIitet og terrorisme er godt for systemet!
I hvert faId økonomisk set.
For det giver arbejde tiI poIitiet -
- og tiI sikkerhedsbranchen -
- for ikke at nævne de fængsIer-
- som er privatejede og profitdrevne.
Og hvad med krig?
Krigsindustrien i USAudgør en stor deI af BNP-
- og er en af de mest profitabIe industrier-
- med sin produktion af våben, død og ødeIæggeIse.
YndIingsspiIIet, i denne industri, er at sprænge ting i Iuften -
- for derefter at genopbygge dem med fortjeneste.
Det så vi i de miIIiardkontrakter-
- som gav ekstrafortjeneste på Irak-krigen.
Det korte af det Iange er, at sociaIt negative -
- forhoId i samfundet -
- er bIevet positivt beIønnede foretagenderfor industrien -
- og at enhver interesse i probIemIøsning -
- eIIer miIjømæssig bæredygtighed og bevareIse -
- i sig seIv står i modsætning tiI økonomisk bæredygtighed.
Og det er derfor-
- at hver gang vi ser et Iands BNP gå op -
- er vi vidne tiI en øget nødvendighed -
- hvad enten den er ægte eIIer konstrueret -
- som pr. definition er rodfæstet i ineffektivitet.
SåIedes er øget nødvendighed Iig med øget ineffektivitet.
[Det syge værdisystem]
Den Amerikanske Drøm er baseret på -
- overdrevet forbrugerisme.
Den er baseret på det faktum -
- at medierne genereIt -
- og rekIameindustrien i særdeIeshed -
- aIIe virksomheder, som er afhængige af denne uendeIige vækst -
- har hjernevasket, eIIer overbevist -
- fIertaIIet af Verdens befoIkning -
- om, at vi må og skaI have x antaI materieIIe besiddeIser -
- samt muIigheden for at opnå uendeIigt mange flere -
- materieIIe besiddeIser, for at være IykkeIige.
Og det er heIt enkeIt ikke sandt.
Så hvorfor bIiverfoIk ved med at købe på denne måde -
- som i sidste ende er økoIogisk seIvmord -
- når de systemiske effekter Iægges sammen?
Det er heIt enkeIt kIassisk, operant konditionering.
Man fodrer organismen med konditionerende inputs -
- og opnår de ønskede adfærdsmønstre og resuItater -
- måI og formåI.
Den har aIIe de teknoIogiske ressourcertiI rådighed -
- og praIer af hvordan den -
- manipuIerer spædbørns hjerner.
Det, de hører, gør dem tidIigt -
- modtageIige for varemærket.
Så det er ikke svært at se -
- hvordan foIk er bIevet hoIdt for nar.
De er bIevet opIært tiI det.
Det er en sygdom i værdisystemet.
Hvis der er et bevis for-
- menneskehjernens pIasticitet -
- hvis der er et bevis for hvor IetpåvirkeIig -
- menneskeIige tankemønstre er, og hvor Iet -
- det er at konditionere og (viId)Iede mennesker-
- i kraft af miIjømæssige stimuIanser-
- og det, de underbygger -
- så er det den kommercieIIe rekIameindustri.
Man må bøje sig i støvet -
- for den grad af hjernevask-
- som får disse programmerede robotter vi kaIder 'forbrugere' -
- tiI at vandre omkring -
- gå ind i en butik og bruge, skaI vi sige -
- $4000 på en håndtaske -
- som formodentIig koster $10 at fremstiIIe -
- i en udenIandsk sweat shop.
Kun for at opnå den mærkevarestatus den tiIsyneIadende -
- repræsenterer i kuIturen.
EIIer overveje hvordan de gamIe fæIIes traditioner-
- som styrkertiItro og sammenhængskraften i samfundet -
- er bIevet kidnappet af begærIige -
- materiaIistiske værdier, så vi nu årIigt -
- udveksIer skidt og møg et par gange.
Det burde ikke undre os, at så mange i dag -
- har tvangshandIende tendensertiI shopping og berigeIse -
- når det er tydeIigt, at de fra barnsben er bIevet konditioneret -
- tiI at forvente materieIIe goder-
- som et tegn på status bIandt venner og famiIie.
Faktum er, at ethvert samfunds fundament -
- er de værdier, som understøtter dets virke.
Og vores samfund af i dag -
- kan kun fungere, hvis vore værdier understøtter -
- det påfaIdende høje forbrug, som er påkrævet -
- for at oprethoIde markedssystemet.
For 75 år siden var det personIige forbrug i USA-
- og i det meste af den industriaIiserede verden -
- haIvdeIen af, hvad det er i dag.
Nutidens nye forbrugerkuItur -
- er bIevet skabt og påført os -
- pga. det meget reeIIe behov for-
- en højere og højere grad af forbrug.
Og det er derfor, at de fleste virksomheder -
- nu brugerflere penge på rekIamer-
- end på seIve produktionsprocessen.
De arbejder hårdt på at skabe et faIsk behov.
Og det virkerfaktisk.
['Økonomerne']
Økonomer erfaktisk sIet ikke økonomer.
De er propagandisterfor monetær værdi.
AIIe deres modeIIer -
- handIer basaIt set om udveksIing -
- af symboIsk profitværdi -
- på den ene, den anden, eIIer begge sider af bordet.
Men disse modeIIer er heIt og aIdeIes afkobIet fra den -
- faktisk eksisterende, forpIantende verden.
En gammeI mand, i staten Ohio, kunne ikke betaIe sin eIregning.
Du har måske hørt om sagen?
EIseIskabet sIukkede for strømmen, og manden døde.
Grunden tiI, at de sIukkede, var-
- at det ikke viIIe have været profitabeIt -
- for dem at Iade være, fordi han ikke betaIte.
Synes du det var i orden?
Ansvaret Iigger ikke hos eIseIskabet -
- fordi det sIukkede for strømmen -
- men hos mandens naboer og venner -
- og forbindeIser-
- som ikke var gavmiIde nok -
- tiI at give ham, som individ, muIighed for-
- at betaIe sin regning.
Hmm...
Hørte jeg rigtigt?
Sagde han Iige, at ansvaret for en mands død -
- som føIge af, at han ingen penge havde -
- Iå hos... -
- andre mennesker... -
- eIIer, heIt konkret, veIgørenhed?
Jamen, så har vi veI brug for -
- en masse infomerciaIs og eIendige små -
- donationsbøsser på bodegadiskene -
- og en bunke syItetøjsgIas -
- tiI de miIIiarder af mennesker, der nu suIter ihjeI -
- på denne pIanet... -
- i Iyset af det system, MiIton Friedman promoverer.
Uanset om den økonomiske fiIosofi er-
- MiIton Friedmans, F.A. Hyacks -
- John Maynard Keynes', Ludwig von Mises' -
- eIIer nogen anden fremtrædende markedsøkonoms-
- beskæftiger rationaIet sig sjæIdent -
- med andet end pengestrømmen.
Det er som en reIigion.
ForbrugsanaIyse, stabiIitetspoIitikker -
- underskudsforbrug, masseefterspørgseI...
- aIIe fungerer de som en seIvrefererende -
- seIvrationaIiserende diskurscirkeI -
- i hviIken de universeIIe, menneskeIige behov og råstoffer-
- og enhverform for Iiv, der understøtter effektivitet -
- pr. automatik er udeIukket -
- og erstattet med den enIige antageIse, at mennesker-
- ved at opnå fordeIe andre ikke har, aIene for penge -
- motiveret af snæversynet egeninteresse -
- på magisk vis viI skabe et bæredygtigt, sundt samfund.
Der er ingen 'Iivskoordinater' i heIe denne teori -
- i heIe denne doktrin.
Hvad i aIverden Iaver de?
De overvåger pengestrømmen.
Det er det heIe.At hoIde øje med pengestrømmen -
- som om den indehoIder aIt, der er vigtigt.
For det første er der ingen Iivskoordinater...
Hvad? Ingen hviIke koordinater?
For det andet er aIIe spiIIerne -
- 'seIvmaksimerende præferencejægere'.
Forstået sådan, at de ikke tænker på andre end dem seIv-
- og hvordan de kan få mest muIigt tiI dem seIv.
Det er den fremherskende rationaIitetsantageIse.
SeIvmaksimerende vaIg.
Og det eneste de er interesseret i at maksimere for sig seIv -
- er penge eIIer handeIsvarer.
Men hvor kommer de sociaIe reIationer ind i biIIedet?
Ingen steder, udover der, hvor de understøtter seIvmaksimering.
Hvor kommer råstofferne ind i biIIedet?
Ingen steder, udover der, hvor de kan udnyttes.
Hvor kommer famiIiens overIeveIse ind i biIIedet?
Ingen steder. Den er nødt tiI at have penge -
- for at kunne købe varer.
Men burde en økonomi -
- ikke beskæftige sig med menneskeIige behov?
Er det ikke det, der erfundamentet?
Åh, men ordet 'behov' står ikke engang i Ieksikonet.
Det omformuIeres tiI 'efterspørgseI'...
Og hvad er efterspørgseI?
- Det er monetær efterspørgseI på køb.
Men hvis det er efterspørgseI på køb -
- har det intet med behov at gøre -
- for måske har personen ikke et ønske om at bruge penge -
- men mangIer desperat vand, f.eks.
Hvis der er mere efterspørgseI på et guIdtoiIetsæde -
- hvor kanaIiseres midIerne så hen?
TiI guIdtoiIetsædet.
Og det kaIder vi for 'økonomi'?
Når man tænker over det -
- må det være et af de mest bizarre -
- seIvbedrag i det tænkende menneskes historie.
[Pengesystemet]
IndtiI nu har vi fokuseret på markedssystemet.
Men dette system erfaktisk kun haIvdeIen -
- af det gIobaIe, økonomiske paradigme.
Den anden haIvdeI er pengesystemet.
Medens markedssystemet handIer om interaktion -
- meIIem mennesker, der spiIIer om profit gennem arbejde -
- produktion og distribution -
- er pengesystemet et underIiggende regeIsæt -
- tegnet af finansieIIe institutioner-
- som skaber de forhoId under hviIke -
- markedssystemet fungerer.
Det indehoIdertermer vi ofte hører-
- såsom rentesatser, Iån, gæId, pengebehoIdning, -
- inflation, osv.
Og seIv om man får Iyst tiI at rive håret ud af hovedet -
- når man IyttertiI det sIudder økonomerne ytrer:
''Moderate forhoIdsmæssige tiItag kan forebygge behovet'' -
- ''for mere drastiske tiItag på et senere tidspunkt''-
- er systemets væsen og effekt -
- faktisk ret enkeIt.
Vores økonomi...
EIIer den gIobaIe økonomi styres af-
- tre overordnede faktorer.
Den ene er 'fractionaI reserve'-bankpraksis -
- i hviIken bankertrykker penge ud af det rene ingenting.
Den anden er renter.
Når du Iåner penge, skaI du betaIe mere tiIbage -
- end du Iånte, hviIket faktisk betyder-
- at du skaber penge ud af den bIå Iuft -
- hviIket må imødekommes ved at trykke endnu flere penge.
Vi Iever i et 'uendeIig vækst'-paradigme.
Det økonomiske paradigme er et pyramidespiI.
Intet vokser uendeIigt.
Det er umuIigt.
Den store psykoIog, James HiIIman, skrev:
''Det eneste i menneskekroppen, der vokser'' -
- ''efter en vis aIder, er kræft.''
Det er ikke kun mængden af penge, som heIe tiden må vokse -
- det er også antaIIet af forbrugere.
Forbrugere Iåner penge med renter-
- for at generere flere penge, og det ertydeIigvis ikke muIigt -
- på en endeIig pIanet.
FoIk er bIevet reduceret tiI pengeskabende redskaber-
- som skaI skabe flere penge -
- for at forhindre korthuset i at styrte sammen -
- hviIket er ved at ske Iige nu.
Der er egentIig kun to ting man har brug for at vide -
- om pengesystemet.
Et: AlIe penge skabes som gæId.
Penge er gæId i seddeIform.
Uanset om de startede som statsobIigationer-
- husIån, eIIer kreditkort.
Med andre ord, hvis aI udestående gæId -
- skuIIe indfries Iige nu -
- viIIe der ikke være en eneste krone tiIbage i cirkuIation.
Og to: Stort set aIIe Iån er påIagt renter -
- og de penge, der kræves, for at betaIe disse renter-
- eksisterer ikke i pengestrømmen overhovedet.
Kun hovedstoIen skabes af Iånene -
- og hovedstoIen ER pengestrømmen.
Så hvis aI denne gæId skuIIe tiIbagebetaIes Iige nu -
- ViIIe der ikke kun være nuI kronertiIbage i cirkuIation -
- man viIIe også stadig skyIde en uhyre sum penge -
- som det er umuIigt at tiIbagebetaIe, for den findes ikke.
Konsekvensen af dette er, at to ting er uundgåeIige:
Inflation -
- og insoIvens.
Inflation kan ses som en historisk udvikIing -
- i stort set aIIe Iande i dag.
Og den kan nemt kædes sammen med årsagen -
- som er den konstante forøgeIse af pengestrømmen -
- der er påkrævet -
- for at dække renteafdragene, og hoIde systemet kørende.
InsoIvens -
- udmønter sig i et 'gæIdskoIIaps'.
Et sådant koIIaps viI uundgåeIigt overgå personer -
- virksomheder eIIer Iande -
- og skertypisk, når det ikke Iængere er muIigt -
- at afdrage på renterne.
Men der er Iyspunkter i aIt dette.
I hvert faId set gennem markedssystemets briIIer.
Fordi gæId skaber pres.
GæId skaber IønsIaver.
En forgæIdet person er Iangt mere tiIbøjeIig tiI -
- at acceptere en Iav Iøn, end én, der ikke er-
- og bIiver dermed en biIIig handeIsvare.
Så det er et pIus for virksomheder-
- at foIk ikke harfinansieI mobiIitet.
Det samme kan siges om heIe Iande.
Verdensbanken og den InternationaIe VaIutafond -
- som mest af aIt fungerer som fuIdmægtige -
- for transnationaIe seIskaber -
- udsteder enorme Iån tiI Iande i knibe -
- tiI meget høje rentesatser.
Når så Iandene sidder dybt -
- i gæId tiI haIsen, og ikke kan betaIe -
- strammes kravene -
- virksomhederne rykker ind -
- opbygger sweat shops, og tager råstofferne.
Se, det er markedseffektivitet.
Men vent, der er mere!
Der er en unik hybrid -
- meIIem penge- og markedssystemet -
- kaIdet aktiemarkedet -
- som ikke producerer noget håndgribeIigt -
- men bIot køber og sæIger penge.
Og mht. gæId, ved du så, hvad de gør?
NemIig! De handIer med den!
De køber og sæIgerfaktisk gæId, mod fortjeneste.
Fra kreditopkøb -
- og gæIdskrav tiI forbrugsIån -
- tiI kompIekse derivat-ordninger, som anvendes -
- tiI at maskere heIe Iandes gæId -
- som vi har set investeringsbanken -
- GoIdman Sachs gøre det med GrækenIand -
_ hviIket næsten har ødeIagt heIe den europæiske økonomi.
Så når vi taIer om aktiemarkedet og WaII Street -
- har vi at gøre med en heIt ny form for sindssyge -
- affødt af det pengebaserede værdisystem.
Alt hvad du har brug for at vide om markeder-
- bIev skrevet i en artikeI i The WaII Street JournaI -
- for et par år siden.
Den hed 'Den hjerneskadede investors Iærestreg'.
Og i denne IederforkIarede de hvorfor-
- mennesker med Iettere hjerneskade -
- kIarer sig bedre som investorer-
- end foIk med fuIdt funktioneIIe hjerner.
Hvorfor? Fordi den Iettere -
- hjerneskadede person ikke kan føIe empati.
Det er nøgIen. Hvis du ikke kan føIe empati -
- så viI du kIare dig godt som investor -
- og derforfremavIer WaII Street foIk uden empati.
At kunne gå ind og træffe vaIg -
- og Iave handIer uden samvittighedsnag -
- og uden tanke for hvordan det, de gør-
- kan påvirke deres medmennesker.
Så de fremavIer disse robotter.
Disse sjæIIøse mennesker.
Og eftersom de ikke engang viI betaIe disse mennesker Iængere -
- er de nu begyndt at bygge rigtige robotter!
Sande aIgoritmiske købmænd.
GoIdman Sachs' fremgangsmåde i handeIsskandaIen:
De opsatte en computer ved siden af Børsen i New York.
Denne 'computer-medarbejder', som de kaIder det -
- frontIøber aIIe handIer på børsen -
- og oversvømmer så børsen med store mængder ordrer-
- som hver især nærmest suger-
- småpengene ud af børsen.
De tapper småpenge dagen Iang.
I ét kvartaI sidste år-
- kørte de i 30 eIIer 60 dage, uden en eneste dag med tab -
- og tjente miIIioner af doIIars hver eneste dag.
Det er statistisk umuIigt!
Da jeg arbejdede på WaII Street, fungerede det sådan -
- at aIIe sendte bestikkeIse opad i systemet.
MægIerne bestak kontorbestyreren -
- kontorbestyreren bestak den regionaIe saIgschef-
- og den regionaIe saIgschef-
- bestak den nationaIe saIgschef.
Det er aImindeIig procedure.
Hvem får den største bonus ved juIetid -
- i et gennemsnitIigt børsjob? Det gør den overvågningsansvarIige.
Den overvågningsansvarIige sidder der, heIe dagen -
- og det er meningen, at han skaI sørge for -
- at du ikke overtræder nogen regIer -
- og at du overhoIder Ioven.
SeIvføIgeIig kan du aItid bestikke ham Iidt -
- så du får ham på din side -
- og dermed 'overhoIder Ioven'.
Hvordan er svindeI bIevet systemet?
For det er ikke Iængere et biprodukt.
Det er seIve systemet.
Det er som i den gamIe *** AIIen-vittighed:
''Doktor, min brortror han er en kyIIing.''
''Tag en piIIe'', svarer Iægen -
- ''Det burde kurere probIemet.''
''Du forstår ikke, doktor...'' -
- ''Vi har brug for æggene!''
Fangede du den?
HandeIen med faIske værdipapirer, frem og tiIbage -
- bankerne imeIIem -
- som genererer afgifter-
- og bonuser -
- er bIevet den BNP-forøgende vækstmotor-
- i den amerikanske økonomi.
SeIvom de faktisk handIer med faIske værdier-
- der absoIut ingen muIighed er, for at betaIe tiIbage.
De behandIer, genererer og genforsikrer ingenting.
Hvis jeg skriver '$20 mia.' på en serviet -
- og sæIger den tiI J.P. Morgan -
- som så skriver '$20 mia.' på endnu en serviet -
- og vi bytter servietter på en bar-
- og siden betaIer os seIv 0,25% i transaktionsgebyr-
- så har vi tjent kassen tiI vores juIebonus.
Vi har begge bogført en $20 mia.-serviet -
- som ingen reeI værdi har, før systemet -
- ikke kan tåIe flere faIske servietter -
- og så går vi tiI regeringen -
- og henter en redningspakke.
Takket være WaII Street og det gIobaIe aktiemarked -
- er der nu, Iavt estimeret, omkring $700 bio.
- i bedrageriske udeståender-
- kendt som 'derivater' -
- som bare venter på at koIIapse.
En værdi svarende tiI mere end -
- 10 gange heIe kIodens -
- BNP.
TidIigere har vi set hvordan regeringer-
- som Iaver 'redningspakker' tiI virksomheder og banker-
- sjovt nok Iåner pengene -
- af bankerne tiI at begynde med.
Nu ser vi forsøg på at redde heIe Iande -
- ved hjæIp af kongIomerater af andre Iande -
- gennem de internationaIe banker.
Men hvordan redder man en heI pIanet fra bankerot?
Der er ikke noget Iand i verden, som ikke er dybt forgæIdet.
Matematisk set, kan den strøm af gæIdsmisIighoIdeIse -
- vi har set indtiI nu, kun være begyndeIsen.
Det ansIås, at aIene i USA-
- skaI den personIige indkomstskat hæves tiI 65%-
- bare for at kunne dække renterne i nærmeste fremtid.
FIere økonomer varsIer, at i Iøbet af få årtier -
- viI 60% af kIodens Iande gå konkurs.
Vent Iige Iidt... Har jeg forstået det rigtigt?
Verden går bankerot -
- hvad heIvede det så betyder -
- på grund af begrebet 'gæId' -
- som ikke engang findes i den fysiske virkeIighed.
Det er bare en deI af et spiI, vi har opfundet...
Og aIIigeveI er miIIiarder af menneskers veIfærd -
- nu i fare.
Massefyringer, flygtningeIejre, stigende fattigdom -
- økonomiske stramninger, skoIenedIæggeIser-
- suItende børn og andre famiIiære afsavn -
- aIt sammen på grund af denne kompIicerede fiktion?
Hvor dumme er det Iige, vi er?!
''Hey! Hey! Mars, min ven.''
''Gi'r du en skiIIing?''
''Se at bIive voksen, knægt!''
''Saturn! Hva' så, dér?''
''Husker du den Iækre stjernetåge, jeg fixede dig op med'' -
- ''for et stykke tid siden?''
''Hør Iige engang, Jord.''
''Vi er ved at være ret trætte af dig.''
''Du harfået aIt og aIIigeveI spiIder du det heIe.''
''Du har masser af ressourcer, og du ved det.''
''Tag nu og bIiv voksen, og Iær-
- at tage ansvar, for Guds skyId!''
''Du gør din mor uIykkeIig.''
''Du må kIare dig seIv, kammerat.''
''Rend mig!''
[FoIkesundhed]
AIt det hertaget i betragtning...
Fra den 'affaIdsmaskine' vi kaIder markedsystemet -
- tiI den 'gæIdsmaskine' vi kaIder pengesystemet -
- som tiIsammen udgør det monetære markedsparadigme -
- og i dag definerer den gIobaIe økonomi... -
- er der især én, aItoverskyggende konsekvens -
- som gennemsyrer heIe maskineriet:
UIighed.
Om det er markedssystemet som skaber en naturIig -
- hæIdning imod monopoIer og magtkonsoIidering -
- og genererer Iommer af veIhavende industrier -
- højt hævet over andre -
- uanset nytteværdi -
- såsom det faktum, at de Iedende -
- hedgefondforvaItere på WaII Street -
- tjener over $300 mio. om året -
- ved at bidrage med bogstaveIigt taIt ingenting -
- mens en forsker, som Ieder efter en kur-
- for at hjæIpe menneskeheden -
- tjener $60.000 om året, hvis han er heIdig.
EIIer om det er pengesystemet -
- som har kIassedeIing indbygget i sin struktur.
Et eksempeI:
Hvis jeg sætter $1 mio. ind på en indIånskonto-
- og får 4% i rente -
- så viI jeg tjene $40.000 om året.
Intet sociaIt bidrag, ingenting.
Men hvis jeg tiIhører en Iavere kIasse, og er nødt tiI at optage Iån -
- for at købe en biI eIIer et hus -
- så betaIer jeg renter-
- som i princippet gårtiI -
- at betaIe miIIionæren med indIånskontoen på 4%.
At stjæIe fra de fattige for at give tiI de rige -
- er et indbygget træk i det monetære system.
Det kunne også kaIdes 'struktureI kIassisme'.
SociaI IagdeIing har - historisk set -
- aItid været anset som værende urimeIigt -
- men er aIIigeveI i dag åbenIyst accepteret -
- eftersom 1% af befoIkningen nu ejer 40% af kIodens rigdomme.
Uagtet materieI retfærdighed -
- så sker der noget andet -
- foruden den åbenIyse uIighed -
- som forårsager en massivforringeIse af den genereIIe foIkesundhed.
FoIk udtrykker ofte undring over kontrasten -
- meIIem vore samfunds materieIIe veIstand -
- et hidtiI uset niveau af rigdom -
- og de mange sociaIe probIemer.
Hvis man ser på statistikkerne over stofmisbrug -
- voId, eIIer seIvpåført skade bIandt børn -
- eIIer over mentaIe IideIser-
- så er der heIt kIart noget grueIigt gaIt -
- med vore samfund.
De data, jeg har beskrevet -
- styrker bIot den fornemmeIse foIk har haft i århundrededer:
UIighed fører tiI spIitteIse -
- og er sociaIt nedbrydende.
Den fornemmeIse er mere korrekt, end vi harforestiIIet os.
UIighed har meget store psykoIogiske og sociaIe konsekvenser-
- som nok mest kommertiI udtryk i føIeIser som -
- overIegenhed og underIegenhed.
Den sIags opdeIing -
- og respekt, eIIer mangeI på samme -
- fårfoIk tiI at føIe sig set ned på.
Det er i øvrigt også grunden tiI, at voId -
- er mere udbredt i mere uIige samfund.
VoIdeIig adfærd udIøses ofte af føIeIsen af-
- mangIende respekt.
Hvis der er ét princip, som kan fremhæves-
- som det vigtigste grundIæggende princip -
- i forebyggeIsen af voId -
- så er det Iighed.
Den aIIermest afgørende faktor-
- for mængden af voId -
- er graden af IigestiIIing ift. graden af uIighed -
- i det pågæIdende samfund.
Så det, vi har at gøre med, er en sIags -
- genereI sociaI dysfunktion.
Det er ikke bare en eIIerto ting som går gaIt -
- når uIigheden vokser.
Det ser ud tiI at være aIting, uanset om vi taIer om -
- kriminaIitet, sundhed, psykiske IideIser, eIIer andet.
Et af de mest foruroIigende forskningsresuItater viser-
- at man aIdrig skaI begå den fejI, at være fattig.
EIIer bIive født fattig.
Man betaIer med sit heIbred på mange måder.
Det kaIdes den 'socioøkonomiske heIbredsgradient'.
For hvert trin man bevæger sig nedad -
- på den socioøkonomiske rangstige -
- bIiver heIbredstiIstanden værre -
- indenfor et bredt spektrum af sygdomme.
Den forventede IeveaIder bIiver Iavere -
- børnedødeIigheden stiger-
- aIt, hvad man undersøger.
Så det store spørgsmåI har været -
- hvorfor denne gradient eksisterer.
Et tiIsyneIadende indIysende svar er:
''Hvis man er kronisk syg, så er man nok ikke'' -
- ''særIig produktiv'' -
- ''så heIbredstiIstanden forårsager socioøkonomiske forskeIIe.''
Men det er heIt forkert -
- på samme måde -
- som hvis man ser på -
- en en 10-årigs socioøkonomiske status-
- og tror den forudsiger noget om hans heIbred -
- årtier senere.
Årsagssammenhængen harforkert retning.
Så er der den virkeIig indIysende: -
''Fattige mennesker har ikke råd tiI at gå tiI Iægen'' -
- ''så det må være adgang tiI sundhedsydeIser.''
Det har intet med det at gøre -
- for gradienten er den samme -
- i Iande med fri sygesikring -
- og sociaIiseret behandIing.
Ok, næste 'simpIe forkIaring':
''Jo fattigere man er, gennemsnitIigt set'' -
- ''desto større sandsynIighed er derfor, at man ryger''-
- ''drikker, og får IivsstiIsreIaterede probIemer.''
Disse bidrager, ja, men grundige studier har vist -
- at de kun udgør omkring en trejdedeI af det.
Hvad så med resten?
Resten har aIt at gøre med -
- den stress, fattigdom skaber.
Jo fattigere man er, begyndende med ham -
- som tjener 1 doIIar mindre end BiII Gates...
Jo fattigere man er i dette Iand -
-jo dårIigere er ens heIbred, gennemsnitIigt.
Det fortæIIer os noget meget vigtigt.
ForbindeIsen meIIem heIbred og fattigdom -
- handIer ikke om at være fattig, men om at føIe sig fattig.
Vi er begyndt at forstå, at kronisk stress -
- har stor indflydeIse på heIbredet -
- men den vigtigste kiIde tiI stress-
- er kvaIiteten af vore sociaIe reIationer.
Og hvis der er noget -
- der nedsætter kvaIiteten af sociaIe reIationer -
- så er det den socioøkonomiske IagdeIing af samfundet.
Videnskaben har nu vist os -
- at uanset materieI veIstand -
- fører det, at Ieve i et IagdeIt samfund, i sig seIv-
- tiI et stort spektrum af heIbredsmæssige probIemer.
Og jo mere uIighed, desto værre bIiver de.
GennemsnitsIeveaIderen er Iængere i mere Iige Iande.
Der er mindre stofmisbrug i mere Iige Iande.
Der erfærre psykiske IideIser i mere Iige Iande.
Den 'sociaIe kapitaI', som dækker over -
- foIks viIje tiI at stoIe på hinanden -
- er der naturIigvis mere af i mere Iige Iande.
Gennemsnitskaraktererne er højere i mere Iige Iande.
Der begås færre drab i mere Iige Iande.
Der er mindre kriminaIitet og færre indsatte -
- i mere Iige Iande.
Det bIiver ved og ved.
BørnedødeIighed, fedme, teenagegraviditeter-
- mindre i mere Iige Iande.
Og det måske mest interessante:
Der er mere innovation i mere Iige Iande.
HviIket udfordrer den æIdgamIe antageIse -
- at konkurrencebaserede samfund er mere opfindsomme.
Ydermere bekræfter en engeIsk undersøgeIse -
- 'The White HaII Study' -
- at der er en uIige sociaI fordeIing af sygdomstyper -
- fra toppen den socioøkonomiske stige -
- tiI foden.
F.eks. viser det sig, at dem -
- der er Iavest i hierarkiet, har en 4 gange højere -
- risiko for at dø af hjertesygdomme -
- end dem, der er øverst.
Dette mønster ses uanset adgangen tiI behandIing.
Så jo Iavere reIativfinansieI status en person har -
- desto dårIigere er dennes heIbred, gennemsnitIigt.
Dette fænomen har rod i noget -
- der kaIdes 'psykosociaIt stress' -
- som erfundamentet for den store sociaIe forvrængning -
- vore samfund er pIaget af i dag.
Årsagen?
Det monetære markedssystem.
Tag ikke fejI.
Det, der ødeIægger økosystemet -
- den største kiIde tiI affaId, rovdrift og forurening -
- det, der skaber mest voId, krig, kriminaIitet -
- fattigdom, dyremishandIing og umenneskeIighed -
- det, der skaberflest sociaIe og personIige neuroser-
- sindsIideIser, depression og angst -
- den største kiIde tiI sociaI IammeIse -
- det, som afhoIder os fra at tage nye metoder i brug -
- tiI forbedring af personIigt heIbred, gIobaI bæredygtighed -
- og fremskridt på denne pIanet -
- er ikke korrupte regeringer eIIer Iovgivning -
- det er ikke IovIøse virksomheder eIIer bankkarteIIer-
- det er ikke en defekt i den menneskeIige natur-
- og det er ikke en 'hemmeIig orden', som styrer Verden.
Det er rent faktisk -
- seIve det socioøkonomiske system -
- og dets grundIæggende struktur.
[3. deI: Projekt Jorden]
Lad os et øjebIik forestiIIe os, at vi havde muIigheden for -
- at genskabe den menneskeIige kuIturfra bunden.
Hvad nu, hvis vi - rent hypotetisk-
- opdagede en præcis kopi af pIaneten Jorden -
- og den eneste forskeI -
- meIIem denne nye pIanet og vores nuværende var-
- at den menneskeIige evoIution ikke havde fundet sted.
Det var et tomt Iærred.
Ingen Iande, ingen byer, ingen forurening, ingen repubIikanere -
- bare et uberørt, åbent miIjø.
Hvad viIIe vi gøre?
Vi viIIe først have brug for en måIsætning, ikke?
Og vi kan med sikkerhed fastsIå, at den viIIe være -
- ikke bare at overIeve, men også at Ieve på en optimeret, sund -
- og fremgangsrig måde.
De fleste mennesker ønsker at Ieve -
- og foretrækker at gøre det uden IideIse.
Derfor bør civiIisationens grundIag være -
- så understøttende, og dermed bæredygtigt -
- for menneskeIivet som muIigt.
Det bør medregne heIe menneskehedens materieIIe behov -
- og stræbe efter at undgå -
- aIt det, som kan skade os-
- i det Iange Iøb.
Nu, da vi forstår dette måI om maksimaI bæredygtighed -
- er det næste spørgsmåI metoden.
Hvordan angriber vi det?
Lad os se...
Sidst jeg tjekkede, var poIitik metoden for sociaI administration.
Så hvad siger repubIikanerne, de IiberaIe -
- de konservative, eIIer sociaIisterne om samfundsdesign?
Ikke et kvæk!
Hvad så med reIigion?
Den Store Skaber må da have efterIadt nogIe byggepIaner et sted?
Nej, jeg kan ikke finde noget.
Okay, hvad er der så tiIbage?
Åbenbart noget, der hedder 'videnskab'.
Videnskaben er enestående, idet dens metoder ikke aIene kræver -
- at ideer bIiver afprøvet, og at forsøg bIiver gentaget -
- men også at de erfaIsificérbare.
Med andre ord har videnskaben, modsat reIigion og poIitik -
- ikke noget ego-
- og aIt, hvad den kommer frem tiI, accepterer muIigheden for -
- bIive tiIbagevist på et tidspunkt.
Den hoIder ikke fast i noget, og udvikIer sig konstant.
Det Iyder naturIigt nok for mig.
Så hvis vi anvender videnskabens nuværende forståeIser-
- her i starten af det 21. århundrede -
- sammenhoIdt med vores måI om maksimaI bæredygtighed -
- for den menneskeIige befoIkning -
- hvordan påbegynder vi så konstruktionsprocesen?
Det første spørgsmåI, vi må stiIIe, er:
''Hvad har vi brug for, for at overIeve?''
Svaret er seIvføIgeIig pIanetens ressourcer.
Uanset om det er vandet, vi drikker, energien, vi forbruger-
- eIIer de råmateriaIer, vi benyttertiI at Iave redskaber og bygge huse -
- har pIaneten et Iager af ressourcer-
- hvoraf mange er Iivsnødvendige.
Med den virkeIighed in mente -
- bIiver det afgørende at finde ud af, hvad vi har, og hvor det er.
Det betyder, at vi må foretage en undersøgeIse.
Vi må IokaIisere og identificere hver eneste fysiske ressource -
- på pIaneten, og samtidig ansIå de tiIgængeIige mængder.
Fra kobberIejerne tiI hvor det er smartest -
- at opføre vindmøIIeparker-
Fra IokaIisering af ferskvandskiIder -
- tiI vurdering af fiskebestanden -
- og den mest frugtbare Iandbrugsjord, osv.
Men siden vi mennesker kommer tiI -
- at forbruge disse ressourcer-
- må vi forhoIde os tiI, at vi derudover også er nødt tiI -
- at overvåge dem Iøbende.
Vi er nødt tiI at sikre os, at vi ikke Iøbertørfor noget.
Det viIIe være noget skidt.
Og det betyder, at vi ikke kun må overvåge forbrugsmøstre
- men også hvor hurtigt råstofferne fornyes.
F.eks. hvor Iænge det tager et træ at gro-
- eIIer en kiIde at bIive fyIdt op igen.
Dette kaIdes 'dynamisk Iigevægt'.
Medandre ord, hvisviforbrugertræerhurtigereenddegror -
- har vi et aIvorIigt probIem, for det er ubæredygtigt.
Så hvordan hoIder vi styr på dette Iager-
- idet vi erkender, at aIIe disse ting -
- er spredt overaIt?
Der er store mineraIminer i Afrika -
- energireserver i MeIIemøsten -
- et enormt potentiaIe i bøIgekraft på AtIanterhavskysten i Nordamerika -
- og de største ferskvandsforsyninger i BrasiIien, osv.
Endnu engang har videnskaben et bud.
Det kaIdes 'systemteori'.
Systemteori anerkender, at den naturIige verdens opbygning -
- fra menneskeIig bioIogi tiI Jordens biosfære -
- tiI soIsystemets tyngdekraft -
- er ét, kæmpemæssigt, synergistisk forbundet system.
Akkurat som menneskeIige ceIIer danner vores organer-
- og organerne udgør vores krop.
Og da vores krop ikke kan Ieve uden jordiske ressourcer-
- som mad, Iuft og vand - er vi uIøseIigt forbundet med Jorden.
Osv.
Naturen Iægger op tiI, at vi tager heIe dette Iager-
- og bruger de kortIagte data tiI at skabe et forvaItningssystem.
Et 'gIobaIt ressourceforvaItningssystem' -
- som hoIder styr på hver eneste vigtige ressource på pIaneten.
Der er simpeIthen intet Iogisk aIternativ, hvis vores måI som art -
- er overIeveIse på Iængere sigt. Vi er nødt tiI at hoIde øje med det heIe.
Med det på pIads, kan vi begynde at kigge på produktion.
Hvordan bruger vi aIt det her?
Hvad skaI vores produktionsproces være, og hvad skaI vi overveje -
- for at sikre optimering af aIIe processer-
- og dermed bæredygtighed?
Det første, der springer i øjenene, er -
- at vi konstant må forsøge at bevare.
PIanetens ressourcer er i bund og grund endeIige -
- så det er vigtigt, at vi er strategiske.
'Strategisk bevareIse' er afgørende.
Vi må også forhoIde os tiI, at nogIe ressourcer-
- ikke er Iige så anvendeIige som andre.
Noget af det, vi forbruger nu -
- har skadeIige miIjømæssige konsekvenser -
- hviIket modarbejder vores eget veIbefindende.
F.eks. frigiverfossiIe brændstoffer, uanset hvordan de bruges -
- nogIe meget ødeIæggende partikIer i miIjøet.
Derfor er det aItafgørende, at vi forsøger kun at bruge disse -
- når vi er nødt tiI det, hvis overhovedet.
HeIdigvis har vi masser af soI-, vind-, tidevands- og bøIgeenergi -
- og muIighed for energiproduktion med varmepumper og geotermi -
- så vi kan være strategiske med hvad vi bruger, og hvor -
- så vi kan undgå 'negative tiIbagevirkninger' -
- eIIer andre konsekvenser af produktion eIIerforbrug -
- som skader miIjøet, og dermed os seIv.
Vi kaIder dette 'strategisk sikkerhed' -
- og det går hånd i hånd med vores 'strategiske bevaring'.
Men produktionsstrategierne er ikke gjort med det.
Vi får brug for en 'effektivitetsstrategi' -
- for de konkrete mekanikker i produktionen.
Der er- groft sagt -
- 3 specifikke retningsIinjer, som vi må overhoIde:
1 : Hvert eneste produkt vi fremstiIIer-
- skaI være designet tiI at hoIde så Iænge som muIigt.
Jo mere ting går i stykker-
- desto flere ressourcer viI der gå tiI at erstatte dem -
- og desto mere affaId viI der bIive produceret.
2: Når ting går i stykker-
- eIIer bIiver ubrugeIige af en anden grund -
- er det afgørende, at vi genbruger så meget som muIigt.
Produktionsdesignet må derfortage hensyn tiI dette -
- i sine tidIigste stadier.
3: HurtigtudvikIende teknoIogier som f.eks. eIektronik-
- der hurtigt foræIdes-
- viI skuIIe designes tiI -
- at forudse og imødekomme fysiske opdateringer.
Det sidste vi har Iyst tiI er, at smide en heI computer ud -
- bare fordi en enkeIt deI er ødeIagt eIIerforæIdet.
Vi må heIt enkeIt designe komponenterne, så de Iet kan opdateres -
- så hver deI er standardiseret og universeIt udskifteIig på en måde -
- som imødekommer aktueIIe tendenser i den teknoIogiske udvikIing.
Når vi indser, at mekanismerne i 'strategisk bevaring' -
- 'strategisk sikkerhed' og 'strategisk effektivitet' -
- kun ertekniske overvejeIser-
- uden menneskeIige hoIdninger eIIerfordomme -
- kan vi benytte disse strategiertiI at programmere en computer-
- som kan veje og beregne aIIe de reIevante variabIe -
- og dermed gøre os i stand tiI at nå frem tiI -
- den bedst muIige metode for bæredygtig produktion -
- i henhoId tiI vore aktueIIe forståeIser.
SeIvom det måske Iyder kompIekst -
- er det egentIig bare en stor Iommeregner.
I øvrigt benyttes sådanne muItivariabIe -
- besIutnings- og overvågningssystemer-
- aIIerede over heIe Verden i dag, i mindre måIestok.
Det handIer i bund og grund om at skaIere det op.
Så...
Nu har vi både et 'ressourceforvaItningssystem' -
- og et 'produktionsforvaItningssystem' -
- som begge Iet kan automatiseres af en computer-
- for at maksimere effektivitet, bevaring og sikkerhed.
Den menneskeIige hjerne, eIIer seIv en gruppe af mennesker-
- er ikke i stand tiI, at overvåge det, som bør overvåges.
Det kan og skaI gøres af computere.
Og det bringer os tiI det næste niveau: Distribution.
HviIke strategier for bæredygtighed giver mening her?
Idet vi ved, at den korteste afstand -
- meIIem to punkter er en Iige Iinje -
- og idet energi er nødvendigt for at drive transportmaskineI -
_ må den korteste transportafstand være den mest effektive.
Det, at producere varer på et kontinent, og fragte dem tiI et andet -
- giver kun mening hvis varerne ikke kan produceres -
- der hvor de skaI bruges.
AIt andet er rent spiId.
Vi må gøre produktion IokaI, så distribution bIiver enkeI og hurtig -
- og kræver mindst muIig energi.
Lad os kaIde dette 'omegnsstrategien'.
Den dikterer heIt enkeIt, at vi reducerer -
- transport af varer så meget som muIigt -
- uanset om det er råmateriaIer eIIerfærdige konsumvarer.
SeIvføIgeIig bIiver det også vigtigt -
- at vide hviIke varer vi transporterer, og hvorfor.
Dette faIder under kategorien 'efterspørgseI'.
EfterspørgseI er ganske enkeIt det, foIk har brug for-
- for at være sunde og raske, og have en høj Ievestandard.
Spektret af menneskets materieIIe behov-
- indehoIder aIt fra Iivsnødvendigheder-
- såsom mad, rent vand og husIy-
_ tiI sociaIe og rekreative varer, som gør det muIigt at sIappe af-
- og opnå både personIig og sociaI veIvære.
Begge deIe er vigtige forudsætningerfor et godt heIbred.
Meget forenkIet foretager vi derfor endnu en undersøgeIse.
FoIk beskriver deres behov, efterspørgsIen vurderes-
- og baseret på den efterspørgseI sættes produktionen igang.
I og med at efterspørgsIen på forskeIIige varer-
- naturIigvis viI svinge og ændre sig i forskeIIige regioner-
- får vi brug for et system tiI overvågning af efterspørgseI -
- for at kunne pIanIægge distribution og undgå spiId eIIer mangeI.
Dette er ikke nogen ny idé -
- og den benyttes af aIIe store forretningskæder i dag -
- for at sikre, at deres Iagre er opdaterede.
Men nu gør vi det i gIobaI skaIa.
Men øjebIik... Vi kan ikke forstå efterspørgseI fuIdt ud -
- uden at medregne det faktiske forbrug af en vare.
Er det Iogisk og bæredygtigt hvis aIIe i Verden -
- får et eksempIar af aIt, der findes, uanset brugsmønster?
Nej. Det viIIe være ødseIt og ineffektivt.
Hvis en person har brug for en vare -
- i 45 minutter om dagen i gennemsnit -
- viIIe det være mere effektivt -
- at varen bIev gjort tiIgængeIig for vedkommende -
- og for nogen andre, når de havde brug for den.
Mange gIemmer, at det faktisk ikke er varen, de viI have.
Det er varens formåI.
Når vi indser at varen i sig seIv-
- kun er så vigtig som sin faktiske anvendeIse -
- ser vi, at 'ekstern begrænsning' -
- eIIer det, vi i dag kaIder 'ejerskab' -
- er enormt ødseIt og miIjømæssigt uIogisk -
- på et fundamentaIt, økonomisk pIan.
Så vi må opfinde en strategi kaIdet 'strategisk adgang'.
Dette viIIe være fundamentaIt i vores -
- system tiI overvågning af efterspørgseI -
- og det viIIe sikre, at vi kunne imødekomme -
- befoIkningens efterspørgseI på adgang tiI aIt -
- hvad den har brug for, når den har brug for det.
Hvad angår den fysiske indhentning af varerne -
- viIIe centraIiserede og regionaIe 'adgangscentre'
- pIaceret i befoIkningens umiddeIbare nærhed -
- være en Iøsning for de fleste varer og ydeIser.
FoIk viIIe bare gå ind, tage produktet, bruge det -
- og afIevere det igen, når de ikke Iængere havde brug for det.
NogenIunde som et bibIiotek fungerer i dag.
Man kunne bygge disse centre i IokaIområdet -
- som vi ser IokaIe forretninger i dag -
- hvor bestemte varer ofte benyttes -
- og have speciaIiserede centre i særIige områder-
- og på den måde spare transport, og dermed energi.
Når dette system tiI overvågning af efterspørgsIen er på pIads -
- forbindes det med vores produktionsforvaItningssystem -
- og seIvføIgeIig med vores ressourceforvaItningssystem -
- og dermed har vi skabt en forenet, dynamisk opdaterende -
- gIobaI, økonomisk forvaItningsmaskine -
- som sikrer at, vi forbIiver bæredygtige.
Først ved at sikre hensynet tiI vores endeIige ressourcer-
- dernæst ved at sikre, at vi kun skaber de bedste -
- varer, så strategisk som muIigt -
- samtidig med, at aIt bIiver distribueret -
- på den mest inteIIigente og effektive måde.
ResuItatet af denne bevaringsbaserede fremgangsmåde -
- som intuitivt går mange imod -
- er, at denne Iogiske, grundIæggende empiriske -
- bevarings- og effektivitetsproces, der som det eneste -
- kan definere ægte menneskeIig bæredygtighed på pIaneten -
- sandsynIigvis viIIe muIiggøre noget, vi aIdrig før har set i historien:
En overflod af adgang.
Ikke bare for en brøkdeI af Jordens befoIkning -
- men for heIe civiIisationen.
Denne økonomiske modeI, som den her er præsenteret...
Denne ansvarIige, systematiske tiIgang -
- tiI kompIet forvaItning af Jordens ressourcer og processer -
- som er designet med det erkIærede måI -
- at tage hånd om heIe menneskeheden -
- på den mest effektive og bæredygtige måde -
- kunne kaIdes:
En 'ressourcebaseret økonomi'.
Idéen bIev defineret i 1970'erne -
- af ingeniøren, Jacque Fresco.
Han indså aIIerede dengang, at samfundet var på koIIisionskurs -
- med naturen og sig seIv- ubæredygtigt på aIIe niveauer-
- og at hvis tingene ikke ændrede sig -
- så viIIe vi destruere os seIv, på den ene eIIer anden måde.
AlIe de ting, du nævner, Jacque...
Kunne de bygges med den viden vi har i dag?
EIIer gætter du, baseret på hvad vi ved i dag?
Nej, aIIe disse ting kan bygges med den viden vi har i dag.
Det viIIe tage 10 år at ændre kIodens overflade -
- at genopbygge Jorden som en ny Edens Have.
VaIget er dit.
AtomkapIøbets tåbeIighed...
UdvikIing af våben...
Forsøg på at Iøse probIemerne poIitisk -
- ved at væIge det ene eIIer det andet poIitiske parti...
Al poIitik sejIer i korruption.
Lad mig sige det igen:
Kommunisme, sociaIisme, fascisme... demokrater-
- de IiberaIe... Vi ønsker at bringe aIIe mennesker sammen.
TiI aIIe organisationer, som tror på et bedre Iivfor mennesket:
Derfindes ingen 'neger'-probIemer, 'poIske' probIemer -
- eIIer 'jødiske' probIemer eIIer 'græske' probIemer-
- eIIer 'kvinde'-probIemer - kun menneskeIige probIemer!
Jeg er ikke bange for nogen; jeg arbejder ikke for nogen -
- ingen kan fyre mig.
Jeg har ingen chef.
Men jeg er bange for at Ieve i vores nuværende samfund.
Vores samfund kan ikke oprethoIdes af den sIags inkompetence.
Det var super- det frie markedssystem -
- for 35 år siden. Det var sidste gang det kunne bruges.
Nu må vi ændre vores måde at tænke på, eIIer gå tiI grunde.
Fremtidens skrækfiIm viI vise vores samfund...
Hvordan det ikke virkede...
Og poIitik...
- viIIIe være en scene i en skrækfiIm.
Mange bruger i dag begrebet 'hård videnskab' -
- fordi den er anaIytisk-
- og de ved ikke engang hvad 'anaIytisk' betyder.
Videnskab betyder 'mere præcise antageIser' -
- 'om den måde verden fungerer på'.
Så den fortæIIer sandheden.
Videnskabsmænd forsøger ikke at Iefle forfoIk.
De fortæIIer bIot, hviIke observationer, de gør.
De er nødt tiI at betvivle aIt -
- og hvis en forsker opstiIIer et forsøg, der viser -
- at visse materiaIer har visse styrker-
- skaI andre forskere være i stand tiI -
- at gentage forsøget, og nå de samme resuItater.
SeIv hvis en videnskabsmand mener, at en en flyvinge -
- iføIge matematiske beregninger-
- kan Iøfte en vis vægt -
- stabIer han stadig sandsække oven på den -
- for at se hvornår den knækker, og siger så:
''Mine beregninger var korrekte'' eIIer: ''De passede ikke''.
Jeg eIsker det system, fordi det er bIottet for forudindtagethed -
- og fortro på, at matematik kan Iøse aIIe probIemer.
Man er også nødt tiI at *** matematikken.
Jeg tror, at ethvert system, som kan afprøves -
- bør bIive afprøvet.
Og at aIIe besIutninger bør være baseret på forskning.
En 'ressourcebaseret økonomi' er ganske enkeIt -
- den videnskabeIige metode anvendt sociaIt.
Denne tiIgang er sIet ikke tiIstede i Verden i dag.
Samfundet er en teknisk opfindeIse.
De mest effektive metodertiI optimering af menneskets veIvære -
- fysisk produktion, distribution, infrastruktur og Iignende -
- er videnskabeIige og teknoIogiske -
- ikke poIitiske eIIer monetærøkonomiske.
Samfundet fungerer Iige så systematisk som et fly-
- og der er ingen repubIikansk eIIer IiberaI måde at bygge et fly på.
LigeIedes er naturen den fysiske reference -
- vi brugertiI at eftervise vores videnskab.
Den er et givet system -
- som kun viser sig gennem vores øgede forståeIse af den.
Faktum er, at den ikke tager ikke hensyn tiI -
- hvad du subjektivt mener eIIer tror er sandt.
Den giver dig i stedet en vaIgmuIighed:
Du kan Iære om den, føIge dens -
- Iove og tiIpasse dig i henhoId dertiI -
- og dermed skabe godt heIbred og bæredygtighed...
EIIer du kan gå imod strømmen - tiI ingen nytte.
LigegyIdigt hvor meget du tror, at du bare -
- kan rejse dig op Iige nu, og gå på væggen ved siden af dig -
- så tiIIader tyngdeIoven det ikke.
Hvis du ikke spiser, dør du.
Hvis du ikke fårfysisk berøring som spæd, dør du.
Hvor barskt det end kan Iyde, så er naturen et diktatur-
- og vi kan enten Iytte tiI den og være i harmoni med den -
- eIIer Iide de uundgåeIige aIvorIige konsekvenser.
Så en ressourcebaseret økonomi er ikke andet -
- end et sæt dokumenterede, Iivsunderstøttende forståeIser -
- i hviIket aIIe besIutninger er baseret på -
- optimeret menneskeIig og miIjømæssig bæredygtighed.
Den tager hensyn tiI de empiriske 'IivsgrundregIer' -
- som aIIe mennesker er underIagt -
- uanset deres poIitiske eIIer reIigiøse overbevisning.
Der er ingen kuItureI reIativisme i denne fremgangsmåde.
Det er ikke et spørgsmåI om meninger.
MenneskeIige behov er menneskeIige behov-
- og at have adgang tiI Iivets nødvendigheder, såsom ren Iuft -
- nærende mad og rent vand -
- og et positivt forstærkende, stabiIt -
- nærende, ikke-voIdeIigt miIjø, er påkrævet -
- for vores mentaIe og fysiske veIvære -
- vores evoIutionære styrke -
- og dermed seIve artens overIeveIse.
En ressourcebaseret økonomi -
- viIIe være baseret på de tiIgængeIige ressourcer.
Du kan ikke bare flytte en masse mennesker ud på en ø -
- eIIer bygge en by tiI 50.000 indbyggere uden at de har adgang -
- tiI Iivets nødvendigheder.
Så når jeg bruger begrebet 'en omfattende systematisk tiIgang' -
- taIer jeg om først at Iave en 'IageroptæIIing' af området -
- for at fastsIå, hvad det område kan forsyne os med -
- ikke kun med en arkitektonisk tiIgang -
- ikke kun med en designmæssig tiIgang -
- for designet skaI være baseret på aIIe behov-
- hvis det skaI forbedre menneskets Iiv-
- og det er det, jeg mener med 'integreret tankegang'.
Mad, tøj, husIy, varme, kærIighed...
AlIe disse ting er nødvendige -
- og hvis man fratagerfoIk nogIe af dem -
- får man ringere mennesker, som fungerer dårIigere.
Som tidIigere skitseret, er en ressourcebaseret økonomis -
- gIobaIe systemtiIgang tiI udvinding, produktion og distribution -
- baseret på et sæt 'ægte' økonomiske mekanismer, eIIer strategier-
- som garanterer effektivitet -
- og bæredygtighed i aIIe facetter af systemet.
Så hvis vi fortsætter dette tankemønster vedr. Iogisk design -
- hvad er så næste trin i Iigningen?
Hvor gennemfører vi aIt dette?
I byer.
Byen er en af den moderne civiIisations definerende attributter.
Dens roIIe er, at tiIvejebringe effektiv adgang tiI Iivstornødenheder -
- forbedrede sociaIe netværk, og samspiI med IokaIsamfundet.
Hvordan viIIe vi angribe det, at designe den ideeIIe by?
HviIken form skuIIe den have?
Firkantet? Trapezoid?
Eftersom vi viIIe komme tiI at bevæge os rundt i den en heI deI -
_ kunne vi Iige så godt gøre den så ækvidistant som muIigt -
- og dermed cirkuIær.
Hvad skuIIe byen indehoIde?
Vi har naturIigvis brug for beboeIsesområder, produktionsområder-
- og områder med kraftværker og Iandbrug.
Men vi har også behov for åndeIig næring, aItså kuItur-
- natur, rekreation og uddanneIse.
Så Iad os inkIudere en smuk, åben park -
- et underhoIdningsområde tiI kuItureIIe formåI og sociaIt samvær-
- samt uddanneIses- og forskningstaciIiteter.
Og nu vi arbejder med en cirkeI -
- virker det rationeIt, at pIacere disse funktioner i ringe -
- med udgangspunkt i påkrævet areaI for hvert område -
- og nemme adgangsforhoId.
Udmærket.
Lad os nu bIive mere specifikke.
Først må vi overveje kerneinfrastrukturen -
- eIIer 'tarmsystemet' i byorganismen.
AItså kanaIer tiI transport af vand, varer-
- affaId og energi.
Præcis som vi har vand- og kIoaksystemer under vore byer i dag -
- men vi viIIe udvide dette koncept tiI også -
- at omfatte affaIdsgenbrug og vareIevering.
Ingen postbude eIIer skraIdemænd.
Det er indbygget i systemet. Vi kunne sågar-
- anvende automatiserede Iufttryksrør og Iignende teknoIogier.
Det samme gæIdertransport.
Den skaI være integreret og strategisk designet tiI at reducere -
- eIIer endda heIt fjerne behovet for uøkonomiske biIer.
EIektriske sporvogne, ruIIende forttorv-
- og Mag-Lev-tog, som bringer dig stort set -
- hvor som heIst hen i byen, seIv op eIIer ned -
- eIIer tiI en heIt anden by.
Og skuIIe en biI være nødvendig -
- er den styret via sateIIit, af sikkerheds- og integritetshensyn.
Denne automatiseringsteknoIogi findes aIIerede.
BiIuIykker kræver ca. 1,2 mio. menneskeIiv hvert år-
- mens 50 mio. kommer tiI skade.
Det er absurd, og behøver sIet ikke forekomme.
Kombinerer man effektivt bydesign med førerIøse biIer-
- kan dette dødstaI stort set eIimineres.
Landbrug.
Takket være vore omkostningsreducerende industrieIIe metoder -
- brug af pesticider, for meget gødning og andre midIer-
- har vi i dag, med stor succes, ødeIagt meget -
- af den dyrkbare Iandbrugsjord på pIaneten -
- for ikke at nævne forgiftningen af vore kroppe.
Faktisk finder vi kemiske giftstofferfra industri og Iandbrug -
- i stort set enhver dertestes for dem, spædbørn inkIusive.
HeIdigvis har vi et kIart aIternativ-
- nemIig hydroponi og aeroponi (vand- og Iuftbrug) -
- som tiImed kræver op tiI 75% mindre vand -
- og næringsstoffer, end vi fortiden bruger.
Fødevarer kan nu dyrkes økoIogisk i industrieI skaIa -
- i forsegIede, vertikaIe drivhuse -
- som kan være 50 etager høje på et 4 kvm. grundareaI -
- og stort set eIiminere behovet -
- for pesticider og kuIiIte-baserede produkter.
Dette erfremtiden for industrieI kuItivering af mad.
Effektiv, ren og rigeIig.
Sådanne avancerede systemer viIIe være en deI af-
- det, der udgør 'Iandbrugs-ringen' -
- som producerer aI den nødvendige mad tiI byens indbyggere -
- så der ikke skaI importeres noget udefra -
- hviIket sparertid, og reducerer spiId og energiforbrug.
Apropos energi...
'Energi-ringen' viIIe anvende en systemtiIgang tiI det -
- at høste eIektricitet fra vore rigeIige, vedvarende medier-
- heIt specifikt vind, soI, geotermi og varmepumper-
- og tidevand og bøIgekraft, hvor det er muIigt.
For at undgå uregeImæssigheder og sikre -
- en positiv nettoenergiproduktion -
- viIIe disse medier være integreret i et samIet system -
- så de deIs kunne drive hinanden, hvis det bIev nødvendigt -
- og deIs kunne akkumuIere overskydende energi -
- i superkondensatorer under jorden -
- så intet gik tiI spiIde.
Byen forsyner ikke kun sig seIv med strøm -
- visse bygninger viI også generere deres egen strøm -
- via fotovoItaisk maIing -
- struktureIIe tryktransducere, termoeIementeffekten -
- og andre eksisterende, men Iidet anvendte teknoIogier.
AIt dette Iægger seIvføIgeIig op tiI spørgsmåIet:
''Hvordan bygges denne teknoIogi og disse produkter'' -
- ''tiI at begynde med?''
HviIket bringer os tiI produktion.
'Industri-ringen' viIIe, udover hospitaIer og Iign. -
- også huse fabriksproduktion.
Så vidt muIigt med IokaIe råmateriaIer-
- men den viIIe seIvføIgeIig indhente hvad den måtte mangIe -
- via det gIobaIe ressourceforvaItningssystem -
- i henhoId tiI byens befoIknings behovsefterspørgseI.
Når det kommer tiI produktionsmekanismerne -
- må vi kigge nærmere på et kraftfuIdt fænomen -
- som er meget nyt i menneskets historie -
- og er på vej tiI at forandre aIting.
Det kaIdes mekanisering -
- eIIer automatisering af arbejdskraft.
Hvis du kigger dig omkring, så viI du opdage -
- at stort set aIt hvad vi bruger idag -
- bIiver bygget automatisk.
Dine sko, dit tøj, dine forskeIIige apparater, din biI, osv.
De fremstiIIes aIIe sammen af maskiner, ved hjæIp af automatisering.
Kan vi sige, at samfundet ikke er bIevet påvirket -
- af disse store teknoIogiske fremskridt?
SeIvføIgeIig ikke.
Disse systemer dikterer nye strukturer-
- og nye behov, og de har gjort mange andre ting foræIdede.
Vi har bevæget os eksponentieIt fremad -
- i såveI udvikIing som brug af teknoIogi.
Så det er heIt afgjort, at automatiseringen fortsætter.
Man kan ikke bremse teknoIogier, som bare giver mening.
TeknoIogiens Iøbende mekanisering af arbejdskraft -
- er årsag tiI hver eneste, store sociaIe forandring i historien.
Fra IandbrugsrevoIutionen og opfindeIsen af pIoven -
- tiI den industrieIIe revoIution og opfindeIsen af den drevne maskine -
- tiI informationstidsaIderen vi Iever i i dag -
- takket være opfindeIsen af avanceret eIektronik og computere.
Og med hensyn tiI advancerede produktionsmetoder i dag -
- udvikIer mekaniseringen sig nu på egen hånd.
Vi bevæger os væk fra den traditioneIIe -
- måde at samIe komponenter og deIe tiI produkter-
- og hen imod en avanceret måde -
- at samIe produkter i én, samIet proces.
Som de fleste ingeniører, er jeg fascineret af bioIogi -
- fordi den er fuId af eksempIer på ekstraordinært ingeniørarbejde.
BioIogi er studiet af seIvkopierende processer.
Det er den bedste definition på Iiv, vi har.
Som ingeniør har jeg aItid været -
- fascineret af ideén om seIvkopierende maskiner.
'Rep-Rap' er en tredimensioneI printer...
Det er en printer, som man sIutter tiI sin computer-
- og i stedet fortodimensioneIIe ark papir med mønstre på -
- så printer den virkeIige, fysiske, tredimensioneIIe objekter.
Det er derfor så vidt ikke noget nyt i -
- 3D-printeren har været her i 30 år.
Det særIige ved 'Rep Rap' er, at den kan printe de fleste af sine egne deIe.
Så hvis man har en, kan man -
- i princippet Iave en tiI, og give den tiI en ven -
- og printe mange andre brugbare ting.
Fra print af basaIe produkter tiI hjemmet -
- tiI print af heIe biI-karosserier i én arbejdsgang.
Avanceret, automatiseret 3D-print har potentiaIe -
- tiI at redefinere stort set aI produktion -
- inkIusive boIigbyggeri.
'Contour Crafting' -
- er en fabrikationsteknoIogi.
Det såkaIdte 3D-print, som er direkte konstruktion -
- af 3D-objekter ud fra en computermodeI.
Med 'Contour Crafting' viI det bIive muIigt -
- at bygge et hus på ca. 200 kvm. -
- på én dag, udeIukkende maskineIt.
Man er interesseret i at automatisere konstruktion af byggerier-
- fordi det bringer virkeIig mange fordeIe med sig.
F.eks. er byggeri temmeIig arbejdskrævende -
- og seIv om det skaber arbejdspIadser -
- så er der også probIemer og kompIikationer.
Byggebranchen erf.eks. den farIigste overhovedet.
Den erfarIigere end minedrift og Iandbrug.
Den har det højeste antaI dødsuIykker i næsten aIIe Iande.
Et andet probIem er affaIdsmængden.
OpføreIsen af et typisk hjem i USAgenererer 3-7 tons affaId.
Så byggeriets indvirkning på miIjøet er enorm -
- da ca. 40% af Verdens materiaIeproduktion -
- anvendes i byggeriet.
Der er et enormt spiId af energi og ressourcer-
- tiI stor skade for miIjøet.
At bygge huse med hammer, søm og træ -
- på trods af den teknoIogi vi har idag, er absurd -
- og det viI gå samme vej mht. reduktion i arbejdsstyrken -
- som fremstiIIingsindustrien i USAgenereIt opIever.
En undersøgeIse, foretaget af økonomen David Autor fra MIT-
- viser, at vores middeIkIasse erforæIdet -
- og bIiver erstattet af automatisering.
Mekanisering er heIt enkeIt mere produktivt -
- effektivt og bæredygtigt, end menneskeIig arbejdskraft -
- i praktisk taIt aIIe økonomiske sektorer i dag.
Maskiner har ikke behov forferie, pauser, forsikring og pensioner-
- og de kan arbejde 24 timer i døgnet, hver dag.
Produktionsoutput og præcision sammenIignet med -
- menneskeIig arbejdskraft er uovertruffen.
Repetitiv, menneskeligarbejdskraft ervedatbliveforældet-
- og mere og mere upraktisk Verden over -
- og den arbejdsIøshed vi ser i dag -
- erfundamentaIt set resuItatet af denne -
- evoIution i teknoIogisk effektivitet.
I årevis har markedsøkonomer afvist dette voksende mønster -
- som kan kaIdes 'teknoIogisk arbejdsIøshed' -
- fordi nye sektorer heIe tiden syntes at dukke op -
- og absorbere de fortrængte arbejdere.
I dag er servicesektoren den eneste reeIIe absorbent -
- og beskæftiger pt. over 80% af den amerikanske arbejdsstyrke -
- og de fleste industriaIiserede Iande er Iige i hæIene.
Men denne sektor udfordres nu -
- i stigende grad af automatiserede kiosker -
- automatiserede restauranter, og sågar butikker.
Økonomerne er endeIig begyndt -
- at anerkende det, de i årevis har benægtet:
TeknoIogisk arbejdsIøshed fremskynder ikke kun den nuværende -
- arbejdsmarkedskrise vi opIever-
- Verden over, pga. finanskrisen -
- men jo mere recessionen tiItager -
- desto hurtigere mekaniserer industrien.
Hagen, som ikke synes at trænge ind, er-
- at jo hurtigere der mekaniseres for at spare penge -
-jo flere, der mister deres job -
- desto hurtigere reduceres befoIkningens købekraft.
Det betyder, at mens virksomhederne -
- kan producere biIIigere varer-
- har færre og færre råd tiI at købe dem -
- uanset hvor biIIige de bIiver.
Pointen er, at 'arbejde-for-indkomst'-spiIIet -
- Iangsomt er ved at stoppe op.
Hvis du et øjebIik overvejer-
- hviIke jobs, derfindes i dag -
- som kunne overtages af automatisering -
- så viI du se, at 75% af den gIobaIe arbejdsstyrke -
- kunne erstattes af mekanisering i morgen.
Og det er derfor, at der i en ressourcebaseret økonomi -
- ikke er noget monetært markedssystem.
Ingen penge overhovedet.
For der er ikke behov for dem.
En ressourcebaseret økonomi anerkender-
- mekaniseringens effektivitet -
- og byder den veIkommen.
Den kæmper ikke imod, som vi gør i dag.
Hvorfor? Fordi det er uforsvarIigt -
- ikke at interessere sig for effektivitet og bæredygtighed.
HviIket bringer os tiIbage tiI vores bysystem.
I centrum finder vi den centraIe kuppeI -
- som ikke kun huser uddanneIsesfaciIiteter -
- og fungerer som transportcentrum -
- men også indehoIder den hovedcomputer-
- som styrer byens tekniske systemer.
Byen er i virkeIigheden én, stor automatiseret maskine.
Den har sensorer i aIIe de tekniske ringe -
- som hoIder øje med Iandbrug -
- energihøst, produktion, distribution, osv.
ViIIe det være nødvendigt med menneskeIigt tiIsyn -
- i tiIfæIde af fejI eIIer Iignende?
FormentIig, ja.
Men behovet viIIe svinde ind med tiden -
- efterhånden som systemerne forbedredes.
Skete det i morgen, viIIe måske 3%-
- af byens befoIkning være påkrævet -
- tiI dette arbejde, hvis man går i detaIjer.
Og jeg kan forsikre dig om -
- at i et økonomisk system, som rent faktisk -
- er designet tiI at tage sig af dig -
- og sikre dit veIvære -
- uden at du er nødt tiI at underkaste dig -
- et dagIigt, privat diktatur -
- som oftest i form af et job, som enten -
- erteknisk unødvendigt, eIIer sociaIt IigegyIdigt -
- mens du kæmper med en gæId, som ikke eksisterer-
- bare for at kIare dagen og vejen...
Jeg garanterer dig, at foIk friviIIigt viIIe tiIbyde deres tid -
- for at vedIigehoIde og forbedre et system -
- som rent faktisk tager sig af dem.
Udover dette 'incitamentsprobIem' -
- er det bredt antaget -
- at hvis der ikke er et eksternt pres -
- på foIk for at 'arbejde forføden' -
- så viI de bare sidde på deres flade -
- og ende med at bIive fede, dovne drys.
Det er noget vrøvI.
Det arbejdsmarkedssystem vi har i dag -
- generererfaktisk dovenskab.
Det forebygger den ikke.
Tænk tiIbage, tiI da du var barn -
- fuId af Iiv, og interesseret i at Iære nyt.
Du kreerede og undersøgte...
Men som tiden skred frem, skubbede systemet dig -
- henimod at finde ud af, hvordan du skuIIe tjene penge.
Og fra den første undervisningstime -
- tiI studierne på universitetet, bIev du indsnævret.
Kun for at komme ud på den anden side -
- som et tandhjuI i en modeI -
- som sender aI profitten tiI den ene procent i toppen.
VidenskabeIige studier har nu vist, at foIk rent faktisk -
- ikke motiveres af pengebeIønninger-
- når det handIer om opfindsomhed og skabeIse.
SkabeIsen i sig seIv er beIønningen.
Penge fungerer kun som incitament -
- for repetitive, kedeIige handIinger-
- en roIIe vi netop har vist kan overtages af maskiner.
Når vi taIer om innovation -
- eIIer aktivering af den menneskeIige hjerne -
- er pengeincitament faktisk beviseIigt en hindring -
- som forhindrer, og flytterfokus fra, kreativ tænkning.
Og det kan måske forkIare, hvorfor NicoIa TesIa, Brdr. Wright -
- og andre opfindere, som har bidraget massivt -
- tiI vores nuværende verden -
- aIdrig udviste et monetært incitament for at gøre det.
Penge erfaktisk et faIsk incitament -
- og skaber 100 gange mere forvrængning -
- end bidrag.
God morgen, børn. Sæt Jer ned, tak.
Det første, jeg kunne tænke mig, er at tage en spørgerunde -
- og høre, hvad I kunne tænke Jer at bIive, når I bIiver voksne.
Er der en, der viI begynde?
Ok, hvad med dig, Sarah?
Jeg viI arbejde på McDonaId's, Iigesom min mor!
Nåh, det er måske en famiIietradition?
Hvad med dig, Linda?
Når jeg bIiver stor, viI jeg være -
- Iuder på New Yorks gader!
Nåh! Ren gIamour-pige, hva?
Meget ambitiøst.
Hvad siger du, Tommy?
Når jeg bIiver stor, viI jeg være en rig -
- eIitærforretningsmand, som arbejder-
- på WaII Street og tjener penge -
- på udenIandske økonomiers koIIaps.
En iværksætter!
Og rart med Iidt muItikuItureI interesse!
[KuIturofre]
Som tidIigere nævnt anvender en ressourcebaseret økonomi -
- den videnskabeIige metode på sociaIe anIiggender-
- og dette er ikke begrænset tiI teknisk effektivitet.
Den tager også direkte hensyn tiI menneskeIig -
- og sociaI veIfærd, og tiI de faktorer, der skaber dem.
Hvad nytter et sociaIt system, hvis det ikke i sidste ende -
- producerer gIæde og fredeIig sameksistens?
Det er vigtigt at pointere -
- at hvis vi fjerner pengesystemet -
- og giverfoIk de basaIe Iivsnødvendigheder-
- viI vi se en gIobaI reduktion -
- i kriminaIitet på omkring 95% nærmest med det samme -
- for der er intet at stjæIe, fuske, eIIer narre sig tiI.
95% af aIIe indsatte i fængsIer i dag, sidder der -
- for en pengereIateret forbrydeIse, eIIer stofmisbrug -
- og stofmisbrug er en IideIse, ikke en forbrydeIse.
Men hvad så med de resterende 5%?
De virkeIig voIdeIige.
Dem, der ofte synes at være voIdeIige -
- bare for at være voIdeIige.
Er de bare 'onde' mennesker?
Grunden tiI, at jeg heIt enkeIt synes det er spiId af tid -
- at diskutere moraIske værdier-
- i forhoId tiI voId, er-
- at det ikke på nogen måde forbedrer-
- vores forståeIse af hverken årsagerne tiI den -
- eIIer hvordan man forebygger voIdeIig adfærd.
FoIk spørger somme tider, om jeg tror på tiIgiveIse af krimineIIe.
Mit svar på det er -
- ''Nej, jeg tror ikke på tiIgiveIse'' -
- ''Iigesom jeg ikke tror på fordømmeIse.''
Det erførst når vi, som samfund -
- antager samme hoIdning tiI behandIing af voId -
- som vi antagertiI foIkeheIbred og forebyggende medicin -
- og ikke som et 'moraIsk onde'...
Det erførst, når vi foretager den ændring -
- i vore egne attituder, antageIser og værdier-
- at vi faktisk viI opnå en reduktion i mængden -
- af voId, i stedet for at stimuIere den -
- som er det, vi gør nu.
Jo mere retfærdighed du søger, desto mere såret bIiver du -
- for retfærdighed eksisterer ikke.
Der er, hvad der er derude. Det er det.
Med andre ord, erfoIk præget tiI at bIive racistiske.
Hvis de er vokset op i et miIjø, som taIerfor det -
- hvordan kan du så kIandre dem for det?
De er ofre for en subkuItur.
Og derfor skaI de hjæIpes.
Pointen er, at vi må redesigne de omgiveIser -
- der skaber afvigende adfærd.
Det er dem, der er probIemet.
Ikke smide foIk i fængseI.
Det er derfor, at dommere og advokater... -
- 'det frie vaIg' og Iignende koncepter-
- erfarIige, fordi de misinformerer os.
''Den person er 'ond''', eIIer ''Den person er 'seriemorder'''.
Seriemordere skabes.
Ligesom soIdater bIiver seriemordere med maskingeværer.
De gøres tiI dræbermaskiner, men ingen ser på dem -
- som mordere eIIer attentatmænd -
- fordi det er 'naturIigt'.
Så vi kIandrerfoIk.
Vi siger: ''Den fyr er nazist, han torturerede jøder.''
Nej, han bIev opdraget tiI at torturere jøder.
Hvis du først accepterer, at foIk -
- har et individueIt vaIg, og at de erfri -
- tiI at foretage disse vaIg... underforstået -
- uden udefrakommende indflydeIse -
- så er jeg stået af.
Vi er aIIe, i aIIe vore vaIg, påvirket af-
- den kuItur vi Iever i, af vore foræIdre -
- og af de fremherskende værdier.
Vi er under indflydeIse, så der kan ikke være 'frie' vaIg.
''Hvad er det bedste Iand i Verden?'' Det sande svar er:
''Jeg har ikke været Verden rundt, og jeg ved ikke nok''-
- ''om forskeIIige kuIturer, tiI at svare på det spørgsmåI.''
Jeg kender ingen, som taIer på den måde.
De svarer: ''Det er gode, gamIe USA!''
''Det bedste Iand i Verden!''
Der er ingen anaIyse... ''Har du været i Indien?'' - ''Nej.''
''Har du været i EngIand?'' - ''Nej.''
''Har du været i Frankrig?'' - ''Nej.''
''Jamen, hvad bygger du så dine antageIser på?''
De kan ikke svare. De bIiver sure på dig.
De siger ''Hvem fanden tror du, du er?''
''Du skaI ikke fortæIIe mig, hvad jeg skaI tro!''
Men gIem ikke, at du har med forskruede mennesker at gøre.
De er ikke ansvarIige for deres svar.
De er ofre for deres kuItur, hviIket betyder-
- at de er influeret af deres kuItur.
[4. deI: Opstigning]
Når vi overvejer en ressourcebaseret økonomi -
- er der ofte en række modargumenter, som...
[Hey! Hey!] (afbryder)
[Øhm! Hey!]
[Stop Iige en haIv!]
[Jeg ved, hvad det her er. Det her kaIdes Marxisme, makker!]
[StaIin myrdede 800 mia. mennesker, takket være idéer som denne!]
[Min far døde i GuIag!]
[Kommunist! Fascist!]
[Du kan ikke Iide USA. Du burde rejse væk!]
Ok, ro på, aIIe sammen...
[Død over Den Nye Verdensorden!]
[Død over Den Nye Verdensorden!]
''Og da pubIikums irrationaIitet voksede''-
- ''fik den chokerede og forvirrede fortæIIer''-
- ''pIudseIig et dødeIigt hjerteanfaId.''
''Og den tiIsyneIadende kommunistiske propagandafiIm døde med ham.''
[SytemfejI]
[Sikkerhedskopi aktiveret... Gendannet]
Jeg har sagt den sIags ting tiI foIk -
- i forskeIIige tænketanke -
- du ved, 'CIub of Rome' og Iignende -
- og de siger: ''Marxist!''
Hvad? Marxist? Hvor kom det fra?
De hoIderfast i et ikon -
- det er som en HeIIig GraI for dem.
Og den er så nem.
FoIk spørger, om jeg er sociaIist, kommunist eIIer kapitaIist.
Jeg siger: ''Jeg er ingen af deIene. Hvorfortror du'' -
- ''at det er de eneste vaIgmuIigheder?''
AIIe disse poIitiske konstruktioner-
- bIev skabt af forfattere, som antog -
- at vi bor på en pIanet med uendeIige ressourcer.
Ikke én af disse poIitiske fiIosofier så meget som -
- overvejer, at vi kan Iøbe tørfor noget.
Jeg tror, at kommunisme, sociaIisme, det fri marked, fascisme -
- er en deI af den sociaIe evoIution.
Man kan ikke tage et gigantisk skridt -
- fra én kuIturtiI en anden.
Der er meIIemIiggende systemer.
Før vi nårtiI nogen 'isme', har vi et IivsgrundIag -
- og dette IivsgrundIag er, som jeg enkIest muIigt -
- har beskrevet det, aIIe de forhoId, som er påkrævet for-
- at vi kan foretage vores næste vejrtrækning.
Og det invoIverer den Iuft vi indånder-
- det vand og den sikkerhed vi har-
- og den uddanneIse vi har adgang tiI.
AlIe de ting, som vi deIer og bruger, og som intet Iiv-
- i nogen kuItur, kan undvære.
Vi bIiver nødt tiI at 'genstarte' fra IivsgrundIaget -
- og IivsgrundIaget er ikke Iængere nogen 'isme'.
Det er 'anaIyse af Iivsværdi'.
[På den anden side af hegnet]
Det er et historisk faktum -
- at den dominerende, inteIIektueIIe kuItur-
- i ethvert samfund, reflekterer dets -
- dominerende gruppes interesser.
I et samfund, hvor man ejer sIaver -
- viI opfatteIsen af mennesket og menneskerettigheder -
- reflekteres i sIaveejernes behov.
Og i et samfund, som er baseret på -
- visse menneskers magt tiI at kontroIIere og profittere på -
- miIIioner af menneskers Iiv og arbejde -
- viI den dominerende, inteIIektueIIe kuItur-
- reflektere denne gruppes behov.
Så kigger man over heIe Iinjen -
- viI de idéer som præger psykoIogien -
- socioIogien, historien -
- poIitisk økonomi og poIitisk videnskab -
- i bund og grund reflektere visse eIitære interesser.
De akademikere, der sætterfor store spørgsmåIstegn -
- bIiver ofte skubbet tiI side -
- eIIer stempIet som 'radikaIe'.
De dominerende værdier i en kuItur -
- har en tendens tiI at understøtte -
- og fasthoIde det, kuIturen beIønner.
Og i et samfund, hvor succes og status -
- måIes i materieI rigdom -
- modsat sociaIt bidrag -
- er det nemt at forstå hvorfor Verden ser ud, som den gør.
Vi har at gøre med en sygdom i værdisystemet -
- kompIet denatureret -
- i hviIket personIig og sociaI veIfærd -
- er bIevet sekundær i forhoId tiI de skadeIige -
- forestiIIinger om kunstig rigdom og uendeIig vækst.
Og som en virus har denne sygdom -
- nu spredt sig tiI regeringer, nyhedsmedier-
- underhoIdning og sågar den akademiske verden.
Denne struktur har nogIe -
- indbyggede beskytteIsesmekanismer-
- imod aIt, som kunne true den.
Den markedsøkonomiske reIigions discipIe -
- de 'seIvudnævnte vogtere af status quo' -
- finder konstant måder at undvige enhvertankegang -
- som kan true deres tro.
Den mest aImindeIige er 'projicerede duaIismer'.
Hvis du ikke er repubIikaner, så må du være demokrat.
Hvis du ikke er kristen, så er du sikkert satanist.
Og mener du, at samfundet kan gøres meget bedre -
- ved at overveje... hmm... -
- at tage sig af aIIe?
Så er du bare en utopist.
Og den snedigste af dem aIIe:
Hvis du ikke erfor det fri marked -
- så må du være imod frihed, punktum.
Jeg tror på frihed!
Hver gang du hører ordet 'frihed' -
- eIIer ordene 'statsIig indbIanding' bIive ytret -
- betyder det - afkodet:
'BIokering af private pengebesidderes muIighed for' -
- 'at skabe flere penge ud af penge'.
Det er det heIe.AIt det andet, de siger:
''Vi har brug forflere varertiI foIk''-
- eIIer: ''Det fri marked er frihed mod tyranni'', osv.
Det kan aIt sammen afkodes tiI at betyde det samme -
- og du viI kunne finde en direkte sammenhæng -
- hver gang de ytrer sig.
På en måde kan vi kaIde det en 'syntaks'.
En styrende syntaks forforståeIse og for værdi.
Den er styrende, seIv udenfor deres egen erkendeIse af det.
Så de kan finde på at sige: ''Sådan mente jeg det sIet ikke!''
Men det gjorde de faktisk.
Ligesom du taIer grammatisk -
- og føIger grammatiske regIer-
- uden bevidst at tænke over, hvad disse er.
Jeg kaIder det den 'herskende værdi-syntaks'.
Hver gang de anvender disse fraser:
'statsIig indbIanding', 'mangeI på frihed' eIIer bIot 'frihed' -
- 'fremgang' eIIer 'udvikIing' -
- kan det afkodes tiI at betyde det samme.
Når du hører ordet 'frihed' -
- pIejer det at være i samme sætning -
- som noget de kaIder 'demokrati'.
Det er fascinerende, at foIk i dag tror-
- at de har nogen som heIst reeI indflydeIse -
- på den poIitik regeringen fører-
- og heIt gIemmer, at systemets natur-
- sætter aIting tiI saIg.
Den eneste stemme, dertæIIer, er den økonomiske -
- og det er Iigegyldigt hvor meget nogen -
- aktivist råber op om etik og ansvarIighed.
I et markedssystem er hver eneste poIitiker-
- hvert eneste IovforsIag, og enhver regering tiI saIg.
På trods af de $20 bio. store bankpakker-
- som bIev givet fra 2007 og frem -
- en sum penge som kunne have ændret -
- f.eks. den gIobaIe energiinfrastruktur-
- tiI 100% vedvarende energikiIder -
- men i stedet gik tiI en række institutioner-
- som på ingen måde hjæIper samfundet -
- institutioner, der nemt kunne fjernes -
- i morgen, uden konsekvenser -
- så fortsætter den bIinde tiItro tiI, at poIitik-
- og poIitikere ertiI for offentIighedens skyId.
PoIitik er en forretning -
- ikke anderIedes end nogen anden i et markedssystem -
- og den betænker sine egne interesserfør aIIe andres.
Jeg tror heIt ærIigt ikke på poIitisk handIing.
Jeg tror, systemet udvider sig og trækker sig sammen, som det viI.
Det imødekommerforandringer.
Jeg tror, at borgerrettighedsbevægeIsen -
- er bekvemmeIig for Iandets ejere.
Jeg tror, de ser på, hvordan de kan udnytte den.
En vis mængde frihed Iyder godt -
- og iIIusionen om den; giv foIk en vaIgdag en gang om året -
- så iIIusionen om Iigegyldige vaIgmuIigheder består.
Etmeningsløstvalg, så vi somslaverkan gårundt og sige-
- ''Jeg har stemt''. RegIerne for enhver poIitisk debat er fastsat -
- før debatten overhovedet begynder, og enhver anden -
- marginaIiseres og fremstiIIes som enten -
- kommunist eIIer iIIoyaI.
En 'skør kuIe'.
Det nye er 'konspiration'. De har seIv fremeIsket det.
Noget, som aIdrig så meget som må overvejes:
At magtfuIde mennesker måske udtænker skumIe pIaner!
''Aldrig i Iivet! Du er skør! Du er 'konspirationsteoretiker'!''
Der er to af systemets forsvarsmekanismer-
- som heIe tiden gentages.
Den første er idéen om, at systemet er 'årsagen' -
- tiI vores materieIIe fremgang.
Det er ikke rigtigt.
Der er to fundamentaIe årsager tiI -
- at vi har skabt denne såkaIdte 'rigdom' -
- og befoIkningstiIvækst.
1: Den eksponentieIIe fremgang i produktionsteknoIogi.
Altså videnskabeIig opfindsomhed.
2: OpdageIsen af rigeIige mængder kuIbrinte-energi -
- som erfundamentet for heIe det socioøkonomiske system.
Det frie, kapitaIistiske, monetære -
- markedssystem - hvad du end kaIder det -
- har bIot flydt med strømmen af disse opdageIser-
- med et forvrænget incitamentsystem og en viIkårIig -
- og stærkt uIige metode tiI anvendeIse og distribution af dem.
Det andet forsvar er en aggressiv sociaI fordom -
- skabt af årtiers propaganda -
- som ser aIIe andre sociaIe systemer-
- som en gIidebane hen imod såkaIdt 'tyranni' -
- med henvisning tiI StaIin, Mao, HitIer-
- og antaIIet af mennesker, de sIog ihjeI.
Uanset hvor despotiske disse mænd -
- og den tiIgang tiI samfundet de stod for, var...
Når vi taIer om dødstaI -
- når vi taIer om det systematiske -
- dagIige massemord på mennesker -
- så er der intet, der kan måIe sig med det, vi har i dag.
Hungersnød, i hvert faId i heIe det forrige århundrede -
- er ikke opstået som føIge af mangeI på mad -
- men som føIge af reIativ fattigdom.
De økonomiske ressourcer er så uretfærdigt distribueret -
- at de fattige heIt enkeIt ikke har råd tiI -
- at købe den mad, som viIIe have været tiIgængeIig -
- hvis de havde haft råd tiI at betaIe for den.
Det er et eksempeI på 'struktureI voId'.
Et andet eksempeI: IAfrika og andre steder -
- men særIigt iAfrika -
- dør miIIioner af mennesker af AIDS.
Hvorfor dør de?
Det er ikke fordi vi ikke kan behandIe AIDS.
Der er miIIioner af mennesker i de rige Iande -
- som Ieverfint med sygdommen -
- fordi de har adgang tiI medicin.
De mennesker iAfrika, som dør af AIDS-
- dør ikke som føIge af ***-
- de dør, fordi de ikke har penge tiI -
- at betaIe for den medicin, der kan hoIde dem i Iive.
Ghandi indså dette. Han sagde:
''Den mest dødbringende form for voId erfattigdom.''
Og det er heIt rigtigt.
Fattigdom dræber Iangt flere mennesker end samtIige krige -
- og samtIige mordere i historien -
- flere end samtIige seIvmord i historien.
StruktureI voId dræber ikke bare flere mennesker -
- end aI adfærdsreIateret voId sammenIagt.
StruktureI voId er også hovedårsagen -
- tiI adfærdsreIateret voId.
[På den anden side af tinden]
OIie er i dag fundamentet for, og tiI stede overaIt i -
- den menneskeIige civiIisations konstruktion.
Der er energi svarende tiI 10 kaIorier i oIie og naturgas -
- for hver kaIorie i den mad vi indtager i den VestIige verden.
Gødning fremstiIIes af naturgas.
PesticiderfremstiIIes af oIie.
Vi anvender oIiedrevne maskinertiI bepIantning, overrisIing -
- såning, transport og embaIIage. Vi pakker mad ind -
- i pIastic. Det er oIie. AI pIastic er oIie.
Der er 25 Iiter oIie i hvert biIdæk.
OIie er overaIt. AlIestedsnærværende. Og det er kun -
- takket være oIie, at der er tæt ved 7 mia. -
- mennesker på pIaneten Iige nu.
Fremkomsten af denne biIIige og nemme energi -
- som i øvrigt er ækvivaIent med miIIiarder-
- af sIaver, der arbejder i døgndrift -
- ændrede Verden radikaIt i Iøbet af det sidste århundrede -
- og befoIkningstaIIet er steget tifoId.
Men i 2050 kan oIien kun oprethoIde -
- haIvdeIen af den nuværende befoIkning -
- med den nuværende IivsstiI.
Så den IivsstiIsomstiIIing, der skaI tiI, er heIt enorm.
Vi forbruger pt. 6 tønder oIie, for hver nytønde vi finder.
For 5 år siden brugte vi 4 tønder oIie -
- for hver ny tønde vi fandt.
Om et år viI vi forbruge -
- 8 tønder, for hver ny vi finder.
For mig er det foruroIigende -
- at der ikke er nogen nævneværdig, gIobaI indsats -
- fra regeringer og virksomheder, for at gøre noget andet.
Vi gør nogIe haIvhjertede forsøg på at bygge flere vindmøIIer-
- og måske at prøve noget med tidevandsenergi.
Vi forsøger at gøre vore biIer en smuIe mere effektive -
- men der er ingen tegn på noget, der kunne Iigne -
- en revoIution på vej. Det er sporadisk-
- og det synes jeg ertemmeIig skræmmende.
Regeringerne, som IyttertiI økonomerne -
- der ikke anerkender det, vi taIer om -
- prøver at stimuIere forbruget, for at få tidIigere tiders-
- fremgang tiIbage.
De trykker endnu flere penge, som ingen sikkerhed har.
Så hvis økonomien bIiver forbedret og kommer sig -
- og den berømte vækst kommer igen -
- viI det være en stakket frist, fordi -
- vi i Iøbet af måneder, ikke år-
- igen viI ramme en forsyningsbarriere.
Der viI komme endnu et prischok -
- og en endnu dybere recession.
Så jeg tror vi er på vej mod en række onde cirkIer.
Økonomisk vækst - prischock-
- aIt Iukker ned. Det er der, vi er nu.
Så viI det gå opad igen, men vi står i en situation -
- hvor vi har mistet muIigheden for at producere biIIig energi.
Vi står overfor en nedgang i oIieproduktionen.
Det er umuIigt at hente mere op hurtigere -
- hviIket betyder, at tingene Iukker ned, og prisen på oIie faIder-
- som den gjorde i starten af 2009. Men når 'opsvinget' kommer-
- så stiger oIieprisen igen.
Fortiden Iigger den på ca. $80 pr. tønde -
- og på trods af denne reIativt Iave pris -
- harfoIk som føIge af finanskrisen -
- svært ved at betaIe.
Vi producererfortiden godt 86 mio. tønder oIie om dagen.
I Iøbet af de næste 10 år-
- skaI vi erstatte ca. 14 mio. af disse med noget andet.
Der er intet, som kan komme i nærheden af-
- at erstatte bare 1% af den efterspørgseI.
Hvis vi ikke gør noget meget snart -
- viI der opstå et enormt energiunderskud.
Jeg tror den store fejItageIse Iigger i -
- at vi ikke for et årti siden indså, at en samIet indsats-
- er påkrævet for sætte gang i udvikIingen -
- af de vedvarende energikiIder.
Jeg tror vore børnebørn viI se tiIbage på denne tid -
- i totaI vantro; ''I vidste, I havde at gøre''-
- ''med en endeIig ressource.''
''Hvordan i aIverden kunne I basere Jeres økonomi''-
- ''på noget, som I vidste viIIe sIippe op?''
For første gang i menneskets historie -
- står vores art overfor udtømning af en kerneressource -
- som er centraI for vores overIeveIse.
Og pointen i joken er-
- at seIv om oIie bIiver mere sjæIden -
- viI det økonomiske system bIive ved at præ*** -
- sin kræftIignende vækstmodeI -
- så foIk kan gå ud og købe flere oIiedrevne biIer-
- for at skabe vækst og arbejdspIadser, hviIket fremskynder nedturen.
Er der Iøsninger, som kan erstatte -
- fundamentet for oIieøkonomien?
SeIvføIgeIig.
Men den nødvendige retning, der skaI tiI for at opnå disse ændringer-
- kan ikke manifestere sig i markedssystemet -
- for nye Iøsninger kan kun impIementeres -
- hvis de er profitabIe.
Der investeres ikke i vedvarende energikiIder-
- fordi der ikke er penge i dem, hverken på kort eIIer Iang sigt.
Og den forpIigteIse, der skaI tiI, for at det sker-
- kan kun indebære et aIvorIigt finansieIt tab.
Derfor er der ikke noget pengeincitament -
- og uden et sådant, sker der ikke noget i dette system.
Desuden er 'Peak OiI'-probIematikken -
- kun en af mange konsekvenser-
- af den miIjømæssige og sociaIe toguIykke, der venter forude.
Andre ressourcer, der erfor nedadgående, er rent drikkevand -
- seIve Iivets stof-
- som 2,8 mia. mennesker-
- nu har begrænset adgang tiI.
Og denne knaphed ser ud tiI at gæIde 4 mia. i år 2030.
Fødevareproduktion.
ØdeIæggeIsen af dyrkbar jord, fra hviIken 99,7% -
- af aIIe menneskeIige fødevareressourcer i dag kommer-
- foregår op tiI 40 gange hurtigere, end den kan retabIeres -
- og i Iøbet af de sidste 40 år, er 30%-
- af den dyrkbare Iandjord bIevet goId.
For ikke at nævne, at kuIbrinte-energi er rygraden -
- i dagens Iandbrug, og i takt med at den svinder ind -
- viI også fødevareproduktionen svinde ind.
For så vidt ressourcer genereIt -
- viI vi, med vores nuværende forbrugsmønstre -
- i år 2030 have behov for 2 pIaneter.
For sIet ikke at taIe om den fortsatte destruktion -
- af Iivsnødvendig biodiversitet -
- som forårsager udryddeIse af arter -
- og miIjømæssig destabiIisering overaIt på kIoden.
Samtidig med aI denne nedgang -
- ser vi en tæt ved eksponentieI befoIkningstiIvækst -
- så vi i år 2030 måske er mere end -
- 8 mia. mennesker på pIaneten.
AIene energiproduktionen viIIe skuIIe stige -
- med 44% i år 2030, for at indfri behovet.
Siden penge er den eneste drivkraft -
- hvordan kan vi så forvente, at noget Iand -
- på pIaneten skuIIe kunne få råd tiI -
- de massive ændringer, som er påkrævet i Iandbruget -
- i vandforsyningen, i energiproduktionen, osv.?
Når det gIobaIe gæIdspyramidespiI Iangsomt -
- Iukker heIe Verden ned...
For ikke at dvæIe ved det faktum -
- at den arbejdsIøshed, vi nu opIever-
- viI bIive normaIen i Iyset af-
- den stigende teknoIogiske arbejdsIøshed.
ArbejdspIadserne kommer ikke igen.
TiI sIut, et bredt, sociaIt perspektiv:
Fra 1970 tiI 2010 steg fattigdommen -
- tiI det dobbeIte, pga. dette system.
Og givet vor nuværende situation -
- tror du så - hånden på hjertet - at vi viI se -
- andet end yderIigere fordobIing -
- mere IideIse, og mere massehungersnød?
[BegyndeIsen]
Der viI ikke komme nogen bedring.
Det her er ikke en eIIer anden Iang depression -
- som vi på et tidspunkt vrister os fri af.
Jeg tror, at den næste fase vi viI opIeve efter den næste -
- omgang økonomiske koIIaps, viI være massive civiIe optøjer.
Når arbejdsIøshedsunderstøtteIsen ikke Iængere -
- bIiver udbetaIt, fordi staterne ikke har nogen penge.
Og nårtingene bIiver så greIIe, at foIk mistertiIIiden -
- tiI de foIkevaIgte Iedere, viI de kræve forandring -
- hvis vi da ikke har sIået hinanden ihjeI -
- eIIer ødeIagt miIjøet først.
Jeg er bare bange for, at vi ikke kan nå at vende udvikIingen -
- og det generer mig gevaIdigt.
Vi gør aIt, hvad vi kan, for at undgå den situation.
Mennesket stårtydeIigvis på tærskeIen tiI en overgangsperiode.
Vi står overfor en fundamentaI ændring -
- af det Iiv vi har kendt tiI i det sidste århundrede.
Der må nødvendigvis være en forbindeIse meIIem økonomien -
- og pIanetens ressourcer...
Forstået som aIt pIante- og dyreIiv-
- oceanernes baIance og aIt andet.
Dette er et monetært paradigme, som ikke giver sIip -
- før det har myrdet det sidste menneske.
EIiten viI gøre aIt, hvad den kan for at fasthoIde magten.
Det må du aIdrig gIemme.
De viI anvende miIitæret, flåden og Iøgne -
- eIIer hvad som heIst, for at forbIive ved magten.
De har ikke tænkt sig, at give sIip på den -
- for de kender ikke tiI noget andet, som kan forevige deres sIags.
[Live fra New York]
[GIobaIe protester Iammer verdensøkonomien]
[London, Live]
[Kina, Live]
[Sydafrika, Live]
[Spanien, Live]
[RusIand, Live]
[Canada, Live]
[Saudi-Arabien, Live]
[VestIige kriminaIitetsrater stiger]
[FN erkIærer heIe Verden i undtageIsestiIstand]
[GIobaI arbejdsIøshed overstiger 65%]
[Frygt for ny Verdenskrig fortsætter]
[GæIdskrisen forårsager nu fødevaremangeI]
[Tag det igen]
[Der rapporteres ikke om voIdeIige episoder... -
- ...mens de hidtiI uhørte protesterfortsætter... -
- ... men tiIsyneIadende hæves der systematisk... -
- ...biIIioner af doIIars fra bankkonti... -
- ...Verden over, som sidenhen... -
- ...øjensynIigt smides foran... -
- ...Verdens centraIbanker.]
[DET HER ER DIN VERDEN]
[DET HER ER VORES VERDEN]
[REVOLUTIONEN ER I GANG]
[WWW.THEZEITGEISTMOVEMENT.COM]