Tip:
Highlight text to annotate it
X
I årevis har universiteter i flere lande
iværksat betydelige klimatologiske undersøgelser om planeten.
Og de har fundet frem til mange konklusioner.
En af dem er, at der findes et privilegeret sted
med et af de bedste klimaer i verden:
De Kanariske Øer.
Der bor ca. 300 inuitter i denne lille landsby,
som ligger 60 km fra polarcirklen.
Antropolog Francesc Bailón har flere gange rejst til denne isørken
for at studere livet og kulturen.
Men denne gang har rejsen et uventet og overraskende formål:
Hvad vil der ske, hvis nogle af inuitterne, der er så vant til ekstreme klimatiske forhold,
rejste til et sted i verden med et bedre klima?
I Kulusuk findes der ingen biografer, ingen teatre, ikke engang en bar eller restaurant.
Temperaturen varierer mellem 10 grader om sommeren
og 35 grader under frysepunktet om vinteren.
Den kolde Labrador-strøm forhindrer industrifiskeri sejlads i større stil.
Derfor har traditionelt fiskeri og jagt
har altid været deres to hovedernæringskilder.
Jeg hedder Justus, og jeg arbejder i lufthavnen.
Jeg kan godt lide at tage ud at jage på min slæde og fiske fra en båd.
Justus og hans svigerfar, Avanná, fisker sammen på den traditionelle måde
og kommer sandsynligvis hjem med helleflynder og søtunger.
Inuitterne kender ikke til egoisme.
De ved, at den eneste måde at overleve på under disse ekstreme forhold
er ved at samarbejde som et team.
Mogu, Justus' bror, er en dygtig professionel jæger,
en reel Hunter af isen .
Da jeg forlod mit tidligere job,
begyndte jeg at jage sæler.
Et Inuit-ordsprog lyder således:
“Jægere ved, hvornår de tager ud, men ikke hvornår de vender tilbage".
I dag skal Mogu ikke kun jage for sig selv,
men også for sin familie og det lille lokalsamfund.
I modsætning til os søger de mad i nærområdet, når de har behov for mad.
Og de gør det med den største respekt for dyrene,
som bliver nøje parteret i henhold til et uskrevet ritual.
Når mændene er væk, arbejder Inuit-kvinderne inde
i og uden for hjemmet og har ansvar for familien.
Man kan sige, at de i Kulusuk praktiserer en form for shamansk neo-kristendom:
Når de jager, tror de på ånder,
og når de er i kirke, tror de på Gud.
Ifølge Francesc Bailón eksisterer Shaman-figuren ikke længere,
men inuitterne holder stadig forbindelsen med deres forfædre i live.
Jeg hedder Anda Kuitse.
Jeg spiller og danser til Inuit folkemusik.
I modsætning til andre landsbyer, der er blevet stærkt forurenet af den vestlige kultur,
har inuitterne været i stand til at bevare deres egen kultur,
selvom nogle ritualer er forsvundet.
Justus: Der er blot et par dage tilbage, før vi tager til De Kanariske Øer.
Vi skal have detaljerne på plads.
Alle ved, hvor de skal hen,
men de ved ikke, hvad det indebærer.
Nu vil jeg vise jer et kort.
Dette er Grønland, her ligger Kulusuk,
og det er her på De Kanariske Øer, Augo og I andre skal hen.
Der skal I ud og svømme i havet.
Når I tager til stranden, skal I have badetøj på og t-shirt med korte ærmer,
for der er meget varmt og ingen sne.
Hej, hvordan har I det?
Isbjørn,
sol, hus,
Fuerteventura,
Lanzarote,
Tenerife,
Gran Canaria,
La Palma,
El Hierro,
La Gomera...
Det er første gang, jeg skal til De Kanariske Øer
Jeg glæder mig meget til at se alt det nye.
Det bliver så spændende.
Nu er der ingen vej tilbage.
Nogle af dem skulle først have udstedt deres første pas,
ordi de aldrig havde været væk fra øen før.
Andre ville tage en tom kuffert med,
så de kunne købe ting, de ikke kan få,
eller som er meget dyre i deres eget land.
Lad os tage til Spanien nu!
Jeg glæder mig!
Endelig er det store øjeblik kommet for de elleve Kulusuk-indbyggere.
De er de heldige, som får mulighed for en unik oplevelse, der vil gøre det muligt for dem
at få opfyldt nogle af deres drømme.
Alle der går om bord har et smil på læben.
Stewardesse: Velkommen til De Kanariske Øer. Vi er landet kl. 14:40 lokal tid,
og udendørstemperaturen er 28 grader.
Meddelelsen forudsiger det uundgåelige.
Nu er det tid til at finde ud af, om det er rigtigt, at klimaet på De Kanariske Øer
er et af de bedste i verden.
Jeg vil mene, at der er tre aspekter, de kan sammenligne,
der er helt anderledes end dem, de oplever i deres hjemby Kulusuk.
For det første: temperaturen.
Forskellen er ca. 35 grader.
For det andet: antal mennesker.
På få minutter har de set flere mennesker
end på et helt år i deres egen landsby.
Det tredje aspekt handler om stilheden og isolationen,
som de er vant til i deres dagligdag.
Disse tre aspekter er logisk nok vanskelige at finde i vores byer.
Her er mit nummer
Nu er det tid til at købe nogle ting, de aldrig har brugt før,
men som er nødvendige på De Kanariske Øer.
Faktisk troede jeg, at de ville starte med at købe pudsige ting,
men de købte vigtige ting såsom sko,
behagelige sko til dette klima.
Det var en god ide,
for mange af dem havde de støvler på, som de bruger i Kulusuk.
Jeg elsker at shoppe.
Det er helt anderledes i Kulusuk.
Der pakker vi os godt ind, og her tager vi det hele af.
Dengang jeg var ung, svømmede jeg ind til kysten.
Herfra, hvor vi er nu, og derover.
Det var meget koldt.
Jeg vil gerne vide, hvordan det er at svømme i havet.
Endelig er den store dag kommet.
De er på stranden for første gang
og føler det varme sands kærtegn.
Havet byder på mange overraskelser,
og jeg nyder at svømme i det.
I starten var det dog lidt vanskeligt på grund af bølgerne.
En af de første ting, de vil fortælle
deres forældre og venner er:
Vi svømmede i havet,
og vi så, hvordan bølgerne rørte hver en del af vores kroppe
uden at føle nogen form for fare.
For i Grønland er bølgerne farlige.
Hvis man befinder sig i en båd, kan den tippe, og man kan dø, hvis man falder i vandet.
De sammenlignede stedet med Grønland.
Når de rører jorden,
er den kold som is.
Når de rører sandet, er sandet varmt.
Og det giver dem en særlig oplevelse, tror jeg.
Disse store forskelle.
Det var også første gang,
de så træer og forskellige slags planteliv:
endeløse vidder med grønne planter,
som nærmest ikke eksisterer på deres ø.
Jeg vil gerne give dig denne gave som et minde
om Lanzarote.
Dette er det højeste bjerg i Spanien
Disse oplevelser svarer til dem,
som vi i Vesten oplever, når vi er små.
Men for dem er det ikke en tilbagevenden til barndommen, fordi de har ikke selv oplevet disse ting som børn.
Oplevelser, der for mig er normale daglige hændelser, som vi har kendt siden barndommen, dem oplever de nu som voksne.
Anda Kuitse kan ikke forestille sig et liv uden Kulusuk og uden musik.
Kunne du tænke dig at synge sammen med mig?
Og hvis der er noget, du særlig godt kan lide, så del det med andre.
Anda Kuitse synger: Jeg elsker Kulusuk, min landsby.
Jeg elsker Kulusuk, mit hjem.
Det er et meget smukt sted
Han stammer fra en trommedanser-familie. De sange, han synger, har han lært af sine forældre
og optaget dem på kassettebånd for at huske dem.
Hans forældre har lært dem af sine forældre.
Som han har lært at synge sange af hans bedsteforældre,
de er derfor mere end 100 år .
Denne guitar er til dig, så du aldrig glemmer os.
Den er til dig.
Fuerteventura touristguide: God morgen. Dette er Mogu. Han er jæger
og elsker at ro kajak og jage sæler.
Han kunne godt tænke sig at sejle i kajak her, hvis det er muligt.
Jamen, det kan han godt. Jeg er kajakinstruktør,
så jeg vil undervise dig, eller det bliver nok dig, der kommer til at undervise mig.
Det er meget muligt.
Kajakroning går 5.000 år tilbage i tiden.
Dengang byggede inuitterne dem af knogler og sælskind.
Men for dem er kajakken ikke legetøj. Det er et vigtigt overlevelsesredskab.
Her har du en lille gave.
Sådan en har vi gerne på, når vi er ude at fiske.
Den beskytter os mod solen.
Så kan du tænke på os på De Kanariske Øer,
når du selv er ude at fiske.
Jeg vil tage den på, når jeg er ude at fiske i Kulusuk
De er ved at afprøve nogle nye teknikker, som de ikke er vant til at bruge,
og de er nysgerrige efter at vide, hvordan man fisker her.
De laver et hul i isen og tager derefter en talje...
400 m
Vi udnytter havets ressourcer
på en helt anden måde,
end I gør, så det er altid sjovt at sammenligne den måde, de fisker på her, og hvordan man gør det i Kulusuk.
Grønland er ikke en isørken uden liv,
men der er kun få muligheder for at mennesket kan overleve.
Det er lykkes for inuitterne på grund af deres intelligens
og den måde, de har kunnet få mest muligt ud af de knappe ressourcer.
Inuitternes forhold til dyr er helt unik.
Det var helt fantastisk at stå foran en kamel.
De har også noget åndeligt, der forbinder dem med hinanden.
Det er første gang, jeg har set en kamel.
Kønne er de ikke.
Selv om de havde hørt om det,
havde de ikke kunnet forestille sig, hvor sjovt det ville være at
praktisere en sport, der slet ikke findes i Kulusuk.
Inuitterne gjorde det godt.
Men den altid entusiastiske Francesc Bailón havde lidt problemer.
I Augos klasse
har de lavet nogle tegninger til os, som viser deres dagligdag, og hvor de kommer fra.
De har fortalt, at de ikke har nogen træer, men har set dem i fjernsynet.
Men de har sol, bjerge, huse, familien, hjemmet og solen.
For dem er det vejret, der betyder noget.
Her er en tegning, Augo har lavet.
Når de rejser herfra, vil de tænke tilbage
og reflektere over det, de har oplevet.
Alle de nye følelser og oplevelser.
De vil altid være med dem.
Rejsen er ved at komme til en ende.
Augo ved det godt.
Nu er det tid til at indsamle alle indtrykkene fra De Kanariske Øer,
som aldrig vil blive glemt.
Jeg synes, at alt hvad vi har set, har været interessant.
Det har været en stor oplevelse.
Jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage.
Vi vender tilbage med uforglemmelige minder fra turen.
Tusind tak.
Jeg var meget glad, da de gav mig guitaren.
Den mindede mig om min far, og jeg kom næsten til at græde.
Jeg kan ikke vente med at komme tilbage til Kulusuk
og fortælle om mine utrolige oplevelser på De Kanariske Øer.
Tak og på gensyn.
Jeg tror, det har været en meget positiv oplevelse.
Både for dem og for mig.
De er blevet beriget ved at lære De Kanariske Øer at kende –
en ny kultur, et nyt sted, der er helt anderledes end deres egen.
En lille del af De Kanariske Øer vil altid forblive i deres hjerter.
For disse unikke rejsende
er sneen,
kulden,
den frosne uendelighed i horisonten afgørende for,
at de føler sig som autentiske inuitter,
eller med andre ord,
som rigtige mennesker.
Bag dem ligger uforglemmelige oplevelser,
venner, som de måske aldrig ser igen.
Men de vil huske det smil, de efterlod, som et mærke, der ikke forsvinder,
på hver eneste af de 7 Kanariske Øer, de besøgte.
Deltagerne i denne unikke ekspedition, som brænder for egne traditioner og skikke,
vil gå videre i livet.
et vil de gøre, samtidig med at de vil dele deres uforglemmelige minder,
som Augo tog med til Grønland,
blandet sammen med lidt af jorden fra De Kanariske Øer.