Tip:
Highlight text to annotate it
X
Dette er ESOcast!
Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO,
det Europæiske Syd Observatorium,
udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske.
Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast.
Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012
vil vi vise otte særlige indslag,
som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel.
Skarpt syn
Størst er bedst - i hvert fald når det handler om teleskopspejle.
Men store spejle skal være tykke, så de ikke ændrer form under deres egen vægt.
Og virkelig store spejle ændrer form alligevel, uanset hvor tykke og tunge de er.
Løsningen? Tynde letvægtsspejle - og et magisk trick kaldet aktiv optik.
ESO banede vejen for denne teknologi i slutningen af 1980'erne,
med New Technology Telescope.
Og her er det bedste, der findes.
Spejlene på Very Large Telescope - VLT - er 8,2 meter i diameter...
...men kun 20 centimeter tykke.
Og her er magien:
et computerstyret støtte-system sikrer
at spejlet bevarer den ønskede form hele tiden med nanometer-præcision.
VLT er ESOs flagskib.
Fire identiske teleskoper danner fælles front på toppen af Cerro Paranal i det nordlige Chile.
Bygget i slutningen af 1990'erne,
forsyner de astronomer med de bedste tilgængelige teknologier.
Midt i Atacama-ørkenen har ESO skabt et paradis for astronomer.
Forskerne bor i La Residencia,
et gæstehus delvist begravet under jord og sten
på et af de tørreste steder på planeten.
Men indenfor er der frodige palmer, en swimmingpool og... lækre chilenske godter.
Selvfølgelig er
Very Large Telescopes unikke salgsargument ikke dets swimmingpool,
men dets uovertruffne udsigt til universet.
Uden tynde spejle og aktiv optik ville VLT ikke være muligt.
Men der er mere.
Stjerner virker utydelige, selv når de observeres med de bedste og største teleskoper.
Årsagen? Jordens atmosfære forvrænger billederne.
Her kommer det andet magiske trick: adaptiv optik.
På Paranal skydes en laserstråle op i nattehimlen, for at skabe kunstige stjerner.
Sensorer bruger disse stjerner til at måle de atmosfæriske forstyrrelser.
Og hundredevis af gange i sekundet,
korrigeres billedet af computerstyrede deformerbare spejle.
Og virkningen? Som hvis den turbulente atmosfære var fuldstændig forsvundet.
Bare se på forskellen!
Mælkevejen er en gigantisk spiralgalakse.
Og i dens kerne - 27.000 lysår væk -
ligger et mysterium, som ESOs Very Large Telescope har hjulpet med at opklare.
Massive støvskyer blokerer for udsynet til Mælkevejens kerne.
Men følsomme infrarøde kameraer kan se gennem støvet
og afsløre hvad der ligger bag.
Hjulpet på vej af adaptiv optik afslører de dusinvis af røde kæmpestjerner.
Og over flere år ses det, at stjernerne bevæger sig!
De kredser om et usynligt objekt i centrum af Mælkevejen.
Set ud fra stjernernes bevægelse, må det usynlige objekt være ekstremt tungt.
Et kæmpestort sort hul, der er 4,3 millioner gange tungere end Solen.
Astronomer har endda observeret energirige udbrud fra gasskyer,
der falder ind i det sorte hul.
Alt dette er afsløret ved hjælp af adaptiv optik.
Så tynde spejle og aktiv optik gør det muligt at bygge gigantiske teleskoper.
Og den adaptive optik tager sig af atmosfærens turbulens,
og giver os ekstremt skarpe billeder.
Men vi er ikke færdige med trylleriet.
Der er et tredje trick. Og det kaldes interferometri.
VLT består af fire teleskoper.
Sammen kan fungere som et virtuelt teleskop med en diameter på 130 meter.
Lys indfanget af de enkelte teleskoper føres igennem lufttomme tunneler,
og samles i et underjordisk laboratorium.
Her kombineres lysbølgerne ved hjælp af laser-metrologi og indviklede forsinkelses-linjer.
Resultatet er den lyssamlende evne for fire 8,2 meter spejle,
og knivskarpt syn som et imaginært teleskop så stort som halvtreds tennisbaner.
Fire hjælpeteleskoper giver netværket mere fleksibilitet.
De virker små i forhold til de fire giganter.
Men deres spejle er 1,8 meter i diameter.
Det er større end det største teleskop i verden for bare hundrede år siden!
Optisk interferometri er noget af et mirakel.
Stjernemagi skabt i ørkenen.
Og resultaterme er imponerende.
Very Large Telescope Interferimeter afslører halvtreds gange flere detaljer
end Hubble-rumteleskopet.
For eksempel har det givet os et nærbillede af en vampyr-dobbeltstjerne.
En stjerne stjæler materiale fra sin ledsager.
Uregelmæssige pust af stjernestøv er blevet opdaget omkring Betelgeuse -
en stjernekæmpe, der er på vej til at blive en supernova.
Og i støvede skiver omkring nyfødte stjerner har astronomer fundet...
...råmaterialet til fremtidige jordlignende verdener.
Very Large Telescope er menneskehedens skarpeste øje mod himlen.
Men astronomer har andre muligheder for at udvide deres horisonter
og udvide deres udsyn.
På det Europæiske Syd Observatorium,
har de lært at se universet i et helt andet lys.
Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast.
Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr.
ESOcast er produceret af ESO,
det Europæiske Syd Observatorium.
ESO, det Europæiske Syd Observatorium,
er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi,
der designer, opfører og driver verdens mest avancerede jordbaserede teleskoper.
Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium.
Nu hvor du har styr på ESO,
så rejs ”ud af denne verden” med Hubble.
Hubblecast viser de nyeste opdagelser
fra verdens mest anerkendte og værdsatte rumobservatorium,
NASA/ESAs Rumteleskop Hubble.