Tip:
Highlight text to annotate it
X
Esperanto er et sprog med mange slags foreninger.
Esperanto har altid været afhængig af de, der taler og støtter det.
Takket være dem opstod en bevægelse,
der virker for sproglig demokrati mellem folkeslag.
For esperantos relative succes og fortsatte eksistens er
den såkaldte "interne idé" essentiel.
Zamenhof, sprogets stifter, har beskrevet idéen på følgende måde:
"At fjerne murene mellem folkeslagene med et sprogligt neutralt fundament
og til at vænne mennesker til udelukkende at
se et menneske og en broder i sin næste."
Uden denne "interne idé" havde esperanto nok ikke draget millioner af mennesker
som ønsker internationale kontakter og fred mellem folkeslagene.
Det er først og fremmest disse mennesker som har oprettet og stadig udvikler esperantobevægelsen.
I esperantobevægelsen er der nogle kendte symboler.
Den "grønne stjerne"
Det såkaldte "jubilæumssymbol"
Et flag
og
en hymne
I esperantobevægelsen findes i dag mange organisationer,
som virker for og ved hjælp af esperanto:
UEA - Universala Esperanto-Asocio
er den største internationale organisation for esperantotalende
og har medlemmer i 117 lande.
Dets ungdomssektion, TEJO - Tutmonda Esperantista Junulara Organizo
er en organisation for unge esperantotalende.
Begge arrangerer hvert år egne kongresser, altid et nyt sted i verden.
Her kommer mennesker fra alle mulige lande.
Der findes esperantoorganisationer i cirka 70 lande
og for forskellige professioner, verdenssyn og hobbyer
findes der flere fagsammenslutninger,
for eksempel: Esperanto@Interreto,
som har cirka 15.000 medlemmer og som koncentrerer sig om internetprojekter.
Andre vigtige organisationer er
Esperantoakademiet
Den internationale sammenslutning af esperantolærere
Den europæiske esperantounion
Det internationale videnskabsakademi
Der findes også virksomheder, især forlagsvirksomhed og turisme.
Bevægelserne omkring det internationale sprog esperanto
er åben for de mest forskellige idéer og interesser.
Selvfølgelig behøver man ikke være medlem af nogen forening.
Mange esperantister nyder simpelt hen sproget
og holder kontakt med venner i forskellige lande,
uden at være aktive i esperantobevægelsen.
Andre arbejder meget for at styrke bevægelsen.
De, der lærer esperanto, bestemmer selv hvad de vil bruge det til.
Sådan kan alle føle sig frie
i det internationale sprogs internationale fællesskab.