Tip:
Highlight text to annotate it
X
- Der er for meget brænde.
- Jo mere brænde, jo større ild.
Den skal kunne ånde.
Tag den store kævle væk.
Du har forstand på bål.
- Tændte du aldrig bål som barn?
- Der er ikke så koldt i Lavlandene.
- Og der var tjenestefolk.
- Jeg vidste, du var af ædel slægt.
Jeg fandt noget
ved De Første Mænds Næve.
En nedgravet skat.
Tusinder af år gammel. Tror jeg.
Hvad skal man bruge den til?
Jeg ved det ikke.
Men er den ikke fin?
- Hvor længe endnu?
- Bare et par dage til.
- Er Muren så høj, som de siger?
- Endnu højere.
Den er så høj, at man ofte ikke
kan se den for skyer.
- Du driller mig.
- Nej.
Den er 200 meter høj og af is.
På varme dage græder den.
Men Sorteborg er også fint.
De har et bål,
som brænder dag og nat.
Hobb laver rådyrgryde med løg.
Meget god.
Somme tider synger brødrene.
Dareon er den bedste.
- Kan du synge?
- Nej. Ikke særlig godt.
Syng en sang for mig.
Fint, så gør jeg det. Lad os se.
strengt og stærkt er faders blik
dømmer den som fejl begik
vejer livet som vi fik
og elsker de små børn
moder livets gave gi'r
viser hustruen at hun ser
kampe stopper når hun ler
og hun elsker de små børn
Sådan flår man ikke kaniner.
Du kan ikke finde ud af det.
Nord for Muren er vi gode til vildt.
- I havde intet vildt, før jeg kom.
- Jeg havde ingen bue.
Jeg lavede den selv.
Det kan I vel ikke?
- Vi lærer at bruge knytnæver.
- Så du vil banke kaninerne til døde?
- I er begge gode til at flå.
- Nogle af os er lidt bedre.
Nogle burde sige tak for morgenmad.
Eller lærer I ikke det?
- Du er stor i kæften.
- Hold nu op.
I har skændtes, siden I mødtes.
Lady Reed er så opblæst,
at hun svæver.
- Du er altid ond ved hende.
- Er det min skyld?
- Hun trak en kniv mod mig.
- Det har du også gjort ved mig.
Hvis vi skændes, når vi aldrig Muren.
*** nu fred.
- Du er hurtigere til at flå.
- Det sagde jeg jo.
- Du er en god, lille jæger.
- Tak. Det var ikke så svært, vel?
Pas på.
- Jeg er her.
- Hvad sker der?
Jeg er her.
Hvad sker der med ham?
- Synerne tager på ham.
- Har han et nu?
- Jeg så Jon Snow.
- Så du ham? På Sorteborg?
Han var på den forkerte side
af Muren. Omgivet af fjender.
Før var der ingen træer ved Muren.
Kragerne gik ud med økser.
Din flok bliver mindre år for år.
- Har du klatret op før?
- Nej.
Men Tormund har gjort det
masser af gange.
Du er bange.
- Er du ikke det?
- Jo. Der er langt op og ned.
Men jeg har ventet hele livet
på at se verden deroppefra.
Sid ned. Jeg har et par til dig.
- De er for store til dig. Men gode.
- Dræbte du en for at få dem?
Nej, jeg dræbte ham ikke. Men han
har nok stadig ondt i kuglerne.
Han var ikke lige så god som du.
Han gjorde ikke det der med tungen.
- Tal ikke om det her.
- "Tal ikke om det her"...
"Jeg dræbte Qhorin Halvhånd,
men er bange for nøgne piger."
Var jeg bange forleden?
Det var kun i starten.
Kun i starten.
Du er en god elsker, Jon Snow.
Vær ikke bange.
Jeg afslører ikke din hemmelighed.
Hvilken hemmelighed?
Tror du, jeg er lige så dum,
som de fine piger fra din barndom?
Du er loyal, og du er modig.
Du holdt ikke op med at være krage,
da du gik ind i Mance Rayders telt.
Jeg er din kvinde nu, Jon Snow.
Du skal være tro over for din kvinde.
Nattens vogtere blæser på dit liv.
Mance Rayder blæser på mit.
Vi er kun soldater,
og andre tager over, hvis vi falder.
Det er kun du og jeg,
som betyder noget for mig og dig.
Svigt mig aldrig.
Det gør jeg ikke.
For så skærer jeg pikken af dig
og bærer den om halsen.
Slå øksen dybt ind og sørg for,
den holder, før næste skridt.
Skrig ikke, hvis du falder. Det skal
ikke være det sidste, hun husker.
Joffrey.
Cersei.
Ilyn Payne.
Du er dygtig.
Men ikke så dygtig, som du tror.
Ansigt, bryst, skridt.
Lige der, jeg ville ramme.
Men du brugte lang tid.
Du vil ikke møde halmdukker.
Vis mig, hvordan du står.
Hold albuen oppe,
så ryggen gør arbejdet.
- Du holder. Det skal man aldrig.
- Hvad?
Musklerne spændes, når man holder.
Træk strengen til hagen og slip.
- Hold ikke.
- Jeg skal jo sigte.
- Sigt ikke.
- "Sigt ikke"?
Øjet ved, hvor pilen skal hen.
Stol på dit øje.
Der er nogen.
Stands der.
- Vi er venner.
- Lad os om at afgøre det.
- Valar morghulis.
- Valar dohaeris.
R'hollor-præstinder
ses sjældent i Flodlandene.
Du er Thoros fra Myr.
Ypperstepræsten gav dig en opgave.
At få kong Robert til at opgive
sine afguder for Lysets herre.
- Det slog fejl.
- Du opgav, mener du.
Hedningene slagter hinanden,
mens du drikker.
Du dyrker ham på din måde,
og jeg på min.
Taler du det fælles sprog?
Mine venner taler ikke højvalyrisk.
Hvad gør I her?
Tilgiv mig.
Jeg ser sjældent adelskvinder.
Heldigt for kvinderne.
- Hvor mange nye liv har han fået?
- Seks.
- Det er ikke muligt.
- Herren har tilsmilet mig.
- Den magt burde du ikke have.
- Jeg har ingen magt.
Jeg beder herren om hjælp,
og han svarer, hvis han vil.
Jeg har altid været en ringe præst.
Jeg drak for meget og knaldede
alle skøgerne i King's Landing.
Det er frygteligt, men da jeg kom til
Westeros, troede jeg ikke på herren.
Jeg havde bestemt mig for,
at han og andre guder var eventyr.
Jeg bar mine dragter og læste bønner,
men det var skuespil.
Et sandt skue. Indtil Bjerget stødte
sin lanse ind i hjertet på ham der.
Jeg knælede ved hans kolde lig
og udtalte de gamle ord.
Ikke fordi jeg troede på dem,
men fordi han var min ven -
- og han var død.
Det var de eneste ord, jeg kunne.
For første gang i mit liv
svarede herren.
Berics øjne åbnede sig,
og jeg forstod.
Vor gud er den eneste sande gud.
Og alle skal tjene ham.
- Du har været på den anden side.
- Den anden side?
Der er ingen anden side.
Jeg har været i mørket.
- Han sendte dig hertil af en grund.
- Du har en, han skal bruge.
Bodkinpilespids. Går gennem
rustninger fra 200 meters afstand.
- Kan du lave dem?
- Ja, det er ikke svært.
- Vi skal bare bruge godt stål.
- Så skaffer jeg stål.
- Jeg kan ikke lide den kvinde.
- Det er, fordi du er pige.
Hvad har det med sagen at gøre?
Tilgiv mig.
Hvad gør I? Lad ham gå!
Sig det til dem!
Han vil jo med i Broderskabet!
Vi tjener Lysets herre,
og han skal bruge drengen.
Sagde Lysets herre eller hun det?
I gør det ikke for jeres gud,
men for guldet.
Begge. Vi kan ikke forsvare folket
uden våben, heste og mad -
- og det får vi ikke uden guld.
I sagde, det var et broderskab.
At jeg kunne blive en af jer.
Du er mere, end de kan blive.
De er fodfolk.
Du bliver kongers fremgang og fald.
Du er en heks.
Du vil gøre ham fortræd.
Jeg ser et mørke i dig.
Og øjne i mørket, som stirrer på mig.
Brune øjne, blå øjne, grønne øjne.
Øjne, som du vil lukke for altid.
Vi vil mødes igen.
Ser du på min røv, Jon Snow?
Pas på!
Alt i orden?
Jeg ville se, om du kunne klare det.
Undskyld. Sov du?
Va...?
Vand? Du vil have vand.
Jeg ville ønske, du kunne få lidt.
Vi leger en leg.
- Hvilken kropsdel kan du undvære?
- Jeg beder dig...
- Det er ingen kropsdel.
- Jeg fortæller dig alt.
Du har jo fortalt mig alt.
Ikke også?
Far var ond ved dig.
Starks værdsatte dig ikke.
Men der er én god ting.
At Stark-drengene stadig lever.
Det ville være en mindeværdig jagt.
Du slog fejl,
men jeg er en bedre jæger end du.
Hvad siger du til lillefingeren?
Den har du vel ikke brug for?
Godt. Så starter vi med den.
Du tænker på, hvad du gør her, ikke?
Hvor du er, hvem jeg er,
og hvorfor jeg gør det mod dig.
Gæt.
Hvis du gætter rigtigt, siger jeg
det. Jeg sværger ved alle guderne.
Du vinder, hvis du ved, hvem jeg er,
og hvorfor jeg torterer dig.
Jeg vinder, hvis du tigger mig om
at hugge din finger af.
Hvis jeg vinder,
lader du mig så gå?
Hvis du tror, det slutter lykkeligt,
har du ikke hørt efter.
- Jeg beder dig.
- Sig ikke det igen.
Du starter. Hvor er vi?
- I Norden.
- Det er for vagt.
Deepwood Motte.
Sikket dårligt gæt.
Hvor er vi?
- Last Hearth?
- Ligner jeg en skide Umber?
Karhold!
Karhold.
Hvordan vidste du det?
Så du nogen bannere, da vi kom?
Nej. Det var bare et gæt.
Flot, lord Theon.
- Og hvem er jeg så?
- Torrhen Karstark.
Han er død.
Han blev kvalt af Kongemorderen.
Det var din bror.
Din far er lord Rickard Karstark.
- Du lovede at sige det!
- Du har ret.
Lord Rickard Karstark er Robb Starks
vasal, og jeg forrådte Robb.
Det er derfor, du torterer mig.
Ja.
Du vandt.
Men du glemte at spørgsmål.
Du spurgte ikke, om jeg er en løgner.
Det er jeg desværre.
Alt, jeg har sagt, var løgn.
Der er ingen grund til det her.
Kun en: At jeg nyder det.
Skær den af! Skær den af!
Jeg vandt.
Tak, fordi I kom så hurtigt.
Det er svært at rejse i øjeblikket.
Vejene er fyldt med mordere,
men når kongen kalder, kommer vi.
Vores far bad os sige, at alliancen
med Norden kan overleve -
- hvis hans krav opfyldes.
Lord Frey kræver en undskyldning for
dit brud mod løftet om ægteskab.
- Naturligvis. Det fortjener han.
- Som erstatning kræver han Harrenhal.
- Og medfølgende jord.
- Vi kæmper for Norden.
Harrenhal ligger ikke i Norden.
Det er hans, når krigen er *** -
- og vi ikke har behov for det.
- Der var en ting til.
- Vi giver Frey, hvad han vil have.
Ikke hvad, men hvem.
Hvad?
Vores far vil have, at lord Edmure
ægter hans datter Roslin.
- Hvor gammel er hun?
- Nitten.
Vil du tælle hendes tænder?
Vi vil have et svar, før vi rejser -
- og et bryllup inden for to uger.
- Ved din far, at der er krig?
- Far er gammel.
Det ville give ham fred,
hvis hun fik en god mand.
Han har dårlige erfaringer
med lange forlovelser.
Det forstår jeg.
Lad os diskutere det.
Hvorfor skal den ilder vælge min
brud? Jeg burde selv kunne vælge.
- Han er stolt, og vi har såret ham.
- Ikke jeg. Mit svar er nej.
Nu hører du godt efter.
Lovene er meget tydelige.
- Ingen mand kan tvinges til ægteskab.
- Mine nævers lov kan tvinge dig.
Du hørte ham. Hvis du nægter,
er alliancen med Freys ***.
Han har villet have mig til en
af sine døtre, siden jeg var tolv.
Hvis jeg siger nej,
lader han mig vælge datteren.
Sætter du vores liv på spil for det?
Jeg har en krig at udkæmpe.
Vi vinder ikke uden dem.
- Du ville godtgøre for Stenmøllen.
- Husker du det heroiske slag?
- Helst noget mindre permanent.
- Jeg har vundet alle slag.
Men jeg er ved at tabe krigen.
Hvis vi ikke gør det,
er vi fortabte.
- Så ægter jeg hende.
- Du bør ikke sone for mine synder.
Det skal jeg nok huske.
Mine mænd har vist fundet
passende tøj.
Ja, det var meget venligt af dem.
Du er Starks vasal, og lady Stark bad
mig føre Jaime Lannister hjem.
Kong Robb tog sin mor som fange.
Hvis hun ikke var hans mor,
ville hun blive hængt.
- Jeg burde sende dig til Robb Stark.
- Ja.
I stedet sidder du her og ser mig
forsøge at spise. Hvorfor?
Krig koster.
Mange ville betale for dig.
Vi ved, hvem der ville betale mest.
Eller få dig til at betale mest, hvis
han hørte, du havde henrettet mig.
Du har ret. Måske er det sikrest
at dræbe og brænde jer begge.
Hvis altså min far
ikke ville opdage det.
Din far har ikke tid
til meget andet end kong Robb.
Han ville afsætte tid til dig.
Du vil få lov til at tage
til King's Landing -
- som erstatning
for mine soldaters fejl.
Og du fortæller din far, at jeg ikke
stod bag din lemlæstelse.
- Skal vi skåle for det?
- Jeg drikker ikke.
Det er sært i normale folks øjne.
Men lad gå. Må vores rejse fortsætte
uden flere uheldige hændelser.
- Hun skal ikke med.
- Jeg skal føre sir Jaime...
- Du er medskyldig i forræderi.
- Jeg insisterer.
Du har ingen ret til at insistere.
Du burde have lært ikke
at spille for meget på din position.
Umuligt. Mit barnebarn
er Highgardens stolthed.
En mere attråværdig
ungkarl findes ikke.
- Din datter...
- Hun er rig, og smukkere findes ikke.
- Hun er også kongens mor.
- Gammel.
- Gammel?
- Gammel.
Jeg er ekspert i emnet.
Hun når snart overgangsalderen.
Du slipper for flere detaljer.
I mænd har mave til blodbad,
men dette er noget andet.
Årene straffer også os.
Men jeg har en stærk mave.
Det eneste, som får den til at vende
sig, er dit barnebarns nateventyr.
- Benægter du?
- Nej, han er en ægte sværdsluger.
En dreng med den trang
burde være glad for chancen -
- for at rense sit navn.
Voksede du selv op med fætre?
- Vasalsønner, væbnere, stalddrenge?
- Naturligvis.
- Men du har aldrig...?
- Nej.
- Ikke en eneste gang?
- Aldrig.
Flot. Men det er naturligt, at drenge
piller ved hinanden under dynen.
- I Highgarden er man måske tolerant.
- Det vil jeg ikke påstå.
Ja, vi slår ikke næven i bordet
for lidt diskret sodomi.
Men søskende...
Sådan en plet
er svær at vaske væk.
Jeg vil ikke puste liv i så ond
en løgn ved at tale om den.
Selv om det er en løgn,
er der mange, der tror på den.
I så høj grad, at de tyer til våben
for at dræbe Lannisters og Tyrells.
Jeg er ligeglad med, hvad folk tror,
og det er du også.
Jeg kender mig selv,
og jeg er uenig.
Hvis rygterne om mine børn passer,
er Joffrey ikke konge -
- og huset Tyrell
kaster sin blomst i skidtet.
Hvis Cersei ikke kan give Loras børn,
kaster vi endnu en blomst i skidtet.
- Den risiko kan vi ikke løbe.
- Du trives ikke med usikkerhed.
Så vil jeg fjerne den.
Hvis du ikke vil bortgifte Loras,
udnævner jeg ham til livvagt.
Du kender deres løfter. Han
må ikke gifte sig eller avle børn.
Så uddør Tyrell-navnet, og Joffrey
og Margaerys børn får Highgarden.
Skal Joffrey beskyttes af en,
du foragter?
Af en dygtig kriger,
som tager sine løfter alvorligt.
Skal jeg skrive det ned,
eller samtykker du til giftermålet?
Det er sjældent,
at mænd lever op til deres rygte.
Nej!
Vi må kappe deres reb.
Tag min hånd.
- Sikken smuk nål.
- Det er snarere en broche.
Men en broche er vel også en nål.
- Jeg er meget glad for...
- Ja, det er jeg også.
- Det føles som en drøm.
- Også for mig. Helt sikkert.
Jeg har drømt om et stort bryllup.
Gæsterne, maden, turneringerne...
Og bruden, selvfølgelig.
Verdens smukkeste brud.
I en kjole vævet i guld og grønt.
- Har du besøgt Highgarden?
- Jeg forlod aldrig Winterfell.
Men jeg længes efter at drage dertil.
Og komme væk herfra.
Er her ikke frygteligt?
Et værre sted findes ikke.
- Der er vel intet, vi kan gøre.
- Vi kan dræbe dem begge.
Svært at sige, hvem af os der trækker
det korteste strå. Nok Sansa.
Men Loras' liv bliver også en pine.
Far særbehandler ikke.
Vi sendes til helvede sammen.
- På et skib, du byggede.
- Jeg ville beskytte familien.
Jeg er en del af den og har bidraget
til familiens overlevelse.
Også selv om du og far
ikke vil anerkende det.
Det gør jeg.
Uden dig og løbeilden havde Stannis
taget byen, før far ankom.
Vores hoveder ville sidde på porten.
Det er en mærkværdig tak
at forsøge at myrde mig.
To personer kan give ordrer
til livvagten.
Befalede du sir Mandon at dræbe mig
under slaget ved Sortebugt?
Jeg forstår.
Han hader mig, fordi kun jeg siger,
hvad han egentlig er.
Godt. Han ønsker mig død.
Men sikken dumhed. Hvis han lod mig
forgifte, ville ingen vide noget.
Men kongen befalede livvagten
at myrde Hånden foran sin hær.
- Drengen er jo idiot.
- Hvad skal jeg sige?
- Om mit liv er i fare.
- Sandsynligvis.
Men Joffrey gør intet,
nu far er her.
De Syv Kongedømmer,
forenede i frygt for Tywin Lannister.
Ikke Tyrells.
Snart skal de ikke frygte ham.
Joffrey skal tilhøre skøgen Margaery,
ligesom hans børn og børnebørn.
- Historien tages fra os.
- Du kan i det mindste flygte.
Når Jaime kommer tilbage, får sir
Loras måske sværd-i-maven-syge.
Når Jaime kommer tilbage, ja.
Men hvornår? Han er jo derude.
Med eller uden Jaime
er jeg i stor knibe.
Hvem skal fortælle hende det?
- Vil folk kunne lide den?
- De ser den slet ikke.
Du har ret.
Det er ikke mit bryllup.
Syerskerne i Highgarden
er bedre end dem i King's Landing.
De syer ikke noget så trist
til mit bryllup.
- Loras holder af guld og grønt.
- Det tror jeg gerne.
- Lader de min familie komme med?
- De har ikke spurgt.
- Tror du, de gør det?
- Nej.
- Lord Tyrion vil se dig.
- Undskyld mig.
Jeg prøvede bare en kjole
til kong Joffreys bryllup.
Ja, det bliver noget af et bryllup.
Jeg vil gerne tale med dig.
- Gerne.
- Alene, hvis det er i orden.
- Hvorfor?
- Shae! Hun er ikke herfra.
Men jeg stoler på hende,
selv om hun siger, jeg ikke bør.
Somme tider tror vi, at vi vil høre
noget, og først når det er for sent -
- ved vi, at vi hellere ville have
hørt det under andre forhold.
Det gør ikke noget.
Hvor skal jeg begynde?
Det her er akavet.
Tusind klinger
fra Aegons fjenders hænder.
Smedet i Balerions ild.
Det er ikke tusind klinger.
Ikke engang 200. Jeg har talt dem.
Det tror jeg gerne.
Afskyelig, gammel ting.
- Men med en vis tiltrækningskraft.
- Stolenes Lysa Arryn.
- Synd, at du fik dit andetvalg.
- Det er ikke *** endnu.
Det er smigrende.
At du sådan frygter,
at jeg får det, jeg vil have.
Det har aldrig været mit største mål
at modarbejde dig.
Men alle vil se vennerne slå fejl.
Du har så ret. Da jeg modarbejdede
planen om at give Sansa til Tyrells -
- følte jeg ærlig talt
en vis nydelse.
Men din fortrolige,
som oplyste dig om mine planer -
- og som du svor at beskytte,
hende har du ikke skænket nydelse.
Og hun skænkede ikke mig nydelse.
Hun var en dårlig investering.
Heldigvis har jeg en ven,
som ville prøve noget nyt.
Noget vovet.
Han var så taknemmelig for, at jeg
skænkede ham den nye oplevelse.
- Jeg gjorde det for riget.
- Riget. Ved du, hvad riget er?
Aegons fjenders tusind klinger.
En historie, vi fortæller,
indtil vi glemmer, at det er en løgn.
Hvad er der tilbage,
når vi opgiver løgnen?
Kaos. En afgrund, som opsluger os.
Kaos er ingen afgrund.
Kaos er en stige.
Mange, som forsøger at klatre op,
fejler, og får aldrig prøvet igen.
Faldet knækker dem.
Nogle får en chance for
at klatre på den, men nægter.
De klamrer sig til riget,
guderne eller kærligheden.
Det er illusioner.
Kun stigen er virkelig.
Klatreturen er det eneste,
der findes.
Danske tekster leveret af DSB
- Tekst til tiden -
Først på www.NXTGN.org