Tip:
Highlight text to annotate it
X
Tidligere:
- Rebecca St. Clair?
- Fandt I Jack?
I var lageragenter.
Jeg vidste, at en af os
ville miste den anden.
- Du bør se dette.
- "Sammen for altid".
Jack valgte dig og ikke lageret.
- Afbronzeren blev brugt to gange.
- Hvem er den hemmelige gæst?
- Artie siger, at H.G. Wells er...
...en kvinde.
Jeg var lærling i Lagerbygning 12.
Min datter Christina blev myrdet.
Alt er væk, undtagen lageret.
Jeg vil arbejde der igen.
Vi er ikke ens! Hun er upålidelig.
H.G. Wells skal
genansættes som agent.
GREEN BAY, WISCONSIN
Hvad laver du her? Nej!
Nej!
- Gør jeg dig nervøs, skat?
- Nej. Nervøs?
Hvorfor?
Du er med på holdet og ikke ond.
- Artie. Godt. Godmorgen.
- Hvor er folk?
- Jeg er her.
- Du får stjernen senere.
- Hvor er de andre?
- Her. Hej. Claud, tabte du noget?
- Jeg fumlede.
- Jeg gør hende nervøs.
- Vær ikke det.
- Det er jeg ikke.
Det er fint. Vi vænner os til det.
Men jeg har fået en stjerne.
- Hvorfor får hun den?
- Det gør hun ikke. Her er opgaven.
H.G. Bør få en gennemgang.
- Unødvendigt.
- Ikke for min skyld.
- Du har fået en stjerne.
- Ingen stjerne. Ingen gennemgang.
Det er slemt nok, at hun er her.
Vi går i gang.
- Nu er jeg nervøs.
- Hvorfor forandrer hun alt?
- Hvis vi begynder med stjerner...
- Undskyld.
- Rebecca?
- Søger I stadig artefakter?
Jonah Ross, 82. Engelsklærer.
Død af naturlige årsager.
- Din ven?
- Nej. Han hed Jonah Raitt.
I 1961 var han redaktør på et blad.
Han dræbte tre sekretærer.
- Og sin kone.
- Artefakten forandrede deres kroppe.
Hud, knogler og muskler
blev forvandlet til glas.
Vi fandt hverken
ham eller artefakten.
To af dem døde, før vi fik sagen.
Vi kunne redde konen og Roxanne
Crane, men Raitt gjorde noget ved os.
Vi husker ikke dagen, de døde.
Så forsvandt han.
Raitt boede i min by i alle de år.
Jeg tog hen for at finde artefakten.
- Du fandt intet.
- Han skrev selv nekrologen. Læs.
"Hvis I er der, Jack og Rebecca:
Tak for mit liv".
- Håner han jer?
- Han var ond. Artefakten er aktiv.
Folk må ikke dø, fordi jeg
dummede mig. Vi må finde den.
Jeg tager til St. Louis og ser
på huset igen. Jeg må ud herfra.
- Skal vi ikke gøre det?
- Jeg klarer det. Her er trangt.
- Jeg vil gerne med, Artie.
- Fint.
Vi finder den.
Fik I begge hukommelsestab?
- Vi levede vores liv,
men huskede intet.
- Vi mente, at det var Jonah.
- Var det præcis et døgn?
Nej, det var 22 timer og 19 minutter.
Jeg er meget opmærksom. Hvorfor?
Jeg er ligeglad med, at det er
H.G. Wells-hylden. Hvad skal vi?
Hvad betyder tidsrummet?
At de brugte min tidsmaskine.
Det er intet køretøj som i min bog.
Fysiske tidsrejser er umulige.
- Er det ingen tidsmaskine?
- Midlertidig sindsoverførelse.
- Man rejser i tiden med sindet.
- Så det er en tidsmaskine?
Ikke helt. Jeg er fascineret
af kollektiv bevidsthed.
At få kontakt med nogen,
som levede engang.
- Det sker i naturen.
- Tidligere liv.
Russel Crowe var fange i Tasmanien
i 1800-tallet. Det stod på nettet.
Maskinen lader en bruge folks
kroppe i fortiden. Man oplever alt.
- Man lever en dag i historien.
- Har du rejst tilbage i tiden?
- Det må have været fedt.
- Nej, ikke rigtig.
- Og den, som bruges?
- De husker intet.
22 timer, 19 minutter. Så lang er
tidsrejsen. Jeg ved ikke hvorfor.
Så de brugte eller vil bruge
maskinen til at overtage os i 1961?
- Det forklarer hukommelsestabet.
- Den skal ikke være her.
I bør nok se på dem.
"Kære Charlie,
læg dem på H.G. Wells-hylden".
"Tal ikke om det, svar ikke.
Stol på mig. Jack".
- Det er ikke Jacks håndskrift.
- Nej, det er min.
- Jeg er klar.
- Ja... Du behøver ikke at tage med.
Jeg vil bare gerne se dig lidt.
Vi finder artefakten
og tager i biografen.
- Gør vi?
- Nej.
- Fortsætter du sådan?
- Hvordan?
Du fryser mig ude, fordi jeg
støttede Helenas genansættelse.
"Helena"?
Jeg holder fast ved "skurken".
- Du er barnlig.
- Hvordan holdes agenter i live?
Når de stoler på deres partnere.
Jeg kunne ikke stole på MacPherson!
Han slap H.G. Ud!
Hvordan kan jeg stole på hende?
Helena har vist, at jeg kan stole
på hende, og du kan stole på mig.
Ved du hvad?
Jeg klarer det selv.
Artie vil gennemsøge
Raitts lejlighed-
- alene. Hvad er det?
Det lyder skørt. Du drejer
nok håret og bider dig i læben.
Du vil ikke tro mig,
men jeg er dig. Jeg er Myka.
Inde i Rebecca.
Dit sind, i hvert fald.
- Vi rejste tilbage i tiden.
- Jeg er Pete. Hej Pete!
- Det er utroligt. Umuligt.
- Tiden er knap. Vær seriøs.
- Gør ikke Rebeccas krop så spændt.
- Fokuser, Pete.
- Det er jer.
- Hør her, Myka.
Pete vil tage til 1961
for at finde en artefakt.
Det er fint.
Pete har ret, for en gangs skyld.
Pete. "Tag til Mars".
- "Tag til Mars".
- "Total Recall". Den elsker jeg!
- Vi er færdige.
- En ting til, før I kommer.
Artefakten er en...
- Hvad er det?
- Det er svært at se Jack igen.
Sommerfugleeffekten? Dræber man
en sommerfugl, forandres fremtiden.
- Man kan ikke forandre fortiden.
- Det er en sporingsopgave.
Vi finder artefakten
og tager den nu.
- Vi bør vente på Artie.
- I sætter folks liv på spil i nuet.
- Jeg sagde, at jeg ville gøre det.
- "Pete og Myka på eventyr"!
Det er sjovt. Jack og jeg
forelskede os efter denne sag.
Dagen, vi mistede. Jeg vågnede
i en have, og Jack kyssede mig.
Vores første kys.
Jeg blev så overrasket.
Jeg kunne lide ham,
men han var grov mod mig.
Den er sat til elnettet.
Den kan køre en hel dag.
Vent. Hvad sker der med os,
hvis Jack eller Rebecca dør?
- Forhåbentlig intet.
- Så er jeres sind væk for altid.
- Forhåbentlig ikke.
- Det er så slemt, som jeg troede.
Jeg kunne ikke ændre fortiden.
Det kan I måske.
- Kommer der en nedtælling?
- Nej.
Godt.
Tidsmaskinen satte ild til os!
Pete, det er fint. Se.
- Vi er i 1961.
- Ja.
Se, Myka. Vi er...
...Jack og Rebecca.
- Også det. Flotte, tænkte jeg.
Hold da op.
Har damerne ordnet hår og sminke?
- Hvem er oldingen?
- Charlie. Vores Artie.
- Sidder I og sover?
- Nej. Undskyld, Charlie.
- Det var mig. Jeg så noget.
- Bebrejd ikke ham.
- Det er en svær morgen.
- Trist, Rebecca. En svær morgen?
- Tag fri i dag. Eller kom i gang!
- Undskyld, mr Martin.
- Vi arbejder videre.
- Undskyld, sir.
"Sir"? "Mr Martin"?
Hvad er det? Hvad er der sket?
I dækker ikke for hinanden.
I er grove. Hvad sker der?
- Ja. Grove mod hinanden.
- Skiderik.
Jeg hader... dig.
I skal til Calcutta.
I er færdige med glaspige-sagen.
- Vent, hvad?
- Gus nærmer sig Man Rays kamera.
Der er brug for jer.
Dukker flere op, går vi videre.
Det kommer fra mrs Frederic.
Skal hun give jer blikket, så værsgo.
- Hun skræmmer mig.
- Giv os en dag mere.
Jeg har et job på bladet,
og Jack taler med Raitts kone.
- Gør jeg?
- Ja, det stod i Rebeccas... min mappe.
Finder vi intet, bliver det Calcutta.
Godt. Et døgn, ikke mere.
- Charlie, vi vil vide alt om Raitt.
- Ja, Rebecca. Alt for dig.
Jeg er jo din sekretær.
- Jeg kan ikke lide ham.
- Han er en skiderik.
Jeg taler med Raitts kone,
så ses vi på bladet.
- Utroligt.
- Ja. Bøf for en dollar.
- Nej, jeg mener...
- Ja, men alligevel. En dollar.
Vent. Pas på derinde.
Har han artefakten,
så konfronter ham ikke. Han er skør.
Jeg klarer mig. Tal med mrs Raitt,
og husk, at det er 1961.
Kvinder slår kække mænd.
Jeg er en dygtig kvinde.
Du er bare en båndoptager.
Du... Nej. Nej. Nej, nej, nej!
- Første dag?
- Ja.
- Roxanne?
- Tak, fordi jeg måtte komme.
- Secret Service lyder spændende.
- Det kan det være.
Kommer præsidenten,
skal området være sikkert.
En sikkerhedsforanstaltning.
Man kan ikke være for forsigtig.
Sandt. Vi stemte på ham.
Jeg stolede ikke på Nixon.
Godt tænkt.
Har I noget nyt i huset?
Noget fra Deres mands kontor?
- Han dræbte tre sekretærer.
- Og sin kone.
- Noget galt?
- Ja. Jeg mener... ja, frue.
Fire kvinder blev dræbt
på en ond og unaturlig måde.
Jeg fik en fornemmelse.
I ser lykkelige ud på billedet.
Agent Secord, er præsidenten
bekymret for mit ægteskab?
Nej. Nej, frue. Slet ikke.
- Tusind tak. Fint armbånd.
- Tak, det var en gave.
Fra hvem?
Er der en, som De...
De damer.
Det er en arbejdsplads, ingen syklub.
Selvfølgelig, mr Raitt.
TID TILBAGE:
14 TIMER OG 21 MINUTTER
Hvordan ved man, om...
Nå... Den...
...bruger meget strøm.
Lageret kan klare det.
Jeg tænker ikke på lageret.
Jeg hader det. Jeg talte med Beth
og vidste, at hun dør i dag.
- I dag. Er det retfærdigt?
- Nej.
Rebecca. Du fandt ud af maskinen.
Du er et naturtalent.
- Ikke rigtig.
- Jeg går for i dag.
- Farvel, Roxanne. Vi ses i morgen.
- Ja, i morgen.
Hav en god aften, mr Raitt.
Jeg går også. Farvel.
De lyver begge to.
De skal ses i aften.
- Kan folk ikke lyve i 1961?
- Det er Roxanne, næste offer.
- Tænk ikke sådan.
- Hvorfor ikke? Hun og konen dør.
- Vi sporer bare. Tidslinjen...
- Glem tidslinjen.
Jeg går efter Raitt.
Led efter artefakten på hans kontor.
- Pete, det kan jeg ikke.
- Sorter dem, før du går i dag.
- Tak, skat.
- "Skat"? Hør her, kammerat...
Pete?
Så. Nu er den stabil,
indtil svingningerne...
- Claudia. Hvad er det?
- Artie. Hej.
- Hvad laver du her?
- Der er intet i Raitts lejlighed.
- Hvad laver du her?
- Vi havde problemer med strømmen.
På grund af...
Det er en sjov historie.
- Åh gud.
- Hvad er det? Klarer du dig?
- Ja. Jeg er bare lidt ør.
- Vent, jeg henter lidt vand.
Flot, mrs Streep.
Tal med dialekt næste gang.
Artie måtte ikke...
Hej. Jackie O?
- Hvem?
- Jeg mener Jackie Kennedy.
Jeg mener "O, hun er smuk".
Hvad har du der?
Se. Det var allerede
umoderne i 1950erne.
Jeg foretrækker "Sports Illustrated".
Det er bedre.
De bør peppe det op.
Mere hud.
Måske et badedragtsnummer.
- Du har blik for kvinder?
- Ja.
Skabte Gud os i sit billede,
så må Gud være en kvinde.
Se på hende. Hun er bedårende.
Bladet prøver
at få hende til at se kedelig ud.
Hun skal beundres som et kunstværk.
- Gå ud til Pete og Myka.
- Går det?
Alt er fint.
Ikke mere lim, unge dame.
Rebecca, jeg er ked af det.
Vær ikke det. Lidt for meget
ståhej for en gammel dame.
En gentleman roder ikke
i damers håndtasker.
Jeg ville se,
om anfaldet skyldtes medicin.
- Jeg måtte tjekke...
- Erlotinib.
Jeg var heldig. De fleste
lageragenter dør, før de får kræft.
- Hvordan ser prognosen ud?
- Dårlig.
Det er optimistisk.
Jeg har altid ville finde artefakten,
om det så var det sidste, jeg gjorde.
Rebecca.
Vi finder den.
- Godt at tale med dig.
- I lige måde.
- En cigaret, sir?
- Nej, tak.
Myka, hvad laver du i herreklubben?
Har man kjole på,
kigger ingen på ansigtet.
Prøv ikke at overtale mig. Det er
Raitt. Han ser kvinder som kunst.
Perfekt, nu er han væk.
- Undskyld, hvor er Jonah Raitt?
- Han er lige kørt.
Fandens! Flot, Myka. Nu kan vi ikke
stoppe ham eller finde artefakten.
Giv mig farnsworthen.
- Godt at høre fra jer. Sødt.
- Hold op med at ryge.
- Fandt du oplysninger om Raitt?
- Det var dagens højdepunkt.
- Var der hotelregninger?
- Hotel? Nå, ja!
- Er han utro...
...er det ikke derhjemme.
Forkert, Rebecca.
Han tager dem med hjem.
- Hvad?
- Raitt har købt en bolig mere.
En lejlighed på 15 Hoover Street.
Et sted, hvor han kan være
sammen med sekretærerne.
Rebecca, godt tænkt.
- Altid lærerens yndling.
- Roxanne blev dræbt på Hoover Street.
Kom.
Hun klarer sig, Claudia.
Det lover jeg.
Hvor tog du hen med tidsmaskinen?
Manicure med Kleopatra?
Hygge med Casanova?
- Paris i 1899.
- Hvorfor?
Min datter Christina skulle tilbringe
sommeren med kusinerne.
Jeg var meget væk. Enlig mor.
En dag vågnede Christina med feber.
Husholdersken Sophie
lod hende blive i sengen.
Dem, som brød ind,
forventede et tomt hus.
Sophie kæmpede, men de var mange.
Hun overlevede, men Christina...
Sophie husker ikke de 22 timer
og 19 minutter, da indbruddet skete.
En af tyvene blev anholdt og beskrev,
hvordan Sophie kæmpede.
Med kempo, min kampsport.
Jeg begyndte at mistænke-
- nej, jeg vidste, at jeg var
rejst i tiden og var blevet Sophie.
Jeg byggede maskinen
for at ændre det, der skete.
Men vores liv skrives
med permanent blæk.
At miste et barn må være
den værste smerte, der findes.
Nej, faktisk ikke.
Det, som jeg gjorde ved manden,
som dræbte min datter...
Det er den værste smerte, der findes.
- Roxanne!
- Du godeste! Du skræmte mig.
- Roxanne, du er i fare.
- I fare?
- Rebecca, hvad skal du?
- Vi kender til dig og Raitt.
- Jeg går.
- Nej, hør her!
- Pete, gør det ikke!
- Hun skal ikke dø, Myka.
Pete, du ved,
at du ikke kan stoppe det!
Roxanne, vent!
Hvad laver du her?
Nej!
Nej!
Jeg kender dig. Du var i klubben.
Følger du efter mig?
Det er Roxannes armbånd.
Hvad er der sket?
- Vi kan ikke forklare det, men...
- Hun er død. Vi er ked af det.
- Det er ikke Raitt.
- Vi må finde skurken.
Det første, vi må gøre,
er at gennemgå al da...
- Sker det stadig?
- Ja.
Artie, hvad laver du?
Der er spændingsfald på lageret.
Jeg fjerner det med en mikropuls.
Nej, Artie!
Forbindelsen holder, men noget
brændte reintegrationskredsløbet.
- Hvad betyder det?
- Jeg kan ikke få dem tilbage.
Når Jack og Rebecca vågner,
er Pete og Myka væk for altid.
- Strømstyrken daler.
- Den overopheder. Vi må køle den.
- Jeg gør det!
- Hvad du end laver, stopper det nu.
- Myka, er du uskadt? Hvad var det?
- Jeg ved ikke. Gik noget galt?
- Roxanne. Hvem gjorde det?
- Raitt.
- Sig, hvem der vil skade dem.
- Jeg ved ikke, hvordan det...
- "Dem"?
- Meredith og Ruth, dine ansatte.
De skrev, at de forsker i LA.
- Sedlen var ikke fra dem.
- Skete det også med dem?
Du gik i seng med dem.
Hvem ville skade dem?
Jeg gik ikke i seng med dem.
Jeg ville overtage bladet.
Jeg ville af med forlæggeren
og overtage bladet.
Det mangler kunstnerisk vision
og selvstændige tanker.
- Hjalp de dig?
- Ja.
Firmaet undervurderede dem.
De havde potentiale.
- Ville nogen stoppe os?
- Nej.
- Vi må finde Beth. Hun er den næste.
- Min kone? Hun er ikke indblandet.
- Hvordan ved I det?
- Stol på mig. Vi må derhen!
Rører de min kone...
- Artie, hvad laver du?
- Hun dræber dem.
- Jeg sagde, at de rejser i tiden.
- Tidsrejser er fysisk umulige.
- Nej, den påvirker sindet.
- Lige som hende.
- Han pulsede og brændte det.
- Fordi du intet sagde.
- Du havde sagt nej.
- Det kan du bande på!
Det er ikke din skyld, Claudia.
Hun udnytter folk som dig.
- Så naiv er jeg ikke.
- Er jeg naiv?
Jeg bad dem om det. Vil du skyde
den ansvarlige, så skyd mig.
Reparerer vi det ikke, mister vi dem.
De dør.
Se med og følg hver bevægelse.
Men lad mig redde dem.
Dør de, bronzerer jeg dig ikke.
- Hvad skal du bruge?
- En ny strømkilde. Hurtigt.
Beth. Beth, er du her?
Bare rolig, vi finder hende.
Pete... Jack leder udenfor.
- Er det ikke godt, hvis hun er væk?
- Hvorfor er det godt, Jonah?
Åh gud. Du er uskadt.
Vi var bekymrede.
Vær ikke det.
Jeg har løst problemet.
- Vi vil altid klare os.
- Der er sket noget frygteligt, Beth.
Meredith, Ruth og Roxanne
er blevet dræbt.
Så du tog ud og fandt en ny ***?
Jeg tog mig af de andre,
men du fandt en ny?
- Dræbte du dem?
- Jeg troede, du fattede det.
- Jeg bør være mere direkte.
- Jonah! Der er andre måder, Beth.
Ikke? Der er sket en misforståelse.
Skyd med strålevåbnet
og ram min mand. Det forstår jeg.
Nej.
Pete!
Nej! Den skal sidde fast!
- Det vil nok gøre ondt!
- Det gør det allerede. Meget!
- Beth?
- Pete? Pete!
Jonah.
Gid, du havde elsket mig mere.
Åh, Beth.
De stakkels piger.
Gid, du havde elsket mig mindre.
Derfor sendte vi filmen til os selv.
Vi vidste, at vi ikke bare
så artefakten, men tog den.
- Vi kan ikke tage den til fremtiden.
- Tænk, hvis vi kunne.
Hvis vi havde et sted, som findes
om 50 år. Et sikkert sted.
- Et sted, som kun vi kender.
- Lageret.
Vi skal lave filmen.
Tiden er knap.
- Tiden er altid knap.
- Hvor finder vi et kamera?
99... På boghylden af alle steder.
TID TILBAGE:
TO TIMER OG 48 MINUTTER
Jonah.
Jeg kan ikke forklare det,
men du må flygte.
- Flygte? Hvorfor?
- Roxanne og de andre. Nu din kone.
- Du er hovedmistænkt.
- I kan sige, at det var Beth.
Vi bliver ikke længe nok
til at fortælle det.
- Hvor skal jeg tage hen?
- St. Louis. Du er sikker der.
Vi er ked af det,
men kan du poste denne film?
Den renser dit navn en dag. Tro os.
Jonah.
Held og lykke.
SKATTEVÆSNET, LAGER 13
ATT: CHARLIE
Vi når ikke tilbage med kniven.
- Hvor langt er der til lageret?
- Vi når det.
- Det går ikke.
- Det går ikke.
- Vi skulle have postet kniven.
- Husker du sidste gang?
Ja. Dr. Dommedag.
- Men...
- Åh gud.
BLIND VEJ
- Er du uskadt?
- Hovedpinen bliver værre.
- Tænk, hvis...
- Hvad?
Historien gentager sig.
Jack kyssede Rebecca i en have.
- De vågnede her.
- Vi skulle tage herhen.
- Lægger vi kniven hos dem?
- De ved ikke, hvad det er.
De bliver måske til glas.
- Hvad med her?
- Ja.
- Her?
- Ja.
- Vi når lige at få dem tilbage.
- Hvis det fungerer.
- Strømmen går ikke ind.
- Hvad laver du, Pete?
Rebecca ledte hele livet efter den.
Jeg kan sige, hvor den er.
Det går ikke.
Man kan ikke ændre fortiden.
- På min tid, når noget gik galt...
- Også på min tid.
Vi må prøve. Accepterer vi
skæbnen, er vi ikke bedre end...
Er vi tilbage?
- Er du sur?
- Mere, end du aner.
Åh, nej. Jeg tabte sedlen.
- I ser bange ud. Skete der noget?
- Nej.
- Så I artefakten?
- Ja, og vi ved, hvor den er.
- Den er i sikkerhed.
- Reddede I nogen af kvinderne?
Man kan ikke ændre fortiden,
hvor meget man end forsøger.
Maskinen... Virker den stadig?
- Vil du hente en artefakt til?
- Nej.
Men jeg vil se Jack igen.
- En sidste gang.
- Kredsløbet er skadet.
Rejsen vil kun vare et øjeblik.
Jeg kan ikke hente dig tilbage.
Hvorfor skulle jeg ville tilbage?
LÆRER REBECCA ST. CLAIR
DØR SOM 81-ÅRIG
Hej. Pete har hentet kniven.
Godt. Askepot var baseret på den.
I stedet for, at prinsen
giver pigen en glassko-
- bruger Askepot kniven til at...
Den er omskrevet for børn.
Børn foretrækker det enkle.
Sort og hvidt. Godt og ondt.
Gid, det var stadig var sådan.
- Hun var dygtig, ikke?
- Rebecca? Meget.
Nej, jeg mener... Helena.
- Ja.
- Også du.
Becks?
- Hvor er vi?
- Bare rolig. Alt er fint.
- Jeg husker, at jeg sad på lageret.
- Det spiller ingen rolle.
- Jeg har savnet dig, Jack.
- Savnet mig?
- Hvad laver du, Jack?
- Noget, jeg har ventet for længe med.
Mila Tempels
www.broadcasttext.com