Tip:
Highlight text to annotate it
X
Sådan, dér. Der var den, Bob. Hejsa! Undskyld, vi er lidt forsinkede.
Undskyld mig et øjeblik.
Her, Bob! Tænk hurtigt!
Undskyld, ven!
Velkommen til 'Kultur i forfald'. Mit navn er Peter Joseph.
Denne serie er for dem, der stiller sig lidt mere skeptisk an -
- overfor samfundet, fordi måske er du lidt som jeg.
Når man roder rundt i det eksperiment vi kalder det globale samfund, -
- kan man ikke andet end føle en stigende grad af uro, -
- måske endda frustration, i forhold til hvordan vi, den menneskelige familie, -
- har valgt at organisere os på denne lille planet.
Den afdøde astronom og velkendte fortaler for videnskabelig tankegang, Carl Sagan, -
- stillede i den berømte PBS serie 'Kosmos' spørgsmålet:
"Hvis vi blev besøgt af en overlegen race fra en anden del af galaksen," -
- "og vi var tvunget til at forklare vores forvaltning af planeten for dem," -
- "og menneskehedens generelle tilstand i dag," -
- "ville vi da være stolte af vores beskrivelse?"
Hvordan ville vi forklare at næsten halvdelen af verden, -
- over 3 mia. mennesker, enten knapt overlever i ekstrem fattigdom og sygdom, -
- eller helt enkelt dør unødvendigt -
- med en rate på godt én person hvert andet sekund, -
- alt sammen i kølvandet på en avanceret teknologisk virkelighed, -
- i hvilken vi nemt kunne brødføde, beklæde og huse alle familier på Jorden -
- ved en respektabel levestandard.
Hvorledes ville vi beskrive den globale krigsmaskine:
230 mio. dræbt af deres artsfæller alene i de sidste 100 år, -
- pga. hvad? Meningsløs territorialitet, ressourcer, -
- og dogmatiske, forældede ideologier?
Igen, alt dette foregår i skyggen af en lurende videnskabelig erkendelse, -
- at vi helt enkelt er én famile, som deler én husholdning, -
- omfattet af de samme naturlove, -
- og derfor den samme, forenende operationelle ideologi.
Hvad med vores økonomiske system, fundamentet i vores samfund, -
- for ikke at nævne vore fremtrædende motivationer?
Hvordan ville vi forklare det faktum, at vi, i stedet for at organisere os effektivt -
- i et integreret system, så vi kan varetage denne husholdning vi deler, -
- splitter, konkurrerer og udnytter vi hinanden på barnlig vis, -
- via et ældgammelt og - miljømæssigt set - fuldstændig afkoblet spil.
Et spil, som i øvrigt ikke kun synes at fastholde -
- et stort spektrum af sociale uhyrligheder, -
- men som nu ser ud til at destabilisere samfundet yderligere, -
- og gøre os sygere.
Jeg er ked af at sige det, men som individ -
- er jeg ligeglad med hvad du tror på, og jeg respekterer det egentlig heller ikke.
Hvorfor? Fordi jeg heller ikke respekterer, hvad jeg selv tror på.
Der er intet bevis for, at nogen af de traditionelle værdier, -
- etablissementer, sociale strukturer eller almindelige fremgangsmåder -
- vi har i dag, vil være relevante i morgen.
Det eneste, der synes at modstå tidens tand, er selve idéen om forandring, -
- den evigt udviklende forståelse af os selv og den verden vi bebor.
Nogen kunne måske mene, at det er selve definitionen af menneskelig intelligens.
Hvad siger du til det? - Mindre om hvad vi ved, -
- mere om hvor sårbare, vi er.
Så spørg dig selv, når du kigger ud af dit vindue:
Ser du intelligens, eller ser du dogmer?
Ser du en lyttende kultur, der arbejder for at rette sig ind -
- efter de evigt udviklende naturlove, efterhånden som de kommer til syne, -
- eller ser du mange menneskers desperat stædige førsøg, -
- særligt fra dem i magtfulde positioner, -
- på at bevare alt som det er, til stor skade -
- for hele det menneskelige eksperiment?
Præcis som dig, -
- er jeg godt nok kun ét medlem af en familie på nu 7 mia.
Og som familier er flest er det ofte svært for os at enes.
Men nogen gange bliver det så grelt, at der skal seriøs indgriben til.
Denne serie er denne indgriben -
- i håbet om at redde hvad der givetvis er en kultur i forfald.
Fra skaberen af Zeitgeist filmtrilogien
kommer det værste reality show nogensinde:
Det ægte!
GMP Films præsenterer:
KULTUR I FORFALD
Med din guide, Peter Joseph
Det er valgår i USA, -
- nogen vil måske endda sige, at det er valgår i hele verden.
Men det dominerende imperium - det amerikanske politiske system, -
- har spenderet godt $25 mia. alene i det sidste årti.
En pengesum, som taget gennemsnitligt og distribueret årligt, -
- havde kunnet huse og brødføde samtlige hjemløse i USA, -
- og afslutte epidemien.
Måske vil du, som jeg, når dette program er ***, -
- synes at de penge kunne bruges bedre.
Under alle omstændigheder ser 2012 præsidentvalget ud til -
- at blive et af de dyreste -
- og måske vigtigste valg nogensinde, -
- i lyset af den fortsatte gældskrise, arbejdsløshedskrise, -
- og den voldsomme destabilisering vi ser i samfundet.
Jeg er dog ikke særlig interesseret i Venstre eller Højre, -
- ej heller i nogen kandidats politiske meritter.
Det, jeg er interesseret i, er hele idéen om globalt demokrati -
- i den tradition det eksisterer i og hvordan det blindt accepteres -
- af det store flertal på denne planet som værende den eneste mulighed -
- at tilfredsstille deres interesser og skabe velvære, -
- og derfor samfundsindretning i dets optimale stade.
Det er det, der interesserer mig.
Så i stedet for at debattere om, hvem der bør være den næste præsident, -
- hvad så med at tage et skridt tilbage og gøre os nogle bredere overvejelser?
Som f.eks., -
- måske hvorfor har vi overhovedet har en præsident?
Hvad er det her, middelalderlig feudalisme?
Jeg troede, at dagene med konger og diktatorer og al magt til én person -
- var overstået? Eller mere generelt, -
- virker det ikke en anelse absurd at påkalde sig participatorisk demokrati, -
- når befolkningen faktisk har nul indflydelse, -
- når det kommer til faktiske beslutninger truffet af de folkevalgte?
Det er slemt nok, at dem, der stemmes ind, bogstavelig talt intet juridisk ansvar har -
- for at gennemføre noget af det, de gik til valg på.
Men hvis du kigger historisk på det, vil du finde, -
- at 'det fælles bedste' altid har været sekundært til andre interessenter -
- hovedageligt finansielle og forretningsmæssige.
Men det er jo almen viden, ikke?
Hvorfor tillod USA's regering, i modstrid med folkets interesse, -
- at det privatejede banksystem, -
- et system som faktisk ingenting skaber, -
- at modtage redningspakker til en værdi af $13 billioner?
"Du har et hus til $14 med havudsigt i Florida."
"Du har et sommerhus i Sun Valley, idaho."
"Du og din kone har en kunstsamling fuld af million-dollar malerier."
Alt imens befolkningen lades i stikken med en overvældende gæld, -
- tab af arbejdspladser og en stagnerende økonomi.
Hvis vi vil fortsætte med dette fjollede lille spil vi har brygget sammen, -
- 'vækst-økonomien', i hvilken udveksling af penge definerer alt, -
- var det måske en idé at regne lidt på, hvad der faktisk kunne hjælpe -
- dette system til at fungere på et tilfredsstillende niveau.
"Så hvis man hæver skatterne for de såkaldt 'rige'," -
- "så hæver man defacto skatterne for job-skaberne," -
- "og hvis målet er vækst i den private sektor," -
- "så må man anerkende, at den bedste måde at skabe den på," -
- "er at lade kapitalen ligge i job-skabernes pengeskabe."
Hvis de penge, der gik til redningspakkerne, i stedet var gået til -
- at lette den private husgæld, -
- mens man lod Goldman Sachs, JP Morgan, -
- og alle de andre, teknisk set meningsløse, ikke-producerende finansielle institutioner -
- opleve den nedtur og konkurs de fortjener, -
- og samtidig nationaliserede hele det amerikanske banksystem, -
- så ville den amerikanske økonomi måske have en chance. Hvorfor?
Fordi banker faktisk ikke bidrager med noget som helst. Det gør det arbejdende folk.
Hvis man vil have vækst i dette system, så kræver det arbejdspladser.
Hvis man vil have arbejdsplader, så har man brug for efterspørgsel, -
- og efterspørgsel forudsætter, at folk har penge at bruge.
Ved at afhjælpe folkets gældsbyrde, -
- kunne man så kimen til ægte økonomisk vækst.
Dette kan synes indlysende, men mange glemmer én ting:
Bankpakkerne har intet at gøre med at redde den amerikanske økonomi, -
- ej heller vil de kunne hjælpe -
- nogen anden skrantende statsøkonomi.
Hvorfor? Fordi vi lever i et plutokrati, ikke et demokrati, -
- og den eneste rigtige magt gemmer sig bag tæppet, ikke foran.
Ikke alene ejer og kontrollerer de finansielle og forretningsmæssige magter dette land, -
- de ejer og kontrollerer hele planeten.
Og nej, det er ikke en konspiration. Det er en værdimæssig sygdom.
Så længe dollar-tegnet associeres med ethvert græsstrå, -
- ethvert stykke land, enhver strøtanke og opfindelse, -
- for ikke at nævne bedømmelse af individets ret -
- til livet i kraft af dets arbejde, kan vi ikke forvente andet.
Siden selve statens oprettelse, -
- kombineret med pengenes underliggende magt, -
- som den drivende kraft bag menneskets beslutninger, og dermed overbevisninger, -
- har den ægte magt altid været den finansielle.
De små mennesker du vælger ind i folketinget fra år til år, -
- har også ejere. Stol trygt på det.
- Demokrati: Er det noget du tror på, som det eksisterer i dag i Amerika?
Når du siger 'tror på', altså findes det? Som skovbrande, Gud, -
- eller djævelen?
- Hvad er din mening om det amerikanske demokratiske system som det er nu? - Det er i stykker.
Det er helt, helt i stykker. - Demokrati er naturligvis en Græsk opfindelse -
- og det er teorien om at folket ejer regeringen. Er det sådan, det praktisk -
- fungerer i 2012 i dette land? Langt fra! Det er et 'virksomhedsokrati'.
Med alt dette in mente, lad os da se lidt nærmere -
- på hele denne demokratihistorie.
Eftersom vores demokratiske tradition bygger på repræsentanter -
- som vælges ind for tilsyneladende at tænke for os, -
- opstår et kritisk spørgsmål: Hvor kommer disse mennesker fra?
Hvorfor er det dem, der toner frem på TV-skærmen, og ikke nogen andre?
Har du besluttet, at disse mennesker er de bedste -
- til at konkurrere om så vigtig en lederstilling, -
- eller har du lagt mærke til, at de tydeligste kandidater -
- særligt præsidentkandidaterne, synes at dukke op ud af ingenting, -
- og, via medierne, blive anerkendt igennem gentagen eksponering?
Begrebet 'demokrati' kommer af det græske 'demos', som betyder 'folk', -
- og 'krates', som betyder 'styre'.
Folket giver deres mening til kende ved at stemme, -
- og politkken formes af flertallets ønsker.
Denne proces blev formaliseret i det gamle Grækenland -
- og er blevet tilpasset lige siden.
Der gik dog ikke længe inden lidt kynisme omkring processen -
- dukkede op, i lyset af -
- at hele idégrundlaget forudsætter, at det stemmende folk -
- faktisk er uddannet nok til at vide hvad det gør.
Franklin D. Roosevelt sagde engang:
"Demokrati kan ikke lykkes, hvis ikke dem, der giver deres holdning til kende" -
- "er klar til at vælge klogt."
"Derfor er uddannelse demokratiets ægte vogter."
Winston Churchill derimod, var mindre tilgivende:
"Det bedste argument imod demokratiet" -
- "er en fem minutters samtale med den gennemsnitlige vælger."
Den berygtede Mark Twain serverede den råt for usødet:
"Hvis det at stemme gjorde nogen forskel, ville de ikke lade os gøre det."
Stil dig selv dette spørgsmål: Hvis vi var en del af den herskende klasse, -
- 'investerings- og ejerskabsklassen', som Thorstein Veblen kalder den, -
- og vi ønskede at beskytte vores interesser imod al indblanding -
- hvad ville vi så gøre?
Først må vi anskue tingene i det videst mulige perspektiv.
Vi må sikre os, at det stemmende folk er så uinformeret som muligt, -
- om relevante sager der kunne modsige vort etablissements ærinder.
Samtidig må vi eliminere så megen selvstændig, logisk, -
- kausal og videnskabelig tanke som muligt.
Så lad os støtte et ekstremt underfinansieret, forældet -
- og ressourcefattigt offentligt uddannelsessystem, -
- et system som udelukkende fokuserer på at give folk et job en dag, -
- i stedet for at lære dem at tænke kritisk og logisk.
Hjertet i demokratiet er den basale antagelse, at folk er veluddannede -
- i kritisk tænkning. At de ved hvordan man overvejer og evaluerer, -
- og derfor er i stand til at træffe ordentlige beslutninger, ikke? Hvad er din mening -
- om amerikansk uddannelse og dens indflydelse på den demokratiske proces?
Jeg mener, vi har mange problemer med uddannelse i USA.
Ét: Jeg mener at der foregår en fordummelse af USA.
Tror du at dette utilstrækkelige uddannelsessystem -
- faktisk er til fordel for etablissementet? - Ja, absolut!
Absolut! Hold dem dumme, hold dem underholdt.
Hvis de er uinformerede, kan de ikke slå igen!
Men vi må derudover understøtte dette -
- ved at fremme og belønne -
- trossystemer som støtter passiv lydighed, -
- trossystemer og værdier som er stædige og irrationelle -
- og fremelsker lukkethed.
Religion hjælper gevaldigt i dette tilfælde.
Kan det tænkes, at religion bliver politiseret -
- og at kandidaterne benytter det som et værktøj?
"Jeg tror på, at Gud skabte universet."
"Og vi støttes af skrifterne og af Jesus i at modstå det med al vores kraft."
"Lad os ikke bede til, at Gud er på vores side" -
- "i krig eller i andre tider, lad os bede til, at vi er på Guds side."
"Må Gud velsigne 7-dages adventisterne."
"Jeg tror, at den Gud, som elsker os, den Gud, som gav os liv, gav os vores tilværelse..."
"Lad mig derfor til alle sømænd, soldater, piloter og marineinfanterister" -
- "som var involveret i denne mission, sige: I gør Guds arbejde."
Hvis folk opdrages til at blive lydige og følge blindt -
- vil de også forsvare den lydighed overfor andre autoriteter.
Tjek.
Vi er også nødt til at forstå -
- et unikt sociologisk menneskeligt karaktertræk.
Noget vi kalder 'massepsykologi'.
Dette er den tendens vi mennesker, når vi mødes af masseappel, har -
- til at opføre os ekstremt tankeløst og letpåvirkelige.
Som Charles McKay, forfatter til bogen -
- 'Extraordinary Popular Delusions and the Madness of Crowds' siger det:
"Mennesker, siges det, tænker i flok;" -
"Man vil observere, at de bliver sindssyge i flok," -
- "mens de kun kommer til fornuft langsomt og en for en."
Men dette er ikke kun gældende for fodboldoptøjer.
Denne massekultur kan helt enkelt generes af fælleskulturelle begivenheder.
Husker du 11. september? Hvilken massesindssyge!
Denne begivenhed skabte en øjeblikkelig massepsykose af frygt og hævn, -
- og USA's og andre regeringer var ikke længe om -
- at bruge denne sindssyge til at samle opbakning -
- til drakonisk lovgivning og illegale invasioner.
Denne massepsykologiske tendens er ikke bare meget anvendelig -
- til indpodning af hvilke emner som opfattes som vigtige, -
- den er også vigtig i forhold til at opstille stramme debatrammer, -
- hvilket skaber en tendens til at dem, der stiller spørgsmål uden for rammerne, -
- udstødes og afvises af masserne.
Hvis nogen f.eks. taler om -
- en mere ligelig fordeling af indkomsten i samfundet...
"Al væksten i vores land i løbet af det sidste årti eller mere," -
- "er gået til de rigeste 1-2%." Forbandede kommunister!
Hvis nogen undrer sig over den tydelige magtmisbrug og korruption...
"For helvede! Jeg er så træt af de konspirationsteoretikere og deres løgne!"
"The Federal Reserve konspirerer ikke til fordel for sine interesser!"
Og Gud forbyde at vi lytter til de der blåøjede idealister, -
- som vil anvende moderne videnskabelig viden, -
- og forbedre samfundet med den. "Helt sikkert!"
"Brødføde, beklæde og huse alle på Jorden med teknologi?"
"Utopiske røvhuller!"
Den måske bedste måde at kontrollere menneskers tanker, -
- er ved at opbygge en dyb frygt for social afvisning, -
- og at associere denne frygt med, kulturelt set, tabubelagte emner.
Så med dette forarbejde sat i værk, -
- må vi nu angribe det penible problem, -
- at folket måske vil blive klogt nok -
- til at arbejde for at give en person, der måske -
- vil skabe problemer for os, politisk magt.
Derfor må mere specifikke strukturelle forholdsregler træffes.
I bund og grund har vi brug for, at de uønskede kandidater, -
- ikke kommer i nærheden af de største folkelige medier, -
- og hvis de gør, at behandle dem som idioter.
"Mener du, at *** og prostitution er at praktisere sin frihed?"
"Det, du insinuerer, er" -
- "at hvis vi legaliserer *** i morgen, vil alle begynde at tage ***."
"Hvor mange mennesker her ville tage ***, hvis det var lovligt?"
Hvordan gør vi det? Med penge, -
- og vores erhvervslivs 'valgkreds' har masser.
Vi må blot sørge for, at brugen af penge til at opnå -
- politisk indflydelse ikke hindres.
I 1976 besluttede USA's højesteret, at kandidaternes frihed til -
- at benytte ubegrænsede personlige midler i deres kampagne var lovligt, -
- hvilket faktisk sidestiller brugen af penge med retten til at tale frit.
Dette betyder i praksis -
- at enhver fair regulering af debatten er væk, -
- og derfor har den, der har flest penge, også flest ressourcer, -
- og dermed gennemslagskraft. Perfekt!
Men lad os sikre os yderligere.
Lad os også sørge for, at vore virksomheder -
- gives lovhjemmel til at markedsføre vore små dukker uden restriktioner.
Heldigvis gav vore venner i højesteretten os i 2010 ret i, -
- at regeringen ikke må lægge låg på -
- de midler virksomhederne bruger på de politiske kandidater, -
- da de er beskyttet af den 1. tilføjelse til konstitutionen.
Så nu kan vi købe al den reklameplads vi vil og promovere dem, vi vil, -
- lige så tosset vi vil, og dermed drukne oppositionen i medierne.
...og dobbelt-tjek!
Selv med disse omfattende forholdsregler på plads, -
- er det stadig vigtigt at kontrollere hvordan valgprocessen -
- udfolder sig fra start til ***.
Den bedste måde at gøre dette på, er ved at skabe en falsk dualitet:
Illusionen om konkurrence partierne imellem.
Vi har brug for et system med 2 partier, som konstant skændes med hinanden, -
- men alligevel opretholder de basale elitære politikker, -
- som vi har brug for, for at fastholde vore fordele.
Det smukke ved denne dominerende to-parti komedie er, -
- at den ikke blot giver befolkningen den nødvendige illusion om valg, -
- den holder også de reaktionære tredjeparter ude.
Som vi ved har disse irriterende, selvretfærdige tredjeparter -
- været ballademagere lige fra starten.
Tilføjelserne til borgerrettighederne, kvinders rettigheder, -
- arbejdernes rettigheder, loven om børnearbejde og andre irritationer for industrien, -
- kom alle fra disse spirende tredjeparter, historisk set, -
- ikke fra os - den dominerende, etablerede gruppering.
Så vi må være årvågne her.
Vi må vænne befolkningen så meget til dette to-partidiktatur, -
- at den ikke vil protestere når disse to partier gives direkte kontrol -
- over det meste af valgprocessen.
De må have magt til at organisere reglerne for valgprocessen, -
- fra primærvalgene og partimøderne til debatterne, -
- og vi - den herskende klasse - må kunne moderere deres handlinger -
- gennem lobbyisme, donationer, osv.
Præcis det, det fri marked lover os: Friheden til at manipulere alt.
Hils på vores venner: the Commision on Presidential Debates, eller CPD.
I 1988 etablerede Demokraterne og Republikanerne,-
- eller 'Demopublikanerne', som jeg ynder at kalde dem,-
- Kommisionen for præsidentdebatter.
Fremstående som værende upartisk, overtog CPD kontrollen -
- med den mest indflydelsesrige valgbegivenhed, præsidentdebatterne.
CPD, som er en privat virksomhed, ledet i fællesskab af de to tidligere -
- formænd for Demokraterne og Republikanerne, beslutter gennem hemmelige kontrakter -
- hvem der skal deltage i debatterne, og hvad der skal tales om.
De irriterende tredjeparter og deres kontroversielle idéer, -
- får kun taletid hvis 'Demopublikanerne' giver dem lov.
Kan du forestille dig, hvad der ville ske, hvis nogen af disse socialt reaktionære -
- *** faktisk fik lov at tale imod den banale, -
- elendige logik og det snævre emnevalg som er typisk for de aftalte debatter?
"Men sygeplejersken, læreren og betjenten som faktisk" -
- "i slutningen af måneden har deres egen lille finanskrise kørende."
"De må tage ekstra lån blot for at kunne betale terminen."
"Vi har ikke lyttet til dem."
"Hvis du kigger på vores skattepolitik, så er det et klassisk eksempel."
Undskyld jeg afbryder, Hr. Præsident, men jeg kunne ikke være mere enig.
Men synes du ikke at vores skattepolitik -
- og andre idéer om hvad der skader gennemsnitsamerikaneren -
- egentlig er ret godartede når man sammenligner med -
- selve fundamentet for vores økonomiske system?
Du ved, skab penge ved hjælp af gæld, med renter som ikke findes, -
- så der altid er flere udeståender end der er penge at betale dem med.
Som så fordrer anstiftelse af endnu mere gæld for at kunne dække dem, -
- og i sidste er nedbrud og konkurs uundgåeligt.
Ikke for overklassen så meget som for den lavere middelklasse.
Hvorfor? Fordi de lavere klasser er dem, der optager lånene, -
- til deres hjem og deres bil, mens overklassen tjener penge i form af renterne.
I stedet for at betale renter, tjener de faktisk renter, -
- via deres indbetalinger og investeringer.
Dette sikrer naturligvis en stigende klassedivision, strukturelt set.
Er det ikke værd at overveje?
Nej?
Som afsluttende bemærkning om CPD -
- kan vore virksomheder nu donere direkte til dem, -
- så partierne - med vores finansielle indflydelse og dagsorden -
- nu får mulighed for endnu en undvigelse af den irriterende lov, -
- der forhindrer virksomheder i at bidrage direkte til politiske kampagner.
En smuk sejrsrunde.
Men intet er perfekt, og vi kan ikke være for forsigtige.
Nogen gange har vi brug for gode, gamle gennemtestede taktikker.
Intet er så bedaget som god gammeldags valgfusk.
Lad os få nogle af vore forretningsvenner til at bygge nogle valgmaskiner, -
- med virkelig dårlig sikkerhed -
- og få dem ud på så mange kritiske valgsteder som muligt.
Jeg ved det, det er sjusket. Det er allerede blevet afsløret -
- at maskinerne kan hackes udefra med et budget på $10 -
- og en 8.-klasses uddannelse, -
- men siden de fleste amerikanere er fuldstændig optaget af deres gæld, -
- faldende levestandard og fortsatte jobtab, -
- taler de venstreorienterede medier for døve øren.
Så lad os opsummere:
Frit tænkende mennesker synes at forstå -
- behovet for fortsat tilpasning og forandring, -
- så vi må sikre, at deres uddannelse understøtter den eksisterende tradition, -
- gennem udenadslære, ikke kritisk og logisk tænkning.
Siden må vi etablere klare begrænsninger på debatten, -
- og sikre, at dem, der tænker udenfor rammerne, -
- lukkes ned af endeløs latterliggørelse og fornedrelse.
Dernæst må vi udnytte massepsykologien -
- og lede den via medierne, så folk enten identificerer sig -
- med de sager vi har brug for, eller direkte distraheres.
Når det kommer til indflydelse i stor skala, -
- må vi have friheden til at gøre hvad vi vil, -
- og benytte vor enorme rigdom til at påvirke -
- såvel befolkningens holdninger som kandidaternes.
Vores retsstatus som 'virksomhedsperson' sikrer os nu vores ret til fri tale -
- og dermed fri spenderen.
Dernæst må vi skabe en folkelig illusion om konkurrence og valgfrihed, -
- og opnå så meget kontrol over valgprocessen som muligt.
Vore 'Demopublikanske' spillebrikker klarer allerede dette fortrinligt -
- takket være vore endeløse sponsorater og lobbyisme, -
- og nægtelsen af adgang for tredjeparter.
Hvis det ikke er nok, så *** det! Så optæller vi selv stemmerne igen -
- med hjælp fra vores hackere, i de vigtigste valgkredse.
Og så fremdeles.
Siden civilisationens begyndelse -
- har magthaverne på vellykket vis båndlagt flertallets interesser -
- ved at manipulere deres værdier, at kontrollere ressourcerne med penge, -
- for ikke at nævne kontrollen med selve den proces, som skulle udfordre dem.
Er det en konspiration? Mødes sådanne magtfulde mænd i mørke lokaler -
- og arbejder for at fastholde deres magt?
Faktisk ikke, i hvert fald ikke så meget som du måske tror.
Det sjoveste ved alt dette er, at en sådan manipulationsproces -
- faktisk er selvgenererende.
Den retfærdiggøres trin for trin, -
- med basal egeninteresse som guide.
Forstår du, den virkelige korruption foregår ikke i mørke baglokaler, eller på havnen.
Den ægte magt ligger i hvorledes du, menigmand -
- faktisk fastholder, anerkender og støtter -
- præcis de systemer, der undertrykker dig.
Her til ***... Der er sikkert mange, som ser dette program, -
- som tolker denne farce vi kalder 'det amerikanske demokrati', -
- eller egentlig farcen om det globale demokrati, -
- som et system, der mangler bedre regulering.
ACLU, Democracy Now, Michael Moore, Occupy Wall Street, Annie Leonard, -
- og andre intelligente og engagerede aktivistorganisationer og personer, -
- som søger det, de kalder 'forandring', -
- alle sammen opererer med den samme forudantagelse:
"Hvis bare vi bliver bedre til at regulere penge og virksomhedernes magt," -
- "så kan vi fikse verden."
Nej.
Jeg er ked af at sige det, men indtil selve den social præmis -
- og dermed de fundamentale psykologiske mekanismer, der driver vores økonomi:
Ubalance, knaphed, snæversynet egeninteresse, udnyttelse og konkurrence...
Indtil de bliver ændret i en sådan grad, at systemet begynder at belønne -
- og fordre samarbejde, menneskelig og økologisk balance, -
- effektivitet og bæredygtighed, vil intet ændre sig markant.
I en sociologisk tilstand hvor alt er baseret på at opnå fordele over andre, -
- er det, vi i dag kalder korruption, slet ikke korruption.
Det er normal praksis.
Helt ærligt, hvad havde I forventet?
I en økonomi hvor alt er til salg som den grundlæggende etik -
- forstærket af den forkerte forestilling om at vi umuligt kan samarbejde intelligent -
- til glæde for alle, burde ingen mængde af såkaldt korruption -
- komme bag på nogen af os.
Kort sagt, antagelsen om at vi kan fortsætte denne økonomiske filosofi -
- mens vi modsiger den med idéen om at visse af samfundets elementer -
- skulle være uden for rammerne af monetær manipulation og vinding, -
- er komplet naiv og absurd.
Men tag ikke mit ord for gode varer. Læn dig tilbage og kig på udviklingen -
- efterhånden som vi går fra et sæt korrupte, skadelige procedurer til det næste.
Ja, vi vil langsomt fikse enkelte problemer med vores kassetænkning, -
- men indtil hele systemet angribes ved roden -
- vil det meste desværre være spild af tid -
- og der vil ske meget lidt forbedring.
Før vi bliver så voksne, så læn dig tilbage, slap af, og nyd showet.
Til vi ses igen, mit navn er Peter Joseph, -
- en agent i, og et offer for, en kultur i forfald.
Vi gør opmærksom på, at ingen demopublikanere kom noget til -
- eller blev misbrugt ved optagelserne af dette show.
(men deres uddøen synes at være lige om hjørnet).
Denne udsendelse blev muliggjort af generøse donationer fra the Rockefeller Foundation, -
- George Soros, the Theosophic Society, Bilderberg-gruppen, -
- the Council on Foreign Relations, the New World Order, Alex Jones -
- og den sataniske dødskult kendt som Zeitgeist-bevægelsen.