Tip:
Highlight text to annotate it
X
Kapitel 5 Coco
DER VAR ENGANG…
Der var en lille pige, der skjulte sin beskedne oprindelse hele sit liv
og foretrak at opfinde sin egen legende.
DER VAR ENGANG…
Gabrielle Chanel var født i løvens tegn,
barn af en omrejsende sælger
og en vaskekone, der døde udmattet af livet, da hun var 32.
DER VAR ENGANG…
Der var en far, der stak af fra sine fem børn
og fik sine tre døtre sendt på børnehjem.
Da hun var tolv, ville Gabrielle aldrig se ham igen.
Senere foregav hun altid, at han var rejst til Amerika.
DER VAR ENGANG…
Der var et børnehjem bag et klosters mure:
Aubazine klostret, hvor Gabrielle tilbragte næsten 7 år.
Denne asketiske verdens romanske renhed
kom til at inspirere hendes sans for strenghed
og hendes sans for sort og hvid,
hvorimod overfloden af religiøse klæder og ceremonielle genstande
lagde grund til hendes fascination for barok stil,
guld og farverige smykkesten i de kommende år.
DER VAR ENGANG…
Der var en smuk ung pige, der syede om dagen
og sang om natten i en kabaret
foran kavaleritropper.
Hun blev kaldet “Coco”,
fordi hun ofte sang “Hvem har set Coco i Trocadero?”
Hun foretrak altid at sige, at Coco var et kælenavn, hendes far havde givet hende.
DER VAR ENGANG…
En ung kvinde med en drenget charme,
der nægtede at ride i damesadel på heste, der tilhørte en fornem rytter,
Etienne Balsan.
Hun klædte sig som ingen anden,
fandt inspiration i herretøj
og opfandt en ny hattestil, som hun befriede for fugle
og fjer for at gøre dem mere enkle, lettere, mere chic.
Hendes første kunder var arbejderpiger, men overklassen fuglte hurtigt efter.
DER VAR ENGANG…
Der var en stor kærlighed, der hed Boy Capel.
Engelsk, velhavende og kultiveret,
han var den, hun havde drømt om.
Han introducerede hende for litteratur, Orienten og esoterisme.
Boy hjalp Coco med at blive Chanel.
Hun besluttede at åbne sine første butikker
i Paris, Deauville og Biarritz.
Hun ville arbejde for at vinde sin frihed.
DER VAR ENGANG…
Der skete en revolution
udløst af en genistreg,
da Coco Chanel forvandlede kvindens silhuet.
Hun gjorde kjolerne kortere,
afslørede anklerne,
befriede taljen,
fjernede korsetter, genoplivede jersey,
klippede sit hår og fik solbrun hud.
Chanel afsluttede en æra og lancerede et nyt århundrede med mode.
DER VAR ENGANG…
På 31, rue Cambon,
Mademoiselle Chanel åbnede sit første couture hus i Paris i 1918.
Den lille provinspige fra Auvergne,
den forældreløse fra Aubazine, var blevet til Paris' dronning.
Før hun befriede kvinder, havde hun befriet sig selv.
DER VAR ENGANG…
Der var en kærlighedshistorie, der sluttede brat.
Boy Capel døde i en bilulykke.
For første og sidste gang så man Coco Chanel græde.
“Enten dør jeg også,” sagde hun, “eller jeg afslutter det, vi startede sammen.”
Hun valgte at fortsætte.
Fortsættes…