Tip:
Highlight text to annotate it
X
Der er Parlamentet,
der er Det Europæiske Råd med Ministerrådet,
og der er Europa-Kommissionen.
Alle institutionerne skal samarbejde.
Mit navn er Martin Schulz. Jeg er formand for Europa-Parlamentet.
Mit navn er José Manuel Durao Barroso.
Jeg er formand for Europa-Kommissionen.
Jeg er Eleni Mavrou, formand for Rådet for Retlige og Indre Anliggender.
Jeg var formand for Rådet for Økonomi. Det kaldes Økofin.
Jeg er Herman Van Rompuy,
formand for Det Europæiske Råd af stats- og regeringschefer.
Det Europæiske Råd er en EU-institution,
der består af stats- og regeringschefer fra de 27 medlemsstater,
snart 28 medlemsstater.
Vi mødes fire gange om året.
I kriseperioder op til seks eller syv gange om året.
Sammen skal vi bringe Europa tilbage på rette vej hen imod vækst og beskæftigelse.
Vi fastlægger de generelle retningslinjer
for den økonomiske politik og udenrigspolitikken.
Vi er den ultimative politiske institution.
Europa-Kommissionen repræsenterer den almene europæiske interesse.
Sådan opfatter vi os selv.
Det er en unik institution med overstatslig karakter.
Vi kommer fra alle medlemsstaterne,
men vi repræsenterer ikke vores regeringer eller lande.
Vi skal prøve at fortolke
og give udtryk for den almene fælleseuropæiske interesse.
Det er Europa-Kommissionen, der har ret til
og pligt til at fremlægge lovgivningsforslagene.
Derefter godkendes de af Rådet, hvor regeringerne er repræsenteret,
og af Parlamentet. De er medansvarlige for lovgivningen.
Men det er Kommissionen, der har initiativretten.
Ministerrådet mødes i forskellige sammensætninger.
Det er samlingspunktet for de 27 medlemsstater.
Her mødes ministrene fra alle landene.
Det er ministrene med ansvar for de enkelte områder, der deltager.
Når der er indgået et kompromis
på baggrund af et forslag fra Kommissionen,
forhandler vi med Europa-Parlamentet.
Parlamentet er EU-borgernes institution.
Her er man nødt til hele tiden at være i dialog.
Vi er først og fremmest den eneste lovgivende forsamling i verden,
der laver bindende love for 27 lande og nationer.
Hvem er for?
Hvem er imod?
Hvem er hverken for eller imod? Vedtaget.
Vi er et parlament med over 700 medlemmer i syv politiske grupper,
der i alt repræsenterer ca. 300 partier,
og det er en kæmpe udfordring at imødekomme dem alle,
men det er også et symbol på det fascinerende ved Europa,
nemlig at være forskellige og samtidig være forenede.
Min rolle er både at være formand
og at være mægler.
En person, der skal sørge for, at der til sidst opnås enighed,
for der skal indgås en aftale og et kompromis på hvert møde i Det Europæiske Råd.
Man skal forberede sig grundigt,
så hvert eneste møde i Det Europæiske Råd bliver produktivt.
Der er politisk vilje til at bryde nogle tabuer og nå til enighed.
Hvis bare én person er uenig, bliver der ikke nogen aftale.
På mange af vores møder
har jeg måttet finde en helt særlig løsning til blot et enkelt land.
Formanden for Europa-Parlamentet koordinerer alle Parlamentets opgaver.
Når jeg leder plenarmøderne, skal jeg bevare overblikket.
Det er ikke let at have øjenkontakt med så mange medlemmer.
Kollegaer, hør lige her.
Én ting må stå fast i forbindelse med dette hus.
Dette hus er en demokratisk institution!
Jeg må selv indrømme, at det nogle gange er svært at holde mig tilbage.
Jeg vil gerne deltage i drøftelserne, fordi jeg er politiker,
men formanden skal forblive neutral.
Formandens rolle er selvfølgelig
at udstikke den overordnede politiske kurs og derefter arbejde for bred enighed.
I mit daglige arbejde
bruger jeg megen tid på at samarbejde med de øvrige kommissærer.
Jeg har også brug for tid til at repræsentere Den Europæiske Union
på topmøder, sammen med formanden for Det Europæiske Råd,
med USA, Kina, Rusland, Indien,
Japan og andre topmøder.
Det er en rigtig strukturel løsning på denne krise,
men vi får ikke noget som helst.
Det kan ikke fortsætte. Montesquieu vender sig i sin grav.
Parlamentet bør afspejle det virkelige samfund,
og der er også støj i samfundet. Folk støjer også.
Gå ind på et værtshus eller en bistro
og lyt til en politisk diskussion.
Det er også støjende, der er også konflikter.
Det Europæiske Råds arbejde foregår bag lukkede døre, det er en stor forskel,
fordi vi kan tale åbent med hinanden ansigt til ansigt.
Første gang jeg deltog som belgisk premierminister, blev jeg overrasket over,
at alle var på fornavn med hinanden.
Jeg skulle pludselig sige Nicolas og Angela, og de kaldte mig Herman.
Det var en mærkelig oplevelse.
Men jeg opdagede, at der virkelig er en holdånd.
Man har personlig kontakt med hvert medlem af Rådet.
Det er vigtigt at kende baggrunden for hvert enkelt medlems standpunkt.
Jeg mener, at det er meget vigtigt, at man hører, hvad andre folk siger.
At man virkelig lytter.
Ikke blot giver dem ordet og siger tak,
men virkelig lytter.
At forstå de andres standpunkter
er vigtigt for at tage beslutninger på europæisk plan.
Jeg oplever her stor uafhængighed og interesse for den europæiske sag.
Min erfaring er, og jeg synes det er interessant,
at ideologiske forskelle ikke betyder noget i Europa-Kommissionen.
Jeg vil sige, at de næsten er irrelevante.
Jeg siger selv, som formand for Kommissionen, at Europa er mit parti.
Og jeg mener det virkelig. Det er mit parti.
I det 21. århundrede kan identitet og sikkerhed
ikke udelukkende forsvares gennem nationale strukturer.
Man har brug for en kraft i forlængelse af det nationale niveau.
Og den kraft skal være Europa.
Den Europæiske Union handler ikke kun om markedet,
det er et fredsprojekt og samtidig et friheds- og demokratiprojekt.
Jeg mener, at det mere end nogensinde i det 21. århundrede, med en globaliseret verden,
er vigtigt, at vi står sammen.
Vi er den første generation, som ikke har oplevet krig.
Og det er en arv, som vi bør videregive til vores børn og børnebørn,
det er derfor, vi kæmper hårdt for Europa.
Ikke kun af økonomiske og monetære grunde, selv om de er vigtige.
Vi kæmper også for at bevare denne europæiske idé intakt.�