Tip:
Highlight text to annotate it
X
Howards End af EM Forster KAPITEL 30
Tibby var nu nærmer sig sit sidste år på Oxford.
Han var flyttet ud af college, og overvejede i Universet, eller en sådan
dele af det, som bekymrer ham, fra hans komfortable logi i Long Wall.
Han var ikke bekymret med meget.
Når en ung mand bliver belemret med lidenskaber og oprigtigt ligeglad med offentligheden
mening, er hans syn nødvendigvis begrænset.
Tibby hverken ønskede at styrke den position rig eller for at forbedre den,
de fattige, og så var godt tilfreds med at se de elmetræer nikkende bag mildt
kampberedte brystninger af Magdalen.
Der er værre liv. Selvom egoistisk, var han aldrig grusom; selv
påvirket på en måde, han aldrig stillet.
Ligesom Margaret, ringeagtede han heroiske udstyr, og det var først efter mange
besøg, at mænd opdagede Schlegel at besidde en karakter og en hjerne.
Han havde gjort det godt i Mods, til stor overraskelse for dem, der deltog foredrag og
tog ordentlig øvelse, og nu kigger hånligt på kinesisk, hvis han skulle
en dag samtykke kunne betegnes som en Student tolk.
For ham således ansat Helen indtastet. Et telegram var gået forud for hende.
Han lagde mærke til, på en fjern måde, at hans søster havde ændret.
Som regel fandt han hende også udtalt, og havde aldrig stødt på dette look appel,
patetisk endnu værdig - udseendet af en sømand, der har mistet alt på havet.
"Jeg er kommet fra Oniton," begyndte hun.
"Der har været en masse problemer der."
"Hvem er til frokost?" Sagde Tibby, picking up rødvin, som var opvarmning i
arne.
Helen satte sig ydmygt ved bordet. "Hvorfor sådan en tidlig start?" Spurgte han.
"Sunrise eller noget - når jeg kunne komme væk."
"Så jeg formode. Hvorfor? "
"Jeg ved ikke, hvad der skal gøres, Tibby. Jeg er meget oprørt på en nyhed
at bekymringerne Meg, og ikke ønsker at møde hende, og jeg vil ikke tilbage til Wickham
Place.
Jeg stoppede her for at fortælle dig dette. "Værtinden kom ind med koteletter.
Tibby sætte en markør i bladene af hans kinesiske Grammatik og hjalp dem.
Oxford - Oxford af ferie - drømte og puslede udenfor, og indendørs i små
Branden blev belagt med gråt, hvor solen rørte det.
Helen fortsatte sin mærkelige historie.
"Giv Meg min kærlighed og sige, at jeg ønsker at være alene.
Jeg mener at gå til München ellers Bonn. "" Sådan en besked er let givet, "sagde hendes
bror.
"Hvad angår Wickham Place og min andel af møbler, er du og hun skal gøre
præcis som du vil. Min egen fornemmelse er, at alt kan bare
også sælges.
Hvad kan man have med støvede økonomisk, bøger, der har gjort verden ikke bedre,
eller med mors hæslige chiffoniers? Jeg har også en anden kommission for dig.
Jeg ønsker at levere et brev. "
Hun rejste sig. "Jeg har ikke skrevet det endnu.
Hvorfor skulle jeg ikke skrive det, selvom? "Hun satte sig ned igen.
"Mit hoved er ret elendig.
Jeg håber, at ingen af dine venner er tilbøjelige til at komme ind "
Tibby låste døren. Hans venner ofte fundet det i denne
tilstand.
Så spurgte han, om noget var gået galt hos Evie bryllup.
"Ikke det," sagde Helen, og brast i gråd.
Han havde kendt hende hysterisk - det var en af hendes aspekter, som han havde ingen bekymring -
og alligevel disse tårer rørte ham som noget usædvanligt.
De var nærmere de ting, der gjorde vedrører ham, såsom musik.
Han fastsatte sin kniv, og så på hende nysgerrigt.
Så, som hun fortsatte med at hulke, gik han videre med sin frokost.
Tiden kom til det andet kursus, og hun var stadig græd.
Apple Charlotte var at følge, som forkæler ved at vente.
"Har du noget imod Fru Martlett kommer i?" Spurgte han, "eller skal jeg tage det fra hende i
dør? "
"Kunne jeg bader mine øjne, Tibby?" Han tog hende til sit soveværelse, og introducerede
budding i hendes fravær. Efter at have hjulpet sig selv, satte han det ned til
varme i hjertet.
Hans hånd strakt mod Grammatik, og snart blev han vende siderne, hæve
øjenbrynene hånligt, måske på den menneskelige natur, måske på kinesisk.
For ham således ansat Helen tilbage.
Hun havde trukket sig sammen, men graven appel var ikke forsvundet fra hendes
øjne. "Nu til forklaringen," sagde hun.
"Hvorfor har jeg ikke begynde med det?
Jeg har fundet ud af noget om Mr. Wilcox.
Han har opført sig meget forkert ja, og ødelagt to folks liv.
Det hele kom mig meget pludseligt i aftes, og jeg er meget ked af, og jeg ved ikke
hvad de skal gøre. Fru Bast - "
"Åh, disse mennesker!"
Helen syntes tavshed. "Skal jeg låse døren igen?"
"Nej, tak, Tibbikins. Du er meget godt for mig.
Jeg vil gerne fortælle dig historien, før jeg går til udlandet.
Du skal gøre præcis, hvad du vil - behandle det som en del af møblerne.
Meg kan ikke har hørt det endnu, tror jeg.
Men jeg kan ikke møde hende og fortælle hende, at den mand, hun skal giftes har misconducted
selv. Jeg ved ikke engang, om hun burde være
fortalt.
Kende, som hun gør, at jeg ikke kan lide ham, vil hun mistænker mig, og tror, at jeg vil
ødelægge hendes kamp. Jeg ved simpelthen ikke, hvad de skal stille op med sådan en
ting.
Jeg stoler på din dømmekraft. Hvad ville du gøre? "
"Jeg samler han har haft en elskerinde," siger Tibby.
Helen skylles med skam og vrede.
"Og ødelagde to folks liv. Og går om at sige, at personlige handlinger
regnet for noget, og der vil altid være fattig og rig.
Han mødte hende, da han forsøgte at blive rig i Cypern - Jeg ønsker ikke at gøre ham
værre end han er, og ingen tvivl om, at hun var klar nok til at møde ham.
Men der er det.
De mødtes. Han går sin vej, og hun går hendes.
Hvad tror du er slutningen af disse kvinder? "
Han indrømmede, at det var en dårlig forretning.
"De ender på to måder: Enten synker de, indtil de vanvittige anstalter og arbejdsanstalter
er fulde af dem, og forårsage Mr. Wilcox til at skrive breve til de papirer klager over
vores nationale degeneration, ellers
fange en dreng ind i et ægteskab, før det er for sent.
Hun - Jeg kan ikke bebrejde hende.
"Men det er ikke alt," fortsatte hun efter en lang pause, hvor værtinden
serveret dem med kaffe. "Jeg kommer nu til den virksomhed, som tog os til
Oniton.
Vi gik alle tre. Handler på Mr. Wilcox råd, manden
kaster op en sikker situation, og tager en usikker, hvorfra han bliver afskediget.
Der er visse undskyldninger, men i hovedsagen Mr. Wilcox har skylden, da Meg selv
optaget. Det er kun almindelig retfærdighed, som han skulle
ansætte manden selv.
Men han møder kvinden, og, som den nuværende, at han er, nægter han, og forsøger at få
befri dem. Han gør Meg skrive.
To noter kom fra hendes afdøde samme aften - en for mig, en for Leonard, afskedige ham
med knap en grund. Jeg kunne ikke forstå.
Så det kommer ud at fru Bast havde talt med Mr. Wilcox på græsplænen, mens vi forlod hende
for at få værelser, og var stadig talte om ham, da Leonard kom tilbage til hende.
Dette Leonard vidste hele tiden.
Han troede, at det naturligt at han skulle blive ødelagt to gange.
Naturlig! Kunne du have indeholdt selv?.
"Det er helt sikkert en meget dårlig forretning," siger Tibby.
Hans svar var at berolige sin søster. "Jeg var bange for, at jeg så det ud af
andel.
Men du er lige udenfor den, og du skal vide.
På en dag eller to - eller måske en uge - at tage nødvendige skridt du tror passer.
Jeg overlader det i dine hænder. "
Hun afsluttede sin ladning.
"De kendsgerninger touch-Meg er alle, før du," tilføjede hun, og Tibby sukkede og følte
det temmelig svært at på grund af hans åbne sind, bør han empaneled at fungere som en
nævning.
Han havde aldrig været interesseret i mennesker, som man skal bebrejde ham, men
han havde haft lidt for meget af dem på Wickham Place.
Ligesom nogle folk holder op med at deltage, hvis bøger er nævnt, så Tibby opmærksomhed
vandrede når "personlige relationer" kom under diskussion.
Bør Margaret at vide, hvad Helen vidste Basts at vide?
Lignende spørgsmål havde ærgret ham fra barndom, og på Oxford han havde lært at
sige, at betydningen af menneskelige væsener er blevet kraftigt overvurderet af specialister.
Den epigram, med sin svagt strejf af firserne, betød ingenting.
Men han kunne have lad det ud nu, hvis hans søster ikke havde været uafbrudt smuk.
"Du ser, Helen - have en cigaret - Jeg kan ikke se hvad jeg skal gøre."
"Så er der ikke noget at gøre. Jeg tør sige, at du har ret.
Lad dem gifte sig.
Der er stadig spørgsmålet om kompensation. "
"Vil du have mig til at træffe afgørelse, der også? Havde du ikke bedre konsultere en ekspert? "
"Denne del er i tillid," sagde Helen.
"Det har intet at gøre med Meg, og ikke nævne det for hende.
Kompensationen - Jeg kan ikke se hvem der skal betale det, hvis jeg ikke gør, og jeg har allerede
besluttede på et minimum beløb.
Snarest muligt jeg placere det på din konto, og når jeg er i Tyskland, vil du
betale det over for mig. Jeg skal aldrig glemme jeres venlighed,
Tibbikins, hvis du gør dette. "
"Hvad er summen?" "Fem tusind."
"Herregud live!" Sagde Tibby, og gik blodrød.
"Nu, hvad er godt for driblets?
At gå gennem livet har gjort én ting - at have rejst en person fra afgrunden:
ikke disse sølle gaver i form af kroner og tæpper - hvilket gør den grå mere grå.
Ingen tvivl vil folk tænke mig ekstraordinært. "
"Jeg er ligeglad med en pokkers hvad folk tror," råbte han, opvarmes til usædvanlig mandighed af
diktion.
"Men det er halvdelen af, hvad du har." "Ikke næsten halvdelen."
Hun spredte sig hænderne over hendes snavset nederdel.
"Jeg har alt for meget, og vi afregnet til Chelsea sidste forår, at 300 en
år er det nødvendigt at sætte en mand på hans fødder. Hvad jeg giver vil bringe i et hundrede og
50 mellem to.
Det er ikke nok. "Han kunne ikke komme.
Han var ikke vred eller chokeret, og han så, at Helen stadig vil have masser at
bor på.
Men det undrede ham, at tænke, hvad haycocks folk kan få ud af deres liv.
Hans fine betoninger ikke ville fungere, og han kunne kun buse ud med, at de fem
tusind pounds ville betyde en stor generer for ham personligt.
"Jeg havde ikke forventer at du forstår mig."
"Jeg? Jeg forstår ingen. "" Men du vil gøre det? "
"Tilsyneladende." "Jeg forlader dig to kommissioner, derefter.
Den første vedrører Mr. Wilcox, og du skal bruge din diskretion.
Den anden drejer sig om penge, og skal nævnes at ingen, og udføres
bogstaveligt.
Du vil sende hundrede pounds på konto i morgen. "
Han gik med hende til stationen, der passerer gennem de gader, hvis rækker og skønhed
aldrig forvirrede ham og aldrig trætte.
Den dejlige væsen hævet kupler og spir i den skyfri blå, og kun
ganglion vulgaritet runde Carfax viste, hvor flygtige var fantom, hvor svag
sin påstand om at repræsentere England.
Helen, øvede hendes provision, mærkede ingenting: De Basts var i hendes hjerne, og
hun genfortalt krisen på en meditativ måde, som kunne have gjort andre mænd nysgerrig.
Hun var vidne til, om det ville holde.
Han spurgte hende engang, hvorfor hun havde taget de Basts lige ind i hjertet af Evie s
bryllup. Hun stoppede som et skræmt dyr og
sagde: "Er der synes at du så underligt?"
Hendes øjne, hånd lagt på munden, ganske plagede ham, indtil de blev absorberet i
tallet af St. Mary the ***, for hvem han standsede et øjeblik på gåturen
hjem.
Det er bekvemt at følge ham i varetagelsen af sine opgaver.
Margaret kaldte ham næste dag.
Hun var rædselsslagen ved Helen flugt, og han havde at sige, at hun havde kaldt ind på
Oxford. Så sagde hun: "Har hun synes bekymret på ethvert
Rygtet om Henry? "
Han svarede: "Ja." "Jeg vidste, det var det!" Udbrød hun.
"Jeg vil skrive til hende." Tibby var lettet.
Han sendte checken til den adresse, Helen gav ham, og erklærede, at han senere
blev instrueret om at sende fem tusind pounds.
Et svar kom tilbage, meget civile og ro i tone - sådan et svar, som Tibby selv
ville have givet.
Checken blev returneret, arven afvist, forfatteren er på ingen behov for
penge.
Tibby sendt dette til Helen, tilføjer i fylde sit hjerte, at Leonard Bast
virkede lidt en monumental person efter alt.
Helen svar var hektisk.
Han var til at tage nogen varsel. Han var at gå ned på én gang og siger, at hun
befalede accept. Han gik.
En skællende af bøger og porcelæn ornamenter ventede dem.
De Basts var lige blevet smidt ud for ikke at betale deres husleje, og havde vandret ingen
vidste hvorhen.
Helen var begyndt brok med hende penge på dette tidspunkt, og havde endda udsolgt sine aktier
i Nottingham og Derby Railway. For nogle uger hun gjorde intet.
Så hun geninvesteret, og på grund af de gode råd af hendes børsmæglere, blev snarere
rigere end hun havde været før.