Tip:
Highlight text to annotate it
X
Kaptajnens log,
stjernedato 41601,3.
Vi er i Zed Lapis-sektoren,
hvor vi skal møde rumfærge 13...
... der har Deanna Troi om bord.
Dilithiumkrystallerne er ved at blive
testet, så derfor flyver vi langsomt.
Sensorerne viser ingen hindringer
eller fartøjer i tre lysårs afstand.
Kampsportskonkurrencen
finder sted om tre dage.
Ja, vil du træne
med mig på holodækket?
Det er mit Mishiyama-greb.
Virker det på dig, gør det på alle.
- Rimeligt nok. Hvem møder du først?
- Officer Swenson.
- Ham slår du let.
- Løjtnant Minerly bliver sværere.
Du har de bedste odds
her på skibet.
- Har du satset på mig?
- Naturligvis.
Vi vil møde færgen, om en time
og ti minutter, kaptajn.
- Det bliver godt at få Troi tilbage.
- Helt bestemt.
- Færgen udsender nødsignal.
- Vis dem på betragteren.
- Umuligt. Vi får kun lyd ind.
- Åbn frekvensen.
Sikket stød! Vi har en systemfejl.
I må fortælle os, hvor vi er.
Koordinaterne er 370.236. Bekræft.
Det kan jeg ikke. Intet fungerer.
- Har Troi det godt, løjtnant Prieto?
- Ja, hun er bare lidt rystet.
- Vi mister energi.
- Kalder teknikken!
- Løjtnant Lynch her.
- Hvornår kan vi igen opnå warpfart?
- Vi er ved at *** krystallerne.
- Warpfart er nødvendig. Hvor længe?
- 20 minutter. Det bliver i hånden...
- Få det nu bare gjort.
Kalder færgen!
Koordinaterne er nu 237.101.
- I er farligt tæt på planeten.
- Jeg kan se den.
Planeten er Vagra 2. Ubeboet.
- Rapportér, løjtnant.
- Troi her. Piloten er optaget.
- Vi kan knap holde farten.
- Teknikken! Status?
Vi er i gang. Tre minutter til.
Men jeg garanterer intet.
Vi har mistet kontrollen.
Vi er fanget i planetens tyngdefelt.
Rummet, den yderste grænse.
Dette er stjerneskibet Enterprises
rejser, dets fortsatte mission-
- for at udforske nye verdener,
finde nyt liv og civilisationer-
- og dristigt betræde
ukendte områder.
Kaptajnens log, tillæg: Kontakten
med færge 13 er helt afbrudt.
Den er nok styrtet ned på Vagra 2.
Vi forsøger at genetablere warpfart.
Vi springer slutkontrollen over.
Begynd startsekvensen. Gå forbi
tjekpunkterne og start direkte.
- Den procedure kan ikke anbefales.
- Forstået. Begynd med injektorerne.
Sæt forholdet: 25 til 1.
Injektion i reaktorerne i motoren.
- Lynch her. Vi har minimal warpfart.
- Kursen er lagt ind mod Vagra 2.
- Warp otte.
- Minimal warpfart, sagde jeg.
De hørte ordren, mr Lynch.
Udfør den!
- Vi nærmer os Vagra 2.
- Underligt. Der er intet nødsignal.
- Hvordan er dette sted?
- Vi ved kun, at stedet eksisterer.
- Sensorerne aflæser ikke livsformer.
- Hvordan er atmosfæren?
- I underkanten af vort behov.
- Læg os i standardkredsløb.
Jeg har fundet færgen.
Endnu ingen livstegn.
Den er vist begravet under
en mængde klippestykker.
Jeg fik noget ind. Svage livstegn.
- Hvor mange?
- Det kan jeg ikke se.
- Kan vi teleportere de sårede?
- Nej, klippestykkerne hindrer det.
- Det er meget usædvanligt.
- Jeg kan ikke forklare det.
- Kald rejseholdet sammen.
- Straks. Data, Yar...
- Har De hørt os, dr Crusher?
- Jeg møder holdet i teleport 4.
Kom. Livstegnene er svage.
- Hvad er det?
- Det ved jeg ikke. Vi går uden om.
Vi prøver den anden vej.
- Riker her. Vi har et problem.
- Hvilken slags problem?
Jeg er ikke sikker, men der er
en slags plet, der er i vejen for os.
- Hold frekvensen åben.
- Analyse, mr Data.
Svært at sige bestemt. Jeg ved ikke,
hvad det er... kun, hvad det ikke er.
Der er intet nerve- eller
kredsløbssystem, ingen indre organer.
- Cellestruktur og proteiner ukendte.
- Derovre kan vi komme over.
- Hvordan kan den røre sig?
- Det er uvist.
Den har hverken
skelet eller muskler.
- Hvordan kan den så røre sig?
- Den følger vist efter os.
Ingen intelligens, ingen hjerne,
og dog ser den ud til at tænke?
- Utilstrækkelig information.
- Er det en form for liv?
- Stadig utilstrækkelig information.
- Fremlæg en teori.
Det er muligt!
Dygtigt, Bliktud.
Hvad kan De se?
Problemer.
Kaptajnens log: Under redning af
overlevende fra en færgeulykke...
... stødte man på et mærkeligt væsen,
der kan ændre skikkelse og fremstå...
... blandt andet menneskelignende.
- Pas på! Find ud af, hvad det er.
- Det skal vi, kaptajn.
Det er nok intet tilfælde, at færgen
faldt ned så tæt ved dette væsen.
- Jeg er W. Riker fra Enterprise.
- Jeg er Armus. Hvad laver I her?
Vi vil intet ondt. Vi har sårede fra
færgens besætning. Må vi gå forbi?
I har ikke givet en grund,
der er god nok.
- At bevare liv er vigtigt for os.
- Hvorfor?
- Alt i universet har ret til livet.
- Den opfattelse deler jeg ikke.
I kan gå herfra nu, hvis I vil.
Vi går ikke uden besætningen.
- Jeg advarer jer...
- Nok! De folk behøver os.
Vi vil bare hjælpe dem.
- Væsenet har skudt løjtnant Yar.
- Faserenergi virker som føde på den.
Hvordan har løjtnant Yar det?
- Rapportér, dr Crusher!
- Hun er død.
Teleport!
Send dem op... nu!
- Hun må straks på infirmeriet.
- Gul alarm. Jeg er i infirmeriet.
- Hendes tilstand?
- Uforandret.
- Kan vi genoplive hende?
- Vi må se. Nervestimulering.
- Nervestimulering koblet til.
- Giv mig sensitivitetsfaktor 4.4.
- Aflæser 2,3... 1,8.
- Du klarede det.
Nej. Hun er kunstigt holdt i live.
Hjernen har intet eget liv.
- Stimulans stadig koblet til.
- Hun reagerer ikke.
Injektion med Norep.
Neuronerne begynder
at depolariseres.
Prøv direkte retikulær stimulering.
Gør, som jeg siger!
Sæt op til 70 mikrovolt.
85 mikrovolt.
Igen...
90... og igen...
Hun er gået bort.
Bort?
Synapsskaden var for stor.
Væsenet sugede alt liv ud af hende.
Jeg kan intet gøre.
Deres venner har forladt Dem.
De kommer ikke tilbage.
- De tager fejl.
- Jeg dræbte en af dem.
Ja... jeg ved det.
Hvor kan De være derinde
og dog vide det?
- Jeg følte, at hun døde.
- Ved De, hvorfor jeg dræbte hende?
Ethvert svar er meningsløst.
Der var ingen grund til det.
Netop. Det var uden mening.
Jeg gjorde det,
fordi det morede mig.
Nej. De troede, det ville more Dem,
men det gjorde det ikke.
- De følte ingen tilfredsstillelse.
- Nej, det var for let.
De ønskede, hun skulle lide...
De har et stort behov.
- Jeg behøver ingenting.
- Løgner!
- Stop dette. Lad os gå fri.
- Ikke endnu.
- De vil ikke opnå, hvad De ønsker.
- Hvad er det?
- De kan ikke gøre dem modløse.
- Er det det, jeg vil?
Hvis det morer mig at gøre
dem modløse, så gør jeg det.
Aldrig.
- Hun gjorde ingenting...
- Hun ville kun hen til Troi...
Yars død er smertelig for os alle.
Vi må håndtere det, så godt vi kan.
Indtil færgens besætning er kommet
om bord, må følelserne vente.
- De er nu sikkerhedschef, Worf.
- Jeg skal gøre mit bedste.
- Hvordan har færgens besætning det?
- Vi får svage, usikre livstegn.
Armus skaber ukendte kraftfelter.
Teleportering kan kun bruges,
hvis væsenet tillader det.
Et væsen, som vi ikke
kan forsvare os imod...
Det venter på os dernede. Det kunne
have dræbt os, men gjorde det ikke.
Deanna og Ben lever, og det ved,
at vi af den grund ikke forsvinder.
- Var angrebet på Yar taktisk?
- Det ser vi, hvis vi går tilbage.
- Jeg kan måske se noget i væsenet.
- Rigtigt! Saml Deres hold.
Løjtnant Worf?
Jeg bliver på skibet.
Vort mål er ikke kamp med væsenet.
Målet er at få Troi og
løjtnant Prieto helskindet tilbage.
- Jeg kan udrette mest heroppe.
- Udmærket.
Enterprise! Vi nærmer os færgen.
Væsenet dækker den.
Jeg løj for Dem.
De kom tilbage.
- Må jeg tale med dem?
- Nej.
Gør det Dem nervøs,
hvis jeg får kontakt med dem?
Når de ikke får
kontakt med Dem eller ved...
...om De lever,
så bliver de nervøse.
- Mærker De, hvor bekymrede de er?
- Ja, de er bekymrede.
De må være noget helt særligt.
Vi er dele af et fællesskab.
Vi har omsorg for hinanden.
- Lige meget?
- Det forbavser Dem, de kom tilbage?
- Ja.
- Fordi de andre ikke gjorde det?
- Hvilke andre?
- De kan ikke skjule tomheden.
De andre, som sårede Dem...
...og forlod Dem ensom og udstødt.
- Dem, der gør Dem så vred.
- Hvad kender De til dem?
- Kun det, De fortæller mig.
- Jeg vil ikke fortælle noget.
Ikke nu, men snart.
Se her, kaptajn.
Kraftfeltet rundt om færgen
mindskedes i styrke et øjeblik.
- Nok til at teleportere dem ud?
- Næsten.
Det nærmer sig nu rejseholdet.
Kraftfeltet er på fuld styrke igen.
Kortlæg det.
Jeg vil se, om der er et mønster.
Hun sagde,
I ville komme tilbage.
- Så lever hun?
- Endnu. Hvorfor kom I tilbage?
- Vi må forhandle. Hvad ønsker De?
- Jeg ønsker slet ikke noget.
Så havde De dræbt os alle.
Hvad ønsker De?
Vi kan måske blive enige.
- Hvis jeg siger det, får jeg det så?
- Det kommer an på, hvad det er.
Jeg er læge.
Jeg skal behandle vore sårede venner.
Bed pænt om det!
- Jeg bønfalder...
- Det lød pænt. Jeg tillader det.
Vent. Jeg har ombestemt mig.
Tal med hende herfra.
Kan du høre mig, Troi?
- Går det godt, Deanna?
- Beverly?
- Jeg hører dig.
- Har du det godt?
- Ja.
- Vi har fået problemer.
- Jeg ved det.
- Hun behøver vor hjælp!
- Og hvad så?
- De lider. Hvorfor spærrer De vejen?
- I er så utaknemmelige.
- Hvad er han dog lavet af?
- Det ses ikke på tricorderen.
- "Det"? Lever jeg da ikke?
Jo. De er helt bestemt
en slags intelligent væsen.
Men jeg gav jo intet udslag
på jeres instrumenter.
De er måske ubrugelige.
- Hjælp ham ikke.
- Data!
En halv meter til højre, Geordi.
Skal du ikke føre ham tilbage
til hans syn, robot?
De flytter den bare.
Det sårer ham.
Giv ham den.
Jeg finder en anden slags sjov.
De sagde, de ikke ville more mig.
De fik ret.
Og tomheden består.
- De lyder så ensom.
- Jeg er ensom.
Forladt...
Hvem var det, der forlod Dem?
Væsener, hvis skønhed
nu blænder alle.
De ville ikke eksistere uden mig.
I levede sammen.
De blev perfekte til at få det onde
og negative op til overfladen.
Det brød ud, spredtes og forenedes.
Efterhånden blev det til en ny hud.
- Dem...
- Ja.
- De forkastede Dem og rejste væk.
- Og her er jeg nu.
Jeg har ondt af Dem.
Hav ondt af Dem selv i stedet!
- Data! Noget har fanget mig! Nej!
- Rør ham, og han er dødsens.
Nej! Nej!
- Enterprise! Armus omslutter Riker.
- Jeg sender jer op.
Hvis I rejser væk nu,
dør både han og de overlevende.
Kaptajnens log: Besætningen er
i stor fare på Vagra 2.
Førsteofficeren blev
angrebet af væsenet, Armus.
Se her, kaptajn. Vi har kortlagt
kraftfeltet, der omgiver færgen.
- Mange fluktuationer.
- Der er et mønster.
Her dræbte den løjtnant Yar,
og der opslugte den Riker.
- Og her, hvor energien er lavest?
- Det var, da den omsluttede færgen.
Det har noget med Troi at gøre.
Når den er hos hende, påvirkes
kraftfeltet. Jeg vil tale med hende.
Jeg går ned.
De tager kommandoen, Worf.
Imzadi! Nej! Gør ham ikke ondt!
Han gør modstand. Hvis han
overgav sig, blev smerten mindre.
Han kæmper.
De skulle mærke hans styrke.
Det gør jeg...
- Skal jeg slippe ham?
- De spørger kun for at pine mig!
- Muligvis.
- Jeg har kun mig at tilbyde Dem.
Ville De ofre Dem for hans skyld?
Ville De give så meget?
- Ja. Uden tøven.
- Men bare for hans skyld?
Nej, ikke kun for hans skyld.
Jeg ville også gøre det for de andre.
De har mig, Armus.
Lad dem gå fri.
Måske...
Der er kommet en til.
Er det Dem,
der har kommandoen?
- Lever Riker?
- Svar, Bliktud.
Døden synes ikke længere at være
nok til at bryde dets kedsomhed.
- Derfor er Riker i live.
- Muligvis.
- Spørger De ikke, hvad jeg ønsker?
- Nej.
Ikke engang
for at beskytte Dem selv?
- Jeg vil tale med folkene i færgen.
- Underhold mig.
Så gør jeg det selv.
Hør, Bliktud...
- Ville du gerne dræbe din chef?
- Kæmp ikke imod, Data.
Jeg kontrollerer ikke faseren.
Altså er det ikke mig, der dræber.
Og hvis det i stedet var lægen?
Nej, det er stadig Dem,
der har kontrollen.
Og De, doktor? Er De parat til
at dø? Sig nu, De ikke er bange.
- Jeg er bange.
- Bed mig om at skåne Dem.
En af jer skal dø.
De vælger, doktor.
- Det kan De ikke lide, vel?
- Jeg vælger mig selv.
Nej, De skal leve.
En af dem dør.
Den her måske? Men det er jo
ingen død, for han er en maskine.
Hvordan føles det, Bliktud,
at møde sin egen tilintetgørelse?
Underligt.
De er meget sadistisk og ond.
Interessant. Ingen formildende træk.
- Hvad er konklusionen?
- At De burde udryddes.
- En moralsk dom fra en maskine?
- Data...
- Vi har ikke mere at tale om, Armus.
- Jeg har stadig jeres folk her.
- Vi vil ikke mere være til morskab.
- Jeg kan dræbe dem.
- Ja, men kun jeg kan befale dem.
- Befal dem at more mig.
- Lad mig først møde dem på færgen.
- En umulighed.
- Så er vi færdige med Dem.
- Og De siger, De har omsorg...
- Ja, og derfor må jeg møde dem.
- Vil De møde Deres folk?
Så se her...
Se engang... denne.
Han lever.
Rør dig ikke.
- Klarer han sig?
- Alt virker normalt.
Al den frustration!
Han måtte bare af med mig.
- Nu vil jeg tale med de andre.
- Nej.
- Så må mine folk ikke underholde.
- Det er de heller ikke i stand til.
I fire skal væk herfra.
Enterprise! Teleportering!
- Nu er det en sag mellem os.
- De kan rejse.
- Og nu?
- Jeg vil væk herfra.
- Ønsker De, at blive ført herfra?
- I bytte mod nogle liv.
- Jeg vil først møde dem i færgen.
- Giver De mig, hvad jeg ønsker?
Jeg kan ordne det.
Men først vil jeg møde mine folk.
Hvis De absolut vil...
- Har De det godt, Troi?
- Ja, men ikke Ben.
Han lever.
Kunne I redde Tasha?
Nej.
Troi... vi må tale sammen.
Jeg tror, vi kan overliste væsenet
og sende jer begge op til skibet.
Vi har observeret
energifeltet rundt om færgen.
Når væsenet er her,
svækkes feltet. Ved De hvorfor?
Væsenet er opfyldt af en vrede,
der ikke er rettet mod noget bestemt.
Når han ikke undertrykker den,
er hans forsvar mindre stærkt.
Erkendelsen af vreden
gør ham sårbar.
- Hvad har bevirket denne vrede?
- Han blev efterladt her, fortabt.
Kraftfeltet må ned under 2,7,
før vi kan teleportere dem op.
Tilfreds?
Kan vi så tage af sted nu?
Hvor vil De hen? Vil De prøve
at finde dem, der efterlod Dem?
Fortalte hun om dem?
Hvor længe har De været her?
- Siden de rejste. Meget lang tid.
- En lang tid i ensomhed.
Spar mig for Deres medynk.
Den er modbydelig.
De tror, De roser mig,
men det er en fornærmelse.
- Fordi De føler Dem uværdig.
- De overvurderer Dem selv.
I mennesker er sølle og svage.
- Men også ukuelige i ånden.
- Og dog kan jeg dræbe jer så let.
En stor poet sagde engang, at "den
er aldrig fri, som tjener ondskaben."
De forstår ikke. Jeg tjener ikke
ondskaben... jeg er ondskaben.
Nej, De er ikke.
En hud af ondskab.
Efterladt af titaner...
...der troede, at al destruktiv kraft
forsvandt, hvis de blev mig kvit.
Ja, her er De nu
med ensomheden til selskab...
...fortæret af egen smerte
og overbevist om egne løgne.
Sæt computeren!
Når energiniveauet er på 2.6.205...
...teleporterer vi Troi og Prieto.
Vi tager kaptajnen parallelt ind.
De påstår, De er sand ondskab.
Jeg skal sige Dem, hvad det er.
Det er at give efter for Dem,
opgive vor frihed uden at trodse Dem.
Jeg vil dræbe Dem
og dem derinde.
Men De vil stadig være tilbage her!
For altid... alene og udødelig!
Vær beredt. Forbered transport.
Energiniveauet er nede på 2.6.3.
Deres sande frygt er aldrig at dø og
aldrig at møde dem, der efterlod Dem.
Energifeltet er nu på 2,6.
Computeren indleder transport.
Jeg tager Dem ikke væk.
Kaptajnens log:
Stjernedato 41602, 1.
Færgen er ødelagt, så Armus
aldrig vil kunne forlade planeten.
Vagra 2 er nu forbudt område
... men skaden er sket.
Jeg skal nu udføre
en af mine sørgeligste pligter.
Vi er samlet her for at hædre vor ven
og kammerat, løjtnant Natasha Yar.
At overvinde tabet af en kollega
er nok den sværeste opgave...
...vi møder i det arbejde,
vi har valgt.
Vi vil alle sørge over hende
i de kommende dage.
Men lige nu... Hun har bedt om...
...at vi hylder hendes liv
på denne måde.
Mine venner... I betragter dette
billede af mig, fordi jeg er død.
Det skete nok under tjenesten.
Og hurtigt, som jeg ventede det.
Jeg døde, mens jeg gjorde det,
jeg havde valgt at gøre.
I skal vide, at jeg elskede mit liv
og de af jer, der delte det med mig.
I er min familie.
I ved alle, hvor jeg kom fra,
og hvordan mit liv var.
Stjerneflåden tog den bange
og vrede pige og gav hende ro.
Det blev mig forundt
at kende og elske jer.
Will Riker, du er den bedste.
Du stolede på mig, opmuntrede mig,
og ikke mindst fik du mig til at le.
Deanna...
Du indeholder så megen kærlighed.
Du lærte mig meget
uden at sige et ord.
Jeg forstod, jeg kunne være
kvinde uden at miste noget.
Worf... Vi ligner hinanden meget.
Vi er begge krigere.
To forældreløse, der fik en familie.
Jeg håber, jeg mødte døden
med vidt åbne øjne.
Din hengivenhed kommer indefra,
Beverly. Den kan ikke svækkes.
Af dig lærte jeg
at gøre mit bedste...
... også når man må ofre sig selv.
Wesley...
Desværre vil jeg aldrig møde...
... den usædvanlige mand,
du engang vil blive.
Men din venlighed
og din uskyld er begge tidløse.
Geordi...
I de øjeblikke, hvor jeg var
mest nedtrykt, tog du min hånd...
... og hjalp mig til at se
nye perspektiver, at se fremad.
Min ven, Data... Du undres
på samme måde som et barn.
Det gør dig mere menneskelig
end nogen af os andre.
Kaptajn Jean-Luc Picard...
Jeg ville sige, De var som en far...
... hvis jeg vidste,
hvordan det var.
Men hvis der var nogen i hele
universet, jeg ville efterligne...
... som jeg ville ønske
var stolt af mig...
... så var det Dem.
De har en opdagelsesrejsendes
hjerte og en poets sjæl.
De vil forstå, når jeg siger...
... at døden er tilstanden, hvor man
kun er til i andres hukommelse.
Derfor er den ikke slutningen...
Intet farvel... Bare gode minder.
Prajefrekvenserne lukket, sir.
Au revoir, Natasha.
Vor sammenkomst er forbi.
Formålet med
sammenkomsten forvirrer mig, sir.
Hvordan?
Jeg tænker ikke på Tasha,
men på mig selv.
Jeg tænker på...
hvor tomt der bliver uden hende.
Har jeg misforstået det hele?
Nej, Data.
De har netop fattet det.