Tip:
Highlight text to annotate it
X
Det er næsten færdigt.
Værsgo.
- Gid vi havde vin.
- En tøseaften.
De er rastløse igen.
Du har stadig ikke sagt,
hvor du fandt dem.
Angreb de? Jagtede du dem?
Eller kendte du dem?
Det er jeg ked af. Altså...
Vil du snakke om det?
Fint.
De fik løn som fortjent.
De var aldrig mennesker.
- Hent maskingeværet.
- Okay.
- Vil guvernøren have alt det her?
- Han vil have alternativer.
- Hvor mange skal af sted?
- Alle sammen.
Havde de ikke en aftale?
Det er bare en sikkerhedsforan-
staltning, spil for galleriet.
Milton... Milton!
Ville du noget?
- Hvad er det?
- Mit værksted.
Hvordan hjælper det Woodbury?
- Hvad?
- Vi skulle jo starte på en frisk.
Alt det, vi talte om, ikke?
Vi skulle jo holde op med det her.
Jeg forstår det der med Michonne...
- Men alle dem i fængslet...
- Hvad med dem?
Skal jeg komme videre?
Det gør jeg, når alt er overstået.
Må jeg spørge om noget?
Tror du, zombierne stadig har
en anelse om, hvem de var?
- Ja, det tror jeg.
- Det var min datter, ikke?
Uanset om det var Penny eller ej,
så er sket jo sket.
Det spiller ingen rolle mere.
Det er det eneste,
der spiller en rolle.
Der er ingen aftale.
- Det ville Rick jo aldrig gå med til.
- Han dræber dem alle sammen.
- Jeg må forhindre det.
- Det kan du ikke.
Forsvind med dig. Sig,
at dem i fængslet skal komme væk.
- Til sidst opgiver han.
- Nej.
- Jeg må dræbe ham.
- Det kan du ikke. De dræber dig.
Kun hvis de når at se mig.
Det er jo sygt.
Det kan jeg ikke være vidne til.
Hvorfor beskytter du ham?
Han er ligeglad med dig.
Jeg kendte Philip, før han var
guvernøren. Den mand findes stadig.
Du dræber guvernøren. Du bliver skudt.
Martinez overtager. Og hvad så?
Du redder ikke dine venner
ved at dræbe guvernøren.
Så må jeg advare dem. Du tager med.
Jeg kan ikke forlade Woodbury.
Jeg kender ingen i fængslet.
Du kender Merle. Han passede ind.
Det skal nok gå.
Det er her, jeg hører hjemme.
Bliver du,
kan du ikke lukke øjnene for det.
Pas på dig selv.
Har du nogle våben?
Andrea... Andrea!
- Guvernøren vil indsamle alle våben.
- Jeg gør mere nytte med våben.
- Giv mig våben og ammunition.
- Nej.
Hold nu op. Giv mig dit våben.
- Har du en kniv?
- Vil du tjekke mig?
Jeg burde have sagt det.
Undskyld. Jeg er bare...
Jeg ville ikke involvere dig.
Du skulle ikke bringes i fare.
- Jeg ville bare hjælpe.
- Det kan du også, i morgen.
Tag med, når vi møder Rick.
Prøver han på noget,
kan du tale med ham.
- Du stoler på ham. Jeg gør ikke.
- Forstået. Jeg tager med.
- Så er det din tur.
- Du skal øve dig.
- Slap af.
- Hvordan det, når du hele tiden ævler?
- Du var ikke engang tæt på.
- Så prøv selv.
Du spilder ammunitionen.
- Jeg fik ham!
- Flot skudt.
Vandrere på vej til muren. Martinez
vil have assistance. Jeg overtager her.
- Vi står vagt her.
- Det er Martinez' ordre.
- Vi vil høre det fra ham selv.
- Hvorfor hjælper du ham ikke?
- Hvad laver du?
- Jeg vil ikke have problemer.
Flyt jer. Rør mig ikke!
Rolig nu. Ingen kommer noget til.
Jeg er ked af det.
Men det her sted er bare...
Her kan jeg ikke blive.
- Guvernøren er ikke den, han siger.
- Han virker da god nok.
Han planlægger frygtelige ting.
Jeg skal væk herfra. Det skal I også.
Du er udmattet.
Læg nu kniven.
Jeg er skredet.
Fint.
- Vi skulle ikke have ladet hende gå.
- Skal jeg så skyde hende?
- I burde have stoppet hende.
- I gjorde det rigtige.
Vi stopper zombier.
Vi holder ikke mennesker buret inde.
- Det er da ikke noget fængsel?
- Nej, men hun klarer sig ikke alene.
Det kunne hun da godt,
efter hvad jeg så.
Hun var derude hele vinteren alene.
Prøv at forestille jer det!
I havde hinanden og jeres venner.
Hun havde kun zombierne.
Vi kunne ikke hjælpe hende.
Hun havde været derude for længe.
Sagde hun noget?
- Som hvad?
- Aner det ikke. Hvorfor hun fik panik.
Nej.
Jeg håber ikke, det påvirker os.
- Hvad mener du?
- Hun var jo hos dem i fængslet.
- Bare jeg ikke ødelagde noget.
- Nej.
Martinez kunne bruge en hånd.
Jeg vil være glad, hvis I hjælper ham.
- Selvfølgelig.
- Tak.
Er hun væk?
- Skal de lede efter hende?
- Nej. Jeg gør det.
- Javel.
- Har du et problem med det?
- Lad hende være.
- Hvorfor?
Hun vil bare være sammen
med dem, hun kender.
- Har du talt med hende?
- Nej.
Det gjorde du vist.
Du vidste, hun ville rejse.
Det sagde hun jo.
Hvad talte I ellers om?
Fortalte du om aftalen?
Fortalte du om Michonne?
Hun ved alt, ikke?
Gør jer klar. Vi tager snart af sted.
- Hvorhen?
- Skal vi virkelig efter hende pigen?
- Hvorfor? Er det et problem?
- Hun ville bare væk herfra.
Hun må klare sig selv.
Det her er noget helt andet.
- Kom over til bilen om fem minutter.
- Okay.
- Hvilken pige?
- Andrea sprang over muren.
På jeres vagt?
Og I lod hende rejse?
- De sagde, hun var et problem.
- Problemet er nok ikke hende.
- Hun sagde nogle tossede ting.
- Ved du hvorfor? Hun er tosset.
- Ødelæg det nu ikke.
- Jeg passer bare på.
- Ja, på jer to.
- Hvad mener du?
Vi har det godt her. Jeg vil ikke
strittes ud på grund af jer.
Gutterne er nervøse.
De blev angrebet af cowboyen og pigen.
I ødelægger alt.
- Vi må følge planen.
- Det gør jeg også.
Han stoler ikke på dig.
Ødelæg det nu ikke.
Rolig nu.
Eller hvad?
Vil du så skælde mig ud igen?
Hold op. Det med Donna...
Jeg var der bare tilfældigvis.
- Det kunne have været alle og enhver.
- Men det var dig.
- Skal det være lige nu?
- Det er da på tide.
Vi går i forvejen.
Kom, Ben.
Jeg reddede hendes liv.
Rette mand på rette sted.
Så halsede hun efter dig som
en hundehvalp. Du var hendes ridder.
Jeg følte mig som...
Jeg kunne have gjort det selv.
Ja. Det vidste hun også.
Hun var bare bange.
Det her handler ikke om os.
- Fem minutter, sagde jeg. Vi smutter!
- Vi to er ikke færdige.
Fandens.
- Hvad er det?
- Jackpot!
- En slags udryddelse?
- På en måde.
Ingen udtynding i dag.
Jo flere, desto bedre.
- Skal I bruge dem?
- Helt sikkert.
- Er det om mødet med fængselsgruppen?
- Du er jo lynskarp.
- Tager I zombier med?
- Grib, Allen.
Det er en genistreg.
Hent lænkerne i bilen.
Det her er forkert.
Skal vi fodre zombier med mennesker?
- Hvorfor ikke? De er jo rotter.
- Det er jo sygt.
Giv et nap her.
Er du døv, Ty?
Jeg gør det ikke.
Der er kvinder og børn. Lad være.
Sig det til guvernøren.
Så sender han jer væk.
Det behøves ikke.
Vi har passet på hinanden før.
Vi kan godt holde os væk.
Du taler ikke for os.
Jeg passer selv min dreng.
Som du passede Donna?
- Tyreese!
- Lad ham være!
Gør det.
Gør det bare!
Kom nu.
Gør det så!
Er du okay?
I har været dygtige.
Shump, kør dem tilbage til byen.
For fanden!
Andrea...
Tag med mig. Tag med til Woodbury.
Vi har brug for dig.
Vi har alle sammen brug for dig.
Det er dit hjem nu.
Din familie.
Din by.
Du kan ikke bare forlade det hele.
Kom nu hjem, Andrea.
Så må du også selv om det.
Nu tager vi hjem, ikke?
Andrea...
- Fandt I hende?
- Nej, desværre.
- Nogen har grillet zombierne i minen.
- Hvem?
Der er en del ballademagere.
Tyreese og hans søster.
Send hele gruppen til magasinet.
- Hent flere zombier.
- Så gerne.
- Undskyld forsinkelsen.
- Fandt du hende?
Nej, jeg overlevede knap nok selv.
Jeg leder igen i morgen.
- Der var ballade ved minerne.
- En ting er, at du skændes med Rick.
- Men du giver ikke børnene til zombier.
- Ingen fodrer zombierne med noget.
- Jeg så lastbilerne.
- Det var kun for at skræmme dem.
Jeg skræmmer hellere hans folk væk
end at kaste mig ud i en ny kamp.
Jeg prøver at redde liv.
Viser du dem bare frem?
Folk frygter en flok zombier mere
end en pistol for panden.
Det er ret effektivt.
Hvorfor sagde din håndlanger ikke det?
Vi diskuterer ikke taktik med folk,
vi ikke kender ret godt.
Jeg snakker nogle gange for meget,
men vi vil altså gerne blive.
Det slog fejl.
Det sker ikke igen.
Det glæder mig.
Hvor fandt I benzinen?
Hvad?
Glem det.
- Er hun død?
- Det håber jeg ikke.
- Hvordan har du det?
- Alle tiders.
Jeg er ked af det ved minerne.
- Nå, det har du hørt om?
- Bare du finder den, der gjorde det.
Det har jeg allerede gjort.
Tekster: Helle Kaiser-Nielsen
www.undertext.se