Tip:
Highlight text to annotate it
X
Destiny tilsigtede dette
da det ankom til stjernesystemet.
Det skib er vores bedste chance for
at komme hjem.
- Er vi færdige?
- Vi vil aldrig være færdige.
Du skulle aldrig have
efterladt ham på planeten.
Tror du ikke, jeg ved det?
Alle tror, vi er sikre.
De tror, de aldrig finder os igen.
Hvorfor har I taget en af vores folk?
Vi er ikke sikre, er vi?
- De kommer.
- Hvem kommer?
Lucian-alliancen. De vil tage Destiny.
Det kan kun ende på en måde,
hvis vi venter.
Jeg overgiver ikke skibet.
Jeg vil vide, hvor længe
du planlægger at spærre os inde.
Hvad skal vi gøre
for at blive frie?
Bevise for mig,
at I ikke er en trussel.
Min mor var sygeplejerske.
Hun blev stukket af en nål, da hun prøvede
at fastholde en junkie på skadestuen.
Hun fik ***.
Gør, hvad der er nødvendigt
for at komme hjem.
For jeg venter her.
- Hvad skete der?
- Du blev skudt.
Såret på benet er næsten helet.
Hvordan er det muligt?
Jeg ved det ikke.
Lavet af G.Spot
for DanishBits.org
Hvad laver du herinde?
Er der noget galt?
Jeg ved ikke,
hvordan jeg er kommet hertil.
Det sidste jeg mindes er,
at jeg ville tage en lur.
Søvngængeri?
Det gjorde jeg *** som barn.
Min far anbragte en alarm
på hoveddøren, så...
- Vi ses senere.
- Godt...
...så.
Seriøst.
Og det er ikke bare den ene ting.
Hun har opført sig
lidt mærkeligt længe.
Du ved, hvad jeg mener, ikke?
Det er ikke bare mig...
Nej, du har ret.
Hun har opført sig... anderledes.
Hun er stille og tilbagetrukket.
Vi bør tale med hende om det.
Det har jeg gjort.
Jeg mener, jeg prøvede, i går.
Og?
Og ikke noget. Hun var
kun optaget af at skrive i sin dagbog.
Skriver hun dagbog?
Det er en form for terapi.
Stressen ved at være på skibet...
Og hvad med skudsåret i benet?
Ingen heler så hurtigt.
Hvordan forklarer du det?
Det kan jeg ikke, Eli.
Du skal bruge stenene.
Din mor er syg.
Hvad... Er hun...
Jeg ved ikke mere, kun at de
vil have dig tilbage så snart...
Du trænger til at sove, Nic.
- Nicholas...
- Ja, ja, snart.
At manipulere nedtællingsuret er
mildest talt kompliceret.
Der er mange variabler forbundet med det.
Jamen det er jo problemet, ikke?
Myriader af systemer,
det ene lige så kompliceret som det næste.
Og endnu værre, fordi en mand
prøver at udføre et helt holds arbejde.
Lige nu skal jeg bare
kontrollere nedtællingsuret,
og hvis du virkelig er skibet,
hvorfor hjælper du mig så ikke?
Hvad håber du at opnå?
Kontrollen over skibet
er nøglen til missionen.
Dr. Rush, det er Brody. Kom ind.
Sig frem.
Vi er lige røget ud af FTL.
Ja, det er jeg klar over, tak.
Men der er ingen porte i området.
Vi krænger til venstre,
ændrer kurs igen.
Det giver ingen mening.
Dr. Rush?
Dr. Rush?
Undskyld. Jeg kan ikke komme væk lige nu.
- Hvor er du?
- Hvad laver du?
*** fra Rush.
Det er jo latterligt.
Det er ved at være trættende.
Hun stoppede behandlingen.
Uheldigvis er tallene faldet
til under 300.
Hvilket åbner døren
for lungebetændelse.
Vi har genoptaget AVR-behandlingen,
og vi behandler lungebetændelsen med held.
Tallene har udlignet sig,
så fysisk har hun det bedre.
Men stopper hun behandlingen igen...
Sig, at det må hun ikke.
- Ja, men når hun tager hjem...
- Behold hende her.
Vi overvåger hendes tilstand nøje,
men det bekymrer mig,
at hun tydeligvis har en depression.
En af vore psykiatere
har behandlet hende,
men har ikke haft megen succes,
derfor tilkaldte vi dig.
Om det er her eller hjemme, er hun
nødt til selv at ville have det bedre.
Der er ikke plads til fejl.
Falder tallene til under 200...
Ja, jeg ved det.
AIDS.
Jeg er længere nede ad gangen,
hvis du får brug for mig.
Hej.
Jeg er
Menig Tracy.
Jeg har arbejdet sammen
med din søn, Eli.
Har han det godt?
Ja, fint.
Han ville gerne komme,
men han har travlt i militæret.
Han udfører store ting,
arbejder meget hårdt.
Men altså,
han hørte, at du var indlagt.
Sig til ham, at jeg har det fint.
Nej, forstår du, han...
Han ved, at du ikke har det fint.
Han fortalte mig om din sygdom.
Han hørte, at du var stoppet
med medicin og han er...
Meget bekymret for dig.
Ikke nok til selv at være her.
Ja, det er mig.
Jeg skulle bare lige være sikker.
Hvor er vi?
Hvad?
Du og jeg. Vores forhold.
Jeg mener,
hvis vi havde mødt hinanden
uden for skibet,
ville vi så stadig være sammen?
Ja, selvfølgelig.
Det er bare...
Det er nyt for mig.
Jeg har aldrig været god
til forhold og...
Jeg vil bare sikre mig,
at jeg ikke ødelægger det her.
Du har været stille på det sidste,
så jeg begyndte at tænke:
"Hvis hun..."
Matt.
Sådan. Din livret.
Jeg savner din mad.
Du gør god brug af mikrobølgeovnen, hvad?
Ja, og grillmad. Mest grillmad.
Jeg arbejder jo mest om aftenen,
så, mange pizzaer.
Alt i orden?
Selvfølgelig. Du er her.
Alting er perfekt.
Det smager virkelig godt.
Fremad.
Løslader du dem?
Vi kan ikke holde dem indespærrede altid.
Det er jeg uenig i.
Vi gør det ikke uden betingelser.
De har givet os information.
Jo mere de giver, jo mere får de.
Beslutningen er taget, sergent.
Jeg har sat eskorte
på samtlige Lucian-Alliance-medlemmer,
så de går ikke frit rundt.
Undskyld, oberst? Har du set Chloe?
Nej.
Jeg har ledt efter hende overalt.
Hun er væk.
Godmorgen.
Ja, det siger klokken jo.
Det er tilsyneladende også søndag.
Obersten besluttede at lukke dem ud
i den almindelige befolkning.
Vi får se, hvordan det spænder af.
Det begynder vist ikke så godt.
- Hvad foregår der her?
- Vi snakker bare.
Nej. Giv hende en undskyldning.
- Hvorfor?
- Sig undskyld!
- Ja, ja, tag det nu roligt.
- Giver du mig ordrer?
- Ja, det gør jeg faktisk.
- Jeg prøver ikke at...
Hvad fanden er...
Du generer ikke mine folk.
- Jeg talte bare til kvinden.
- Nej, du taler ikke til nogen.
Åh, er hun din?
Det vidste jeg ikke.
Spær ham inde igen,
indtil han har lært nogle manerer.
Undskyld, jeg ville ikke...
Nej. Jo mere du taler,
jo længere bliver du indespærret.
Alt i orden?
Chloe er forsvundet.
Obersten har bedt os danne
eftersøgningshold og lede efter hende.
Du bliver udmattet af alt det arbejde.
Der er meget at lave.
Mangel på søvn fører til skødesløshed.
Jeg behøver ikke at minde om,
at to liv er gået tabt.
Oberst... Jeg ved det godt. Undskyld.
- Min adfærd, uacceptabel.
- Ja.
Det er vigtigt at passe ind.
At komme ud af det med dine folk.
Jeg magter det, det lover jeg.
Vi indgik en aftale.
Vi giver dig information,
du giver os frihed.
Jeg har i sinde at holde
min del af aftalen.
Du kan stole på mig.
Chloe.
Chloe.
Hvad laver du herinde?
Løjtnant Scott,
vi har fundet hende.
Det er modtaget.
- Hvad leder du efter?
- Mine nøgler.
- Du kan ikke finde dine nøgler.
- Nej. Jeg troede, de var i tasken, men...
Mine damer og herrer,
det er første gang.
Du har ikke forlagt noget
så længe jeg kan...
Vil du hjælpe mig
med at finde dem eller ej?
Undskyld.
Jeg er sent på den, og jeg kan ikke...
Jeg hentede varer ind i går.
Idiot.
- Det gør ikke noget.
- Jo, det gør.
For enhver kunne være gået herind
og taget alle vores ting...
Sharon.
Jeg er højst væk en time, måske to.
Jeg ringer, hvis der er ændringer.
Godmorgen.
Har du lyst til selskab?
Ja.
Du ser bedre ud.
Lægen siger, at du snart kommer hjem.
Hvorfor ringer han ikke?
Det er flere måneder siden. Men intet.
Det ligner ham ikke.
Okay, okay.
Hvad er din yndlingsfilm?
Hvad?
Følg nu bare med.
Din yndlingsfilm.
Grease.
Nej, der er en anden.
- Sound of Music?
- Nej, hvad...
Din yndlings sciencefiction-film?
- Jeg er ikke fan af...
- E. T.
Ikke?
- Det er din yndlings.
- Ja.
Jeg elsker den film.
Du lejede den og viste ham den,
da han var barn.
Du spekulerede på,
om der virkelig fandtes rumvæsner.
Om det er muligt at flyve rumskibe
til andre planeter i andre solsystemer.
- Hvad har det at gøre med...
- Det er
muligt.
Ikke bare til andre solsystemer,
men til andre galakser.
Regeringen har et program,
Stargate-programmet.
En Stargate er som en dør.
Den tillader en at rejse
store afstande igennem rummet,
halvvejs igennem universet
i visse tilfælde...
- Hvorfor fortæller du mig det?
- Fordi jeg er Eli.
Jeg er på et skib meget langt væk,
men min bevidsthed
er i den her persons krop.
Det er virkelig mig, mor.
Jeg er din søn.
Husker du ikke at gå ind i lageret?
Nej, jeg faldt i søvn i mit kvarter.
Det næste øjeblik
taler jeg med løjtnant James.
Det er ikke første gang,
det er sket, vel?
Jeg får blackout engang imellem.
Rumvæsnerne brugte
kommunikationsstenene til
- at få kontrol over løjtnant James.
- Vi glemte at nulstille dem.
Jeg var lige i kommunikationslaboratoriet,
stenene er rene.
Så vidt jeg kan se,
er der ikke noget fysisk i vejen med dig.
Jeg skal lave flere prøver
for at være mere tilbundsgående.
Jeg vil gerne beholde
hende natten over til observation.
Det er en god ide.
Når først stenen er på plads,
og anordningen er tændt,
så kan man bytte bevidsthed
med vedkommende i den anden ende.
Du går ind i deres krop,
og de går ind i din og...
Og...
Du tror mig ikke.
- Jeg forstår det ikke.
- Ja, det er underligt.
Hvor er Eli?
Han er om bord på et skib,
Destiny, på den anden side af universet.
Hvornår kommer han hjem?
Jeg ved det ikke.
Det er milliarder af lysår fra Jorden.
- Hvordan kom han dertil?
- Stargaten, mor!
Mor...
Hold op med at kalde mig det.
Du er ikke min søn.
Den dag, far forlod os,
der var jeg 14.
Jeg løb op på mit værelse og græd.
Du kom op og sagde,
at jeg var nødt til at være stærk.
Du sagde, at jeg skulle være
den mand, han ikke var.
Husker du det?
Hvordan kunne jeg vide det,
hvis jeg ikke var Eli?
Han kunne have fortalt dig det.
Hvordan kunne han fortælle
hver eneste lille...
- Lad mig være!
- Mor, det er virkelig mig.
- Sygeplejerske!
- Jeg ved godt, det er svært at forstå.
- Hør på mig.
- Sygeplejerske! Gå nu.
- Hvad er det? Alteransk?
- Noget af det.
Symbolerne virkede bekendt,
og så huskede jeg, hvor jeg havde set dem.
I det nedstyrtede rumskib.
Noget af det forstår jeg,
men det meste er for avanceret.
De må have anbragt noget
i hendes hjerne.
Du sagde, at der ikke var
sporingsanordninger i hende.
Det er der heller ikke.
Så vidt jeg ved.
Måske sker der noget i Chloe
på celleniveau.
En form for genetisk manipulation,
der ændrer hende.
Til hvad?
Tror du, hun bliver til en af dem?
Hun skal i karantæne.
Vi ved ikke med sikkerhed, om det er det.
- Vi kan ikke spærre hende inde.
- Indtil vi ved, hvad der er galt
med hende, kan jeg ikke risikere
at lade hende gå frit rundt, vel?
Måske er det risikoen værd.
Hvis vi kan overvåge hendes adfærd,
hvor ofte hun får blackouts,
hvor hun går hen,
hvad hun laver,
så kan vi få indsigt i,
hvad det er, der sker.
Det er hurtigere end at isolere hende.
Hun må aldrig være alene.
Javel.
Hej.
Tak, fordi du kom.
Jeg havde ikke andre, jeg kunne ringe til.
Hvordan har din mor det?
Fysisk har hun det fint.
Det går bedre med lungebetændelsen.
T-celle-niveauet er stabilt nu,
hvor hun får medicin igen, men...
Jeg var bekymret for, om hun ville
give op, hvis der skete mig noget,
- og nu har hun...
- Der er ikke sket dig noget.
Hun ved ikke engang, at det er mig.
Jeg prøvede at sige det,
men hvad hende angår,
så tog militæret hendes søn,
og de vil ikke fortælle hende,
hvor han er eller lade ham tale med hende.
Jeg ville også give op.
Eli,
ingen giver op.
Uanset, om hun tror dig eller ej,
så skal hun tage sin medicin.
Det skal du få hende til at forstå.
Jeg kan ikke nærme mig kontrolrummet
eller bruge stenene til at besøge mor.
Det er kun midlertidigt,
indtil vi ved, hvad der foregår.
Det er tid til vagtskifte.
Jeg tager over nu.
- Det gør skam ikke noget.
- Beklager, oberstens ordrer.
Jeg lover,
at jeg ikke lader hende ude af syne.
Det er helt fint.
Godt.
Jeg ser til dig senere.
Kom med mig.
Hvad er det her?
Et sted, hvor man kan studere.
Problemer der skal løses.
Virker noget af det bekendt?
Tag dig bare god tid.
Se godt efter.
- Har du fundet dig til rette?
- Ja.
Pænt kvarter. Kom indenfor.
Alteranerne regnede nok med, at de skulle
være her et stykke tid
og de gjorde sig det behageligt.
Hvor længe følger de med?
Lige så længe du giver dem grund til det.
- En af dine mænd, Simeon.
- Ja, jeg har hørt det. Det er jeg ked af.
Han er ikke just den mest
diplomatiske mand i gruppen.
Kulturen i hans hjemmeverden
var mere rå end de flestes.
Oberst Young har besluttet
at løslade ham, men sker det igen...
Jeg taler med ham.
Vi forsøger at få det til at fungere.
Han er nødt til at prøve endnu mere.
Hej.
Der er du jo.
Jeg har ledt efter dig.
Du svarede ikke i radioen, så jeg tænkte...
Undskyld.
Jeg havde ikke styr på tiden.
Nu er hun din.
Alt i orden?
Ja, helt fint.
Hvad lavede du?
Han bad mig se på nogle ligninger,
- for at se, om jeg forstod dem.
- Gjorde du?
Det ved jeg ikke.
Undskyld, jeg kommer for sent.
Det var Eli, du ved,
når først han kommer i gang...
Hvordan har hans mor det?
Helt fint, fysisk set.
Det er følelsesmæssigt.
Det er begyndt at kræve sit.
Alt i orden?
Din mad står i ovnen.
Har du lavet mad?
Jeg forsøgte.
- Det ser godt ud.
- Berømte sidste ord.
Hvordan var din dag?
Lang.
Udmattende. Som sædvanligt.
Jeg henter en til.
Giv os lige et øjeblik.
Gå ind igen.
- Du får ikke lov at ødelægge det.
- Jeg talte bare med kvinden.
- Vil du have, vi forbliver indespærret?
- Hvilken forskel gør det?
Før eller senere går det op for dem,
at den information, vi giver dem,
er løgn fra ende til anden.
Den information, du giver dem,
Hvad taler du om?
Jeg troede, vi gav dem
den samme fejlinformation...
Vi samarbejder med dem,
os alle sammen.
Vi skal finde en måde
at komme ud af det med de folk på.
Skal jeg spille spillet, så gør jeg det,
men jeg tager ikke...
Du skal slet ikke spille noget spil!
Du skal bare holde kæft.
Fandens.
Nu igen?
- Ingen porte.
- Ændret kurs.
Jeg vil vædde på,
han ikke svarer.
Dr. Rush, det er Brody. Kom ind.
Dr. Rush, vær venlig at svare.
- Jeg vandt.
- Jeg gik aldrig med til det.
Jeg tror ikke,
det skyldes pulsar-skader.
Der ville være et mønster
på intervallerne, uanset hyppighed.
Der skete også ændringer i skibets kurs,
da vi faldt ud af FTL.
Det er lidt af et tilfælde,
at hver gang det sker,
kan vi ikke få fat i Rush.
Er det ham, der gør det?
Hvordan?
Udover at knække hovedkoden?
- Jeg ved det ikke.
- Find ud af det.
- Det kunne vi godt bruge Eli til.
- Eli er her ikke lige nu.
- Få ham hertil.
- Han skal være, hvor han er lige nu,
så du må selv finde en løsning.
Hvorfor er din radio slukket?
- Undskyld, jeg sov på mit kvarter.
- Forkert.
Da du ikke svarede, sendte jeg
korporal Barnes til dit kvarter.
Hvor var du?
Hvad skete der?
Hvad er der galt?
Der foregår noget med Destiny.
Hvor fanden var du?
Hvad er det her?
Jeg kommer her for at tænke.
Og skrive på væggene?
Arbejde på problemer, der har forvirret os,
lige siden vi kom om bord.
Denne her er i særdeleshed frustrerende,
men alligevel
løste Chloe den på et minut.
Uanset, hvilke rumvæsener der
påvirker hende, så studerer de skibet.
Tror du, at hun har kapret
skibets system under et blackout?
Det kunne hun have sat i værk
for flere dage, sågar uger, siden.
Afdelingen her er forbudt område.
- Det var det ikke tidligere.
- Det er det nu.
- Hvorfor?
- Tilbage til dit kvarter.
Du fortsætter, ikke også?
Presser mig.
Får mig til at reagere,
så du kan spærre mig inde.
Tilbage
til dit
kvarter.
Du er rå, du er bevæbnet,
dine mænd dækker dig.
Det er sandt.
Træd af.
Hvad var det, du sagde?
Er du okay?
Bare sig til,
så skaffer vi dig, hvad du har brug for.
Det er bare en forholdsregel.
Hvad tror de, der foregår med mig?
De ved det ikke endnu.
Jeg føler, som om jeg glider væk,
stykke for stykke.
Nej.
Nej. Vi skal nok finde ud af det.
Vi ordner det. Det lover jeg.
Kan du ikke sove?
Når jeg ser på dig,
så ved jeg, at det er dig, men
jeg savner
dit ansigt,
din stemme.
Det er svært.
Sikkert sværere for dig
end for mig.
Den her situation,
det er så nemt at miste håbet.
Jeg har set det i andre.
Jeg bevarer fornuften
på grund af de få øjeblikke,
vi er sammen.
At være i stand til
at komme hjem og se dig og...
Og holde dig.
Også selv om det bare
er for en dag eller et minut,
det... Det er det, der holder mig gående.
- Jeg skal nok klare mig.
- Det ved jeg godt.
- Jeg skal nok klare mig.
- Ja.
Det kommer nu.
Der.
- Og hun sidder der bare hele tiden?
- Ja.
I den forrige skrev hun dagbog.
For det meste sidder eller ligger hun,
mens hun stirrer på væggen.
Jeg kan stadig ikke spore
nogle fysiske ændringer.
Uden det rigtige udstyr ved jeg ikke,
hvad jeg ellers kan gøre.
Jeg ved, du gør det for at holde
hende væk fra de andre,
men karantæne er ikke
nogen løsning på lang sigt.
Det ved jeg godt.
- Sygeplejerske?
- Vent, nej.
Vær sød at høre efter,
så skal jeg nok gå.
Det lover jeg.
Uanset om du tror mig eller ej,
så er jeg bekymret.
Eli er bekymret.
Jeg kan ikke efterlade dig sådan her.
Han var alt, hvad jeg havde.
Han er grunden til,
jeg stod op om morgenen.
Det gik først op for mig,
da han var væk.
Bare sig,
om jeg nogensinde ser ham igen?
Det ved jeg ikke.
Jeg kan ikke efterlade hende sådan her.
Jeg kan ikke tage tilbage til skibet.
- Efterlader jeg hende, bliver hun...
- Eli, hør på mig.
Hvad der end sker,
så kommer du igennem det.
Måske kunne du tale med hende.
En anden fra Stargate-programmet.
Så vil hun måske tro mig.
Jeg har en bedre ide.
Jeg ringer tilbage lige om lidt.
Jeg ved godt, hun ikke er godkendt.
I må bare gøre en undtagelse.
Han har åbnet den niende chevron.
Han er muligvis
den vigtigste person i besætningen.
Han er nødt til at være
følelsesmæssigt rask, koncentreret.
Jeg beder dig ikke.
Jeg beordrer dig, sørg for det.
Fru Wallace, velkommen til Destiny.
Hej, mor.
Ja, jeg er virkelig.
Eli.
Eli.
Kom her.
Jeg vil vise dig noget.
Den anden side af universet, mor.
Flot, ikke?
Ja, jeg kender det godt.
Jeg var også målløs i begyndelsen,
hvis du kan tro det.
Det er et fantastisk skib.
Vi lærer det stadig at kende.
Ser om vi kan komme hjem.
Jeg vil altid prøve.
Det lover jeg.
Vi skal nok klare os, mor,
du og jeg.
Jeg er så stolt af dig.
- Slog det benene væk under hende?
- Ja.
Hun bliver udskrevet i morgen.
Tak, fordi hun måtte komme her.
Bare rolig,
hun ved godt, det ikke sker igen.
Hun vil ikke bede om
at komme hver uge.
Men jeg skylder dig.
Du skylder Wray.
Det var hendes fortjeneste.
Oberst Young, kom ind.
Ja, sig frem.
Jeg har muligvis en løsning
på Chloes problem.
Sig frem.
Neural-interfacet.
Stolen?
Jeg tror, den kan helbrede hende.
Det er relativt nemt.
Ud fra hvad jeg har lært,
så vil stolen ikke tillade,
at et ikke-menneske interfacer med den.
Der er sikkerhedsanordninger,
der ødelægger enhver fremmed form,
der prøver at bruge den.
Stolen dræber enhver
potentiel fremmed materie i hende,
- men den menneskelige side er upåvirket.
- Ja.
Men du er ikke helt sikker?
- Nej, jeg kan ikke være helt sikker...
- Det er for farligt.
Jeg har forbedret det program,
jeg udviklede,
da jeg brugte stolen.
Det bør forhindre, hun kommer til skade.
Jeg er i stand til at bryde forbindelsen
udefra når som helst.
Hun sidder der nok
højst nogle få sekunder.
Hvis du ikke er helt sikker, så...
Det er den bedste mulighed
indtil videre.
Den eneste mulighed.
Oberst, du kan ikke tvinge hende til det.
Jeg spørger hende.
- Er du sikker på, at det er i orden med dig?
- Ja.
Stolen aktiveres ikke,
før jeg giver ordren.
- Vi er klar.
- Okay.
Gå i gang.
Hun trækker vejret og
pulsen er stabil.
- Virkede det?
- Det tror jeg.
Men det finder vi snart ud af, ikke?
- Hej.
- Hej.
Jeg ville bare sige tak, fordi du
sørgede for, at min mor kom hertil.
Jeg ved, det er noget,
som mange her kunne ønske sig.
Tror hun dig nu?
Ja.
Ja. Hun bliver udskrevet
fra hospitalet i dag.
Hvorom alting er,
så var det skønt at kunne tale med dig.
En, der forstår,
hvad vi gennemgår.
Vi holder øje med hende døgnet rundt.
- Alt i orden?
- Ja.
Kan jeg skaffe dig noget?
Nej, ellers tak.
Jeg vil bare lige ligge ned.
Jeg har det fint, Matt.
- Fru Wallace?
- Ja.
Jeg hedder Sharon Walker.
- Deres søn Eli foreslog...
- Åh ja.
Goddag.
Vi må tale sammen.
Jeg er ikke helbredt, vel?
Nej.
Tror du virkelig,
hun kan hjælpe dig?
Ja, det gør jeg.
Værdsætter hun sin frihed,
går hun med til det
uden at sige det til nogen.
Jeg har brug for,
at hun er sådan.
Indtil videre, i hvert fald.
Men kan du stole på hende?
Lavet af G.Spot
for DanishBits.org