Tip:
Highlight text to annotate it
X
Dansk er et sprog, der forstår spøg nok så godt som alvor –
– det sagde Søren Kierkegaard. Fransk betegner mange –
– ikke mindst franskmændene – som kærlighedens sprog.
Russisk rimer på drama og storladen poesi.
Italiensk er til opera og et rask skænderi.
Der er rigtig mange fyndord og fordomme om sprog.
Det viser, hvor meget mere sprog er end et redskab til kommunikation.
Sprog er nøglen til forståelse og viden om andre lande –
– deres og egen kultur og historie. Og desto mindre verden bliver –
– desto vigtigere bliver det at kunne sprog.
Specielt for et forholdsvis lille sprogområde som Danmark –
– er det nødvendigt at beherske andre sprog end dansk –
– hvis vi skal markere os. Det gælder fx i EU, i NATO og FN.
Men det gælder også alle de steder i verden –
– hvor danske virksomheder er til stede eller prøver at få fodfæste –
– eller hvor vi går på opdagelse. Uden sprog, mindre forståelse.
Uden sprog, mindre handel. Uden sprog, mindre indflydelse.
I dag er verden takket være hurtige transportmidler og medier –
– mere åben og tilgængelig end nogensinde.
Det stiller krav til alle om sprogkundskaber.
Hvis man som almindelig borger skal kunne orientere sig –
– og naturligvis endnu mere, hvis man skal kunne agere.
Basalt og helt banalt på hjemmesider, blogs og Facebook.
Mere krævende og nuanceret er det i internationale nyhedsmedier –
– og i politisk sammenhæng. Aktivt medborgerskab kræver kundskaber.
Og engelsk er ikke nok, hvis man skal have et større perspektiv.
Sproget er i alle samfund, i alle lande midlet til at opnå indsigt.
Derfor er sprog en kernekompetence, som alle i forskellig grad og niveauer –
– skal have mulighed for at tilegne sig. Det gælder i skolen –
– i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelsesinstitutioner.
Og det gælder også i efter- og videreuddannelsessystemet.
Derfor er det fuldstændig rigtigt, som Anita indledte med at sige –
– at jeg sammen med undervisnings- ministeren har nedsat en gruppe –
– der skal fokusere og forhåbentlig komme med nogle meget præcise svar –
– der er brug for, på nogle meget velformulerede spørgsmål.
Arbejdsgruppen skal hen over foråret kortlægge status for undervisningen –
– men især skal den vurdere, hvad der måtte være behov for at ændre –
– forstærke eller hvad er det, vi skal supplere med.
Vi har nedsat en meget kompetent gruppe.
Ikke mindst så har vi dr.phil Bodil Due fra AU som formand.
Og så er vi også rigtigt glade for at have vores norske kollega med.
Der er ingen tvivl om, at det bliver en dynamisk proces –
– og en meget hurtigarbejdende gruppe.
Arbejdsgruppen skal afrapportere inden sommerferien.
Og ud på foråret mødes jeg med gruppen for at høre, hvordan det går.
Så jeg er faktisk rigtig glad for arrangementet –
– og ikke mindst også den debat, der bliver mulighed for i dag –
– for på en eller anden måde er det med til at få det hele godt i gang.
Og der er brug for at komme i gang og fyre løs verbalt.
Der er simpelthen brug for en rigtig bred debat.
Og jeg håber, I vil give den alt, hvad I kan lige om lidt.
Der er behov for, at rigtig mange deltager –
– fra kulturlivet, erhvervs- livet og uddannelsesverdenen.
På ministeriets hjemmeside er der også mulighed for at debattere –
– og jeg vil hermed gerne invitere jer alle til at deltage.
Der er jo en række spørgsmål, vi gerne vil have belyst –
– inden vi formulerer, hvordan en national sprogstrategi kan se ud.
Og jeg medgiver, at en del af spørgsmålene er en anelse ledende:
Er den fagrække af sprog, vi tilbyder, den rigtige på kort sigt –
– på længere sigt, eller skal paletten udvides?
Er der tilstrækkelig sammenhæng mellem de forskellige niveauer –
– i vores uddannelsessystem?
Er vi gode nok til at bygge oven på eksempelvis grundskolen?
Ved man på de forskellige niveauer nok om de andre niveauer?
Får underviserne tilstrækkelig uddannelse, og har de adgang –
– til de fornødne hjælpemidler i form af lærebøger og virtuelle midler?
EU og Europarådet har som målsætning, at alle borgere –
– skal have uddannelse i modersmål plus to yderligere sprog.
Hvordan passer det til situationen i uddannelsessystemet i dag?
Flere undersøgelser peger på aftagende interesse –
– for at tage flere sprog. Specielt fransk og tysk er gået tilbage –
– i det almene gymnasium. Hvad kan det mon skyldes?
Har det at gøre med den måde, der undervises på og de krav, der stilles?
Hvad er forklaringen? Og hvordan kan vi igen stimulere interessen?
Der er altså nok for arbejdsgruppen at tage fat på og at debattere.
Jeg sagde før, at engelsk ikke er nok, og det vil jeg godt uddybe.
Man kan sådan lidt kækt sige, at engelsk er det nye lingva franca –
– og som sådan skal vi måske betragte engelsks rolle –
– på en anden måde end fx fransk, tysk eller spansk.
Engelsk har en funktion, som tidligere var tildelt græsk og latin.
På en måde er engelsk ikke så meget et fremmedsprog –
– som en forudsætning for at agere i en globaliseret verden.
Vi er – eller i hvert fald på vej til – at blive tosprogede.
Nu skal man naturligvis stadig kunne studere engelsk –
– og derved i dybden lære om engelsk kultur og historie.
Men engelsk er blevet et middel, vi alle benytter os af.
Det er blevet et redskabsfag, som det kunne være nyttigt at benytte –
– også i andre *** og få et både dybere og bredere kendskab til.
Det sker naturligvis allerede på de lange videregående uddannelser –
– og også sporadisk andre steder, men det kunne vi måske udbygge?
Kompetencer i fremmedsprog vedrører altså hele uddannelsessystemet –
– fra grundskole til ph.d.-uddannelse.
Efter -og videreuddannelses- systemet skal også kortlægges.
Og så bør der naturligvis være mulighed for senere i livet –
– at skaffe sig bedre eller nye sprogkompetencer –
– hvis man for eksempel skal arbejde med eller i lande –
– hvis sprog og kultur man ikke som udgangspunkt har kendskab til.
Og måske skal vi i forbindelse med videregående uddannelser overveje –
– hvad man kunne kalde mer- kompetencer eller sideuddannelser.
Hvis man som ingeniør skal arbejde i Kina, hvordan er det –
– man opnår en sidekompetence i kinesisk?
Eller hvad, hvis man som jurist eller økonom –
– skal arbejde i EU og ikke har valgt fransk?
Nu er der jo mange sprog, og der er mange flere –
– end vi i Danmark kan dække. Vi er nødt til at prioritere –
– og skelne mellem, hvilke der er vigtige på et generelt –
– og et mere specielt plan.
Her kan større fleksibilitet i tilvalgssystemet være en løsning.
Sprog repræsenterer forskellige kulturer. Kender vi kun vores eget –
– så begrænser vi vores muligheder, begrænser vores indsigt.
Kompetencer i sprog har stor betydning for borgeren, for virksomhederne –
– og for samfundet som helhed.
Danskernes kompetencer i fremmedsprog skal være gode –
– og de skal være tidssvarende, så vi er rustet til globaliseringen.
Men også så vi er rustet til i øget omfang at forstå os selv.
For Danmark er jo ikke en ø. Og med en omformulering af en passus –
– så kan man jo sige: Danmark er for lille et sprogområde –
– til ikke at have en strategi for uddannelse i fremmedsprog.
Så jeg ser rigtig meget frem til arbejdsgruppens arbejde.
Jeg håber, at I med den debat og inspiration, i dag giver –
– kan hjælpe arbejdsgruppen på vej. Der er nemlig behov for debat.
Og der er brug for ideer og inspiration –
– til en fremadrettet og tidssvarende sprogstrategi.
Der er brug for at bruge sproget.