Tip:
Highlight text to annotate it
X
Subrip By Ukendt
Fixed By Pacman
Hele livet havde hun villet
undervise på Wellesley College.
Så da der kom en stilling
i kunsthistorie, -
- gik hun målbevidst efter den,
indtil hun fik den.
Man sagde, at Katherine Watson,
nyuddannet lærer fra Oakland, -
- havde gjort sin simple herkomst
til skamme med sin intelligens.
Og derfor var hun nu på vej til
USA's mest konservative college.
Undskyld...
- Undskyld... Bussen?
- Længere fremme.
Men Katherine Watson havde
ikke tænkt sig at tilpasse sig.
Hun kom til Wellesley,
fordi... hun ville gøe en forskel.
Min yndlings-italiensklærer.
Har du haft en god sommer?
- Strålende, tak. Hvem er hende der?
- Hvor?
Åh, det er Katherine Watson.
Ny lærer i kunsthistorie.
Jeg glæder mig til at møde hende.
EFTERÅRET 1953
- Hvem banker på lærdommens dø?
- Jeg er alle kvinder.
Hvad søger du?
At vække min ånd ved hårdt arbejde
og vie mit liv til visdom.
Så skal du være velkommen.
Alle kvinder,
der vil følge dig, må træde ind her.
Jeg erklærer hermed
det akademiske årfor startet.
Synd, De ikke kom i går. Her er
så fredeligt, inden pigerne kommer.
Lige et par regler:
Ingen søm i væggene,
ingen husdyr, ingen stø j, -
- ingen musik efter otte på hverdage
og ti i weekenden, -
- ingen kogeplader
og ingen mandlige besøgende.
Er der noget i vejen?
Jeg kan ikke klare mig
et år uden en kogeplade.
Er chintz ikke bare skønt?
Og se...
- Det matcher.
- Sødt, ikke sandt?
Det er så Deres værelse. Mit ligger
lige på den anden side af gangen.
Og Amanda Armstrong
bor nede for enden.
- Er De opvokset her?
- Hele livet.
De kan hilse på mine forældre,
når de kommer på besøg.
- Kommer de på besøg?
- Jævnligt.
- Hvad underviser De i?
- Udtale, recitation og holdning.
Aftenmåltider indtages i fællesskab,
så det tager jeg mig af.
Men morgenmad og frokost
står man selv for, -
- så vi har hver en hylde.
Jeg laver et mærkat til Dem i aften.
Jeg behøver vel ikke sige, at
indholdet på vores hylder er helligt?
Straks jeg så Dem,
vidste jeg, at vi ville blive venner.
Værforsigtig.
De kan lugte frygt.
Godmorgen.
Tak.
Dette er kunsthistorie på grundplan.
Vi følger doktor Stauntons læseplan.
- Nogen spøgsmål?
- Deres navn?
- Begynd du.
- Connie Baker.
- Katherine Watson, mig en glæde.
- DoktorWatson, formoder jeg?
- Ikke endnu. Og du er?
- Giselle Levy.
Er der nogen, der vil...?
- Susan Delacorte.
- Tak, Susan Delacorte.
Mennesket hartil alle tider
været drevet til at skabe kunst.
Ved nogen, hvad det her er?
"Såret bison", Altamira i Spanien,
omkring 15.000 f. Kr. Joan Brandwyn.
Udmærket, Joan.
Alderen til trods er disse malerier
teknisk set meget raffinerede...
Det er skyggerne og stregens
tykkelse hen over bisonens pukkel.
- Stemmer det?
- Ja, præcis.
Næste billede.
Det her er I nok ikke så
velbevandrede i. Det blev fundet...
I 1879 i Lascaux i Frankrig.
Det kan dateres til 10.000 f. Kr.
Man kan fremhæve de flydende linjer,
der beskriver dyrets flugt.
- Imponerende. Navn?
- "Hesteflok".
- Jeg mente dit.
- Vi kalder den Flicka.
Elizabeth Warren.
Jeg bliver kaldt Betty.
Udmærket.
Betty har også ret.
At noget erfra oldtiden
betyder ikke, at det er primitivt.
For eksempel... Næste billede, tak.
"Mykerinos og hans dronning",
2470 f. Kr. En begravelsesstatue.
Den var oprindelig beregnet
til at bevare faraoens pi... sjæl.
- Har I haft kunsthistorie fø?
- Nej.
Lad os fortsætte.
"Siddende skriver",
Egypten, 2400 f. Kr.
"To plø jende bønder",
16. århundrede f. Kr.
"Slangegudinde", minoisk, 1600 f. Kr.
...fresko, 1600 f. Kr.
"Begravelsesmaske", mykensk, 1200.
Er der en, der vil...
Tak.
Vil de, der har læst hele teksten,
række hånden op?
Og de foreslåede bilag.
Er der langt til Oakland?
I forbereder jer søeme...
Hvis De ikke kan byde på mere,
kan vi tage selvstudium.
Jeg har været i Californien engang.
Hvordan får man lavet noget
med alt det solskin?
- Vi soler os i klasseværelserne.
- Er det sandt?
Nej.
Det var ikke alle, der ønskede at
ansætte Dem. Jeg nævner ingen navne.
Stillingerne ryger normalt hurtigt.
Tidligere elever,
venner af... de rigtige mennesker.
Ham, de ville have, sprang fra, og
der var ingen andre, så det blev Dem.
Så må De godt gå ind. Lykke til.
Tak.
Deres føste forelæsning
lod meget tilbage at ønske.
Og Deres afhandling undrer mig.
De skriver, "at Picasso
vil være for det 20. århundrede, -
- hvad Michelangelo var
for renæssancen."
Ment som påvirker af strømninger.
Så disse værker, man ser med
maling klattet ud over det hele, -
- fortjener samme opmærksomhed
som Det Sixtinske Kapel?
Jeg sammenligner dem ikke.
Har De nogensinde set
Det Sixtinske Kapel? Stået der?
Jeg har aldrig været i Europa.
Jeg kan forsikre Dem for,
at det er her, jeg ønsker at være.
Bedre disciplin
ved næste forelæsning, miss Watson.
- Hallo?
- Det er mig.
Modtager betaler-samtale
fra Katherine Watson.
Det er i orden.
- Går det godt?
- Ja.
Er det hårdt?
Hvordan er eleverne?
Snobber, ikke? Jeg er ked af det,
men det sagde jeg jo.
Det skal du ikke være.
Jeg kan ikke snakke lige nu.
Jeg skriver i aften.
Har du en filejs?
Han er der, og jeg er her.
Afstanden, tortur. Jeg kender det.
Kom ind og sid ned.
Da Lenny skulle til Stillehavet,
var mit hjerte nær bristet.
Vi skrev sammen hver dag,
indtil...
- Han var et dejligt menneske.
- Det gø mig ondt.
Det er 100 år siden.
Jeg plaprer.
Jeg er vild med Lucy.
Selv om hun er kommunist.
Det eneste røde ved Lucy er håret.
Og det er endda farvet.
Desi sagde det.
Winchell skrev det.
- Amanda Armstrong. Du overlevede.
- Katherine Watson. Med nød og næppe.
Godt, I fik hilst. Katherine
har lejet det tredje værelse.
Hvad med lidt at spise
inden "Whas My Line"?
Hvad med lidt at drikke?
Hendes ledsager døde i maj.
- Ledsager?
- Ja, du ved... ledsager.
Josephine Burns.
Hun underviste i biologi i 30 år.
Du skal nok blive glad
for at være her, Katherine.
Det er jeg allerede.
Her er smukt. Alt er perfekt.
Lad dig ikke narre. Der er kløer
inde under deres hvide handsker.
Hvem?
De tidligere elever, deres afkom,
lærerkollegiet, alle.
Pas på dig selv.
De bliver skræmt af selvstændighed.
Vil du ikke holde inde?
Et godt råd: Lad ikke pigebønene
vide, at de fik krammet på dig.
- Det gjorde de ikke.
- Det var da godt.
Du fik mig næsten overbevist.
- Hvad er det?
- Det spøger jeg jer om.
"Kadaver" af Soutine, 1925.
- Det er ikke med i læseplanen.
- Nej, det er det ikke.
Er det godt?
Kom så, ïdamer.
Der er ikke noget forkert svar.
Der er heller ingen bog,
I kan finde jeres mening i.
Det er ikke spor nemt, vel?
Nej, det er ikke godt. Jeg
ville ikke engang kalde det kunst.
- Det er grotesk.
- Må kunst ikke være grotesk?
Jeg synes,
der er noget aggressivt over det.
- Og erotisk.
- For dig er alt erotisk.
- Alt er jo erotisk.
- Findes der ingen normer?
Jo, ellers kunne et lurvet maleri
sammenlignes med en Rembrandt.
Min onkel harto.
Han er vild med klovnerne.
Der er altså normer. Teknik,
komposition, farve, ja, selv emne.
Så hvis I siger, at råddent kød
er kunst, endsige god kunst, -
- hvad skal vi så lære?
Netop det. Du har ridset
vores nye læseplan op, Betty. Tak.
Hvad er kunst? Hvad gø det godt
eller dårligt, og hvem afgø det?
Næste billede, tak.
For 25 år siden var der nogle,
der mente, at det var genialt.
- Det kan jeg godt se.
- Hvem?
Min mor. Det var en fødselsdagsgave
til hende. Næste billede.
Det er min mor. Er det kunst?
Det er et snapshot.
Ville det være anderledes, hvis jeg
sagde, Ansel Adams havde taget det?
Kunst erføst kunst,
når nogen siger, det er det.
Det er kunst!
- De rigtige mennesker.
- Hvem er det?
Betty Warren...! Vi er meget heldige
at have en af dem iblandt os.
Kø tilbage til Soutine.
Kig på det igen.
Kig ind bag malingen.
Lad os prøve at åbne vore sind
for en ny idé.
Godt, tilbage til kapitel 3.
Er der nogen, der har læst det?
"Til dine studier du har billet,
og drømmeprinsen er net, -
- så tag en rigtig cigaret.
Tag en Camel!"
Jeg har billet til studierne og en
Camel-cigaret. Hvor er drømmeprinsen?
- Duer Bettys fætter nu ikke?
- Jeg har ikke mødt ham endnu.
Han ledsager kun Connie,
fordi han erflink.
- Hvorfor er du sådan?
- Jeg mente det ikke.
Jeg er bare presset op
til brylluppet. Der er tre uger til.
- Aflys det.
- Bliv væk.
- Jeg streger dig af bordplanen.
- Må jeg se?
- Vil du se, hvor Bill Dunbar sidder?
- Nej, det erforbi. Ikke også?
For pokker da...
- Ligner jeg hende ikke lidt?
- Hvem?
- Katherine Watson?
- Du mener "lort er kunst".
- Jeg synes, hun erfantastisk.
- Ingen mand ville have hende.
- Hun er ikke død endnu.
- Hun er mindst 30.
Hun har vel ikke villet have bøn.
Jeg kan oplyse jer om, at
Katherine Watson måtte tage jobbet -
- for at flygte fra Californien.
Hun havde en hed affære
med en filmstjerne.
- Hun ville væk fra det.
- Det er noget pjat.
- Hvem var det?
- Det ved jeg ikke.
Hvem var det, Giselle? Sig det!
Sig det! Du ved noget.
Det er William Holden.
- Fantastisk...!
- Hvem er det?
William Holden.
Jeg ved godt, jeg kommerfor sent.
Jeg bedertusind gange om forladelse.
Er der problemer med hende? Hvis de
ikke kan passe tiden, så lås dem ude.
Så...! Jeg skal låse døen.
- Ud!
- Sengetid! Kom så!
Betty. Kvinder som Katherine Watson
vælger selv ikke at blive gift.
Ingen kvinde
vælger et liv uden et hjem.
Medmindre hun går i seng
med sin italiensklærer.
- Hvor er du kritisk.
- Vel er jeg ej.
Jo, du er din mors datter.
Det klassiske Elektra-kompleks.
Jeg forstår dig godt. Hvem ville ikke
få lyst til at slå din mor ihjel?
- Hvordan var Harvard-stegen?
- Guddommelig.
Har du en ekstra smøg?
- Lavede du hans opgaver?
- Selvfølgelig.
- Laver du også mine?
- Nej.
Det er vel ikke det,
jeg tror, det er...? Er det?
Hvor har du fået det fra?
Skolesygeplejersken.
- Det er forbudt.
- Det er en piges bedste ven.
- En bestemt slags pige.
- Den sidste jomfru-brud.
- Spencer er en gentleman.
- Og selv gentlemen har jern.
- Jeg skulle måske få et.
- Et jern?
Nu er du åndssvag, Connie!
En skønne dag er der måske
en eller anden, der er interesseret.
Bare for at være forberedt.
- Var det nødvendigt?
- Jeg har lært at sige sandheden.
Godt. Du er en mær.
"Amanda Armstrong,
skolesygeplejersken, -
- har uddelt prævention."
"Det er foruroligende for en skole,
der sættersømmelighed i hø jsædet."
Kom så!
Det har været sådan siden 1880'erne!
Den, der vinder, bliver føst gift.
- Tager pigerne det bogstaveligt?
- Kun hende, der vinder.
Se, det er Phyllis Nayor!
- Jeg bliver røt hver eneste gang.
- Hvad skal barnevognene til for?
- Det er dem, der er afsat.
- De ønsker sig deres barn.
Har I set det her?
Hvad er det?
Amanda Armstrong bliver angrebet
på forsiden. Det er Betty Warren.
PRÆVENTION PÅ SKOLEN
DER OPFORDRES TIL UTUGT
"Ved at tilbyde prævention -
- gø vores skolesygeplejerske sig
til en cheerleader for utugt."
Åh nej,
de smider hende da ikke i søen!
- Jeg kommer, Phyllis!
- Har du set det?
- Betty spiller bare med musklerne.
- Det gjorde Lizzie Borden også.
Og hendes mor var ikke formand for
sammenslutningen af tidligere elever.
Så giv dog pigen et håndklæde!
- Er det hendes mor?
- Æblet og træet...
- Får Amanda problemer?
- Amanda skal snart til at vare sig.
Man overlever her ved aldrig at blive
lagt mærke til. Ciao, Mona Lisa.
Den store krigshelt.
Han tror, han er noget.
Han går i seng med sine elever.
Guldet er i orden. Servietringene er
vulgære. Glassene skal have guldkant.
De små hvide sukkeræsker...
Guld og hvidt fyldt med chokolader.
Ingen lysestager.
Fresier i stedet for margueritter.
Klogt valg, frue.
Ingen brudeslø.
- Har du allerede været til prøvning?
- Vi er på vej.
Her er bordplanen
og Spencers liste over forlovere.
Det havde jeg nær glemt...
Jeg hartalt med ham om digtet,
men han vil helst ikke.
Lige et ø jeblik, Joan.
En hustru lader sin mand tro, alt er
hans idé, også når det ikke er det.
- Jeg er ligeglad med det digt.
- Det er du ikke senere hen.
Prøv, om ikke du kan lirke tanken
ind i hovedet på ham.
- Jeg har været her i 21 år, Jocelyn.
- Jeg husker dig som elev.
24, så.
Men hvorfor dette teater?
Det skal ikke fremstå,
som om vi ansporertil utugt.
Så det handler altså om at foregive?
Nej. Godt...
Jeg lover ikke at fremstå forstående,
progressiv eller...
Hvad skrev mrs. Warren? Liberal.
På spejderære.
Jeg brugte fredag eftermiddag
på at overbevise folk om, -
- at dit ry var uplettet. At du ikke
længere ville udskrive prævention.
- Og erklære det offentligt.
- Det vil jeg ikke!
Det er ligegyldigt, Amanda.
De afskediger dig.
Jeg kan ikke gøe noget.
Op og ned. Og det champagneglas
stårforkert... Og op og ned.
Katherine...
Goddag, miss Watson.
- Kom og vær med.
- Jeg... nej.
Farvel, miss Watson.
Davs.
Jeg høte det med Amanda.
Det er jeg ked af.
Hun tog det vist ikke så tungt.
Det ville jeg have gjort.
Man får ikke mange chancer her.
Det afhænger af,
hvor meget de hader en fra starten.
En drink? Eller skal du spise?
- Hvor længe varer bryllupsoplæring?
- Et bord til damen.
Jeres mand står ved en korsvej
i sin karriere.
Han kæmper om forfremmelse
med to andre, Smith og Jones.
For at vinde forspring -
- har I klogelig inviteret chefen
med frue til middag klokken 19.
I har nø je planlagt middagen,
dækket bordet og skaffet babysitter.
- Nå, vi har bøn...!
- Ja, og jeg hartvillinger.
Så klokken 18.15
ringer jeres mand og siger, -
- at Smith og Jones med koner også
er inviteret med efter chefens ønske.
Som en Wellesley-pige
bevarer I roen og forstår, -
- at chefen nok vil afprøve jer lige
så meget som jeres mand. Hvad nu?
Indgive skilsmissebegæring?
Det er meget morsomt. Men sagen er,
at det ikke er nogen spøg.
Om et par år vil jeres eneste ansvar
være at tage jer af mand og bøn.
Det kan godt være, I kun er her
for at få en hø j karakter.
Men den karakter, der betyder mest,
er den, han giver jer, ikke jeg.
Uanset hvad så sæt ikke
chefens kone ved siden af din mand.
- Hvorfor ikke?
- Hun boller med ham.
- Lærte du italiensk der? I Italien?
- Ja.
- Har du en kæreste?
- Ja.
- Jeg havde aldrig ladet dig rejse.
- Jeg havde ikke spurgt om lov.
Folk siger, du er progressiv.
En fremmelig tænker.
- Er du det?
- Der er mange etiketter her.
Den rigtige familie, den rigtige
skole, den rigtige kunst, -
- den rigtige måde at tænke på.
Så slipper man for at tænke selv.
Hvordan vil du nogensinde udrette
noget, hvis alting skal være en vits?
Katherine Watson kommer til
Wellesley og befrier os alle sammen?
- Tak for drinken.
- Vent, jeg drillede bare.
De gøtingene
på deres egen måde her.
Man skal bare finde ud af at arbejde
med dem. Det har vi alle måttet.
Det gø mig ondt.
Forfem år siden
havde jeg fået et rap overfingrene.
Men nu er der et udvalg,
der skal beskytte alt.
- Synes de, du er farlig?
- Nej, skat. Undergravende.
Man ved efterhånden ikke,
hvem der beskytter hvem mod hvad.
Eller mod hvem?
Det er også uendelig ligegyldigt.
Egentlig gø de mig en tjeneste.
Kan du få det til at gå?
Bedre endnu.
Jeg burde være rejst,
da Josephine døde.
Da var her ingen at elske mere.
Hallo?
- Miss Watson?
- Jeg er heromme.
Jeg har aldrig været her fø.
Hvor er vi?
Ingenmandsland.
Så at sige.
- Kom bare indenfor.
- Hvad er alt det her for noget?
Forskellige ting
fra forskellige dage.
Mennesker, der inspirerer mig,
kunstnere, jeg beundrer, -
- ledere, jeg ikke beundrer.
Du ville tale med mig?
- De har givet mig C.
- Jeg er venlig.
Opgaven var at skrive om Brueghel.
Det gjorde jeg.
- Nej, du kopierede Strauss.
- Jeg citerede en ekspert.
Hvis jeg ville vide hans mening,
ville jeg købe hans bog.
Miss Watson, med al respekt...
Brueghel var historiefortæller.
Find historierne og bryd dem op i
mindre stykker. Det kunne være sjovt.
- Giver De mig en chance til?
- Det lader det til.
Er det min mappe? Hvad står der?
Lad os se.
- Kun A'er.
- Indtil nu.
Formand for lyrikklubben,
formand for retorikklubben, -
- næstformand i tennisklubben,
grundlægger af Hortologisk Selskab.
- Jeg lyder som en opblæst nar.
- Ja, det gø du. En travl en.
Så står der,
at du vil læse jura. Hvorhenne?
Det ved jeg ikke. Jeg regner med
at blive gift her bagefter.
- Og så?
- Og så er jeg gift.
Du kan begge dele. Hvis du kunne
vælge frit, hvor ville du så læse?
Yale.
De harfem pladsertil kvinder, den
ene uofficielt til en Wellesley-pige.
Men du har ikke overvejet det?
Vågn op, Joanie.
Nå, så lad være med at høre
om Tommy og Spencer, -
- der kiggede på forlovelsesring.
Til dig.
- Er du sikker?
- Det er lige det, vi har drømt om.
Vi er bedstevenner,
og vores mænd er bedstevenner, -
- og vi køber hus og får bøn sammen,
og de bliver bedstevenner.
- Du bliver mrs. Tommy Donegal.
- Hvornår?
Jeg får det at vide i morgen.
Sov nu videre.
Føste del af eksamen
består af to sæt lysbilleder.
Beskriv hvert billede
med navn, periode og datering.
Så sammenligner I dem.
I får ti minutter til hvert sæt.
Derefter skal I skrive 1500 ord, -
- hvor I beskriver de stilistiske
forskelle mellem Raphael og Van Eyck.
Se fremad, miss Delacorte.
I får 40 minutter.
Held og lykke.
JURA
ANSØGNING OM OPTAGELSE
Sikke et arrangement. Det
forbavser mig, at jeg er inviteret.
Se dig omkring.
Hvem er ikke inviteret?
Kender du udtrykket "at holde trit
med mr. og mrs. Jones"?
Mr. og mrs. Gordon Jones.
Det er dem, der har lagt navn til.
Det er rart at vide.
- Mange tak.
- Det er godt at se dig igen.
- Vi skal sidde sammen. Bord 19.
- Godt.
Du gode gud...!
Guvernøen står lige bag ved dig.
Lad være med at kigge.
Herligt orkester.
Violet...
Må jeg tage den her plads?
- Herligt orkester.
- Herligt orkester.
- Hej, Katherine.
- Davs, professor Dunbar.
- Jeg drikker Manhattan. Vil du have?
- Nej tak.
Jeg vil godt have
en whisky-ginger ale.
Han er i sving.
Jeg vidste,
han ville prøve at få fat i hende.
- Hun erfor gammel til ham.
- Hun er for kvik til ham. Hold det.
- De spiller vores sang.
- Hvad?
- De spiller vores sang.
- Jeg høte det godt.
Hej, Giselle.
- Vil De danse?
- Gerne.
Undskyld.
Mine damer og herrer! Stille!
Du sagde noget om et digt...
- Det var jo din egen idé.
- Det har jeg aldrig sagt.
Glimrende.
Jeg har det her, hvis du skulle
have glemt det. Jeg elsker det.
Smil.
Jeg har vredet hjernen for at finde
noget, der udtrykker mine følelser.
Men i stedet
vil jeg ty til dit yndlingsdigt.
- Godt grebet.
- Det sagde du.
Han er en lækkerbisken.
- Miss Watson!
- Han er jo kun en tjeneste.
Miss Watson, De skal hilse
på Tommy. Tommy, kom lige.
Du er så... smuk.
- Det er Katherine Watson.
- I egen person.
Hun snakker om Dem konstant.
- De ved godt, hvad jeg mener.
- Ja.
- De har gjort indtryk på hende.
- Det har du vist også.
- De mikser Dem fantastisk godt.
- Tak.
Jeg havde engang en filejs. Lenny.
De minder mig utrolig meget om ham.
Han havde noget med fortænderne...
De gik ind over hinanden.
Han er død.
Stillehavet.
Mine forældre siger,
min fremtid ligger lige i horisonten.
Sig, horisonten er en imaginær linje,
der hele tiden rykker sig.
Det var hyggeligt. Tak.
Connie...
- Afviser du mig?
- Nej.
Jeg troede,
du var... færdig med mig.
- Hvorfor troede du det?
- Betty sagde...
Jeg vil ikke udnytte situationen.
Jeg ved godt, det var en tjeneste.
Det var mig, hun gjorde en tjeneste.
Dans med mig.
- Hun erfor god til dig.
- Det kan godt være.
Jeg er også for god til dig. Men
jeg har ikke så hø je forventninger.
Vi afsluttede det her i foråret.
Så skulle vi ikke
være gået i seng sammen i sommer.
Er du klar?
Vil du høre noget morsomt?
Lenny er ikke død.
Ikke teknisk set.
Han er gift.
Han har kone og bøn og hus.
Det skulle alt sammen
have været mit. Bortset fra konen.
Og du ligner ham overhovedet ikke.
Grimme bartender.
Du når ham ikke til sokkeholderne.
Det skulle ikke være gået sådan.
Det skulle ikke være gået sådan.
- Hvilken vej?
- Lad mig lige se...
- Jeg ved ikke rigtig...
- Hvor skal vi gå hen?
Jeg tror, det er her.
Denne vej. Vi er der næsten.
Joe... Davs.
- Hvordan går det?
- Fint. Du skal have mange tak.
Det er da en fornø jelse.
Din timing er perfekt.
Der er det.
- Det er Jackson ***.
- Kort sagt.
Jeg var lige ved at vænne mig til,
at råddent kød var kunst...
- Sig ikke, vi skal skrive om det.
- Gø mig en tjeneste.
Gø jer selv en tjeneste og kig
i stedet for at skvadre.
I skal ikke skrive opgave om det.
I skal ikke engang kunne lide det.
Men I skal tænke over det.
Det er den eneste opgave i dag.
Når I erfærdige, må I gå.
Gudskelov, Betty ikke er her.
- Hvor kom du fra?
- Mars.
Sikke et sammentræf.
Tom Donegal skulle besøge Joan.
Så jeg køte med.
Hvorfor?
For at gøe det her.
- Katherine... Har du et ø jeblik?
- Selvfølgelig.
Gå med mig.
- Skal du hjem i ferien?
- Nej.
- For langt?
- For dyrt.
Jeg har aldrig
holdt jul i New England.
- Så vejret har ikke skræmt dig væk?
- Jeg elsker at være her.
Gø du? Jeg harfået nogle opkald
angående dine undervisningsmetoder.
De er en smule uortodokse
for Wellesley.
- Vi er traditionalister, Katherine.
- Det har jeg bemærket.
Så hvis du vil blive...
- Er det et spøgsmål?
- Mere en samtale.
- Vedrøende om jeg skal blive?
- Du får din officielle kritik i maj.
Indtil da...
lidt mindre moderne kunst, ikke?
- God ferie.
- I lige måde.
Goddag.
Nå... Hvad er så
den store hemmelighed?
- Er der småfolk på vej?
- De siger det, når de er parate.
- Er I parate?
- Du er bare det sødeste. Kom her.
Nej... Spencer er blevet forfremmet
til juniorpartner.
- Det var på tide.
- Og med en pæn lønforhø jelse.
Det må jeg da godt sige, ikke?
Til Tommy og Joan.
Det er det.
Så måske bliver vi snart en familie.
- Lad os drikke kaffen i stuen.
- Jeg hjælper dig.
Ikke kigge.
Smukt.
Du harfået alle dine ønsker opfyldt.
Det får du også.
Jeg har en hemmelighed.
Du må ikke sige det til nogen.
Jeg er kommet ind på jura på Yale.
Hvorfor?
Du vil da ikke være advokat!
Det vil jeg da måske.
Du skifter ikke creme-mærke uden at
spøge mig, men du søger ind på jura?
For sjov.
Vi troede ikke, jeg kom ind.
- "Vi"?
- Miss Watson.
Hun har nærmest udfyldt
hele ansøgningen.
Det kan ikke passe. Hvad
bilder hun sig ind? Du skal giftes.
Jeg har ingen ring på.
Og jeg kan godt begge dele.
- Det kan jeg.
- Hvad mener Tommy?
- Der er ingen, der ved det.
- Ikke engang hende?
Ingen.
- Joanie? Betty?
- Du er så tæt på dine drømmes mål.
Og så tæt på at miste det.
- Jeg skal være i New York i morgen.
- Kan du ikke tage af sted i morgen?
Så når jeg ikke mødet. Jeg er ked
af det. Vi gø det om en anden gang.
- Det er bare i orden.
- Vi ses i det nye år. God jul.
Jeg ringer i morgen.
Kaffe?
Gæt, hvem der får
en julegave på forskud.
- Hvordan kan du leve sådan?
- Hvordan?
- Vi lader dig lige ordne lidt.
- Det kan du godt glemme alt om.
Kom her, smukke.
Hvad laver du her?
- Kan du stadig lide at være her?
- Ja.
Det er rart at lære pigerne at kende.
For det meste.
- Og vejret.
- Ja, det er dejligt.
- Fryser du? Du har blå læber.
- Det er med vilje.
Hvorfortog du ikke en frakke med?
Bill...
Hvad laver du her, Giselle?
Står og fryser.
Det er ***, Giselle.
Vi kan ikke ses mere.
Det ved jeg godt.
Det er det.
Jeg vil bare lige tale med dig.
Kom nu...
Jeg har savnet dig.
Du er smuk.
Livet uden dig... er ikke noget liv.
Og jeg vil ikke leve uden at leve.
Vil du?
Nej.
Jeg elsker dig så hø jt, at jeg ville
flytte til den her elitære fryser.
Gift dig med mig.
Miss Watson... Hej.
Jeg vidste ikke, De var her.
Hej.
Giselle Levy, Bill Dunbar,
og det er min...
- Forlovede.
- Paul.
For halvandet minut siden.
Paul Moore. Hyggeligt.
Tillykke. Din forlovede?
Du må være himmelhenrykt.
Det er vist ikke
gået helt op for hende endnu.
Nej...
- Sid ned og skål med os.
- Desværre, vi hartravlt.
Men det er da dejligt. Tillykke.
Ja, tillykke. Og glædelig jul.
De bedste ønsker til jer begge.
Farvel.
Nej, Paul. Nancy ville få
et hjerteslag. Hun har sine regler.
- Hold nu op...
- Nej.
- Hvorfor?
- Jeg har det ikke godt med det.
Jeg reder op på sovesofaen.
Hvad laver du?
Det er altså ikke din spøg?
Jeg er rejst 5000 kilometer,
og så skal jeg sove hernede alene?
Hold lige op.
- Hvad fanden foregår der?
- Jeg ved det ikke.
Det er, som om alt glider fra mig.
Vi har ikke så meget som set
på hinanden i tre måneder, -
- og nu er du her,
og jeg har en ring på.
Og det har du det
heller ikke godt med?
Sidste gang, jeg så efter,
var vi ikke ude af det her spor.
Hvornår så du sidst efter?
Bill...
Navnet er Paul.
- Jeg siger ikke nej til dig.
- Du siger ikke noget.
Det gø du faktisk aldrig.
Hvis der er noget som helst,
så hænger nummeret på køleskabet.
Jeg burde ikke rejse, efter...
Det går fint.
Jeg har masser af forberedelse.
Ja. Kast dig over arbejdet.
Jeg kommer hjem... den 2.
Vi ses til næste år. 1954!
"Solsikker". Vincent van Gogh, 1888.
Han malte, hvad han følte,
ikke hvad han så.
Folk forstod det ikke. De syntes,
det var barnligt og primitivt.
Folk var årevis
om at anerkende hans teknik, -
- at se, hvordan hans penselstrøg
fik nattehimlen til at bevæge sig.
Og dog solgte han ikke ét maleri,
mens han levede.
Det her er et selvportræt. Ingen
kamuflage, ingen romantik. Ærlighed.
- Nu, 60 år senere, hvor står han så?
- Han er berømt.
Så berømt,
at alle har en reproduktion.
- Der er postkort...
- Vi har en kalender.
Muligheden for at reproducere kunst
bringer det ud til masserne.
Man behøver ikke eje
en original Van Gogh.
Vi har en. I huset i Newport.
Men den er lille.
Lillebitte.
Man kan male sine egne.
Van Gogh i en æske.
Den nyeste form for massedistribueret
kunst. Mal eftertal.
"Nu kan alle være Van Gogh.
Følg de enkle instruktioner, -
- og du er godt på vej
til at blive kunstner."
- Van Gogh efter tal...
- Ironisk, ikke?
Se, hvad vi har gjort ved manden,
der nægtede at antage den brede smag.
Som nægtede at gå på kompromis.
Vi har lagt ham ned i en æske
og bedt jer kopiere ham.
Så det er op til jer. I kan tilpasse
jer folks forventninger eller...
Jeg ved det. Være os selv.
Det er dejligt at se dig.
Jeg kommer for sent, fordi
jeg troede, vi skulle være i klassen.
Godt, De kunne komme, mrs. Jones.
Vi troede, vi havde mistet Dem.
- En regel siger, at gifte piger...
- Drop det.
Siden brylluppet har du misset seks
forelæsninger, en opgave og en prøve.
Gudskelov, jeg ikke går glip
af "mal eftertal"-forelæsningen.
Jeg var på bryllupsrejse og skulle
ordne hus. Hvad forventer hun?
Deltagelse.
De fleste ser igennem fingre med,
at gifte studerende har lidt fravær.
Hvorfor så ikke blive gift
på føste år?
Så kan man blive færdig
uden at have sat sine ben på skolen.
De kan ikke tilsidesætte traditioner,
bare fordi De er undergravende.
Du kan ikke være respektløs overfor
skolen, bare fordi du er gift.
De skal ikke være respektløs over
for mig, bare fordi De ikke er det.
Mød op til undervisningen og lav dine
ting, ellers lader jeg dig dumpe.
Hvis De lader mig dumpe,
får det følger.
- Truer du mig?
- Jeg belærer Dem.
Det er min opgave.
Miss Watson!
Miss Watson...!
Hvad er det?
Hvert år nominerer AR'erne
en lærertil at være vores gæst.
- Hvad for noget?
- Det får De at se. Kom klokken fem.
Adam's Ribs. En hemmelig klub.
Vent her.
Føst eden. Ræk hænderne i vejret.
Sværger De ikke at afsløe,
hvad De ser, hører og lugter i aften?
- Lugter?
- Op med hænderne. Ja, lugter.
Ja.
Det brænder kun et ø jeblik.
Kom nu.
Og nu, da De har aflagt eden,
må vi spøge Dem om alt.
- Nå, på den måde.
- Og De skal svare.
- Hvem har inviteret hende?
- Det er "sandhed eller konsekvens".
Jeg begynder.
Hvorfor er De ikke gift?
Det er giftigt.
Jeg er ikke gift, fordi...
...det er jeg ikke.
Jeg har været forlovet.
Med Patrick Watts.
Alle kaldte ham Leo.
Jeg fandt aldrig ud af hvorfor.
Han var den føste, jeg dansede med.
Og røg med.
Og blev utrolig fuld sammen med.
Der var meget
med ham som den føste.
Vi var 18 og skulle giftes.
Det var i julen 41.
Så kom Pearl Harbor,
og alt ændrede sig. Alle ændrede sig.
Og i juni blev han sendt af sted.
- Kom han tilbage?
- Ja.
- Havde han ændret sig?
- Det havde de begge to.
Undskyld...
- Dine forældre?
- Ja...
Efter krigen...
kendte de ikke hinanden mere.
De bryder sig ikke om hinanden.
Han gik. Han fik en ny familie.
- Skilsmisse.
- Hvad?
Ja. Den føste i karréen.
Folk ændrer sig. Der sker ting.
Det var det samme med mig og Leo.
Han giftede sig med en anden,
og jeg kom på universitetet.
- UCLA, ikke? I Hollywood.
- Tæt på.
Nå, men... Skal De ikke
fortælle om... Den store nyhed?
- Hvad mener du?
- Hun er blevet forlovet i julen!
Undskyld, men det er så romantisk.
Hvorfantastisk!
Vi er gået fra hinanden.
- Hvad?
- Vi er gået fra hinanden.
Det var hurtigt.
Det er ikke alle forhold,
der skal ende med ægteskab.
- Nogle er kun affærer?
- Bill Dunbar ville være en affære.
Lad os tale om det, miss Watson.
- De tror ikke på afholdenhed, vel?
- Nej. Men jeg tror på gode manerer.
Men jeg gø en undtagelse med dig.
Det gø man jo med gifte studerende.
Professor Dunbar og jeg
har ikke en affære.
- Havde De en med William Holden?
- Hun spurgte om Bill Dunbar!
- Hvor har du høt det?
- Så passer det! Hvad sagde jeg?
- Fortryder De ikke, De ikke er gift?
- Der ertid endnu.
- Jeg sætter ikke alt ind på det.
- Og det bø vi heller ikke gøe.
- Det sagde jeg ikke.
- De gjorde til Joan. Det siger hun.
Hvad?
Hun vidste, du skulle forloves, og
alligevel udfyldte hun din ansøgning.
- Det har jeg ikke sagt.
- Hun er kommet ind.
Nu skal hun bare
have det sagt til Tommy.
Sig du det, Betty. Du er ekspert
i at blande dig i andres sager.
Sjovt, det samme siger man om Dem.
- Ser jeg ordentlig ud, Spencer?
- Ja.
- Jeg hartravlt. Kan vi skynde os?
- Gnavpot.
Så prøver vi igen.
"Gifte Wellesley-pigerer blevet
ganske ferme til at prioritere."
"Man hører ytringersom: 'Jeg kan
dryppe kyllingen med den ene hånd-
- og skrive opgave med den anden."'
"Mens vore mødre
blev kaldt til arbejdet, -
- er det vores pligt,
ja endog forpligtelse, -
- at generobre vor plads i hjemmet-
- og føde de bøn, der skal føe
vor tradition ind i fremtiden."
"Man må standse op og overveje,
hvorfor miss Katherine Watson-
- fra kunsthistorie har besluttet
sig forat erklære ægteskabet krig."
"Hendes undergravende og politiske
undervisning opmuntrer vore piger-
- til at afvise de roller,
de erfødt til at udfylde."
Tak.
Billede.
- Moderne kunst.
- Det er bare en reklame.
Stille!
I dag skal I bare lytte.
Hvad vil fremtidens elever se,
når de studerer os?
Et portræt af dagens kvinde?
Værsgo, de damer.
Det perfekte portræt af en elev,
udgået fra Wellesley, -
- der laver nø jagtig det,
hun er uddannet til.
Billede.
En stipendiatstuderende.
Mon hun reciterer Chaucer, mens hun
stryger sin mands skjorter. Billede.
Nu kan I beregne massefylden på
alle de farsbrød, I laver. Billede.
En hofteholder, så er I fri!
Hvad betyder det?
Hvad betyder det?
Hvad betyder det?
Jeg giver op.
I vinder.
De kvikkeste kvinder i hele landet.
Jeg vidste ikke,
at jeg ved at kræve det sublime -
- ville udfordre...
Hvad var det, der stod?
Hvad stod der?
De roller, I erfødt
til at udfylde. Stemmer det?
De roller, I er født til at udfylde?
Det er mig, der tog fejl.
Så må I godt gå.
De piger...!
Er De stolt, rektor Carr?
- Ja, det er jeg faktisk.
- Det bø De vel også være.
Halvdelen er gift, og med resten
er det bare et spøgsmål om tid.
Her slår de bare tiden ihjel,
indtil en eller anden frier.
For 100 år siden var det utænkeligt,
at kvinder uddannede sig.
Tænk hellere på,
hvor vidt vi er nået.
I mine ø jne
er det bare en anden slags korset.
- Vi kan alle bruge lidt støtte.
- Som den, De gav Amanda Armstrong?
- Hun brød loven.
- lfølge Betty Warren.
lfølge staten Massachusetts.
Skråt op med Wellesley!
Jeg er færdig!
Forfanden da!
Perfekt! En dannelsesskole forklædt
som universitet. Mig fik de narret.
- Hvad havde du ventet?
- Mere.
Jeg troede, vi udklækkede ledere,
ikke deres koner.
Dæmp dig.
Kom ind på mit kontor om ti minutter.
- Hvordan har du det?
- Jeg føler mig dum. Narret.
Og jeg er meget, meget vred.
Forandringer tager tid.
Man skal give dem plads.
Der er brug for dig her, Katherine.
Jeg fatter ikke, de tog dig, men jeg
er glad for, at de gjorde det.
Hvad jeg dog sagde til rektor...
Hun tager mig aldrig tilbage.
Hun er fair nok.
Hvad sagde du?
Tænk ikke på det.
Tiden læger alle sår.
Medmindre du vil tilbage
til Californien og ham din forlovede.
Vi er ikke forlovet. Tak.
Undskyld, jeg afbrød timen.
Katherine!
Jeg... Jeg ville give dig den her.
Det var en julegave,
og... så mødte jeg din fyr, så...
Det Sixtinske Kapel.
"David."
"Venus fra Milo." Og...
"Mona Lisa."
Tak.
Vi prøver med tre. Klar?
Du prøvede jo ikke engang!
Den leg er sikkert forbudt
i bedre hjem og haver.
Ikke at jeg nogensinde har været
i bedre hjem og haver. Har du?
Nej. Jeg er bare en gammel soldat.
Vi bliver ikke inviteret.
Hvad er det, man siger om dem?
Gamle soldater dø aldrig.
De bliver bare...
- Skøtejagende italiensklærere.
- Den var under bæltestedet.
- Det var ikke pænt. Undskyld.
- Ikke spor pænt.
Jeg ved ikke,
om jeg har lyst til at være en trøst.
- Jeg går.
- Nej, det behøver du ikke.
Jeg vænner mig til det.
- Hvad laver du?
- Tagertø j på.
Det var sjovt,
og jeg søger ikke noget alvorligt.
Kom herned og tal om det.
Men så længe vi laver,
hvad det nu er, vi laver...
Som vi var ret gode til, ikke?
Ingen elever.
Jeg mener det.
Jeg vil ikke lugte min parfume
på hende på tredje række.
- Katherine...
- Du skal give mig dit ord.
Godt, du får mit ord.
Kan vi så ikke skifte emne?
Tale om noget lidt mere interessant?
Som for eksempel... morgenmad.
Jeg laver
fantastiske blåbærpandekager.
Tag den sko på. Jeg kender dig
ikke godt nok til morgenmad.
Det ved jeg nu ikke.
Hvordan lærer man dig så
bedre at kende?
Lad mig... Det der er en god idé.
Bella Katarina.
Er det et sår fra krigen?
Jeg elsker krigshistorier
på romanske sprog.
Det er nemt nok.
Jeg var i en landsby,
der hed San Remo.
Tyskerne bombarderede os.
Mig og Stan...
I kan godt huske Stan, ikke?
Vi var de eneste to tilbage
fra vores deling.
På et tidspunkt høte vi
et svagt råb fra et forladt skur.
Da møket faldt på...
- En fælde det var?
- En fælde det var?
Du skal huske
at bytte om på navneord og verber.
- Sulten?
- Skrupsulten.
Sig ikke, vi kan leve af kærlighed.
Det kostede mig morgenmaden.
Hvad er der?
- Hvad er der?
- Phillip og Vanessa Mclntyre.
- En af mine venners forældre.
- Vil du lige hilse på dem?
Nej.
Så slipper jeg aldrig væk. Fandens!
- Kan vi få plads i baren?
- Vi serverer kun i den forreste del.
Miss... Stone...
Det har været den mest
romantiske weekend nogensinde.
Og det eneste, der står mellem
det her ø jeblik og det sublime, -
- er mr. og mrs. Mclntyre derovre.
Og med konkurrencen i dag er man
nødt til at gøe noget nogle gange, -
- og jeg har brug for al den hjælp,
jeg kan få.
Kom med her.
Jeg fiksede det.
Vi slipper for mr. og mrs. Mclntyre.
Tak. Tak...
Nu taler vi ikke mere om det, vel?
Hold vejret...
Og drej.
Husk at smile.
Op med armene!
Samtidig. Hurtigere, tak.
Smil, når I kommer op.
Skal vi ikke lave en pigefrokost
i weekenden? Bare os?
- Hvor er Spencer?
- Væk.
- Jeg kan godt.
- Jeg kan ikke.
- Hvad skal du?
- Hun går ud med en psykoanalytiker.
- Der er gift.
- Giselle...!
- Undskyld, det smuttede.
- Hvad med dig, Connie?
- Jeg skal høre Charlie ad.
- Charlie Stewart, din fætter.
- Det mener du ikke?
- Au contraire, mon amie.
Vi var i Cape Cod sidste weekend.
Et lille gemmested, han kendte.
Effektivt ord, "gemme".
Mænd tager kvinder med derud, når de
ikke vil ses med dem. Han bruger dig.
Han bruger dig ikke, hvis du gerne
vil. Du skal ikke høre på hende.
Jeg elsker dig. Og jeg siger det
ikke for at såre dig.
Han er lovet bort til Deb Mclntyre.
Hun går med hans nål.
- Du ved, det er sandt, Giselle.
- Jeg har ikke høt om nogen nål.
Mclntyre? Hedder
hendes forældre Phillip og Vanessa?
- Kender du dem?
- Kun på afstand.
- Godmorgen.
- Farvel. Godmorgen.
Nej, der er publikum på.
Hold op.
Sæt mig ned.
Du kommer ikke med ind.
Du kommer ikke med ind.
Farvel.
Gå med dig.
Hvordan kan du gå ud
med sådan en mand?
- Sæt nu, du tagerfejl af ham?
- Sæt nu, jeg ikke gø?
Kaffen er kold.
FORÅRSFEST 1954
Får du røde øer?
Jeg tror, fødderne ryger føst,
når de tænder bålet.
"Skal vi beholde hende næste år,
Edward? Hun har ret lækre ben."
- Måske vælger jeg at blive væk.
- Og efterlader mig med alle pigerne?
Tænk, at ingen
har lagt mærke til de tomme bakker.
Du er god. Du minder mig
om mig selv, da jeg var på din alder.
- Skål.
- Det er direkte brækfremkaldende.
Vær nu ikke så sentimental, Connie.
Det var bare en flirt.
Ingenting.
I må lige have mig undskyldt...
Connie... Connie...!
- Charlie. Længe siden.
- Ja...
- Hvordan har du det?
- Fint, tak. Og du og Deb?
- Undskyld?
- Deb. Din kæreste.
Med de meget store... tænder.
Med de meget store tænder.
- Troede du ikke, jeg vidste det?
- Connie...
Deb og jeg slog op sidste sommer.
Det er Miranda. Vi begyndte at ses, -
- da du holdt op med at ringe tilbage
og svare på mine breve...
Nå, jeg skal måske gå.
Har du set Spencer?
Men jeg så Charlie Stewart.
Og han fortalte,
at han og Deb slog op i sommer.
Og du sagde, de var sammen,
da han inviterede mig til Cape Cod.
Jeg holder ikke styr på datoerne. Det
har været op og ned de sidste par år.
Nej... De har ikke været sammen
et ret langt stykke tid.
Og?
Du fik mig til at tro,
at han gemte mig af vejen.
Men... Hvorfor kunne du ikke
lade mig være lykkelig?
Betty...
Så bytter vi.
- Vidunderlærer.
- Tommy.
- Hvordan er der på Harvard?
- Ikke så slemt endda. Sig tillykke.
- I har sat datoen?
- Nej, der er ikke noget officielt.
Jeg er kommet ind på Pennsylvania.
Tillykke. Hvad med Yale?
Yale? Nå, De mener Joanie...
Der kan man bare se.
Hun er en gæv pige.
- Hun er fantastisk.
- Ja. Bare det, at hun kom ind...
Det vil hun altid have.
Takket være Dem.
De har været rigtig fantastisk.
Det er vi begge meget glade for.
"Bare det, at hun kom ind."
Hvad skal det sige?
Hun skal jo til Philadelphia.
Sammen med mig.
Det erfrygtelig langt at tage for at
få aftensmaden på bordet klokken fem.
- Og vi bytter.
- Tak.
Undskyld, men har I set Spencer?
Jeg kan ikke finde ham.
Faktisk bad Spencer mig
køe dig hjem. Han havde et møde.
I New York... Tak.
- Hvad laver du her, skat?
- Jeg sover her i nat.
- Og det har Spencer ikke noget imod?
- Spencer opdager det ikke.
- Han er i New York igen. Arbejde.
- Han arbejder hårdt for jer begge.
Du skal ikke lyve for ham, mor.
Det klarer han fint selv.
Nu tager du hjem, får noget
i ansigtet og venter på din mand.
Det er den handel, du har indgået,
Elizabeth. Det har vi alle.
- Må jeg ikke sove i mit eget hjem?
- Spencers hjem er dit hjem nu.
Tro mig, det ertil dit eget bedste.
Miss Watson... Kom ind.
Man kan læse jura syv steder
i nærheden af Philadelphia.
Du kan læse og passe dit hjem.
- Det erfor sent.
- Nogle af dem har sen tilmelding.
Da Tommy sagde,
han var kommet ind på Pennsylvania, -
- tænkte jeg, det var sket med dig.
Men sådan behøver det slet ikke være.
- Du kan bage kagen og spise den.
- Vi er blevet gift.
Vi ordnede det i weekenden. Han ville
ikke have et stort arrangement, -
- så vi fik det bare overstået.
Det var meget romantisk.
Se.
Den er smuk.
Det var mit eget valg at droppe det.
Han ville have støttet mig.
- Men du behøver jo ikke vælge.
- Jo.
Jeg vil ikke ofre hjem og familie.
Ingen beder dig ofre det.
Du kan altså godt få begge dele.
Tror De, jeg fortryder en dag?
- Ja, det er jeg bange for.
- En familie betyder mere for mig.
Jeg ved, hvad jeg gø,
og det gø mig ikke mindre klog.
- De synes vel, det erforfærdeligt.
- Det siger jeg ikke.
Jo. Det gø De jo hele tiden.
De siger, vi skal kigge ind bag
billedet, men De gø det ikke selv.
For Dem er en husmor en, der har
solgt sin sjæl for et fint hus.
Hun er uden dybde,
intellekt og interesser.
Det var Dem, der sagde,
jeg kunne gøe lige, hvad jeg ville.
Det er det her, jeg vil.
Tillykke. Bliv lykkelig.
Nogle gange tror jeg, du bare
siger det for at provokere mig.
Ved din far,
at du har sådan et sprog?
Ved din kone, at du er her?
Hvor finder jeg Charles Stewart?
C 17, værelse 44. Men det
erfor sent. De er nødt til at gå.
De må ikke gå derop!
Her er adgang forbudt for kvinder.
Lad nu være med at forstyrre mig!
Connie...
Hvad... Hvad laver du her?
Jeg... Jeg så Store Tænder sammen
med Kevin Tawil i eftermiddags.
Det så ret hyggeligt ud,
så jeg tænkte, at I to måske ikke...
- Var sammen?
- Ja.
Ingen piger heroppe.
Jeg ved godt,
jeg har begået fejl. Masser.
Men jeg begår aldrig
den samme fejl to gange.
Og?
Og... perfekt. Romantisk.
Vi snakkede hele natten.
Du er sent på den.
Hvad med brunchen?
Vi var også oppe hele natten.
Men vi snakkede ikke.
Psykoanalytikeren? Igen.
- Guddommelig udmattelse.
- Han er gift...!
- Ikke som du og Tommy er gift.
- Hvad skal det sige?
At han og hans kone
ikke taler samme sprog.
- Det staves S-E-X.
- Betaler han dig? For sex?
Med den fart kunne du
tjene en formue. Det siger alle.
Ved du, hvad folk siger?
De siger, du er en luder.
Du bliver snart smidt væk
som en brugt klud.
De mænd, du elsker, vil ikke
have dig. Din far vil ikke have dig.
Vi ses dernede.
Professor Dunbar... Alle ved,
at du lusker rundt uden for hans hus.
Det må være forfærdeligt at jagte
en mand, der er ligeglad med en.
Som erforelsket i en anden,
og som hader dig. Han hader dig!
- Betty...
- Og det gø ondt!
Vær stille!
Han vil ikke have mig...
Han... går ikke i seng med mig.
Jeg ved det godt.
Nej. Det er ikke rimeligt overfor
hende selv. Hun er ikke glad for det.
- Glem ikke hendes udbrud, Jocelyn.
- Det er sandt.
Doktor Staunton,
vil De give os tallene?
Antallet af tilmeldinger til
hendes *** er det hø jeste nogensinde.
Hun ville skulle indlevere
sin studieplan.
- På forskud. Til godkendelse.
- Det går hun aldrig med til.
Bill!
Der er kommet Europa-brochurer!
Hej!
Om forladelse...! Hvem er De?
Stanley Sher, Bills ven.
Vi var i hæren sammen.
- Du må være Katherine.
- Ja...
Han sagde godt nok,
du var flot, men...
- Jeg venter nedenunder... Stanley.
- Fino.
- I var sammen i krigen?
- Ja.
Og nu er han en smart lærer, og jeg
arbejder inden for airconditioning.
Glem atombomben.
Freon. Det erfremtiden i USA.
Det vil skabe en enorm udvikling.
Jeg har base i El Paso.
Tak.
- Du er nået langt siden San Remo.
- Jeps.
Er det i Californien?
Italien.
Hvor I var udstationeret.
Italien? Der er vist nogen,
der hartaget dig ved næsen.
Vi var ved sproginstituttet
på Long Island under hele hallø jet.
Det nærmeste, vi kom Italien, var
den indbagte pasta på Mama Leone's.
Jeg trorfaktisk aldrig, Bill
har været i Europa. Jeg har ikke.
Skål.
Katherine...
Går det godt?
Jeg har hilst på Stan.
Smadderflink fyr.
Sikke, han kan snakke.
Vi har kendt hinanden længe.
Helt tilbage fra Long Island.
Hemmeligheden er afsløet.
Sikke en fantastisk løgn.
Jeg talte sproget og havde uniformen.
Folk antog ting og sager,
og jeg sagde dem ikke imod.
- Det burde jeg nok have gjort.
- Ja, det burde du nok.
Undskyld, Katherine.
Det varforkert gjort.
Lad mig gøe det godt igen.
Hvorfor kunne du
ikke bare være ærlig?
Du gø det ikke nemt for mig.
Du er så perfekt, at...
...at det er umuligt
at være ærlig over for dig.
For dig.
Det er ikke kun mig, Katherine.
Joan svigtede dig også, ikke?
- Sikke noget grimt noget at sige.
- Ja, men det passer.
Jeg kan sagtens være hudløst ærlig.
Du kom ikke til Wellesley for
elevernes skyld, men for din egen.
Jeg er ikke vant
til at skulle jagte dig.
Se på mig, Elizabeth.
Jeg hartalt med mrs. Jones.
Der bliver ingen skilsmisse.
Der er altid en tilpasningsperiode.
Jeg har lovet, at du prøver i et år.
Se engang, mor.
Spencer vil også prøve. Hun siger,
han er helt ude af den. Ring til ham.
Hun smiler.
Er hun lykkelig?
Det vigtigste er
ikke at sige det til nogen.
Hun ser lykkelig ud.
Så er det ikke lige meget?
Man vasker ikke sit skidne linned
i andres påsyn.
Nu skal jeg fortælle dig noget.
Alt er ikke,
som det umiddelbart syner.
"Kære miss Watson."
"Det er os en glæde at invitere Dem
til igen at undervise -
- i kunsthistorie
i skoleåret 1954-1955."
"Men vi vil understrege, -
- at invitationen helt og holdent
afhænger af følgende:"
Kan vi fortsætte, Nora?
"1. De følger den læseplan,
formanden udstikker."
"2. Alle studieplaner skal indleveres
forud for hvert semester-
- til godkendelse og gennemsyn."
"3. De skal ikke rådgive eleverne
i andre sager end Deres eget ***."
"Og endelig skal De stræbe efteret
udelukkende professionelt forhold-
- til hele lærerkollegiet."
Davs, Katherine.
"I håbet om,
at De accepterer ovenstående, -
- glæder vi os til Deres fortsatte
deltagelse i Wellesleys tradition."
TILLYKKE MED DIT NYE JOB
Fin fest.
- Jeg vidste ikke...
- Det var en overraskelse.
...William H. Taft.
Hvad står "H"for?
- Howard.
- Howard er korrekt.
Howard...
Det betyder ikke noget. Det vigtigste
er, at du kommer næste år.
Og forhåbentlig bor du her.
Jeg har ikke rigtig tænkt over det.
Jeg harføst fået det at vide i dag.
Der er masser af tid.
Du burde feste.
Du har ret.
Du har ret. Lad os feste.
Lad os maje os ud
og gå ud at danse.
Fjollehoved...
Klokken er over otte. Der er quiz.
- Livet handler ikke om quizzer.
- Der er skole i morgen.
- Og hvad så?
- Så vil jeg ikke.
Nu kommer det igen.
Har du det godt med musik?
Er han ikke bare flot?
Kom og se det med mig.
"You Talked Me Into lt",
men hvad hedder den her...?
"You Made Me Love You".
"You Made Me Love You".
Alt det får man ved bare at kigge på
det. Hendes ansigtsudtryk, hendes...
Det, der foregår i hendes hoved...
Det er det interessante.
Konteksten påvirker
vores måde at se det på.
Jeg synes, det provokerer os,
fordi det provokerede maleren, -
- og det budskab
sender han videre til os.
Om det er godt eller ej...
Det kan ikke være subjektivt.
Jeg synes, jeg mangler noget.
ONKEL FERDIE HAR OGSÅ FÅET ET
KÆRLIG HILSEN CONNIE
Det var Joans idé.
Hvordan skulle De ellers
kunne huske os?
De har inviteret dig tilbage.
- Tror I, det var en fejltagelse?
- Jeg gø.
- Elizabeth. Jeg kan ikke se Spencer.
- Undskyld, mor.
Miss Watson? Kan De få fat
i Deres ven i Greenwich Village?
Hvad skal du have
i Greenwich Village?
En lejlighed.
Jeg indgav skilsmissebegæring
i morges.
Og da vi ved,
jeg ikke er velkommen hos dig...
Kan du huske Giselle Levy?
Hvad var det, du kaldte hende?
En newyorker-smovs.
Vi skal bo sammen.
Hej.
- Er du klar?
- Ja.
Går det?
- Greenwich Village?
- En tid...
Og så, hvem ved? Måske jura.
Måske endda Yale.
Ja, jeg vil i hvert fald helst ikke
møde dig i en retssal.
Måske kunne jeg kigge forbi næste år
for at holde Dem på stikkerne.
De er her da, ikke, miss Watson?
"Kære Betty.
Jeg kom til Wellesley, -
- fordi jeg ville gøe en forskel.
Men at ændre ting forandre..."
"...er at lyve for sig selv."
"Min lærer, Katherine Watson,
levede efter sine egne præmisser-
- og ville ikke gå på kompromis.
End ikke for Wellesley."
"Jeg dedikerer denne min sidste
leder til en usædvanlig kvinde, -
- der viste et godt eksempel-
- og pressede os alle
til at se på verden med nye ø jne."
"Når I læser dette,
er hun på vej til Europa, -
- hvor jeg ved, hun vil finde
nye mure at bryde ned-
- og nye ideerat erstatte dem med."
Stille, alle sammen.
"Folk har kaldt hende slapsvans,
fordi hun rejste, -
- en vandringsmand uden mål."
"Men ikke alle vandringsmænd
er uden mål."
"Især ikke dem, dersøger sandheden
hinsides traditionerne."
"Hinsides konventionerne."
"Hinsides billedet."
Skrub af!
"Jeg glemmer dig aldrig."
Betty!
- Hvad så efter krigen, Lee?
- Jeg udfylder en soldats plads.
- Når han kommer hjem, får han den.
- Herligt.
Subrip By Ukendt
Fixed By Pacman