Tip:
Highlight text to annotate it
X
Jeg hedder Mary Morgan. Det her
er historien om Martha og jeg.
Jeg fortæller jer den, fordi det
hele stadig er meget overraskende.
Vi begynder i april sidste år.
Jeg havde endnu ikke mødt Martha.
- Her bor her.
- Åh, gud!
Jeg har den! Den mindste splint, man
nogensinde har fjernet fra en fod.
- Det kan stadig gøre ondt.
- Din tøsedreng.
Jeg er en tøs,
og jeg har aldrig lydt sådan.
- Det gjorde altså ondt.
- Find et mikroskop ...
Vi skal af sted, gutter.
Jeg skal i bogklubben i aften.
I må selv lave mad.
Nu ikke pizza, vel?
Jo!
Ekstra peperoni?
Bogen hedder "Birdsong".
En stor roman om 1. verdenskrig.
Ben? Ben!
- Hvad?
- Du kommer for sent til toget.
- Nej, da.
- Jo, du gør.
Nej, for jeg er ung
og hurtigere end dig.
- Du er faktisk ret gammel.
- Din bølle ...
- Må jeg få te og kage?
- Nej, det har du ikke tid til.
Kom nu af sted,
før du får ballade.
Kan du ikke lave lidt ristet brød,
mens jeg tager sko på?
- Giv mig styrke ...
- Hvor er mine sko, mor?
Du ...?
Kom og tal med din mor.
Lige et øjeblik.
Jeg er næsten færdig med Jungle City.
Senere gælder det Dødsstjernen.
Okay.
Det er dit eget valg.
Jeg bliver selv til en Dødsstjerne,
hvis du ikke taler til mig.
Tag ham så!
Kom så, Benji!
- Stop det røde apparat!
- Kom så.
Sengetid, George.
George? George.
Løft fem gange.
Stille og roligt.
Hold den nederste del af ryggen
sænket. Navlen mod rygraden.
Han skriver som en femårig.
Læreren er en fupmager.
Han bruger 90% af tiden på
at forberede prøver -
- og resten af tiden ser de dvd'er.
De skulle studere græsk historie,
men ser "Clash of the Titans".
Det er ikke sjovt, Alice.
Der skal snart ske noget.
Du bør nok være lidt forsigtig
med George for tiden.
Forsigtig?
Det er da nu, han skal reddes.
Han er min eneste søn.
Han skal slibes til ...
- Mobningen kan da ikke være rar.
- Hvilken mobning?
- Hvilken mobning?
- Han bliver mobbet.
Han vil ikke tale om det, og jeg må
høre det fra Alice på pilatesholdet.
Jeg laver en aftale med rektor.
- Jeg ved ikke, om jeg kan vente.
- Det her skal gøres ordentligt.
Mary? Jeg vil råde dig til
at tage den med ro.
Den slags er altid mere kompliceret
end som så.
I de første slag
under revolutionen var ...
Beklager, Ted.
Mrs Morgan og jeg vil tale med dig.
Ja, men først skal Felix og Matthew
vide, de er på røven.
- Åh, gud ...
- Ikke bande.
Troede du, det ville hjælpe?
Du tog fejl.
Det er svært at få venner,
når ens mor får fjender.
Undskyld. Det var dumt gjort.
- Skal vi gå?
- Jeg tænker lige.
- Jeg forlader dig.
- Hvad siger du?
- På grund af min affære med Anita?
- Har du en affære med Anita?
Måske, måske ikke. Jeg gætter bare
på, hvorfor du ville forlade mig.
Jeg forlader dig ikke for altid -
- men jeg vil høre, om jeg må
hive George ud af skolen -
- rejse væk med ham, undervise ham
og opleve et sandt eventyr.
Jeg tror bare, jeg kan gøre det bedre
end hans undervisere.
Kan vi ikke nøjes med sommerferien?
Det er for sent.
Han forsvinder ind i computeren.
I skolen vidste de ikke engang,
de knægte mobbede ham.
Det er altså ret ekstremt.
Ja, ekstremt sjovt.
Det bør være i udlandet.
Skal vi drøfte det seriøst,
eller har du besluttet dig?
Gæt engang.
Sådan!
De sagde ja.
- De synes, jeg er genial.
- Står der dét?
Nej, men det er antydet.
De synes, jeg er fuldstændig genial.
"Tak for din ansøgning,
som vi har accepteret."
- Hvad synes du?
- Flot, min skat.
Ved du hvad? Jeg er meget stolt
af dig, din store tosse.
Men jeg ville nu ønske,
du skulle til Frankrig eller Belgien.
Frankrig er for lille.
Jeg har brug for et stort kontinent.
Tag fødderne ned.
Kun to timer nord for Johannesburg,
men langt fra den verden, du kender.
Lad min familie og mig
give dig et sandt afrikansk eventyr.
- Huset er omgivet af ...
- Hvad med Sydafrika?
Flotte landskaber, vilde dyr,
billigt. Fint, men autentisk.
- Mener du det virkelig?
- Ja, jeg vil være en særlig mor.
Det kræver,
jeg gør noget helt særligt.
Tag med og vær en ganske særlig far.
- Jeg har 25 ansatte.
- Det ved jeg.
- Farvel.
- Hav en god dag.
- Jeg elsker dig.
- Elsker dig.
- Helt nede i bunden?
- Det skulle være vidunderligt.
Hvad skal du egentlig
undervise i?
Det ved jeg ikke. Alt, tror jeg.
Idræt, læsning, engelsk ...
Skal du undervise i engelsk?
Så skal du først lære
at tale sproget ordentligt selv.
Vær nu ikke så kedelig.
Er der også andre englændere?
Jeg er ligeglad. Englændere hader
alle, der ikke er englændere.
- Far?
- Ja?
Vil du gerne købe et godt,
dyrt kamera til mig?
- Så jeg kan fotografere som en gal?
- Nej, det vil jeg ikke.
Jeg har en stor nyhed.
Er du klar?
- Er du gravid?
- Nej.
Det er ikke dét.
- Fint. Ens mor og far skal ikke ...
- Nej, det er for ulækkert.
Tag en dyb indånding,
for jeg har fået en vild idé.
Jeg har besluttet mig for,
at vi rejser væk i et halvt år.
Jeg dropper jobbet, du dropper
skolen, og vi flytter til Afrika.
Far kommer, når han kan. Det bliver
vores livs største eventyr.
"Familien Morgan fra Schweiz".
Hvad synes du?
Det er fint med mig,
hvis I gerne vil have et barn.
- Må jeg sige nej?
- Nej ...
- Skal I bo ved Johannesbrug?
- Ja, men vi skal også rejse rundt.
Der er jo malaria, men det bør ikke
blive et problem.
- Stivkrampe og difteri?
- Dem har han.
- Mæslinger, fåresyge, røde hunde?
- Han har fået dem alle.
Tak for det, doktor.
Så har vi fået grønt lys.
Her er nogle flere sokker.
Der bliver koldt om natten.
Jeg skal ikke gå med sokker
i Afrika.
Ikke med sådan nogle smukker fødder.
Mor, hvad ...?
- Er du klar til det?
- Ja, jeg er.
Det er min erfaring,
at mor som regel har ret.
Det er vel rigtigt nok ...
Smil.
- Perfekt.
- Skynd dig. Du kommer for sent.
- Jeg elsker jer.
- Pas nu på. Vi elsker dig.
- Farvel!
- Pas på dig selv.
- Hej!
- Hej.
- Hej. Jeg hedder Pumelele.
- Pumelele? Rart at møde dig.
- Her er køligere, end jeg troede.
- Det er næsten vinter.
Men det er sommer
hele eftermiddagen.
- Vil I høre noget musik?
- Ja, tak.
Okay.
Skolen begynder nu.
- Hvad er det her?
- Din første opgave.
Film, hvad du vil.
Vær sød at slukke iPod'en.
Det er også en del af uddannelsen.
- Det er da løgn ...
- Hvad? Nej, Chastity Brown.
- Kan du lide country?
- Det er min yndlingsgenre.
- Dolly Parton, Tim McGraw?
- De er lidt gammeldags.
- Ingen Ladysmith Black Mambazo?
- Ikke i min bil.
- Bare en enkelt bid?
- Jeg har taget én bid.
Fint. Ét skridt ad gangen.
Du hedder Patience, ikke?
I har vel ikke noget mere
amerikansk i køkkenet?
Hun er god til at lave pizza.
Den bliver dejlig sprød ...
- Kan du lave to?
- To pizzaer. Skal ske.
Smil nu lidt.
Jeg ved, det er meget forlangt -
- men et nik ville være rart.
Er pizza godt?
- Tak for det.
- Mr Conrad!
- Kumi, ikke sandt?
- Ja. Velkommen til.
Jeg føler mig som premierministeren.
Det er jo fantastisk.
Velkommen, Ben
- Må jeg fotografere lidt?
- Ja. Det er nogle smukke børn.
Sådan, ja.
- Må jeg ...?
- Kan du ikke lide dit værelse?
Okay. Bare denne ene gang.
- Pruttede du lige?
- Måske ...
Måske betyder ja.
Og du sagde ikke undskyld.
Derfor skal du straffes.
- Lad være!
- Føj, hvor den lugter!
Okay ...
Dag 1.
Underligt, ikke? Jeg har et seriøst
pensum og en tidsplan.
Jeg troede, jeg også tog -
- nogle bøger om Afrika med,
men de er væk. Jeg fandt de her.
- De er godt nok fra 1973.
- Vi kan finde det på nettet.
Det var en god idé.
Hvad har vi? Det britiske imperium,
Zulu-folket -
- et dumt svin ved navn Rhodes,
apartheid, som er slem racisme -
- og den fantastiske Nelson Mandela.
Han går med nogle underlige skjorter.
- Høj moral, men stilen ...
- ... stinker.
Ja, den stinker.
Sidste afstemning.
Den største afrikaner nogensinde.
Hvem stemmer på Nelson Mandela,
som besejrede apartheid?
Kun Paul?
Okay ...
Hvem stemmer på Didier Drogba -
- som er angriber for et kinesisk
hold og Elfenbenskysten? Alle?
Men ved I hvad? Det ser næsten lige,
og min stemme er afgørende.
Jeg stemmer på Nelson Mandela -
- så han er den største afrikaner
nogensinde her i klassen ...
- Jo, han er ...
- Didier Drogba! Didier Drogba!
- Didier Drogba!
- Nelson Mandela ...
- Fem.
- Fem.
- Seks.
- Seks.
- Otte. Ni.
- Otte. Ni.
- Ten.
- Ten.
En morgen, hvor jeg var
på din alder -
- vækkede min far mig og sagde:
"Vi skal på tur."
Efter ti timers kørsel sagde han:
"I dag bliver du en mand, sønnike."
Vi gik ind i en indhegning til køer.
Jeg blev klippet dernede, makker.
Jeg blev dækket af ler og efterladt
i en hytte i en hel måned.
Jeg efterlod den dreng,
jeg engang var -
- den dag, hvor min far hentede mig.
Siden har jeg indset, man først
bliver en mand efter en lang rejse.
Bliv ved! Spil bolden!
Godt spillet! Jeg er fri!
Hold øje med bolden!
- Han har den! Kom så.
- Nej, Ben!
Det her er rugby, ikke fodbold!
I får den ikke!
Hjælp, Micaela! Hjælp!
Snyder man,
bliver man straffet!
- Kom så!
- Ja!
En stor dag venter os i morgen.
- Hvorfor?
- Den går helt fra morgen til aften.
Mr Ben?
- Skal du og Micaela "putla-putla"?
- Du skal til at passe på.
- Hvad er det farligste dyr i Afrika?
- Det må være løven.
- Nej, det er flodhesten.
- Ja, flodhesten.
- Mennesker er også farlige.
- Okay, mennesket er nr. 1.
Derefter flodhesten
og den sorte mamba.
Lad os finde slangen.
- Kom så!
- Hvor er den?
- Så er det spisetid.
- Jeg er ikke færdig.
Sagde du "jeg er ikke færdig"?
Vil du have mere undervisning?
Sådan!
- Nå, mor? Hvor skal vi hen?
- På udflugt derude.
Et klasselokale er ikke nok.
Så hellere et helt kontinent.
I dag skal vi ud i det ukendte.
Ledsaget af vores frygtløse guide.
- Og naturligvis ...
- Country-musik.
- Du lyver. Der er ingenting.
- Er du sikker? Se godt efter.
Hold da op ...
Den er godt nok høj.
Pas på din mor, mr George!
Nu ikke dykke med hajerne.
- Mrs Morgan?
- Ja, Kumi?
- Ingen taler engelsk i Mozambique.
- Herligt ...
- Solen er dejlig varm, ikke?
- Jo.
Glas i vinduerne er håbløst forældet.
Det koster faktisk ekstra -
- fordi det giver ekstra udluftning
at bo uden vinduer.
Himmelsk.
- Her er Deres mad.
- Far ville gå helt amok her.
Han er mere til pizza og pasta.
- Jeg så lige en rotte.
- Jeg har vist lige spist en ...
Var du nogensinde sammen med
dine forældre sådan her?
Ofte med min mor.
Far var altid i Washington.
Regeringsspidserne har aldrig fri.
Jeg kan slet ikke huske ham
på en strand eller iført shorts.
Jeg kan godt lide ham.
Han sender penge til jul.
Jeg ved ikke helt
med de her moskitonet.
Måske kan jeg gøre dem moderne
og tjene en formue.
- Mål!
- Ja, der var i hvert fald mål.
Flot, mr Beckham!
Det var flot. Godt gået.
Bare et smukt smil ...
Hvor skal du hen?
- Det der kan du glæde dig til.
- Klamt ...
Det siger du nu, men kærligheden
er skøn. Du vil nyde den.
Undskyld ...
Tak.
Jeg siger nej tak.
Jeg har det ikke så godt.
- Hvordan det?
- Det har jeg bare ikke.
Børn har en øvre grænse for,
hvor meget fisk og ris, de kan spise.
- Tror du, de har forgiftet fisken?
- Var det overhovedet fisk?
- Vi er heldige at undslippe i live.
- Ja.
Du skal vist til lægen.
- Hvordan har du det, skat?
- Værre.
De skal nok hjælpe dig
på hospitalet.
Så tager vi hjem,
så du kan blive forkælet.
- Stop bilen, mor. Jeg skal kaste op.
- Vær sød at stoppe.
George? Skat?
George?
George ...?
- Hvor langt er der, Kumi?
- Vi er der snart.
- Om hvor lang tid?
- Om ti minutter. Det lover jeg.
Skynd dig, Kumi!
Jeg har brug for en læge!
- Hvor længe har han haft det sådan?
- Tre dage.
- Jeg troede, det var influenza.
- Det er det ikke.
Jeg tror, det er malaria.
Han er meget syg.
- Han klarer sig, ikke?
- Vi har brug for hjælp.
Giv ham til.
Bliv udenfor.
Giv mig lidt Diazepam.
Kom så. Vi må ikke miste ham.
Puls, vejrtrækning. Fart på.
Ryd luftvejene.
Sug ham. Kom så.
Gør den ren.
Ind med den.
Droppet er inde.
Hold ham i ro.
- Tjek hans puls.
- Ingen puls.
Åh, gud ...
Han trækker ikke vejret.
Påbegynd hjertemassage.
Jeg tæller.
En, to, tre, fire, fem ...
To åndedrag.
En, to, tre, fire, fem, seks ...
... 11, 12, 13, 14, 15.
To åndedrag.
En, to, tre, fire, fem, seks ...
... 12, 13, 14, 15. To åndedrag.
- Stadig ingen puls.
- En, to, tre, fire, fem ...
- Kom her.
- Hej, skat.
- Peter ...?
Jeg kan se nogen græde.
Vil du ikke bede dem stoppe?
De kendte ham knap nok. Kan jeg lade
være, bør de også kunne.
Det kan jeg ikke, skat.
Det vil jeg ikke.
Okay ...
Okay.
- Din far er kommet.
- Vi er samlet her i dag ...
... for at overlade George Anthony
Morgan i Guds hænder.
Din far er her stadig, skat.
Han går vist snart.
Jeg vil ikke se ham.
Du har ikke sagt noget til ham.
Sig i det mindste farvel.
Far.
Jeg havde glemt,
hvor smukt her er.
Du har også kun været her
to gange.
Havde far ikke forladt mor og jeg,
var vi aldrig rejst hertil.
- Mary ...
- Det passer.
Jeg siger det aldrig igen,
og da slet ikke til ham.
Jeg ville bevise over for George,
at jeg altid ville være hos ham -
- fordi min far altid satte jobbet
før familien. Altid.
Havde han elsket mig mere,
var George stadig i live.
Jeg kan ikke sidde her.
Ved det her bord ...
Hvor er George?
Hvor er George?
Jeg klarer mig. Bare rolig.
- Hej. Er du klar?
- Jeg kan ikke gå ud.
Du er nødt til at komme lidt ud.
Lad os gøre det i dag.
Der er mange mennesker.
Ingen tænker på os.
- Hvad skulle jeg tale om?
- Bare snak. Det gør folk.
De snakker om små ting.
Kun sådan kan man holde til at have
selskab. Det skal bare være tåleligt.
Du har ret. Jeg bør gå ud.
Men ikke bare til en fest.
Okay. Hvor vil du så hen?
Tilbage.
- Hej.
- Hej.
- Martha. Er det ubelejligt?
- Nej, sæt dig bare.
Tak. Det er min første dag her.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal have.
- Du får ikke noget valg.
- Nå, det er da fint ...
Ikke nødvendigvis ...
Du ligner ikke
det sædvanlige klientel.
Nej, men det gør du altså
heller ikke.
Det har du vel ret i.
Min søn tog herned.
Han sendte en masse fotos, men jeg
ville se det med egne øjne. Og du?
Jeg tog herned med min søn.
Men vi var ikke så heldige ...
Så tror jeg, vi har noget til fælles.
- Hvor gammel blev han?
- 24.
Jeg har altid troet, de var yngre.
Hvor er jeg dum.
Det troede Ben også. Han gav sine
piller til børnene, han underviste.
Han var sund og stærk og troede,
han ikke fik brug for dem.
- Det gør mig virkelig ondt.
- Ja ...
Det samme siger jeg.
- Han er godt nok flot.
- Tak.
Ret overraskende,
når han er min søn ...
Hvad lavede han?
Var han volontør? Arbejdede han?
Begge dele, faktisk.
Han gik på universitetet, men
spillede kun rugby og jagtede piger.
Han fik en elendig eksamen,
så for at få det bedste ud af det -
- valgte han at tage til Afrika
for at undervise.
Han blev så uendelig glad for det.
Men så begik han sin store fejl ...
- Gør det sagen lettere for dig?
- Hvad?
- At han begik fejlen, og ikke dig?
- Nej.
- Bebrejder du da dig selv?
- Ja, helt og aldeles.
Det er udelukkende min skyld.
- Hvad er dine planer så, Mary?
- Det ved jeg ikke.
- Hvad med dig?
- I morgen besøger jeg Bens arbejde.
- Må jeg komme med?
- Ja, selvfølgelig må du det.
De vil elske dig.
Du er langt kønnere end jeg.
Men vi skal tidligt op.
Bussen kører kl. 7.
Glem bussen.
Jeg har en bil.
Skønt!
Det bliver meget mere bekvemt.
- Micaela ...?
- Ja.
- Hans kamera ...
- Ja.
Han gav mig det, da han blev syg.
Jeg synes, du skal have det.
- Du kan se alle hans fotos.
- Virkelig?
Det er vist et godt kamera, ikke?
Han var meget heldig at have dig.
Tak.
Og tak for ham.
Ja, han var en god dreng.
Jeg har brugt mange kræfter på ham
gennem årene.
- Er der kun net herinde?
- Ja.
En dag får vi dem overalt,
men indtil videre er de vigtigst her.
Hvad fejler de her børn?
José er faldet.
Manuel har diarré.
Og Paul har malaria,
som jeres sønner havde.
- Klarer han sig?
- Det håber vi.
Jeg har givet ham alt, vi har.
- Jeg ville bare ...
- Ja.
- Jeg går i seng om lidt.
- Ja ...
Undskyld, Micaela.
Hvordan ser han ud til at have det?
Jeg bør vist tage ham med
på hospitalet.
- Hvor langt væk ligger det?
- To timer med bus.
Jeg er nødt til at gå udenfor.
Vi bliver hos ham.
- Pumelele er en flot fyr, ikke?
- Jo.
Han er også god til basketball.
Han spillede altid med George.
- Er din mand også flot?
- Ja, han er ret flot. Hvad med din?
Min?
Jeg ved snart ikke ...
- Det har jeg ikke tænkt over.
- Hvorfor ellers gifte dig med ham?
Han var så høflig.
- Her er mange mennesker.
- Ja, på grund af malariaen.
- Har de alle sammen malari?
- Nej, men de fleste har.
Jeg håber altså ikke,
jeg gør dig forlegen, Micaela -
- men jeg er nødt til at føle mig
nyttig. Jeg har intet job.
Tror du, jeg ville kunne hjælpe
på børnehjemmet?
Virkelig? Naturligvis.
Det er let at være til nytte.
Jeg er god til at lave mad.
Især sandkage.
- Fin start. Hvad med fodbold?
- Jeg er god, omend lidt voldsom.
Som mor, så søn ...
- Og du, Mary? Hvad er dine planer?
- Jeg skal hjem.
Ja, det skal du da, søde ven.
Men hvor var vi dog heldige
at møde hinanden.
- Hallo?
- Hej, søde Mary. Det er Martha.
Hej. Hvordan går det?
Kan du ikke sove?
Det er jo midt på formiddagen.
Åh, undskyld! Jeg havde glemt alt
om tidsforskellen. Jeg ringer senere.
Nej, nej. Jeg var vågen.
- Hvordan går det?
- Ret fint, faktisk.
Jeg føler, jeg kan være til nytte.
Mine muffins er et hit.
Nu vækkede jeg Peter.
Kan vi ringes ved i morgen?
Ja, søde. Undskyld. Farvel.
Hvem pokker ringer kl. 04?
Martha. Hun er ensom
og vil gerne snakke.
- Martha ...
- Undskyld.
Han går bare ud fra,
jeg ikke har en mening om bilen.
Sådan var det også med
vores anden bil.
Det her er også vores anden!
Jeg skal jo køre i den.
Men nej. Han vil købe den.
Han vil bestemme.
Endelig gik han så med
til en Mercedes.
Men jeg vil ikke have en Mercedes.
Jeg vil have en Lexus.
- Jeg går nu.
- Hvorfor?
Jeg er ærlig talt ikke klar til
at føle mig så normal igen.
Jeg har det svært med -
- at hidse mig op over en bil,
som jo bare er en bil.
Søde? Mary?
Bliv nu ikke vanvittig.
Hør her, Alice.
Det er jer, der er vanvittige.
Vi bruger al vores tid på at være
vrede over ligegyldige ting.
Jeg har lige været,
hvor børn dør af moskitobid.
Jeg græd over
at have spildt mit liv -
- men det kan jeg ikke tillade mig,
for jeg har lige spildt min søns liv.
Jeg har spildt min søns liv ...
- Måske bør vi sælge huset.
- Sælge huset?
Det virker bare så stort nu.
Vi har så mange svære minder.
Du har gjort huset så smukt, skat.
Det er vores liv.
Vi kunne købe noget mindre
og billigere.
- Vi behøver ikke sælge.
- Pengene kunne gøre en forskel.
Net, medicin, løn til sygeplejersker
og læger ...
- Er det din spøg?
- Nej.
Måske var det, der skete med George,
usandsynligt for ham -
- men den sygdom dræber
millioner af børn.
Det er jo vanvid, skat.
Lad os få styr på vores egne liv,
før vi forsøger at hjælpe andre.
- Tænk over det. Jeg elsker dig.
- Elsker dig ...
Jeg ringede for lidt siden, men kunne
ikke få en aftale den næste måned -
- så jeg ville bare lige se,
om senatoren kunne ...
Det går desværre ikke.
Det går hurtigt. Jeg skal bare bruge
et råd. Jeg er fra USA -
- og har lige kørt tre timer
i tæt trafik.
Virkelig?
Det går desværre ikke.
- Fint, så venter jeg bare. Hvis nu.
- Okay.
Hej, hr. senator.
Undskyld mig.
- Mary Morgan. Har du tid?
- Desværre ikke lige nu.
- Du må lave en aftale.
- Jeg vil gerne tale om malaria.
Malaria?
Det er et tungt emne.
Jeg kan nok bedre hjælpe
de lokale skoler ...
Hvad skulle jeg kunne gøre
ved malaria?
Sygdommen kan undgås, men dræber
over en halv million om året.
- Hvor meget bruger USA på malaria?
- Det ved jeg ikke.
Mere eller mindre
end den sidste regering?
Sygdommen slog min søn ihjel.
Åh ...
Det er jeg ked af at høre.
Vi kunne måske søge erstatning.
Man kan ikke sagsøge en moskito.
Jeg vil bare gerne vide,
om der er andet, jeg kan gøre.
Naturligvis. Jeg er nødt til at gå,
men det var rart at møde dig.
Held og lykke.
Jeg håber, vi ses igen.
Og hr. senator?
Min lokale skole er også elendig.
Kom så, makker.
Ud på fløjen!
Kan I se?
Vi skal forvandle stoffet -
- til fine tasker,
som vi kan sælge på markedet.
- Fold det på midten.
- Martha!
- Du har besøg.
- Hvem vil dog besøge mig?
Fold det på midten.
Hej, skat.
- Hvad laver du dog her?
- Jeg er fuld af overraskelser.
Nej, du er ej.
Kun to børn er døde,
efter jeg kom.
- Hvad døde de af?
- Malaria.
- Hvornår kommer du hjem?
- Hvor er mit hjem?
- Dér, hvor vi bor.
- Jeg kan ikke bo i det hus mere.
Du har boet her, hvor Ben boede.
Han ville alligevel flytte hjemmefra.
- Så skulle vi to bo der alene.
- Det har jeg også tænkt på.
Det skulle nok være gået fint.
Men jeg ville have levet på håb,
telefonopkald, juleaftener -
- og fotografier af spædbørn ...
Jeg er virkelig ked af det,
Charles.
Jeg har tydeligvis foretaget
en fejlvurdering.
Jeg lagde for mange æg
i samme kurv.
- Jeg har gjort for meget.
- Og jeg har ikke gjort nok.
Vi har begge taget for let
på det hele.
Ja.
Jeg har spildt dig.
Og vores skønne, larmende dreng ...
Sikke en ufattelig fejlvurdering.
- Hej.
- Jeg har ringet i timevis.
Undskyld. Min telefon gik ud.
Beklager.
- Hvor har du været?
- I Washington.
Jeg talte med vores senator
om malaria.
- Hvordan gik det?
- Elendigt.
Han havde ikke tid, og han stillede
mig en masse spørgsmål -
- jeg ikke kunne besvare.
Jeg forbereder mig næste gang.
- Bliver der en næste gang?
- Måske, måske ikke.
Den eneste, der ved, hvordan politik
hænger sammen, er din far.
Og du er jo ikke glad for, at han
prioriterede dét over familien.
Nu vil jeg finde én, som ved noget om
emnet, og skrive til vedkommende.
- Skrive? Om hvad?
- Det ved jeg ikke.
"Min søn døde.
Deres sønner dør. Hjælp os."
Kære Mary
Savner dig i Mozambique ...
Peter
Han var også min søn
Det ved jeg godt.
Jeg er nok bare jaloux,
blandt så mange andre ting.
Du fik de sidste fem uger
sammen med ham.
- Hvordan går det, Martha?
- Er det midt om natten igen?
Ja, men jeg var vågen.
Jeg laver en kampagne.
Jeg vil skrive til alle,
jeg kan finde -
- som har noget med nødhjælp
og penge til malaria at gøre.
Jeg vil endda skrive
til præsidenten.
Præsidenten?
Du har godt nok travlt.
Du gætter aldrig,
hvem der kom forbi.
- Charles!
- Nej, da.
Jeg var helt paf. Han tager normalt
kun på forretningsrejser.
Jeg tror, de berører ham mere,
end de berører mig.
Malaria er en alvorlig sag.
Tak for din interesse.
Præsidenten vil høre om Deres brev.
Nå, Martha. Hvor længe har du planer
om at blive hos os?
- Du må savne det derhjemme.
- Ja, det skulle man tro, ikke?
Hvad skulle jeg lave dér?
Hvem skulle jeg være?
Jeg har bare fået et brev om, at de
har fundet en afløser for Ben.
- Sådan!
- Hvad nu?
Jeg har fået brev fra
udenrigsministeriet.
"Kære mrs Morgan. Udenrigsministeriet
arbejder hårdt på -
- at bekæmpe malaria med
hjælp fra hele verden."
"Hvis De vil vide mere -
- holder vi et møde om malara
7. oktober. Hvad siger du så?"
Jeg må hellere tage med.
Hvad nu? Hvad?
Lad være, Mary.
Det er spild af tid.
Hvis du overhovedet kommer ind,
skal du bare høre på politikerne.
Det vil knuse dit hjerte,
at du ikke kan gøre noget.
Måske kan jeg lære noget.
Eller møde nogen.
Nu får jeg i det mindste
nogle svar.
Hvis jeg bare kan skrive
til de rigtige mennesker -
- kan jeg måske gøre nok til at redde
bare ét liv. Det ville være nok.
Red et liv, mist et ægteskab.
Et det dét, du har tænkt på?
Mens jeg har skrevet
mine breve -
- og forsøgt at hjælpe,
har du bare tænkt på dét?
Jeg må også kæmpe. Du kæmper hele
tiden, men det gør jeg også.
Kan du huske, du før afrejsen
sagde "jeg forlader dig"?
- Ja, men det var bare for sjov.
- Spøgen blev til virkelighed.
- Det er en utilgivelig trussel.
- Måske er der for meget at tilgive.
Okay.
Du har ret.
Jeg er ikke politiker.
Og jeg kan ikke forandre verden.
Jeg er bare en mor. Men det er jeg
jo heller ikke engang længere.
Der er noget,
jeg gerne vil vise dig.
Hej! Hvordan går det?
- Skal I på tur?
- Ja, det bliver vildt.
- Piger, trommer og den slags?
- Nej, virkelig vildt.
- Der er ikke engang nogen el.
- Hvad?
- Overlever I mon?
- Jeg skal dræbe krokodiller.
Krokodiller?
Det er nok lidt overdrevet.
- Måske insekter.
- Nej, dem spiser vi.
- Hej, skat.
- Jeg må gå. Hvordan har du det?
Jeg får arbejdet meget
og ser meget dårligt tv.
- Vi savner dig meget.
- Nyder du det?
Ja, og sulten. Mor?
Madmaskinen er på vej.
Jeg har en hemmelighed,
mor ikke må høre.
Kom tættere på.
Tættere på.
Tættere på, far.
Kom nu.
Kom nu tættere på.
- Jeg elsker dig.
- Du fik mig.
- Hallo?
- Det var dog utroligt. Undskyld.
Det er det helt rigtige tidspunkt.
Ja, den er 11.30.
Om formiddagen.
Det kan da ikke passe.
Hvor er du henne?
- Udenfor.
- Udenfor mit hus?
Hvad laver du her?
- Hej!
- Jeg var nødt til at rejse.
Jeg skal vel hjem,
men tog lige en omvej -
- for at se dig først og støtte dig
i din kamp. Er det i orden?
Ja ... Tusind tak.
Kom dog indenfor.
Det er her, jeg bor. Flot, ikke?
Her er Peter. Det her er Martha.
- Hej, Peter. Rart at møde dig.
- Han er ikke værst, vel ...
- Jeg laver te.
- Nej, lad mig.
Men englændere hader iste.
- Jeg er faktisk mere til bush-te.
- Du er vel nok fornem.
Jeg håber ikke,
du er kommet på et forkert grundlag.
Alt det med kampagnen.
Det ville nok ikke føre til noget.
- Sådan er det bare at sørge.
- Det passer vist ikke ...
Peter mener bare,
jeg knuser vores hjerter -
- igen og igen,
hver eneste dag.
Jamen, så har han nok ret ...
- Hvorfor rejste du?
- Det blev kompliceret.
Bens afløser kom.
En sød, ung tysker.
Jeg tænkte, min opgave
nok var fuldført.
- Hvordan var det at rejse?
- Det var fint nok.
Jeg spiste en skøn middag -
- og børnene gav mig
en flot collage.
- Vi elsker dig, Martha.
- Ja, vi gør.
Med et fint billede af Ben. De havde
alle sammen lavet en tegning.
Nederst stod der:
"Vi er alle sammen dine børn."
- Hvor fint.
- Alle mine børn ...
Problemet er bare, søde ...
Jeg er ikke klar til
ikke længere at være mor.
Men hvad kan en mor
uden et barn gøre?
- Det er søgt, men vi må forsøge.
- Hvordan er han?
Konservativ, tilknappet
og følelsesmæssigt hæmmet.
Han satte arbejdet foran familien,
men fejlede på begge fronter.
Fint. Lige min type.
- Mary.
- Det her er Martha.
- Hvad synes Peter om alt det her?
- At jeg ødelægger vores liv.
- Hvad med dig, Martha?
- Jamen, altså ...
Jeg synes, Mary er fuldstændig
vidunderlig -
- og kan opnå lige, hvad hun ønsker.
Jeg støtter hende fuldt ud.
Det kan nok ikke overraske,
jeg er mest enig med Peter.
Det er svært at ændre
regeringens politik.
Det er frustrerende og
demoraliserende.
Jeg vil mene, det ville være bedre
at blive hjemme.
Ja. Jeg håbede bare, du kunne
hjælpe mig med at gøre en forskel.
Du behøver ikke være enig.
Jeg beder bare om en tjeneste.
Jeg frygter bare, det slet ikke
er nogen tjeneste. Du lider.
Nå, det kan du godt se nu?
Det var vist en fejl at komme.
Beklager, Martha. Vi går.
Tak for småkagerne, far.
- Det er da et interessant område.
- Interessant?
Jeg har kigget lidt på det.
Hvis man tager alle de personer,
som er blevet dræbt -
- af terroraktioner
gennem de seneste 20 år -
- og tilføjer alle dræbte i
Mellemøsten siden 1967 ...
... samt alle amerikanske dræbte i
Vietnam, Korea og alle krige siden -
- både Irak og Afghanistan ...
... skal man stadig
gange tallet med to ...
... for at få det antal børn,
som dør af malaria hvert eneste år.
- Siger du, du gerne vil hjælpe?
- Ja, det vil jeg.
Okay ...
- Der er komitémøde ...
- 7. oktober. Det ved jeg.
Der lægger de budgetter.
Ville du gerne tale på mødet?
Jeg ville bare gerne med.
Men hvis jeg kan få taletid ...
Det kan du nok godt.
Det kræver dog et par tjenester.
Du må finde ud af,
nøjagtig hvad du vil sige.
Jeg skal vist til
at arbejde for dig.
Ikke for dem.
91% af alle malaria-dødsfald
finder sted i Afrika.
247 millioner ...
Jeg har nogle notater,
som vi må samle.
- Går det for hurtigt?
- Nej, det er fint.
Vidnesbyrd for Kongressen
Du godeste, Mary.
Det bliver jo fortrinligt.
Tager du over,
hvis jeg dør af skræk?
Jeg skal ikke sige et ord.
- Jeg kunne eksplodere af stolthed.
- Lad være med det.
Stuen har været så dyr
at indrette.
Tal højt og se dem i øjnene.
Hold dig til manuskriptet.
Vi har hørt oplæg fra
Malaria No More -
- UNICEF og U.S. Aid.
Nu skal vi høre fra mrs Mary Morgan
fra South Hall i Virginia.
- Værsgo, mrs Morgan.
- Tak for det.
Jeg vil nødig tage for meget
at jeres tid.
Før jeg begynder,
vil jeg gerne lykønske jer.
Tak. Amerika er førende
i kampen mod malaria.
Men landet bruger flere penge på
at kurere skaldethed end malaria.
Formålet med mit oplæg
er at bede om flere penge.
Lige nu.
I en ideel verden ville vi give langt
flere penge til kampen mod malaria.
En ven sagde engang: "Politik er en
tærte. Det afgørende er inddelingen."
Men denne komité kigger nøje
på emnet med eksperters hjælp -
- for at se,
om vi kan give flere penge -
- omend det i disse krisetider
kun ville blive en smule mere.
Antyder De, at jeg ikke er ekspert
på området?
Vi er alle sammen klar over
Deres personlige engagement -
- og vi beundrer Deres mod.
Da jeg jo ikke er ekspert, bør jeg
måske fokusere på det personlige.
Nu skal I høre, hvordan det føles
at opleve malaria på nærmeste hold.
Jeg savner min søn
hvert eneste sekund.
Jeg savner ham,
hver gang jeg spiser ...
... og jeg tænker ofte på filmen
"Tilbage til Fremtiden" -
- hvor McFly bare
kan rejse tilbage i tiden.
Det er mit største ønske at tage
tilbage og gøre denne ene ting om.
Jeg ville gøre alt for at gøre det
om, og hele min pointe, fru formand -
- er, at mine følelser -
- deles af alle, som har mistet
et barn til malaria.
Det er ikke bare et almindeligt
stykke af tærten.
Jeg havde ansvaret for ét barn,
men fejlede.
I har mulighed for at tage ansvar af
millioner af børn. Svigt dem ikke.
Jeg har forberedt noget.
Giv mig lige et øjeblik ...
- Jeg hedder Martha O'Connell ...
- Ja?
Jeg er vel Marys sekundant.
- Må jeg vise nogle billeder?
- Hvis Mrs Morgan siger god for det.
- Ja, naturligvis.
- Tak for det.
Hvor skal jeg ...?
Det her er min søn, Ben.
Malaria ...
Det her er Marys søn, George.
Marys lille dreng.
Det her er bare nogle af de børn -
- jeg mødte i Mozambique,
hvor begge vores sønner døde.
Det her er Sebastian.
Lidt af en spøgefugl.
Det her er Anecia.
Hun ville gerne være lærer.
Daniel her spillede klarinet.
Alle sammen ...
Alle disse sønner -
- og alle disse døtre
er nu døde.
Skal vi lave en ny aftale med
komitéen om et år og komme -
- med yderligere
en halv million fotografier?
- Undskyld.
- Vi syntes, du var fantastisk.
Nej, undskyld,
jeg tog George fra dig.
Det har jeg aldrig undskyldt for.
Jeg er ked af, du ikke var på skolen
eller på stranden -
- men jeg er glad for,
du ikke var på hospitalet.
Jeg er så ked af det.
Jeg har aldrig sagt undskyld.
- Det er i orden.
- Er det?
Alle i senatet
var tydeligt berørte.
Mary Morgans oplæg for komitéen
var en personlig appel.
Martha O'Connell mistede også
en søn til malaria.
Kvinderne bad alle hjælpe til
i kampen mod malaria.
Et net, som redder liv, koster $10.
Det samme som tre kopper kaffe.
Liv, som er lige så værdifulde
som vores sønners.
Det synes vi jo ikke, men vi ved
alligevel, det er sådan.
Seks måneder senere
Der kommer de.
Der er nok til alle.
Da jeg var ung, var jeg fuldstændig
vild med popmusik.
Siden har jeg lavet hitlister
for alting.
Hitlister over mine bedste venner.
Da David Wallaby kyssede mig -
- lå han nummer et i 11 uger.
Indtil han kyssede min veninde.
Han røg helt ned som nr. 37.
Jeg gør det stadig.
- Skal vi lave en top-3?
- Ja.
Nummer tre:
Den dag, min søn Ben blev født.
Det gjorde ondt,
men var en vidunderlig dag.
Fødslen af Georgie varede 27 timer.
Det var mere end én dag.
Men det er en god treer.
Nr. 2, det næstbedste.
Sådan!
Dagen i dag. For første gang i et år
er jeg glad for at være i live.
Og så nr. 1, det bedste nogensinde.
Hvert eneste øjeblik,
Georgie var i live.
Og hvert eneste øjeblik,
min Ben var i live.
Dødsfald på grund af malaria
kan elimineres i vores levetid.
Tekster: Martin Schiær
www.sdimedia.com