Tip:
Highlight text to annotate it
X
Han var i vildelse. Men han spurgte
efter Dem ved navn.
Vis ham det.
Han bar intet andet end dette...
... og dette.
Er De her for at dræbe mig?
Jeg ved hvad dette er.
Jeg har set såden én før.
For mange, mange år siden.
Den tilhørte en mand jeg mødte
i en halv-erindret drøm.
En mand besat af nogle
ekstreme forestillinger.
Hvad er den mest hårdføre parasit?
En bakterie? En virus?
En indvoldsorm?
Hvad hr. Cobb forsøger at sige...
En idé.
Hårdfør. Yderst smittende.
Når først in idé har rodfæstet sig
er den nærmest umulig at udrydde.
En idé der er fuldt dannet,
fuldt forstået, den sidder.
Lige derinde et sted.
For én som Dem at stjæle?
Ja. I drømmestadiet er
Deres bevidste forsvar nedsat -
- og det gør Dem sårbar
for tyveri.
Det kaldes udvinding.
Hr. Saito, vi kan optræne Deres
underbevidsthed i at forsvare sig selv -
- mod selv den mest kompetente udvinder.
Hvordan kan I det?
Fordi jeg er den mest kompetente udvinder.
Jeg ved hvordan man gennemsøger Deres sind
og finder Deres hemmeligheder.
Jeg kender knebene.
Og jeg kan lære Dem at kende dem,
så når selv De sover -
- er Deres forsvar aldrig nede.
Hør, hvis De ønsker min hjælp er De
nødt til at være fuldstænding åben over for mig.
Jeg skal kende Deres tanker
bedre end Deres hustru -
- bedre end Deres terapeut,
bedre end nogen anden.
Hvis dette er en drøm og De har et
sikkerhedsskab fyldt med hemmeligheder...
- så har jeg brug for at vide hvad
der er i det skab.
For at dette kan virke
må De lukke mig helt ind.
Nyd Deres aften mine herrer,
mens jeg overvejer Deres forslag.
Han ved det.
Hvad foregår der deroppe?
Saito ved det. Han leger med os.
Det er ligemeget. Jeg kan stadig skaffe
det hér. Stol på mig.
Oplysningerne er i sikkerhedsskabet.
Han så direkte på det, da jeg
nævnte hemmeligheder.
Hvad gør hun her?
Bare gå tilbage til værelset.
Jeg tager mig af det her.
Okay, sørg for det.
Vi er her for at arbejde.
Hvis jeg sprang, ville jeg så overleve?
Med en ren indgang, måske.
Mal, hvad gør du her?
Jeg tænkte, du måske savnede mig.
Det ved du, jeg gør.
Men jeg kan ikke stole på dig mere.
Så hvad nu?
Ligner Arthurs smag.
Faktisk har emnet en forkærlighed for
efterkrigstidens britiske malere.
Sid venligst ned.
Sig mig...
- savner børnene mig?
Mere end du kan forestille dig.
Hvad laver du?
Får mig noget frisk luft.
Bliv hvor du er, Mal.
Satans.
Vend Dem rundt.
Pistolen, Dom.
Vær så venlig.
Og nu konvolutten hr. Cobb
Fortalte hun dig det?
Eller har du vidst det hele tiden?
At De er her for at stjæle fra mig,
eller at vi rent faktisk sover?
Jeg vil have navnet på
Deres arbejdsgiver.
Ah, der er ingen mening i at true ham
i en drøm, vel Mal?
Det afhænger af hvad
man truer med.
At slå ham ihjel ville
bare vække ham.
Men smerte.
Smerte er i sindet.
Og efter udsmykningen at dømme,
er vi i dit sind, er vi ikke Arthur?
Hvad laver du? Det er for tidligt.
- Men drømmen kollapser.
Jeg forsøger at holde Saito under
en smule længere. Vi er der næsten.
Han var tæt på. Meget tæt.
Stop ham!
Det her kommer ikke til at gå.
Væk ham.
Han vågner ikke.
Giv ham sparket.
- Hvad?
Smid ham under.
Han er slået ud.
Du kom forberedt, hm?
Ikke engang min sikkerhedschef kender
til denne lejlighed. Hvordan fandt du den?
Det er vanskeligt for en mand af din status,
at holde en kærlighedsrede som denne hemmelig -
- især når der er en gift
kvinde involveret.
Hun ville aldrig.
- Og alligevel er vi her -
- med et dilemma.
- De kommer tættere på.
Du fik hvad du kom efter.
- Det er ikke sandt.
Du udelod et vigtigt stykke
information, ikke?
Du holdt noget tilbage, fordi
du vidste hvad vi var i færd med.
Spørgsmålet er, hvorfor lod du os overhovedet komme ind?
- En optagelsesprøve.
Optagelse til hvad?
- Det er ligemeget. Du dumpede.
Vi udvandt al den information
du havde gemt derinde.
Men jeres bedrag var åbenlyst.
Så forlad mig og gå.
- De lader ikke til at forstå Hr. Saito.
Virksomheden der hyrede os
vil ikke acceptere fiasko.
Vi vil ikke overleve i to dage.
Cobb?
Lader til jeg må gøre dette
en smule mere simpelt.
Fortæl os hvad du ved!
Fortæl os hvad du ved. Nu!
Jeg har altid hadet
det her tæppe.
Det er plettet og arret
på en meget kendetegnende måde.
Men helt absolut lavet af uld.
I øjeblikket -
- ligger jeg på polyester -
- hvilket betyder, at jeg ikke ligger
på mit tæppe i min lejlighed.
De har levet op til Deres
omdømme, hr. Cobb.
Jeg drømmer stadig.
Hvordan gik det?
- Ikke godt.
En drøm inden i en drøm, hm?
Jeg er imponeret.
Men i min drøm, spiller du
efter mine regler.
Ah ja, men ser du hr. Saito.
Vi er ikke i Deres drøm.
Vi er i min.
Idiot.
Hvordan kunne du fucke tæppet op?
Det var ikke min skyld.
- Du er arkitekten.
Jeg vidste ikke, han ville komme til
at ligge med fjæset i det.
Så er det godt.
Dig. Hvad fanden var det?
Jeg har det under kontrol.
- Jeg vil nødig se dig ude af kontrol.
Vi har ikke tid til det her.
Jeg står af ved Kyoto.
Han tjekker ikke
alle vognene.
Tja., jeg kan ikke lide tog.
Hør. Enhver for sig selv.
Ja, hallo?
Hej far.
- Hej far.
Hey unger, hvordan har I det?
Hvordan går det?
Godt.
- Okay, vel.
Okay? Hvem er kun okay?
Er det dig James?
Ja, hvornår kommer du hjem far?
Det kan jeg ikke skat. Jeg kan ikke.
Ikke for en tid, husker du nok.
Hvorfor?
Hør, det har jeg sagt. Jeg er
væk fordi jeg arbejder, ikke?
Mormor siger, at du
aldrig kommer tilbage.
Phillipa, er det dig?
Lad mormor få telefonen, vil du?
Hun ryster på hovedet.
VI må bare håbe, hun tager fejl.
Far?
Ja, James?
Er mor hos dig?
James, vi talte om det her.
Mor er her ikke mere.
Hvor så?
Så er det nok unger.
Sig farvel.
Hør, jeg sender gaver med morfar, okay?
Og du opfører dig ordentlig.
Vores lift er på taget.
- Udmærket.
Hey, er du okay?
Ja. Ja, jeg har det fint.
Hvorfor?
Tja.., i drømmen.
Mal, der dukkede op.
Hør, jeg er ked af det med dit ben.
Det vil ikke ske igen.
Det bliver værre, ikke?
- Èn undskyldning er alt du får, okay Arthur?
Hvor er Nash?
- Han er ikke dukket op. Vil du vente?
Det var meningen vi skulle
aflevere Saitos udvidelsesplaner -
- til Cobol Engineering for to timer siden.
De må vide vi har fejlet nu.
Det er på tide at forsvinde.
Hvor tager du hen?
- Buenos Aires.
Jeg kan holde lav profil der.
Måske få et job når tingene falder til ro. Og dig?
Staterne.
Medbring mine hilsner.
Han forrådte Dem. Kom til mig
for at købslå om sit liv.
Så jeg tilbyder Dem den tilfredshed.
Det er ikke sådan,
jeg håndterer ting.
Hvad gør De med ham?
- Ingenting.
Men jeg kan ikke tale for
Cobol Engineering
Hvad ønsker De af os?
- Påbegyndelse.
Er det muligt?
- Selvfølgelig ikke.
Hvis man kan stjæle en idé
fra ens sind -
- hvorfor kan man så ikke plante
én der i stedet?
Okay, det her er mig der
planter en idé i Deres hoved:
Jeg siger, "lad være med at tænke på elefanter".
Hvad tænker De på?
Elefanter.
Præcist. Men det er ikke Deres idé
for De ved, at jeg gav Dem den.
Emnets sind kan altid spore
oprindelsen af en idé.
Sand inspiration er umulig at forfalske.
- Det er ikke sandt.
Kan De gøre det?
- Tilbyder De mig et valg?
For jeg kan finde min egen
måde at ordne tingene med Cobol.
I så fald har De et valg.
Så vælger jeg at gå, sir.
Fortæl mandskabet hvor De
ønsker at tage hen.
Hey, hr. Cobb
Kunne De tænke Dem at tage hjem?
Til Amerika. Til Deres børn.
Det kan De ikke ordne.
Det kan ingen.
Ligesom påbegyndelse
- Cobb, kom nu.
Hvor kompleks er idéen?
- Simpel nok.
Ingen idé er simpel når man
vil plante den i en andens sind.
Min primære konkurrent er en
gammel mand ved dårligt helbred.
Hans søn vil snart arvtage
kontrollen med virksomheden.
Jeg har brug for, at han beslutter
at opbryde sin fars imperium.
Cobb, vi bør lade dette ligge.
Vent.
Hvis jeg nu gjorde det her.
Hvis jeg overhovedet kunne gøre det -
- ville jeg skulle bruge en garanti.
Hvordan ved jeg, at De kan levere?
- Det gør De ikke.
Men det kan jeg.
Så vil De tage et tillidsspring -
- eller blive en gammel mand
fyldt af fortrydelse, -
- ventende på at
dø alene?
Saml Deres hold hr. Cobb.
Og vælg Deres folk med større omhu.
Hør, jeg ved hvor meget
du ønsker at tage hjem.
Dette kan ikke gøres.
Jo det kan.
Vi skal bare dybt nok.
Det ved du ikke.
Jeg har gjort det før.
Hvem gjorde du det mod?
Hvorfor skal vi til Paris?
Vi får brug for en ny arkitekt.
Du har nu aldrig holdt
af dit kontor.
Intet plads at tænke i
i det kosteskab.
Er det sikkert for dig
at være her?
Udleveringsaftaler mellem
Frankrig og USA -
- er et beaukratisk mareridt.
Det ved du.
Jeg tror, de kunne få det
til at fungere i dit tilfælde.
Hør, jeg, eh, tog de her med, som
du kan give ungerne når du får en mulighed.
Der skal mere til end det lejlighedsvist
udstoppede dyr -
- for at overbevise de børn om,
at de stadig har en far.
Jeg gør bare det jeg kender til.
Jeg gør det, som du har lært mig.
Jeg har aldrig lært dig at være en tyv.
Nej, du lærte mig at
navigere folks sind.
Men efter det der skete -
- var der ligesom ikke mange legitime
måder, hvorpå jeg kunne bruge den evne.
Hvad gør du her, Dom?
Jeg tror jeg har fundet en vej hjem.
Det er et stykke arbejde for nogle
meget, meget indflydelsesrige mennesker.
Mennesker som jeg tror kan ordne
mine anklager permanent.
Men jeg har brug for din hjælp.
Du er her for at korrumpere
én af mine bedste elever.
Du ved hvad jeg kan tilbyde.
Lad dem vælge selv.
Penge.
- Ikke kun penge.
Du husker det -
- det er chancen for at bygge katedraler,
hele byer.
Ting som aldrig eksisterede.
Ting der ikke kunne eksistere
i den virkelige verden.
Så du vil have mig til at lade
en anden følge dig ind i din fantasi?
De træder faktisk ikke selv ind i drømmen.
De designer blot niveauerne og lærer
dem til drømmerne. Det er det hele.
Design dem selv.
Mal vil ikke tillade mig.
Vend tilbage til virkeligheden, Dom
Jeg beder dig.
- Virkeligheden...
De børn, dine børnebørn -
- de venter på at deres far vender hjem.
Det er deres virkelighed.
Og det her job. Dette sidste job.
Det er sådan jeg opnår den.
Jeg ville ikke stå her hvis jeg
kendte nogen anden vej.
Jeg har brug for en arkitekt
som er ligeså god som jeg var.
Jeg har én som er bedre.
Ariadne?
Jeg vil gerne ha' du
møder hr. Cobb
Rart at møde dig.
Hvis du har et øjeblik, har hr. Cobb
et jobtilbud han gerne vil diskutere med dig.
En praktikplads?
Ikke rigtig.
Jeg har en test til dig.
Du fortæller mig ikke
noget først?
Før jeg beskriver jobbet er jeg
nødt til at vide, om du kan klare det.
Hvorfor?
- Det er strengt taget ikke lovligt.
Du har to minutter til at designe en labyrint
der tager et minut at løse.
Stop
Igen.
Stop
Du bliver nødt til at gøre
det bedre end det.
Nu ligner det noget.
Det siges at vi kun bruger en brøkdel
af vores hjernes sande potentiale.
Se, det er når vi er vågne.
Når vi sover kan vore hjerne
gøre nærmest alt.
Såsom?
Forestil dig du designer en bygning.
Du skaber bevidst hvert aspekt.
Men nogle gange føles det næsten som om,
at den skaber sig selv, hvis du forstår?
Ja, som om jeg opdager den.
Sand inspiration, ikke også?
Ser du, i en drøm,
gør vores sind dette hele tiden.
Vi skaber og opfatter
vores verden samtidigt.
Og vores sind gør dette så godt,
at vi ikke engang ved det sker.
Det tillader os at komme
helt ind til kernen af processen.
Hvordan?
- Ved at overtage den skabende del.
Det er her jeg har brug for dig.
Du skaber den verden i hvilken
drømmen foregår.
Vi bringer emnet ind i drømmen
og de udfylder den med deres underbevidsthed.
Hvordan kan jeg nogensinde opnå nok detaljerigdom
til, at de vil tro, det er virkelighed?
Tja, drømme, de føles virkelige,
når vi er i dem, ikke?
Det er først, når vi vågner at vi
opdager at noget faktisk var mærkeligt.
Lad mig stille dig et spørgsmål.
Man husker aldrig begyndelsen
på en drøm, gør man?
Man havner altid midt
i det der foregår.
Det går man vel.
Så, hvordan endte
vi her?
Ja altså, vi kom lige fra, eh...
Tænk over det Ariadne,
hvordan endte vi her?
Hvor er du lige nu?
Drømmer vi?
Du er midt i værkstedet,
og sover.
Dette er din første lektion i
delte drømme. Forbliv rolig.
Hvis det bare er en drøm,
hvorfor er du så..?
Fordi det aldrig blot er en
drøm, er det?
Og et fjæs fuld af glas gør ondt som én i
helvede. Når man er i det, føles det rigtigt nok.
Det er derfor militæret udviklede
delte drømme.
Det var et træningsprogram for soldater
til at skyde, knivstikke og kvæle hinanden.
Og derefter vågne op.
Hvordan blev arkitekter
involveret?
Nogen skulle jo designe
drømmene, ikke?
Lad os få fem minutter mere.
Fem minutter?
Hvad? Vi talte da i mindst
en times tid.
I en drøm fungerer din
hjerne hurtigere
Derfor føles tiden at gå langsommere.
Fem minutter i den virkelige
verden giver dig en time i drømmen.
Hvorfor finder du ikke ud af hvad
du kan finde på i løbet af fem minutter?
Du har det basale layout,
boghandel, café...
Næsten alt andet er
her også.
Hvem er menneskene?
- Projektioner af min underbevidsthed.
Din?
- Ja.
Husk, det er dig der er drømmeren.
Du skaber denne verden.
Jeg er emnet. Min hjerne
befolker den.
Du kan bogstaveligt talt tale
med min underbevidsthed.
Det er én af måderne hvorpå
vi udvinder information fra emnet.
Hvordan gør I det ellers?
Ved at skabe noget sikkert,
som en bankboks eller et fængsel.
Sindet fylder det automatisk med information
som det forsøger at beskytte.
Forstår du?
- Og så bryder I ind og stjæler det?
Tja..
Jeg havde vel bare troet, at det vigtigste
ved omgivelserne ville være det visuelle.
Men det handler mere
om følelsen af dem.
Hvad jeg tænker er, hvad sker der, når
man begynder at pille ved fysikkens love?
Det er noget helt særligt, ikke?
Det er det.
Hvorfor kigger de allesammen
på mig?
Fordi min underbevidsthed føler
at en anden skaber denne verden.
Jo mere du ændrer, jo hurtigere
vil projektionerne indkredse sig om dig.
Indkredse?
De fornemmer drømmerens
fremmede natur.
De angriber, ligesom hvide
blodceller der bekæmper en infektion.
Hvad, angriber de os?
- Nej, nej...
Kun dig.
Det er flot, men jeg siger dig,
at hvis du bliver ved med at ændre alting...
Slap af, gider du fortælle
din underbevidsthed om at tage det roligt?
Det er min underbevidsthed.
Jeg kan ikke kontrollere den.
Meget imponerende.
Jeg kender den her bro.
Det her sted eksisterer, gør det ikke?
Jo, jeg krydser den hver dag
på vej til universitetet.
Du må aldrig genskabe steder fra din hukommelse.
Du skal altid forestille dig nye steder.
Man trækker på ting man
kender, ikke?
Kun detaljer. En gadelampe,
eller en telefonboks. Aldrig større områder.
Hvorfor ikke?
- At skabe en drøm fra hukommelsen -
- er den nemmeste måde at miste følelsen
med hvad der er virkeligt og hvad der er en drøm.
Er det hvad der skete med dig?
- Hør på mig.
Dette har intet med mig at gøre.
Forstår du?
Er det derfor du har brug for,
at jeg bygger dine drømme.
Hey, hold jer væk fra hende.
Gå væk, gå væk!
Cobb! Cobb!
- Hold jer fra hende!
Slip mig! Slip mig!
- Mal!
Mal!
Cobb! Væk mig!
Væk mig. Væk mig!
- Nej!
Mal, nej! Nej!
- Væk mig!
Hey, hey... Se på mig.
Du er okay.
Hey.
- Hvorfor kunne jeg ikke vågne?
Der var stadig noget tid
tilbage.
Man kan ikke vågne fra
drømmen med mindre man dør.
Hun får brug for en totem.
- Hvad?
En totem, det er ¨
en lille personlig...
Det er noget af en underbevidsthed
du har Cobb.
Hun er en rigtig
charmør.
Jeg ser du har mødt fru Cobb.
- Hun er hans hustru?
Ja.., altså en totem. Du får brug for
en lille ting, potentiel tungtvejende.
Noget du kan have på dig
og som ingen andre kender.
Ligesom en mønt?
- Nej.
Det skal være unikt.
Ligesom denne her terning.
Nej, jeg kan ikke lade dig røre
ved den. Det ville negere formålet.
Ser du, kun jeg kender balancen
og vægten af denne terning.
På den måde,
når du ser på din totem -
- ved du uden tvivl, at du
ikke befinder dig i en andens drøm.
Jeg ved ikke, om du ikke kan se hvad der
foregår eller om du bare ikke vil se det, -
- men Cobb har seriøse problemer
som han forsøger at begrave dernede.
Og jeg har ikke tænkt mig at åbne
mit sind for én som ham.
Hun vender tilbage. Jeg har aldrig
set nogen lære det så hurtigt.
Virkeligheden vil ikke længere være
nok for hende. Når hun kommer tilbage...
Når hun kommer tilbage,
sætter du hende til at konstruere labyrinter.
Hvor vil du være?
- Jeg besøger Eames.
Eames? Nej, han er i Mombasa.
Det er Cobels baghave.
Det er en nødvendig risiko.
Der er masser af gode tyve.
- Vi har ikke kun brug for en tyv.
Vi har brug for en falskner.
Du kan gnide dem mod hinanden
så meget du vil. De formerer sig ikke.
Man ved aldrig.
Jeg skaffer dig en drink.
Du betaler.
Din stavning har ikke forbedret sig.
- Fis af!
Hvordan er din håndskrift?
Alsidig.
- Godt.
Mange tak.
Påbegyndelse.
Før du overhovedet begynder at
fortælle mig, det er umuligt, så lad mig...
Det er helt sikkert muligt.
Det er bare pokkers svært.
Interessant, for Arthur bliver ved med
at fortælle mig, at det ikke kan lade sig gøre.
Hmm. Arthur. Arbejderdu stadig
med den dødssejler?
Han er dygtig til det
han gør, ikke?
Den bedste,
men han har ingen fantasi.
Ikke ligesom dig.
Hvis man har tænkt sig at opnå
påbegyndelse har man brug for fantasi.
Har du nogensinde gjort det før.
Vi prøvede det. Vi fik plantet idéen,
men den sad ikke fast.
I plantede den ikke dybt nok?
- Nej, det handler ikke kun om dybde.
Man skal bruge den simpleste
udgave af idéen -
- for at den kan udvikle sig naturligt
i emnets sind. Det er en omhyggelig kunst.
Hvad er det for en idé
du vil plante?
Vi skal få arvingen af en omfattende
virksomhed til at opløse sin fars imperium.
Der har du forskellige
politiske motivationer,
- og anti-monopol holdninger
og så videre.
Men alt det, det er...
- det er i virkeligheden underlagt emnets
forudindtagethed, forstår du?
Hvad du skal gøre er at
begynde ved det mest basale.
Som er hvad?
Forholdet til faderen.
Har du en kemiker?
- Nej, ikke endnu.
Okay.., der er en fyr her, Yusuf.
Han, eh, laver sin egen
udgave af blandingen.
Hvad med at introducere mig?
Så snart du har rystet din
forfølger af dig. Manden i baren.
Cobol Engineering
Den dusør.., var det død
eller levende?
Det husker jeg ikke.
Lad os se om han begynder at skyde.
Ophold ham. Jeg mødes med dig i baren
nedenunder om en halv time.
Tilbage hertil?
- Det er det sidste sted de vil forvente.
Udmærket.
Freddy. Freddy Simmonds
Ved gud, det er dig, er det ikke?
Nej, det er ikke dig.
Se, nu drømmer du ikke længere
Tag ham!
Dér!
En kaffe.
En kaffe.
En kaffe.
Har De brug for et lift, hr. Cobb?
Hvad gør De i Mombasa?
- Jeg er her for at beskytte min investering.
Nå, det er sådan du ryster en
forfølger af dig, hva?
Det er en anden forfølger.
Cobb sagde godt du ville
komme tilbage.
Jeg forsøgte ikke at komme igen, men...
- Men det er som intet andet.
Det er bare...
- sand skabelse.
Skal vi se på noget
paradoksalt arkitektur?
Du bliver nødt til at mestre
et par kneb -
- hvis du skal være i stand til at bygge
tre komplette drømme niveauer.
Hvad for nogle kneb?
I en drøm kan man snyde sig til
arkitekturmæssigt umulige former -
- der lader dig skabe sløjfer
som Penrose Trinene.
Den uendelige trappe.
Ser du?
Et Paradoks.
En lukket sløjfe som den -
- vil hjælpe med at maskere
grænserne for den drøm du skaber.
Men hvor store er de her
niveauer nødt til at være?
Det kan være hvad som helst fra
en enkelt etage til en hel by.
De skal være komplekse nok til at
vi kan gemme os for projektionerne.
En labyrint?
- Præcist, en labyrint.
Og des bedre labyrinten er,
- jo længere tid har vi før
projektionerne fanger os?
Nemlig.
Min underbevidsthed synes høflig nok.
- Ha, bare vent, de skal nok vise sig fjendtlige.
Ingen bryder sig om at føle en anden
pille ved ens sind.
Cobb kan ikke bygge mere, kan han?
Jeg ved ikke, om han ikke kan,
men han vil ikke.
Han mener det er sikrere
hvis han ikke kender layoutet.
Hvorfor?
Han vil ikke fortælle mig det,
men jeg tror det skyldes Mal.
Hans ekskone?
- Nej, ikke hans eks.
Er de stadig sammen?
- Nej.
Nej, hun er død.
Hvad du ser derinde er blot
hans projektion af hende.
Hvordan var hun?
Hun var bedårende.
Du leder efter en kemiker?
- Ja.
Til at lave blandinger til et job?
Og til at følge os i felten.
Nej, jeg går sjældent i felten, hr. Cobb.
Men vi har brug for dig dér til at
skræddersy blandinger specielt til vore behov.
Som er?
- Dybde.
En drøm inden i en drøm?
To niveauer?
Tre.
Det er ikke muligt. Så mange drømme
indeni andre drømme er ustabilt.
Det er muligt. Man skal
bare bruge et bedøvelsesmiddel.
Et meget kraftigt middel.
Hvor mange holdmedlemmer?
- Fem.
Seks.
Den eneste måde jeg ved, om du har klaret
det, er hvis jeg går ind sammen med dig.
Der er ikke plads til turister på
et job som dette, hr. Saito.
Denne gang lader det til der er.
Dette her, tror jeg er et godt sted at
begynde. Jeg bruger det hver dag.
Til hvad?
- Nu skal jeg vise dig det.
Måske du ikke har lyst til at se det..
Efter dig..
Ti, tolv, allesammen
forbundet. Det var satans.
De kommer her hver dag
for at dele drømmen.
Ser du?
Meget stabilt.
Hvor lang tid drømmer de?
- Tre, fire timer hver dag.
Og i drømmen?
Med denne blanding? Omtrent
40 timer hver eneste dag.
Hvorfor gør de det?
- Fortæl ham det, hr. Cobb.
Efter et stykke tid bliver
det den eneste måde man kan drømme.
Drømmer De stadig, hr. Cobb?
Kommer de her hver dag for at sove?
- Nej.
De kommer for at blive vækket.
Drømmen er blevet deres virkelighed.
Hvem er De til at fortælle
dem anderledes, sir?
Lad os se hvad du kan gøre.
Du ved hvordan du finder mig.
Du ved hvad du skal gøre.
Stærke sager, ikke?
Er De okay, hr. Cobb?
Ja..., alting er helt i orden.
Robert Fischer, arving til Fischer Morrow
energi konglomeratet.
Hvad er Deres udestående med
denne hr. Fischer?
Det er ikke Deres anliggende.
Hr. Saito, dette er ikke Deres typiske
industri spionage.
De bad mig om påbegyndelse.
Jeg håber virkelig De forstår
alvorligheden af den anmodning.
Det frø vi planter i denne mands sind,
vil udvikle sig til en idé.
Denne idé vil definere ham.
Den vil måske ændre...
Den vil måske ændre ham helt.
Vi er den sidste virksomhed som står
mellem dem og total energi-dominans.
Og vi kan ikke længere konkurrere.
Snart vil de kontrollere
den halve verdens energiforsyning.
Med andre ord, de bliver
en ny supermagt.
Den her verden har brug for, at Robert Fischer
ændrer mening.
Det er dér vi kommer ind.
Hvordan er Robert Fischers forhold
til sin far?
Det rygtes at forholdet
er ganske kompliceret.
Vi kan ligesom ikke arbejde udelukkende
ud fra rygter, kan vi?
Kan du skaffe mig adgang til denne mand?
Browning.
Fischer Seniors højre hånd
Fischer Juniors gudfar.
Det burde være muligt hvis
du kan skaffe de rette forbindelser.
Forbindelser er noget af en specialitet
for mig, hr. Saito.
Jeg fornemmer ikke noget
kompromis her, knæk dem.
Hr. Browning
- Maurice Fischers politik var altid at forsøge
at undgå retstvister.
Jamen, skal vi tage vores
bekymringer op med Maurice?
Ikke sikker på det er nødvendigt...
Nej, nej,
det synes jeg da vi skulle.
Hvordan har han det?
Jeg ønsker ikke at forstyrre
ham unødigt, men...
Robert, jeg sagde til dig du skulle
holde de forbandede... Vent, så gør det...
Hr. Fischer
- Så sæt den igennem..
Aldrig, aldrig...
Gør det som jeg bad om.
Lad det være.
Her.
Det må være et af hans
kære minder.
Jeg satte det ved siden af hans seng.
han har end ikke bemærket det.
Robert -
- vi bliver nødt til at tale om
inhabilitet.
Jeg ved det her er svært, men det er afgørende..
- Ikke nu, onkel Peter.
Gribbene cirkler over os.
Og jo mere syg Maurice Fischer bliver,
jo mægtigere bliver Peter Browning.
Jeg har haft rigelig mulighed
for at observere Browning -
- og imitere hans fysiske tilstedeværelse,
studere hans vaner og så videre...
- så nu kan jeg, i drømmens første niveau,
udgive mig for at være Browning -
- og give forslag til
Fischers bevidste sind.
Derefter, når vi tager ham
et niveay dybere -
- burde hans egen projektion af Browning
gengive de forslag.
Så han giver sig selv idéen.
Præcis. Det er den eneste måde det vil sidde fast.
Idéen skal virke som om den kommer fra ham selv.
Eames, jeg er imponeret.
Din nedladenhed er, som altid,
værdsat, Arthur, tak.
Var du ved at drømme
på egen hånd?
Nej, nej, jeg var bare ved at
foretage nogle eksperimenter.
Jeg vidste ikke,
at der var nogen her..
Faktisk var jeg ved
at arbejde på min totem.
Lad mig se engang.
Du er ved at lære det, hvad?
En elegant løsning på at
holde styr på virkeligheden.
Var det din idé?
- Nej, eh.., det var..
Det var Mal faktisk, det..
Dette var hendes. Hun ville spinne
den i drømmen og den ville aldrig stoppe.
Bare spinne og spinne...
Arthur fortalte mig,
at hun gik bort.
Hvordan går det med labyrinterne?
Hvert niveau relaterer til den
del af emnets underbevidsthed,
- som vi forsøger at skaffe adgang til,
- så jeg gør det sidste niveau til et hospital,
så Fischer vil bringe sin far..
- du ved.., faktisk har jeg et spørgsmål
vedrørende det her layout.
Nej, nej - du skal ikke vise mig noget specifikt.
Kun drømmeren bør kende layoutet.
Hvorfor er det så vigtigt?
I tilfælde af at én af os
medbringer vore projektioner,
- vil vi ikke, at de kender detaljerne
af labyrinten.
Du mener i det tilfælde,
at du bringer Mal med ind,
- kan du ikke holde hende ude,
kan du?
Sandt.
- Du kan ikke bygge,
- fordi hvis du kender labyrinten,
så gør hun også.
Hun ville sabotere hele
operationen.
Cobb, ved de andre det?
- Nej, nej - det gør de ikke.
Du bliver nødt til at advare dem
hvis det bliver værre.
Ingen sagde at det bliver værre.
Jeg skal hjem. Det er
det eneste jeg bekymrer mig om.
Hvorfor kan du ikke tage hjem?
Fordi de tror jeg dræbte hende.
Tak.
- For hvad?
For ikke at spørge om jeg gjorde.
Jeg vil opløse min faders
imperium.
Det er naturligvis en idé som Robert
selv ville forkaste,
- hvorfor vi er nødt til, at plante
den i hans underbevidsthed.
Underbevidstheden er drevet
af følelser, ikke? Ikke fornuft.
Vi må finde en måde at fortolke dette
som et følelsesmæssigt koncept.
Hvordan fortolker man forretningsstrategi
som følelser?
Det er det vi er her for at finde ud af.
- Roberts forhold til sin far,
- er belastet for at sige det mildt.
Kan vi bruge det til noget?
Vi foreslår at han opløser sin fars virksomhed
som en slags "*** dig" til hans gamle..
Nej, for jeg mener positive følelser
altid er stærkere end negative.
Vi higer alle efter forsoning.
Efter Catharsis.
Vi skal have Robert Fischer til at
have en følelsesmæssig reaktion på alt dette.
Okay, vi prøver dette., ehm.
"Min far accepterer at jeg ønsker at
skabe noget selv og ikke følge i hans fodspor".
Det vil måske virke.
Måske? Vi bliver nødt til at gøre
det bedre end måske..
Tak for dit bidrag Arthur.
Tilgiv mig for at ønske
en smule specificitet, Eames.
Specificitet?
Påbegyndelse drejer sig ikke
om specificitet.
Når vi kommer ind i hans sind er
vi nødt til at arbejde med det vi finder.
På øverste niveau åbner vi for
forholdet til hans far -
- og siger "jeg vil ikke følge
i min fars fodspor".
Så på næste niveau giver vi ham:
"jeg vil skabe noget selv".
Når vi så når det nederste niveau
tager vi de store kanoner i brug -
- "Min far ønsker ikke, at jeg bliver ham"
- Præcis.
Tre lag nede vil drømmene kollapse
ved den mindste forsyrrelse.
Bedøvelse.
Til søvn der er stabil nok til
tre drømmelag,
- bliver vi nødt til at kombinere
det med et ekstremt kraftigt bedøvelsesmiddel.
Godnat.
Den blanding vi vil bruge
til at dele drømmen,
- skaber en klar forbindelse
mellem drømmere -
- og accelererer samtidigt hjernefunktionen.
Med andre ord, mere tid på hvert niveau.
Hjernefunktionen i drømmen vil
være omtrent 20 gange normalt.
Og når man træder ind i en drøm
indeni dén drøm, er effekten forstærket.
Det er tre drømme.
Det er 10 timer gange 20.
Regning var aldrig min stærke side.
- Hvor meget er det?
Det er en uge på første niveau.
Seks måneder på det andet
niveau, og på det tredje...
Det er 10 år.
Hvem ville dog være fanget i
en drøm i 10 år?
Det afhænger af drømmen.
Så når først vi har plantet idéen
hvordan kommer vi så ud?
Jeg håber, vi har noget mere elegant
end at skyde mig i hovedet.
Et spark.
- Hvad er et spark?
Det her, Ariadne, er et spark.
Det er den følelse af at falde,
som vækker dig.
Hiver dig ud af drømmen.
- Vil vi kunne mærke et spark med den bedøvelse?
Det er det smarte.
Jeg tilpassede midlet til at lade
det indre øre være urørt.
På den måde, uanset hvor dyb søvnen er,
vil den sovende stadig føle det at falde.
Eller det at hælde.
Tricket er at synkronisere et spark,
der kan trænge gennem alle tre lag.
Vi kunne bruge en musisk nedtælling
til at synkronisere de forskellige spark.
Han har ingen operationer skemalagt,
ingen tandlægeaftaler, intet.
Skulle han ikke have
en knæoperation?
Intet, intet som de vil lægge
ham i bedøvelse for. Og vi har brug for...
Vi har brug for mindst 10 timer.
Sydney til Los Angeles
Én af de længste flyvninger i verden
Han flyver den hver anden uge.
Han må flyve privatfly.
Ikke hvis der var uventet
vedligeholdelse på hans fly.
Det ville være nødt til at være en 747.
- Hvorfor det?
I en 747 sidder piloten øverst,
- førsteklasse er i næsen,
så ingen ville gå igennem.
Du ville være nødt til at købe alle pladserne i
førsteklasse - samt stewardessen.
Jeg købte flyselskabet.
Det virkede enklere.
Det lader til vi har vores 10 timer.
Ariadne? Fabelagtigt arbejde
i øvrigt.
Du ved hvordan du kan finde mig.
Du ved hvad du er nødt til
at gøre.
Husker du da du bad mig
om at ægte dig?
Selvfølgelig gør jeg det.
Du sagde du havde en drøm.
At vi ville blive gamle sammen.
Og det kan vi.
Du burde ikke være her.
Ville bare se hvad det er for nogle tests
du laver hver aften for dig selv.
Dette har intet med dig at gøre.
- Det har alting med mig at gøre.
Du bad mig om at dele drømme med dig.
- Ikke de her. Disse er mine drømme.
Hvorfor gør du det her selv?
Det er den eneste måde
jeg stadig kan drømme.
Hvorfor er det så vigtigt at drømme?
I mine drømme er vi stadig sammen.
Dette er ikke kun drømme.
Det er minder.
- Og du sagde man aldrig skulle bruge minder.
Det ved jeg at jeg gjorde.
Du forsøger at holde hende i live.
Du kan ikke slippe hende.
Du forstår ikke.
Dette er øjeblikke jeg fortryder.
Det er minder jeg bliver
nødt til at ændre.
Hvad er der dernede,
som du fortryder?
Hør, der er kun én ting
som du behøver forstå om mig.
Er det er dit hus?
Mit og Mals, ja.
Hvor er hun?
Hun er allerede væk.
Det er min søn, James
Han graver efter noget,
måske en orm.
Det er Phillipa.
Jeg tænkte på at kalde på dem,
- så de ville vende rundt og smile,
og jeg kunne se -
- deres kønne ansigter,
men det er altsammen for sent.
Lige nu eller aldrig, Cobb
Så begynder jeg at gå i panik.
Jeg indser at jeg vil
fortryde dette øjeblik.
At jeg har brug for at se
deres ansigter en sidste gang.
James! Phillipa! Kom nu ind.
Men øjeblikket er passeret.
Og uanset hvad jeg gør
kan jeg ikke ændre dette øjeblik.
Ligesom jeg er ved at
råbe efter dem -
- løber de væk.
Hvis jeg nogensinde skal se deres ansigter igen,
er jeg nødt til at komme hjem.
Den virkelige verden.
Hvad gør du her?
Mit navn er...
Jeg ved hvem du er.
Hvad gør du her?
Jeg prøver bare at forstå.
Hvordan kunne du
nogensinde forstå?
Ved du hvad det vil sige
at være en elsker?
At være halvdelen
af et hele.
Jeg vil fortælle dig en gåde.
I venter på et tog.
Et tog som vil tage jer langt væk.
I ved hvor I håber, at dette
tog vil tage jer,
- men I ved det ikke
med sikkerhed.
Men det betyder ikke noget.
Hvordan kan det ikke betyde noget
hvor toget tager jer hen?
Fordi I vil være sammen.
Hvordan kunne du tage hende med herned, Dom?
- Hvad er det her for et sted?
Det er en hotel suite hvor
vi plejede at fejre vores bryllupsdag.
Hvad skete der her?
Du lovede det.
Du lovede vi skulle være sammen.
Jeg har brug for du bliver her.
Bare lidt endnu.
Du sagde vil skulle være sammen.
Du sagde vi ville blive gamle sammen.
Jeg kommer tilbage efter dig.
Det lover jeg.
Tror du at du bare kan bygge et fængsel
af minder at lukke hende inde i?
Tror du virkelig, at det
vil holde hende inde?
Det er tid.
Maurice Fischer er netop død i Sydney.
Hvornår er begravelsen?
- Torsdag. I Los Angeles.
Robert skal ledsage liget
ikke senere end tirsdag. Vi bør sætte i gang.
Udmærket
Cobb, jeg tager med dig.
- Jeg lovede Miles. Nej.
Holdet har brug for én som forstår
hvad det er du kæmper med.
Og det behøver ikke at være mig,
- men så bliver du nødt til at vise Arthur
hvad du netop har vist mig.
Skaf os endnu en plads på flyet.
Hvis jeg træder om bord på det her
fly og du ikke overholder vores aftale...
- vil jeg ryge i fængsel i resten af
mit liv, så snart vi lander.
Færdiggør jobbet undervejs -
- og jeg foretager en enkelt
opringning fra flyet.
Du vil ikke have nogen problemer med
at slippe gennem paskontrollen.
Jeg er ked af det.
- Ja, helt sikkert.
Tak.
Undskyld. Jeg tror dette må være Deres,
De må have tabt det.
Kunne De tænke Dem
en drink?
Vand, tak.
Eh., det samme tak.
Tak.
Hør, jeg kunne ikke undgå
at bemærke,
- men De skulle vil ikke være i familie
med Maurice Fischer, vel?
Jo, han, eh -
- han var min far.
Han var en meget inspirerende mand.
Deres tab gør mig ondt.
Værsgo'.
- Tak.
Hey.
For din far.
Må han hvile i fred.
Kunne du ikke have tisset inden du gik ind i drømmen?
- Undskyld.
Lidt for meget gratis champagne
før vi lettede?
Sjovt...
Vi ved, at han vil se sig om
efter en taxa i det her vejr.
Idiot!.. Hey, hvorfor prøver du ikke...
- Bare gå videre.
Bare få ham.., jeg bliver
nødt til at løbe.
Okay. Taxa. Tak.
Okay, Tredje og Market. Hurtigt.
Hvad laver du?
- Undskyld, jeg troede den var fri.
Det er den ikke.
- Måske vi kunne dele?
Måske ikke.
Kan du holde ind til siden og få den her..?
Fantastisk.
Kom nu.
Der er 500 dollars deri.
Pungen er mere værd end det.
I kan i det mindste sætte
mig af ved mit stop.
Jeg er bange for at det ikke...
Dæk ham!
Ned! Ned, nu!
Hvad fanden foregår der?
Det var ikke en del af designet.
Cobb?
Cobb?
Tag ham!
Er du okay?
Ja, jeg er okay. Jeg er okay.
Fischer er okay medmindre
han bliver køresyg.
Saito?
Tag Fischer ind i baglokalet.
Få ham ind i baglokalet. Nu!
- Hvad fanden skete der?
Er han blever skudt?
Dør han?
Det ved jeg ikke.
- Jøsses.
Hvad skete der med dig?
- Blev blokeret af et godstog.
Hvorfor placere et tog i
et kryds i centrum?
Det gjorde jeg heller ikke.
- Hvor kom det fra?
Hvorfor fanden blev vi angrebet?
De var ikke normale projektioner.
De er blevet trænet for fanden.
Hvordan er han blevet trænet?
- Fischer har fået en udvinder -
- til at træne sin underbevidsthed i at forsvare
sig selv, hvorfor hans underbevidsthed er militariseret.
Det burde være dukket op i
undersøgelsen.
Hvorfor helvede gjorde det ikke det?
- Slap af.
Du skal ikke bede mig om
at slappe af.
Det var dit job for helvede.
Det var dit ansvar.
Det var meningen du skulle
undersøge Fischers baggrund.
Vi er ikke forberedt på det her.
- Vi har opereret mod sikkerhedsstyrker før.
Vi vil være mere forsigtige
og så skal det nok gå.
Det her var ikke en del af planen.
Han er døende.
Spar ham for sine lidelser.
Nej! Lad være, det skal
du ikke gøre.
Han er i smerter. Jeg vækker
ham bare.
Nej, det vil ikke vække ham.
Hvad mener du med, at det ikke vil vække ham?
Når vi dør i en drøm vågner vi.
Ikke fra denne.
Vi er for kraftigt bedøvede
til at vågne på den måde.
Okay. Så hvad sker der når
vi dør?
Vi ryger i limbo.
- Det mener du ikke.
Limbo?
- En ubygget drømmeverden.
Jamen, hvad fanden er der dernede?
- Kun ren, uendelige underbevidsthed.
Der er intet dernede undtagen
hvad der måske er efterladt -
- af dem der har delt drømmen,
som har været fanget dér før.
Hvilket i vores tilfælde,
kun er dig.
Hvor længe ville vi kunne sidde fast?
- Det er umuligt at -
- at undslippe for bedøvelsen...
- Hvor længe?!
Årtier, uendeligt - hvad ved jeg?
Spørg ham, han her været der.
Lad os få ham ovenpå.
Fantastisk.
Tak.
Så nu er vi fanget i Fischers sind
og bekæmper hans private hær.
Og hvis vi bliver dræbt -
- er vi fanget i limbo til
vores hjerner er mos.
Er der nogen der har en
førstehjælpspakke?
Du kendte de her risici og fortalte os det ikke?
- Det var ikke meningen der skulle være nogen risici.
Jeg vidste ikke vi skulle håndtere beskydning.
- Du havde ingen ret.
Det var den eneste måde at
gå tre lag ned.
Du kendte til det og gik med på det?
Jeg stolede på ham.
Hvornår? Da han lovede dig halvdelen
af sit udbytte?
Nej, hele hans udbytte.
Desuden sagde han, han havde gjort det før.
Med Mal?
Fordi det gik jo godt.
Det har intet med det at gøre.
Jeg gjorde hvad jeg var nødt til for at se mine børn.
Du ledte os ind i en
krigszone uden udvej?
Der er en udvej. Vi gør vores arbejde
og færdiggør det så hurtigt som muligt.
Og vi kommer ud via sparkene -
præcis som før.
Glem det. Hvis vi går dybere
øger vi blot indsatsen.
Jeg sidder den her over -
på dét her niveau.
Fischers sikkerhedsstyrker er
ved at omringe stedet.
10 timers flyvning er en
uge på det her niveau.
Det betyder at hver eneste af os bliver
dræbt. Det garanterer jeg!
Vi har intet andet valg end at fortsætte
og gøre det så hurtigt som muligt.
Nedad er vejen frem.
Gør jer klar.
Kom nu, lad os få ham vækket.
Jeg er forsikret mod bortførelser
for op mod 10 millioner.
Dette skulle være meget enkelt.
- Hold kæft! Det er det ikke.
I din fars kontor - under boghylderne -
- er hans personlige sikkerhedsskab.
Vi skal bruge kombinationen.
Jeg kender ikke til noget
sikkerhedsskab.
Det betyder ikke, at du ikke
kender kombinationen.
Fortæl os den.
Jeg ved det ikke.
Vi har det fra pålidelig kilde,
at du gør.
Virkelig?
Hvilken kilde?
Koster den her 500 dollars?!?
- Hvad er der i den?
Kontanter, kort, ID -
og dette.
Brugbart?
Måske.
Du er på. Du har en time.
En time?
Det var meningen jeg havde hele
natten til at knække det her.
Og det var ikke meningen at
Saito skulle skydes i brystet.
Du har en time. Skaf os
nu venligst noget brugbart.
Hvad er det?
- En pålidelig kilde.
Onkel Peter?
Få dem til at holde op.
Kombinationen?
Jeg har den ikke.
Hvorfor siger Browning så du gør?
- Det ved jeg ikke.
Lad mig lige tale med ham
og finde ud af det.
Du har en time.
Få munden på gled.
Er du okay?
Er du?
De svin har tævet mig
i to dage.
De har nogen med adgang
til din fars kontor.
De prøver at åbne hans sikkerhedsskab.
- Ja.
De tænkte jeg ville kende kombinationen,
men det gør jeg ikke.
Jamen det gør jeg heller ikke, så..
- Hvad?
Maurice fortalte mig, at når først han døde,
ville du være den eneste der kunne åbne det.
Nej, han gav miog aldrig
nogen kombination.
Måske gjorde han. Jeg mener,
måske vidste du bare ikke det var en kombination.
Tja, hvad skulle det være da?
Det ved jeg ikke. En eller anden meningsful
kombination af tal -
- baseret på dine oplevelser med Maurice.
Vi havde ikke, eh, mange meningsfulde
oplevelser sammen.
Måske efter din mor døde.
Efter at mor døde, ved du
hvad han sagde til mig?
"Robert,
der er jo ikke rigtig noget at sige"..
Nå, jamen, han var overvældet
af følelser.
Jeg var 11, onkel Peter.
Hvordan klarer han det?
- Han har svære smerter.
Når vi kommer ned på de dybere
niveauer vil smerten være mindre intens.
Og hvis han dør?
I værste fald?
Når han vågner vil hans
sind være helt væk.
Cobb, jeg vil stadig overholde
aftalen.
Det værdsætter jeg, Saito,
- men når du vågner vil du end ikke
huske, at vi havde en aftale.
Limbo vil blive din virkelighed.
Du vil være fanget dernede så
længe at du bliver en gammel mand.
Fyldt af fortrydelse?
Ventende på at dø alene.
Jeg skal nok komme tilbage
Og så vil vi sammen være
unge mænd igen.
Træk vejret.
De her mennesker dræber os hvis
vi ikke skaffer dem kombinationen.
De vil bare have løsepenge.
- Jeg overhørte dem!
De låser os inde i den varevogn
og kører den i floden.
Okay.., hvad er der i sikkerhedsskabet?
Noget til dig.
Maurice sagde altid, at det var hans
mest skattede gave til dig.
Et testamente.
- Maurices testamente er hos Port and Dunn.
Det er et sekundært.
Dette ville træde i kraft i stedet for,
hvis du skulle ønske det.
Det vil opdele de virksomhedsmæssige
dele af Fischer Morrow.
Det ville være enden på imperiet
som vi kender det.
Og ødelægge hele min arv?
Hvorfor ville han foreslå sådan noget?
- Det ved jeg simpelthen ikke.
Han elskede dig, Robert
På sin egen måde.
På sin egen måde...
Til sidst -
- kaldte han mig til sit
dødsleje.
Han kunne nærmest
ikke tale.
Men han tog sig besværet med
at fortælle mig en sidste ting.
Han træk mig til sig -
- og jeg hørte kun -
- et enkelt ord.
Skuffet.
Hvornår var du i limbo?
Du har muligvis overbevist resten af
holdet til at fortsætte med det her,
- men de kender ikke sandheden.
- Sandheden? Hvilken sandhed?
Den sandhed at når som helst kan du
bringe et godstog ind gennem væggen.
Den sandhed at Mal brager
gennem din underbevidsthed.
Og den sandhed at i takt med,
at vi dykker dybere ned i Fischers sind -
- dykker vi også dybere ned i dit.
Og jeg er ikke sikker på,
at vi vil kunne lide det vi finder.
Vi arbejdede sammen.
Vi udforskede konceptet
om en drøm inden i en drøm.
Jeg blev ved med at presse på.
Jeg ønskede at gå dybere og dybere.
Jeg ønskede at gå længere.
Jeg forstod ikke det koncept,
at timer kunne blive til år dernede.
At vi kunne blive fanget
så dybt -
- at vi ville ende på bredden
af vores egen underbevidsthed.
Vi mistede fokus på hvad
der var virkelighed.
Vi skabte.
Vi byggede verdenen til os selv.
Det gjorde vi i årevis.
Vi byggede vores
egen verden.
Hvor længe var I fanget dér?
Omtrent i 50 år.
Jøsses.
Hvordan kunne du holde det ud?
Det var ikke så slemt i starten
at føle sig som guder.
Problemet var at vide at
intet af det var virkeligt.
Til sidst blev det bare umuligt
for mig at leve på den måde.
Og hvad med hende?
Hun havde lukket noget inde.
Noget dybt inde i sig.
En sandhed hun engang havde kendt,
men som hun valgte at glemme.
Limbo blev hendes virkelighed.
Hvad skete der da I vågnede?
At vågne op fra det,
efter år, efter årtier...
- at være gamle sjæle kastet
tilbage i ungdom på den måde.
Jeg vidste der var noget galt med hende.
Hun ville bare ikke indrømme det.
Til sidst fortalte hun mig
sandheden.
Hun var opslugt af en idé.
Denne ene, meget simple
idé ændrede alt.
At vores verden ikke var virkelig.
At hun blev nødt til at vågne
for at vende tilbage til virkeligheden -
- at for at komme hjem -
- blev vi nødt til at begå selvmord.
Hvad med jeres børn?
- Hun troede de var projektioner.
- at vores virkelige børn ventede
på os deroppe et sted.
Jeg er deres mor.
- Tag det roligt.
Jeg kan godt se forskel.
Hvis det her er min drøm
hvorfor kan jeg så ikke kontrollere den?
Du ved ikke at du drømmer.
Hun var overbevist.
Der var intet jeg kunne gøre.
- uanset hvor meget jeg tiggede.
Uanset hvor meget jeg bad.
Hun ønskede at gøre det,
men hun kunne ikke alene.
Hun elskede mig for højt, så hun
fandt på en plan til vores bryllupsdag.
Skat, hvad er det du laver?
- *** dig til mig.
Kom nu bare ind igen, okay?
Kom nu bare ind.
Nej, jeg har tænkt mig at
hoppe og du kommer med mig.
Nej, jeg gør ikke.
Lyt nu til mig.
Hvis du springer kommer du ikke
til at vågne op, husker du? Du dør.
Træd nu bare inden for igen.
Kom så. Træd inden for
så vi kan tale om det her.
Vi har talt nok.
Mal.
- Kom med ud på kanten -
- ellers springer jeg med det samme.
- Okay.
Vi taler sammen om det her.
Okay?
Jeg beder dig om at tage et tillidsspring.
- Nej, skat...
Nej, jeg kan ikke.
Det ved du, jeg ikke kan.
Vent et øjeblik. Tænk på
vores børn.
Tænk på James.
Tænk nu på Phillipa.
Hvis jeg springer uden dig,
vil de fjerne dem alligevel.
Hvad skal det betyde?
- Jeg arkiverede et brev hos vore advokater -
- der forklarer hvor frygtsom
jeg er for min sikkerhed.
Hvordan du har truet
med at slå mig ihjel.
Hvorfor gør du det her?
- Jeg elsker dig, Dom.
Hvorfor gjorde... Hvorfor
gør du det her mod mig?
Jeg har frigjort dig fra skylden om
at vælge at forlade dem.
Vi tager hjem til vores
virkelige børn.
Åh, nej, nej, nej. Mal, lyt nu til mig,
okay? Mal, se på mig, jeg beder dig?
I venter på et tog...
Mal for helvede. Gør ikke det her.
- Et tog som vil tage jer langt væk.
James og Phillipa venter på dig.
I ved hvor I håber, dette tog vil føre jer hen,
men I kan ikke vide det med sikkerhed.
Mal, se på mig!
- Men det betyder ikke noget.
Mal, for satan. Mal, hør på mig.
- Fordi I vil være sammen.
Skat! Se på mig!
Mal, nej!
Åh nej...
Hun havde sig erklæret rask
af tre forskellige psykiatere
Det gjorde det umuligt for mig
at forklare omstændighederne for hendes galskab.
Så jeg flygtede.
Lige nu eller aldrig, Cobb.
James! Phillipa! Kom nu ind. Kom nu.
Okay, lad os komme afsted.
Jeg efterlod mine børn og jeg
har forsøgt at købe min vej tilbage lige siden.
Din skyldfølelse definerer hende.
Det er det som giver hende styrke.
Men du er ikke ansvarlig for den idé,
som fik hende dræbt.
Og hvis vi skal lykkedes med
det her -
- er du nødt til at tilgive dig selv.
Og du er nødt til at konfrontere hende.
Men du behøver ikke at gøre det alene.
Nej, du skal ikke...
- Jeg gør det for de andre -
- for de har ingen anelse om den risiko
de her taget ved at komme herned med dig.
Vi bliver nødt til at
komme afsted.
Tiden er gået.
Hør, jeg kender ikke noget til
nogen kombination.
Ikke bevidst i hvert fald.
- Hvad med instinktivt så?
Jeg har én i din fars kontor lige nu,
som er klar til at taste kombinationen ind.
Giv mig de første seks tal
du tænker på.
Jeg har ingen anelse.
- Nu!
Jeg sagde nu. NU!
Fem, to, otte, fire, ni, en.
Det bliver du nødt til
at gøre bedre.
Tag dem med.
Vi skal ud på en køretur.
Vi er mere værd i live.
Hører I mig?
Hvad fik du?
Forholdet til hans far
er værre end vi troede.
Hvordan hjælper det os?
Jo stærkere følelser
desto stærkere er cartharsis.
Hvordan forsoner vi dem?
- Det arbejder jeg stadig på.
Arbejd hurtigere,
Projektionerne indkredser os hurtigt.
Vi er nødt til at bryde ud herfra
inden vi er helt lukket inde.
Fandens.
Du må aldrig være bange for at
drømme lidt større, skat.
Vi er nødt til at flytte hans fjendskab
fra hans far til hans gudfar.
Ødelægge hans eneste positive forhold?
- Nej, reparere forholdet til hans far -
- ved samtidigt at afdække
gudfarens sande natur.
Vi burde afkræve Fischer langt mere
end Saito for det her arbejde.
Hans sikkerhedsstyrker bliver langt
værre i takt med, at vi går dybere.
Jeg tror, vi satser på hr. Charles.
- Nej.
Hvem er hr. Charles?
- Det er en dårlig idé.
Samme sekund som vi er i det hotel,
vil hans sikkerhedsstyrker være over os.
Vi satser på hr. Charles,
ligesom på Stein jobbet.
Har I gjort det før?
- Ja, og det virkede ikke.
Emnet opdagede at han drømmede
og hans underbevidsthed rev os fra hinanden.
Fantastisk. Men I lærte en masse, ikke?
Jeg har brug for en vildledning.
- Det er ikke noget problem.
Hvad med en bedårende kvinde,
som jeg har brugt før.
Nu kører du ordentligt, ikke?
Alt dernede vil være
helvedes ustabilt.
Spring ikke for tidligt. Vi har kun
den ene chance til sparket. Vi skal klare det.
Jeg spiller musikken, så I ved hvornår
det kommer. Resten er op til jer.
Er I klar?
- Klar!
Sov sødt.
Keder jeg dig?
Jeg var ved at fortælle dig min historie.
Jeg tænker, du ikke kunne lide den.
Ehm, jeg har meget at tænke på.
Der går hr. Charles.
Hr. Fischer, ikke?
En fornøjelse at se Dem igen.
Rod Green fra marketingsafdelingen, jeg...
Hmm.
Og De må være..?
- Ved at gå.
Hvis du nu kommer til at
kede dig.
Hun må ha' afviftet dig.
Medmindre altså hendes telefonnummer
vitterligt kun er 6 cifre.
En mærkelig måde at få venner på -
én der stjæler ens tegnebog på den måde.
Fandens også. Tegnebogen alene
er mindst 500 værd.
Omtrent 500 dollars, ikke?
Det skal De ikke tænke på.
Mine folk er sat på sagen allerede.
Hvem eller hvad er hr. Charles?
Det er et værktøj designet til at
vende Fischer mod sin egen underbevidsthed.
Og hvorfor bryder du dig ikke om det?
Det drejer sig om, at fortælle
offeret at han drømmer -
- hvilket betyder at tiltrække
sig en masse opmærksomhed.
Sagde Cobb ikke, at man aldrig skulle gøre det?
- Hmm.
Så nu har du opdaget hvor
meget tid -
- Cobb bruger på at gøre ting,
han siger, man aldrig bør gøre.
Hr. Saito, har De et øjeblik?
Jeg er ked af det, men...
- Et øjeblik. Vent!
De synes noget livligere.
Meget morsomt, hr. Eames.
Turbolens ombord på flyet?
Nej, det er meget tættere på.
Det er Yusufs kørsel.
Eh, undskyld, men
hvem sagde De at De var?
Rod Green fra marketingsafdelingen.
Men det er selvfølgelig ikke sandt,
er det vel?
Mit navn er Charles. De husker mig
gør De ikke?
Jeg står i spidsen for
Deres sikkerhed hernede.
Stå ud på en anden etage.
Stop ikke op.
Smid tegnebogen.
Sikkerhedsstyrkerne vil se den.
Okay.
- Vi må købe Cobb noget mere tid.
Sikkerheden, hm?
Arbejder du for hotellet?
- Nej, nej.
Jeg specialiserer i en meget specifik
form for sikkerhed.
Sikring af underbevidstheden.
Du taler om drømme?
Taler du om, eh...
Udvinding?
Jeg er her for at beskytte Dem
Mr. Fischer, jeg er her for
at beskytte Dem i tilfælde af -
- at nogen forsøger at skaffe sig
adgang til Deres sind gennem Deres drømme.
De er ikke i sikkerhed her.
De kommer efter dig.
Det er et mærkeligt
vejr, er det ikke?
Kan De mærke det?
Hvad sker der?
Cobb gør Fischer opmærksom på
besynderligheden ved drømmen -
- hvilket får hans underbevidsthed
til at lede efter drømmeren.
Efter mig. Hurtigt,
giv mig et kys.
De leder stadig efter os.
- Ja, men det var da et forsøg værd.
Vi må nok hellere komme væk herfra.
Kan De mærke det? De er faktisk
blevet trænet til det her.
Bid mærke i besynderligheden ved vejret.
Skiftene i tyngdefeltet.
Intet af dette er virkeligt.
De er i en drøm.
Den letteste måde De kan
forvisse Dem om dét -
- er at forsøge at huske hvordan
de kom til dette hotel. Kan De det?
Ja.., jeg...
Nej, træk vejret. Roligt.
Husk Deres træning.
Acceptér det faktum at De er i en drøm
og at jeg er her for at beskytte Dem.
Mm-hm.
De er ikke virkelig?
- Nej.
Nej, jeg er en projektion
af Deres underbevidsthed.
Jeg er sendt hertil for at beskytte
Dem i det tilfælde -
- at udvindere forsøger
at trække Dem med ind i en drøm.
Og jeg tror, at det er det som
er ved at ske netop nu, hr. Fischer.
Ja.
Okay.
Okay.
Kan De få mig ud herfra?
Straks. Følg mig.
Vent et øjeblik.
Herre gud. Hvad laver De?
De mænd var sendt her for at
bortføre Dem, okay.
Hvis De ønsker min hjælp
må De forblive rolig.
Jeg har brug for at De
er med mig, hr. Fischer.
Hvis det her er en drøm, burde jeg
bare slå mig selv ihjel for at vågne, ikke?
Det ville jeg ikke gøre hvis
jeg var Dem, hr. Fischer.
Jeg tror, de har Dem bedøvet
og hvis De trykker af -
- vågner De måske aldrig op.
De træder måske ind i endnu et drømmestadie.
De ved hvad jeg taler om.
De husker træningen.
Husk hvad jeg sagde til Dem.
Giv mig pistolen.
Dette værelse burde være direkte under 528?
- Ja.
Tænk, hr. Fischer, tænk.
Hvad husker De før
denne drøm?
Der var, eh, en masse skudild.
Der var regn.
Onkel Peter.
Åh gud, vi er blever bortført.
- Hvor blev I holdt fanget?
De havde os bag i en varevogn.
- Det forklarer skiftene i tyngdefeltet.
De er bag i en varevogn.
Fortsæt.
Det havde noget at gøre med, eh..
Noget at gøre med et
sikkerhedsskab.
Ahh, hvorfor er det så svært
at huske?
Det er ligesom at forsøge at huske
en drøm efter man er vågnet.
Hør, det tager års øvelse.
De og Browning er blevet trukket
ind i den her drøm -
- fordi de forsøger at stjæle noget
fra Deres sind.
De bliver nødt til at fokusere og
forsøge at huske hvad det er.
Hvad er det, hr. Fischer. Tænk!
En kombination. De afkrævede mig
de første tal jeg tænkte på.
De forsøger at udvinde et tal
fra Deres underbevidsthed.
Det kan repræsentere hvad som helst.
Vi er på et hotel netop nu.
Vi bør forsøge med hotelværelser.
Hvad var nummeret, hr. Fischer?
Prøv at huske det for mig.
Det er meget vigtigt.
Fem.
Fem, to, det var noget...
Det var et langt nummer.
Det er godt. Vi kan starte dér.
Femte etage.
Jeps.
Bruger du en timer?
- Nej, jeg bliver nødt til at bedømme det selv.
Mens I allesammen sover i 528,
venter jeg på Yusufs spark.
Jamen, hvordan vil du vide hvornår?
- Hans musik vil advare mig.
Og når varevognen rammer broens
barriere, det burde være umiskendeligt.
Så vi får et pænt, synkroniseret spark.
Hvis det er for tidligt,
vil vi ikke blive trukket ud.
Men hvis det er for sent,
vil jeg ikke være i stand til at få os til at falde.
Jamen, hvorfor ikke?
- Fordi varevognen vil være i frit fald.
Kan ikke få jer til at falde uden tyngdekraft.
- Ja, okay.
De er sammen med mig.
Bare gå.
Hr. Charles.
Ved De hvad det her er hr. Fischer?
- Ja, det tror jeg.
De forsøgte at få dem under.
Jeg er allerede under.
- Under endnu engang.
Hvad mener du,
en drøm inden i en drøm?
Hey. Jeg kan se du har forandret dig.
Undskyld?
Åh, det er jeg ked af.
Jeg forvekslede Dem med en ven.
Ah.
En køn fyr er jeg sikker på.
Nej, nej, dét der er Fischers
projektion af Browning.
Lad os følge efter ham og
se hvordan han opfører sig.
Hvorfor?
- Fordi den måde han opfører sig på kan fortælle os -
- om Fischer er ved at mistænke hans motiver
sådan som vi ønsker han gør.
Shh.
- Onkel Peter.
De sagde I blev bortført sammen?
Tja, ikke rigtigt. De havde ham allerede.
De torturerede ham.
Og De så dem torturere ham?
Arbejder bortførerne for dig?
Robert.
Forsøger du at få åbnet det sikkerhedsskab?
At få fat i det andet testamente.
Fischer Morrow har været hele mit liv.
Jeg kan ikke lade dig ødelægge det.
Jeg har ikke tænkt mig at
smide min arv væk.
Jeg kunne ikke lade dig leve op
til din fars sidste hån.
Hvilken hån?
- Testamentet, Robert. Det testamente -
- det er hans sidste fornærmelse.
En udfordring for dig til at skabe
noget selv -
- ved at fortælle dig, at du ikke er
værdig til hans bedrifter.
Hvad, at det.., at han var skuffet.
- Det er jeg ked af.
Men han tager fejl.
Du kan skabe en bedre virksomhed
end han nogensinde gjorde.
Hr. Fischer? Han lyver.
Hvordan ved du det?
- Stol på mig. Dét her er hvad jeg gør.
Han skjuler noget og vi
er nødt til at finde ud af hvad det er.
De bliver nødt til at gøre det
som han ville gøre mod Dem.
Vi træder ind i hans underbevidsthed og
finder ud af hvad det er, han ikke ønsker, De skal vide.
Udmærket.
Han er væk.
- Vent.
Hvis underbevidsthed er det
vi går ind i?
Vi går ind i Fischers
Jeg fortalte ham det var Brownings
for at få ham på vores hold.
Han vil hjælpe os med at bryde
ind i sin egen underbevidsthed?
Det er rigtigt.
Sikkerheden vil være
ekstrem.
Og jeg har tænkt mig at
lede dem på afveje.
Bare sørg for at være tilbage før sparket.
- Fald nu i søvn, hr. Eames.
Er du okay?
Hey, er du klar?
Ja, ja, jeg har det fint.
Jeg er klar.
Cobb?
Cobb? Hvad er der dernede?
Forhåbentlig den sandhed vi
ønsker Fischer skal kende.
Jeg mener, hvad er der dernede
for dig?
Så du det?
Eames, det her er din drøm.
Jeg har brug for, at du trækker sikkerheden
væk fra anlægget, forstået?
Hvem guider Fischer ind?
- Ikke mig.
Hvis jeg kender ruten, kan alt
blive sat over styr.
Jeg designede stedet.
Nej, du bliver her.
Jeg kan gøre det.
Udmærket. Informér ham om
ruten ind i anlægget.
Fischer, De tager med ham.
- Okay, hvad med dig?
Hold den her tændt.
Jeg lytter med hele tiden.
Vinduerne på den øvre etage er store nok
til at dække dig fra det sydlige tårn.
Du tager ikke med?
For at finde ud af sandheden
om Deres far -
- er De nødt til at bryde ind i
Brownings sind på egen hånd.
Kom nu Fischer.
Aktivér alarmen! Aktivér alarmen.
- Afsted!
Ryk så!
Afsted!
Fandens.
Jeg håber I er klar.
Nej, det er for tidligt.
Cobb, kan du hører det?
Jeg bemærkede det første gang for omtrent
20 minutter siden. Jeg troede det bare var vinden.
Ja, jeg kan godt høre det.
Det er musik.
Så hvad gør vi?
Vi skynder os.
Yusuf er 10 sekunder fra
springet.
Hvilket giver Arthur tre
minutter.
Hey!
Det er ham!
Hvilket giver os hvad?
- 60 minutter.
Kan de klare ruten på en time?
- De bliver nødt til at klatre til terrassen.
Så har de brug for en ny rute,
en mere direkte rute.
Det er designet som en labyrint.
Der må være adgangspunkter
der skærer gennem labyrinten.
Eames?
Tilføjede Eames nogle ting?
Det tror jeg ikke jeg bør
fortælle dig.
Vi har ikke tid til det her.
Tilføjede han noget?
Han tilføjede et ventilationssystem
der kan skære gennem labyrinten.
Godt. Forklar dem det.
Saito?
- Gør det bare.
Paradoks.
Hvad var det?
- Sparket.
Cobb! Cobb, missede vi det?
Ja, vi missede det.
Mand, altså...
Kunne én eller anden ikke have
drømt om en forbandet strand, hvad?
Mmhm..
Hvad fanden gør vi så nu?
Vi klarer jobbet før næste spark.
Hvad er næste spark?
- Når varevognen rammer vandet.
Hvis De ønsker at foretage en opringning
bedes de venligst lægge på og forsøge igen.
Har De brug for hjælp, så læg på...
Hvordan får jeg jer til at falde
uden tyngdekraft?
Arthur har et par minutter og
vi har omtrent 20.
Er du okay?
Løb! Vend rundt!
Vend tilbage til basen!
Afsted!
Der er noget galt.
De er på vej mod jer som om
de ved et eller andet.
Køb os nu bare noget mere tid, okay?
Kom nu.
- Jeg er på vej.
Kom nu. Afsted!
Udmærket.
Okay. Det der er forkammeret udenfor
det sikrede lokale
Har det sikrede lokale vinduer?
- Det ville ikke være specielt sikkert hvis det havde.
Lad os håbe at Fischer vil kunne lide
hvad han finder derinde.
Er de projektioner hans underbevidsthed?
- Ja.
Ødelægger du dele af hans sind?
- Nej, de er blot projektioner.
Vi er fremme.
- Der er klar bane, men skynd jer.
Der er en hel hær på vej mod jer.
Jeg er inde.
Der er han.
Der er nogen derinde.
- Fischer, det er en fælde. Kom ud!
Kom nu, bare en smule lavere.
Cobb.
Nej, hun er ikke virkelig.
Hvordan ved du det?
Hun er blot en projektion.
Fischer. Fischer er virkelig.
Hallo.
Eames!
Eames, kom hen til forkammeret. Nu!
Hvad skete der?
- Mal dræbte Fischer.
Jeg kunne ikke skyde hende.
Det nytter intet at genoplive ham.
Hans sind er allerede fanget dernede.
Det hele er ***.
Så det er det?
Vi fejlede.
Vi er færdige. Jeg er ked af det.
Det er ikke mig, som ikke vender
tilbage til min familie, er det?
En skam. Jeg ville så gerne vide hvad der
kom til at ske derinde. Jeg sværger, at vi havde dén her.
Lad os stille sprængningerne.
Nej, der er en anden måde.
Vi bliver nødt til at følge efter Fischer derned.
- Der er ikke tid nok.
Nej, men der vil være tid nok dernede.
Og vi finder ham.
Okay, så snart Arthurs musik sætter ind,
genopliver du ham med defribrillatoren.
Vi kan give ham hans eget
spark længere nede.
Hør, bare få ham der ind.
Så snart musikken stopper,
sprænger du hospitalet i luften -
- og vi lader sparket tage
os op gennem lagene.
Det er et forsøg værd hvis Saito kan
holde vagterne væk, mens jeg stiller sprængningene.
Saito klarer det aldrig, gør han?
- Cobb, kom nu. Vi bliver nødt til at forsøge.
- Gør det.
Hvis du ikke er tilbage før sparket er jeg
smuttet, med eller uden dig.
Hun har ret.
Lad os komme afsted.
Kan jeg stole på, at du gør
det der er nødt til at ske?
Mal vil være dernede.
Jeg ved hvor vi kan finde hende.
Hun vil have Fischer.
Hvordan ved du det?
- Fordi hun vil have jeg kommer efter ham.
Hun vil have mig derned sammen med hende.
Okay?
Er det her jeres verden?
- Det var det.
Og det er her hun vil være.
Kom så.
Saito. Saito.
Jeg har brug for, at du ser efter Fischer
mens jeg sætter nogle sprængninger.
Der er ikke plads til turister
på de jer jobs.
Vær nu ikke tåbelig.
Har I bygget alt det her?
Det er utroligt.
Vi byggede i årevis.
Og så begyndte vi på minderne.
Denne vej.
Det her var vores kvarter.
Steder fra vores fortid.
Dét der var vores første lejlighed.
Så flyttede vi til den bygning
lige der.
Efter at Mal blev gravid
blev det vores hjem.
I rekonstruerede alt det her
fra hukommelsen?
Som jeg sagde,
vi havde masser af tid.
Hvad er det?
Det er huset hvor Mal voksede op.
Jamen, er hun så dér?
- Nej.
Kom nu.
Vi ønskede begge at bo i hus,
men elskede denne type bygning.
I den virkelige verden var vi blevet
nødt til at vælge, men ikke her.
Hvordan bringer vi Fischer tilbage?
Vi bliver nødt til at finde på
en form for spark.
Hvad?
Jeg improviserer.
Hør, der er noget du bør vide om
mig. Om Påbegyndelse.
En idé er som en virus.
Modstandsdygtig.
Yderst smittende.
Og selv det mindste frø
af en idé kan vokse.
Det kan vokse sig til at definere -
- eller tilintetgøre dig.
Den mindste idé som...
"Din verden er ikke virkelig".
En enkel lille tanke
som ændrer alt.
Så sikker på din verden
På hvad der er virkeligt.
Tror du, han er det?
Eller tror du, han er ligeså
forvildet som jeg var?
Jeg ved hvad der er virkeligt, Mal.
Ingen nagende tvivl?
Du føler dig ikke forfulgt, Dom?
Jagtet kloden rundt -
- af anonyme virksomheder og
politistyrker -
- på samme måde som projektionerne
forfølger drømmeren.
Indrøm det.
Du tror ikke på blot én
virkelighed mere.
Så vælg.
Vælg at blive her.
Vælg mig.
Du ved hvad jeg er nødt til at gøre.
Jeg bliver nødt til at vende tilbage til
vores børn fordi du forlod dem.
Fordi du forlod os.
Du tager fejl.
- Jeg tager ikke fejl.
Du er forvirret.
Vores børn er her.
Og du vil gerne se deres ansigter
igen, vil du ikke?
Jo, men jeg vil se dem
oppe foroven, Mal.
Oppe foroven?
Lyt til dig selv.
Dette er vores børn.
Se.
James? Phillipa?
Gør ikke det her, Mal. Jeg beder dig.
Det der er ikke mine børn.
Det bliver du ved med at fortælle dig
selv men du tror ikke på det.
Nej, jeg ved det.
- Hvad hvis du tager fejl?
Hvad hvis jeg er det, der er virkeligt?
Du bliver ved med at fortælle dig
selv hvad der er virkeligt.
Men hvad tror du?
Hvad føler du?
Skyldfølelse.
Jeg føler skyldfølelse, Mal.
Og uanset hvad jeg gør,
uanset hvor lidt håb jeg har,
- uanset hvor forvirret,
så er den skyldfølelse der altid -
- og minder mig om sandheden.
Hvilken sandhed?
At den idé der fik dig til at tvivle
på din virkelighed, kom fra mig.
Plantede du idéen i mit sind?
Hvad er det hun taler om?
At jeg vidste at påbegyndelse er muligt,
var fordi jeg gjorde det mod hende først.
Jeg gjorde det mod min egen hustru.
- Hvorfor?
Vi var fortabte herinde.
Jeg vidste vi blev nødt til at undslippe,
men hun ville ikke acceptere det.
Hun havde lukket noget inde
Noget dybt indeni.
En sandhed hun engang havde kendt,
men valgte at glemme.
Og hun kunne ikke slippe fri.
Så jeg besluttede mig for
at lede efter det.
Jeg tog dybt ind i hendes sinds afkrog
og jeg fandt det hemmelige sted.
Og jeg brød ind -
- og plantede en idé.
En enkel lille idé der
ville ændre alt.
At hendes verden ikke var virkelig.
At døden var den eneste udvej.
I venter på et tog.
Et tog der vil tage jer langt væk.
I ved hvor I håber dette
tog vil tage jer hen -
- men I ved det ikke med sikkerhed.
Alligevel betyder det ikke noget.
Fortæl mig nu hvorfor.
- Fordi I vil være sammen.
Men jeg vidste aldrig at den
idé ville vokse i hendes sind som kræft -
- at selv efter hun vågnede.
At selv efter du vendte tilbage
til virkeligheden -
- ville forblive i troen om,
at din verden ikke var virkelig.
At døden var den eneste udvej.
Mal, nej!
Åh nej!
Du inficerede mit sind.
- Jeg forsøgte at redde dig.
Du forrådte mig.
Men du kan gøre det godt igen
Du kan stadig holde dit løfte.
Vi kan stadig være sammen.
Lige her -
- i den verden vi byggede sammen.
Cobb, vi bliver nødt til at
finde Fischer.
I can ikke få ham.
Hvis jeg bliver her, vil du så lade ham gå?
- Hvad snakker du om?
Fischer er på varandaen.
Gå ud at se om han er i live, Ariadne
- Cobb, du kan ikke gøre det her.
Gå ud at se om han er i live nu.
Gør det nu.
Han er her. Og det er tid,
men du bliver nødt til at komme nu.
Du tager Fischer med dig, okay?
- Du kan ikke blive her for at være sammen med hende.
Det gør jeg heller ikke.
Saito må være død nu.
Det betyder, han er hernede et sted.
Det betyder, at jeg må finde ham.
Jeg kan ikke være sammen med hende længere
for hun eksisterer ikke.
Jeg er det eneste,
som du stadig tror på.
Nej.
Jeg ville ønske...
Jeg ville ønske mere end
noget andet, men -
- jeg kan ikke forestille dig
i al din kompleksitet -
- i al din fuldendthed,
i al din ufuldkommenhed.
Er du okay?
- Ja.
Se på dig selv.
Du er blot en skygge.
Du er blot en skygge af min sande hustru.
Og du var det bedste jeg
kunne skabe, men -
- jeg er ked af det, men du er
bare ikke god nok.
Føles dette virkeligt?
Hvad laver du?
- Improviserer
Nej, nej, nej!
Gå derind, nu.
Afsted!
Jeg var skuf.
Jeg var skuf.., skuff...
Jeg ved det, far.
- Skuf...
Jeg ved, at du var skuffet -
- over at jeg ikke kunne
være dig.
Nej.
Nej, nej, nej.
Jeg var skuffet -
- over at du prøvede.
Hvad?
Kom nu, kom nu.
Far?
Det var sparket, Ariadne!
Du bliver nødt til at gå nu!
Mist ikke dig selv.
Find Saito og bring ham med tilbage.
Det skal jeg nok.
Husker du da du bad mig ægte dig?
Ja.
Du sagde du drømte
vi ville blive gamle sammen.
Men det gjorde vi.
Det gjorde vi. Husker du det ikke?
Jeg savner dig mere end
jeg kan magte,
- men vi har haft vores tid sammen.
Og jeg bliver nødt til at
give slip på dig.
Jeg bliver nødt til at
give slip på dig.
Jeg er ked af det, Robert.
Du ved.., testamentet betyder, at far
ønskede, at jeg blev min egen.
At jeg ikke blot levede
gennem ham.
Det er hvad jeg har tænkt mig at gøre,
onkel Peter.
Hvad skete der?
Cobb blev tilbage.
- Sammen med Mal?
Nej, for at finde Saito.
Han vil være fortabt.
Nej, han skal nok klare den.
Er du kommet for at dræbe mig?
Jeg venter nogen.
Nogen fra en halvt-erindret drøm.
Cobb?
Umuligt.
Vi var unge mænd sammen.
Jeg er en gammel mand.
Fyldt af fortrydelse,
- ventende på at dø alene.
Jeg er kommet efter dig.
For at minde dig om noget.
Noget som du engang vidste.
At denne verden ikke er virkelig.
For at overbevise mig om
at overholde vores aftale?
For at tage et tillidsspring, ja.
Kom tilbage,
- så vi sammen kan være
unge mænd igen.
Kom tilbage sammen med mig.
Kom tilbage.
Et varmt håndklæde, sir?
Vi lander i Los Angeles om
omtrent 20 minutter.
Har De brug for indrejsepapirer?
Tak.
Varmt håndklæde, sir?
Nej.
- Har De brug for indrejsepapirer?
Velkommen hjem, hr. Cobb.
Tak, sir.
Velkommen.
Denne vej
James? Phillipa?
Se hvem der er her.
Hey.
Hej unger. Hej, hvordan har I det?
- Far! Far!
Far!
- Hvordan har du det?
Se hvad vi har bygget.
Hvad er det I bygger?
- Vi bygger et hus på klippen.
På klippen? Kom, jeg vil gerne
at du viser mig det. Vil du vise mig det?
Kom.
- Kom nu far.