Uprising - Dansk Transcript

Filmen bygger på historiske hændelser og personer i bevægelsen - - som førte til opstanden i Warszawas ghetto i 1943. Den frække knægt! Warszawa, Polen 1939 Tyskland invaderer Polen 1. september, 1939 Tazik, sig noget. Polen overgiver sig til tyskerne efter under en måneds kampe. Tyskerne dekreterer, at alle 350.000 jøder i Warszawa - - skal tvangsforflyttes til det lukkede område WARSZAWA-GHETTOEN. Arisk del af Warszawa Ingen rådne jøder i min kø. Brødet er til ariske polakker og ikke jøder! Gå hen i ghettoen. - Jeg er polsk krigsveteran. - Så kan du åbenbart slås. Mordechai Anielewicz, du er udtaget til et arbejdshold. Kom. - Arbejdshold. Hvor? - Det er lige meget. - Alle jøder skal melde sig. - Hvad skal jeg tage på? Du skal ikke være fræk. Tag en skjorte på og kom af sted. Det skulle vel ikke være et tysk arbejdshold...? - Jeg arbejder kun for mit folk. - Af sted. Du, en jødisk politimand, forråder dit folk. Jeg burde dræbe dig. Men jeg spørger *** mig selv, om jeg som et moralsk menneske - - kan opretholde min moral i en umoralsk verden? Interesserer spørgsmålet dig? Forsvind, før du kommer til skade. - Hvorfor kommer så mange hertil? - Vær glad for, du fik brødet. Hvad nu? Stop. Få dem til at stoppe. Svin. De sætter det jødisk-polske politi til det beskidte arbejde. - Når de ikke selv vil muntre sig. - Ja, del og hersk. Hvad bliver det næste? - Kazik, hvad gør du i den fine bil? - Kører, som du vel ser. - Har du stjålet den? - Nej, Mordechai. - Hvorfor stjæle noget, man kan få? - Hvad har du gang i nu? Jeg er chauffør for Adam Czerniakow. - Chefen for Det Jødiske Råd. - Jeg skal faktisk hente ham. Så kan du vel arrangere et møde med din chef? Som hans chauffør risikerer jeg min stilling. Hvis ikke, hjælper du tyskerne. Det generer dig ikke at hjælpe fjenden? Mere at jeg ikke vil kunne forsørge mig selv og resterne af min familie. Pyt med hvordan vi ordner det jødiske politi og underviser børnene. Mordechai... Kazik må ikke miste sit job. Kazik... Held og lykke. Mira kontaktede nogle sympatisører. Måske kan nogle studenter komme ud. Men det skal være nu. Hvad mener du? Hvis du kan få dem ud af Polen og til Palæstina - - vil jeg gøre det nu, før chancen er forpasset. Ja, du har ret. Ønsk mig lykke til. Mordechai... Szerynski, De fjerner dem uden tilladelse. Alle jødiske mænd fra 1 2-60 år skal udføre tvangsarbejde. - Og De er...? - Yitzhak Zuckerman, deres lærer. Se deres dokumenter. De er fritaget for tvangsarbejde. Ja, de er... men i dag arbejder alle, Zuckerman. Sørg for at Zuckerman får lov at arbejde. Vi hører, vi kan rejse til Palæstina via Rumænien når som helst. Hvad ved du om det? Jeg må desværre rejse, men håber at vende tilbage meget snart - - og imødegå rygtet. Hvem kan huske dagens emne? Hjælp mig. Jeg skrev det ikke ned. - Det var noget med moral. - Ja, Frania. Kan et moralsk menneske bevare moralen i en umoralsk verden? Udmærket. Okay, Julian, kan du bruge det emne? Ja. Okay, dagens emne. Kan et umoralsk menneske bevare moralen... ... under det første stævnemøde? Alt er klart, til du når grænsen... men du skal gå over alene. - Og...? - Hvis du kommer sikkert over... Hvis du finder en sikker overgang og kommer hjem, bliver du belønnet. - Hvilken belønning? - At dine drømme bliver opfyldt. At du ser dine elever få ørkenen til at blomstre og blive frugtbar. Er det alt? Det er hårdt arbejde, og bare faren alene... Men så dit folks evige taknemmelighed - - og måske én person især. - Hvem? - En der står dig meget nær. Hvilken form for taknemmelighed? Sæt jeg nu finder to sikre overgange? Tyskerne dekreterer, at alle jøder skal bære armbind på højre arm. Tag armbindet af. Gå. Vær forsigtig, Tosia. Tyskerne dekreterer, at alle jøder i den ariske del vil blive henrettet. Gå ned til bækken og følg den. Derhenne er grænsen. - Er der langt? - Du når et hus inden aften. De ved, at du kommer. Jeg vil have mine penge nu. - Tusind tak. - Held og lykke. Adam Czerniakow Leder af Det Jødiske Råd Prøv at køre udenom. Kazik, hvordan fik du jobbet som chauffør for mig? Deres anden chauffør blev taget til en deling slavearbejdere. Jeg blev udvalgt til at afløse ham. Kazik... Stjæl nu ikke bilen. Czerniakow, en deling SS-soldater under løjtnant Müllers kommando - - brugte et par timer på at afbrænde den jødiske synagoge i Stawskigade - - da sundhedsministeriet havde erklæret den sundhedsfarlig. Ang. gidslerne, der blev ført til Pawiak. De fik papirerne i går. Den operation krævede 30 liter benzin - - og vi forventer betaling af Det Jødiske Råd. 20 zloty pr. liter. - 600 zloty. - De skal nok få pengene. Ang. den anden sag. 23 gidsler blevet taget, nogle kvinder og børn - - fordi en polsk politimand fik bank. Børnene må da kunne... Papirerne, ja, her er de. Kommissær Auerswald. Jeg skal varetage 350.000 personers behov. Det er umuligt at styre mit samfund under disse omstændigheder - - og jeg vil gerne fratræde som leder af Det Jødiske Råd. Det vil jeg ikke tilråde. Bøden for hver fange er 10.000 zloty. Hvis Rådet vil betale hele bøden på 230.000 zloty - - skal det ske inden kl. 1 8 i morgen. De må hellere se at komme i gang, Czerniakow. Stop! Hvad gemmer du der? Det dufter godt, men smager bedst med syltetøj. Prøv det. - Forsvind. - Min far har meget behov for det. Hvor meget? Jeg beder Dem. Tosia... Forsvind så. Tosia, kom. - Alt vel, mor? - Det går. Det er for farligt at gå ud, som I gør. Goddag, min egen. - Kom, Rachel. - Far. Vi sælger nogle bøger. Jeg beholder dine yndlingsbøger. - Vil du have et tæppe mere? - Det vil jeg ikke have. Hører du? Far, jeg lader dine yndlingsbøger stå og kommer hjem med brød. Din mor tror, jeg ikke ved, hun syr for rige polske kvinder. Det gør jeg. Sørg for, hun passer på ude i gaderne. Der er farligt. Sig ikke til hende, at jeg ved det. - Vi må skynde os. - Det lover jeg. - Vær forsigtig på den anden side. - Det skal jeg nok. Tænd et sabbatlys. - Undskyld forsinkelsen. - Har De hørt om løsesummen? Det er en rædsom situation. Vi må bede Deres folk tale med gidslernes slægtninge - - og se hvad de kan bidrage med. - Hvor lang tid har vi? - Til i morgen aften klokken 18. I 38 år har den siddet på min finger. Læg den i kuverten, fru Rochon. De får min David hjem. Han er en god dreng. De har ikke ret til at tage ham. Du er også en god dreng. Din mor må være stolt af dig, Calel. Kaptajn Szerynski, her er ringen, De bad om at se. Det er penge fra kaptajn Szerynskis folk. - Var det alt, hvad du fik? - Ja. - Har du talt dem to gange? - Nej, tre gange. For lidt. Der mangler 80.000 zloty. Det ved jeg. - Hvorfor ringer Szerynski ikke? - Han gør, hvad han kan. Få fat i rabbiner Lebowicz. Kom, rabbiner. Med forlov, en rabbiner bør ikke gå ind i sådan et etablissement. Kazik... Hr. Asher, det er en jødisk skik - - at vi viser vor kærlighed til Gud gennem gode gerninger. Det er sandt. På den måde kan Gud give os store velsignelser. Det er også sandt. I dag har De chancen for at vise Deres kærlighed til Gud. Hvis De ønsker at gøre det, er det bedst før kl. 18. Hr. Czerniakow... Jeg takker for tilbudet om at modtage Guds velsignelse. Hvis De tager rabbineren med ind i min klub igen - - slår jeg Dem ihjel. Tag ikke fejl af det. Kommissær Auerswald. Kommissær Auerswald er her ikke. Jo, han har gidselsagen. Fristen udløber kl. 18. - Kommissæren blev kaldt til Berlin. - Hvem har så kommandoen? Stå ikke så tæt på mit bord. Jeg beder Dem! Hvem har så kommandoen? Jeg vil betale hele bøden inden fristen. Jeg kender intet til situationen. Jeg har ikke fået instrukser. - Nogen må vide det. - Gå væk fra bordet. - Jeg vil ikke have Deres sygdomme. - Pengene er her. Ring til Pawiak-fængslet. Sig, at pengene er afleveret. - Sagde De Pawiak? - Ja, de 23 gidsler. Jeg så en besked ang. Pawiak. Ja, her er den. Efter ordre fra kommissærens kontor blev 23 fanger henrettet i morges - - for forbrydelser mod det polske folk. Nej... Det var ikke forbrydelser. Der var ingen forbrydelser. De var uskyldige. De var børn. De er selv gravid. Vidste De, der var børn? Jeg kender intet til situationen. Vil De drøfte det med kommissæren, er han tilbage på tirsdag. De er selv gravid. Er De helt uberørt? Jeg har besvaret Deres spørgsmål. De må gå nu. I morges kl. 10 blev de 23 gidsler henrettet - - efter ordre fra kommissærens kontor. Det gør mig ondt. Hvor længe har I været her? Et halvt år. Du vil stadig ikke sige, hvem dine kammerater er? Måske kan jeg være mere overbevisende. Yderst overbevisende! 4.000 dødsfald som følge af sult og tyfus i denne måned. Befolkningen nærmer sig nu 450.000. Tyskerne rationerer de daglige kalorier. 2613 til tyske statsborgere, 699 til polakker - - og 184 til jøder. Auerswald har pålagt Det Jødiske Råd at betale alle omkostninger. Arbejdskraft og materialer til ghetto-muren. I skal vide, at jeg ikke finder situationen... Jeg finder den ikke håbløs. Hvis vi stadig er stærke og aktive... ... vil en form for fornuft vende tilbage. Vi må holde ud. Vent. Hvad har du i din frakke? - Jeg har ikke noget brød. - Jeg vil se det nu. - Lad mig være. - Jeg har penge. Giv mig brødet. - Yitzhak, du ser herrens ud. - Tak. - Men du har aldrig set godt ud. - Tak. Rolig. Han overlever. Yitzhak, jeg har noget med. En gave fra mine rejser. Den første af mange, håber jeg. Værsgo. Hvis du nu kommer i knibe igen. Vi sætter en stopper for det. Vi er ved at samle fraktionerne til én undergrundsorganisation. - Og forbundet. Går de med? - De er ikke overbevist endnu. Vi har så meget at gøre og kun lidt tid. Vi har oprettet egne suppekøkkener, skoler og hospitaler. Vores eget lille samfund, omgivet af en mur. - Hvad med...? - Nej. Czerniakow vil ikke møde dig. Han nægter. Han nægter...? Jeg kan ikke se ham. Kan du? Hans bil er derhenne sammen med Szerynski og den rotte Calel Wasser. Han kommer. Hvorfor opgav du din fine bil og sluttede dig til modstandskampen? Det er en god måde at møde kvinder på... under disse omstændigheder. Der er han. Så De nægter at møde min ven...? Sig mig, min tidligere chauffør, hvem det er, jeg nægter at møde? Mordechai Anielewicz. Professor Ringleblums ven, som går op i historie. Og at beskytte vores folk. Og De mener, at flyveblade, undergrundsmøder - - og modstand mod tyskerne vil medføre det? Det er ikke det eneste. Vi må gøre modstand på alle måder. De frygter ikke den tyske doktrin om kollektivt ansvar? Deres forslag er en torn i øjet på dem - - og de slår hårdere ned på uskyldige jøder end under forrige gidselkrise. De lider i forvejen. Dagligt dør de af sygdomme og sult. De sidder og forhandler med tyskerne, som om de er rimelige. Ja, jeg prøver at begrænse skaderne. Det gør vi også. Giv os en chance. Giv os penge til at starte. Jeres drøm er en romantisk idé, som vil kræve alles liv. Jeg vil ikke støtte det, og i øvrigt bør De bære hat. I det her vejr kan De få lungebetændelse. Farvel. Og fem, seks... Syv, otte... Plier og stræk ud. De er gået. Fri bane. De er væk. Fik du talt med Czerniakow? Hvad sagde han? - Han vil ikke støtte os nu. - Hvad med senere? Vi må virke mere overbevisende. Lad os mødes ved Kopernikus- statuen i aften og diskutere det. Vi skal tale om mange ting i dag. Vi må skaffe flere kvindelige kurérer - - der kan gå som ikke-jøder og arbejde på den ariske side. - Hvorfor ikke mænd? - Clara. Mænd klarer ikke kropsvisiteringen. Omskæring. Far...? Far... Du mener nok, det er farligt, men her er frisk brød til dig. Far... Far! Far! Jeg har brød til dig. Janus Korczaks børnehjem og kostskole i Warszawas ghetto - Har du det godt her? - Ja. Du kan godt bo hos mig. Det er helt i orden med mig. - Du er mere tryg her, ikke? - Ja. På gaden er jeg bange. Bliver du taget, er jeg alene. Okay, du har tænkt over det. Gå ind til timen. - Tosia, er det barnet? - Ja. - Du fandt hende ved kirkegården? - Ja. - Og du kan ikke forsørge hende? - Jeg har intet. Barnet er sygt. Fru Linder, har vi råd til at tage et nyt barn ind? Det har vi ikke. Vi kan ikke tage et nyt barn. Men vi har jo intet valg, har vi? Du skal møde min familie. - Min hustru Elza. - En fornøjelse. Det er Calel Wasser, en af vore prægtigste unge officerer. Og det er vores datter Inge. Nu kan I hilse på hinanden. Vi har fået melding om et massedrab i dine forældres landsby. Ingen overlevende. Hvad med rygtet om, at Gestapo har tilbudt dig visum til Palæstina? Det er ikke et rygte, men sandheden. Jeg afslog. Tak, fordi du har skaffet os penge. Gid jeg kunne gøre mere for børnene. Gør endelig mere. Hids dig nu ikke op. Lad mig føre ordet. Du fører ordet. Hr. formand, har De modtaget vor seneste anmodning? - Ja, I vil købe våben. - Og Rådet...? - De ved det godt. - Og...? - I vil købe våben, og hvad så? - Jødisk ære. Jødisk ære! En far, der skjuler sin søn, har ingen ære. En rabbiner, som underviser et barn, har ingen ære. En mor, der passer sine børn og andres, har heller ingen ære. Nej, for jer kan ære kun komme ud af et geværløb. I taler om jødisk ære. Jeg taler om jødisk ansvarlighed. Kald det, hvad De vil. Vil Rådet støtte modstandsbevægelsen? Nej, det vil aktivt modarbejde den for jeres eget bedste. De har hørt om massedrabene i Radom og Kielce, ikke? Det er ikke rygter, men fakta fra vort eget folks munde. Uden for Chelmo blev flere tusind jøder gennet ind i tætte vogne - - hvor gas blev pumpet ind. Jeg ved det. Mine forældre var blandt dem. Jeg beklager dit tab. De største hære i verden har ikke kunnet besejre nazisterne. Hvad får jer til at tro, at en flok utrænede jødiske borgere - - med pistoler vil kunne gøre det? I stedet for modstand vil De overlade vort folks skæbne til tyskerne? Mødre holdt børn ind mod brystet for at beskytte dem mod gassen. Da tyskerne fandt de levende børn, slyngede de dem mod træer. Er det tydeligt nok? - Det er ikke sagens kerne. - Jo, det er. Så lad os bare hilse. - Hilse hvad? - Deres disciple og fodsoldater. De er med i paraden. Det er Deres ære, formand. Det er en ulovlig forsamling. I har ordre til at gå hjem straks! Er det virkelig nødvendigt? Hvordan kan vores koncert skade Det Tredje Rige? Det var så *** på dagens program. I morgen har vi en særlig hyldest til Richard Wagner. Jøde... spil noget for os. Vi har lige fået besked på at gå hjem. Jeg giver ordrer nu. Spil noget. Du... spil noget. Kazik, tag deres våben. Det gør mig ondt med din ven. - Hvad fanden gjorde du? - Jeg hævnede et mord. - Tyskerne vil gøre gengæld. - De gør det alligevel. Du kan ikke bringe dem i fare, du vil beskytte. - Det er ikke ansvarligt. - Så er vi ikke ansvarlige. Du må ikke handle impulsivt. Vi skal koordinere alle aktioner. Jeg er træt af at vente og se på og være passiv. Jeg vil ikke mere. Vi er ikke passive. Vi handler med omtanke. Vi skal have våben fra undergrunden. Arie har brug for al mulig hjælp. - Ser du efter min søster? - Ja. Gå nu. Hvad er dette? De er Czerniakow, formand for Det Jødiske Råd? Jeg er Dr. Fritz Hippler fra det offentlige informationskontor. I Göbbels' regi dokumenterer vi jødernes liv i ghettoen. - Vi vil bede Dem deltage. - Hvad vil De have mig til? Sæt Dem ved bordet og udfør Deres opgaver. Kom herhen. - Hvad er dette? - Det ser godt ud på billedet. Det vil jeg ikke have. Nu skal I tale og udføre jeres opgaver som på en normal dag. Sid ned. Er vi klar? Lad kameraet køre. Begynd. Begynd at tale. - Adam...? - Ja, Nathan. Ved du, at der står en stor kandelaber på bordet? Ja. Bliv ved med at tale. - Der drypper voks på dine papirer. - Det kan jeg se. Hvorfor står den der så, hvis der drypper voks på dine papirer? Den står der, fordi den ser godt ud på billedet. Stop-stop. Lige et øjeblik. Lyset er forkert. Han har en god hebraisk næse. Jeg kan ikke se den. Auerswald, der tales om deportationer - - og aflivning af folk i lejrene. Bare snak. Rygter. Jeg kan forsikre Dem om, at de ikke er sande. På plads, folkens. Kom nu. Sæt Dem ned i stolen. Det er meget bedre. Der er lige én ting. I sidder helt stille. For stille. Jøder bruger hænderne, når de taler. Bevæg hænderne. Lad mig se det. Sådan her. Større. Og dig...? Udmærket. Noget i den retning. Godt. Lad kameraet køre og begynd at tale. Brug hænderne. Adam, har du set den store kandelaber midt på dit bord? Ja, Nathan, jeg er fuldt bevidst om alt, hvad der foregår. DEN EVIGE JØDE Jødens basale træk er - - at han skjuler sin oprindelse, når han er blandt ikke-jøder. l skal arbejde hurtigere. Hvor der end er rotter, skaber de ødelæggelser - - og spreder sygdomme og plager - - som jøder gør blandt menneskeheden. Det er en sammensværgelse mod alle ikke-jøder - - fra en syg, svigagtig og fordærvet races side - - mod de ariske folk og deres moralske love. Tak, Marek. Nyd arbejdet, men sæt farten op. Husk, at arbejde gør jer frie. Kom, Sarah. Her er to arbejdstilladelser. Hør her. De to kort vil redde dit liv. Alle jøder uanset køn og alder, med visse undtagelser - - skal deporteres til arbejdslejre østpå kl. 16. I dag sender vi de første 6.000 af sted. Det bliver den mindste daglige kvote. - Og børn på børnehjemmene...? - Uanset køn og alder. - Måske noget... - Uanset køn og alder. Løjtnant, jeg er Adam Czerniakow, formand for Det Jødiske Råd. Jeg har modtaget løfter fra højeste niveau - - vedrørende behandlingen af børnene. Jeg forventer, at De løfter bliver indfriet. Underskriv denne proklamation. Det vil jeg ikke. Hr. Czerniakow, hvis deportationen forhindres på nogen måde - - af Dem eller Deres folk, bliver konsekvenserne alvorlige. Massedeportationer til Treblinka starter 22. juli, 1 942 Det er starten på angrebet på det jødiske folks eksistens. Hvad gør vi med udsigten til de rædsler? Sidder vi bare passivt og venter på fjendens næste lussing? Eller kryber vi ind i en skal, så slagene ikke gør så ondt? Eller anråber vi Gud og beder om Frelserens komme? Frelser, kommer du? Han kommer ikke, så hvad gør vi? Vi bruger vore hænder og arme og hjerter og liv og død. Vi slår igen og gør modstand. Kan I ikke slås, så stik af. Kan I ikke stikke af, så gå i skjul, men I skal gøre modstand. I skal! Vis dem tilladelserne! - Vis dem. - De var ligeglade. Jeg vil med jer! Jeg vil med jer! De modstandsvillige må arbejde sammen. Vi må udveksle våben, oplysninger og... - Hvad? - Vi skal til Warszawa. Vi må af sted nu. De har bedt mig dræbe børnene med mine egne hænder. Det kan jeg ikke. Underskrevet Adam Czerniakow. Husk dagbøgerne. I får masser af tid til at skrive jeres tanker ned. I sagde, vi havde 15 minutter. Vi tager vores 15 minutter. Når vi når frem til lejren - - vil vi se de smukkeste fyrretræer og birketræer. Og hvis der er smukke træer, hvad vil vi så mere se? - Fugle. - Ja, rigtigt. Hvad mere? - Kaniner. - Ja, glimrende. Og...? - Egern. - Egern. Udmærket, Leon. Rigtig mange egern. Glem nu ikke flaget. Kom nu af sted. Mange eventyr venter. Vis ikke, at du er bange. Det må de ikke vide. Har dine venner i Forbundet stadig kontakt til jernbanearbejderne? Ja. - Kan du komme ud af ghettoen igen? - Jeg kan prøve. Følg efter togene og fortæl os definitivt, hvor de kører hen. En, to, tre... Over vejen skinner solen og smiler ned til børnene. Min kone og børn er væk. Må jeg finde dem, så vi kan stige på sammen? - Op på toget! - Jeg beder Dem. Tag dem her. De er meget værd. Et øjeblik. Jeg bønfalder Dem. Op på toget. Børnene marcherer på vejen. En-to-tre. Over vejen skinner solen og smiler ned på børnene. Fremad, alle mand. Der venter mange eventyr. Dr. Korczak, hvorfor er De her? De er ikke omfattet af ordren. - Hvad med børnene? - De skal stige på toget. - Så gør jeg det også. - Det må De ikke. Jeg tillader ikke, at De stiger på toget. Så dræb mig her og nu for øjnene af børnene. Jeg vil ikke med dem. Lad mig blive hos dig. Jeg vil ikke med mine forældre. Jeg er tryg hos dig. Giv slip. Lad dem ikke køre mig væk. Hvad er det? Hvor skal vi hen? De skal bruge arbejdere, men de tager ikke invalide. Det er din eneste chance. - Sygeplejerske! - Hurtigt, inden vagterne kommer. - Det er din eneste chance. - Men jeg er danserinde. Clara, hold vejret. Gina blev kørt til lejrene. Zygmunt er tilbage fra Treblinka. Zygmunt, det er Mordechai. Fortæl ham, hvad du så. Tag dig sammen og fortæl os det. Børn og kvinder i tusindvis - - gasset ihjel under brusere. De kan skjule alt, men ikke stanken af de døde. Det er et kort over dødslejren. Det er kortet over Treblinka. Folk bad for deres liv over for de udskud. Jeg vil have deres blod på mine hænder. Vi ved, at Adam Czerniakow har begået selvmord. Vi ved nu, at 300.000 jøder fra Warszawa - - enten er blevet sendt til Treblinka, dødslejren, eller er blevet myrdet. Når deportationerne er hørt op, vil de begynde igen. Når de gør, vil vi ikke længere underkaste os. Vi svarer igen med væbnet modstand. Vi skal bruge tiden til at udrydde forrædere og skaffe våben - - lægge en slagplan, og så skal alle dem tilbage i ghettoen vide - - at vi kan og vil slås mod fjenden nu! Med alle jødiske grupper under samme fane og med samme formål. Måske kan vi redde nogle liv og udradere nogle tyskere. Men så meget lover jeg jer... Vi skal leve med ære. Og vi vil dø med ære. Jødisk ære. Jeg skammer mig over... ... hvad jeg har været med til. Jeg er uddannet advokat. Jeg ville bare redde min familie og overleve som alle andre. Nu skammer jeg mig over at bære min uniform. Det bør du være. Hold op med at flæbe som et barn. Jeg stoler ikke på ham. - Send ham på en mission. - Jeg stoler ikke på ham. Send ham på en mission, så vi kan se, hvis side han er på. Zachariah overvåger ham. Hvis han svigter, henretter vi ham - - ligesom andre, der har været grusomme mod deres eget folk. Duer han, så lad ham blive i uniform. Vi kan få gavn af en politimand. Du skal gå over på den ariske side og smugle våben ind i ghettoen. - Er du villig til det? - Ja. Hun har ingen familie mere. Der er ingen tilbage. Det er et kort over Treblinka. Du skal aflevere det til en kurér, så det kan komme til England. Kan du se dit navn? - Viatia. - Viatia Savitska. Du skal gemme kortet i din sko. Lad os gå ud i fuldt dagslys og skyde så mange, vi kan. Glem at dø med ære. Hvorfor skal vi gøre det let for dem? Vi skal vente, så vi kan få flere våben og fortsætte træningen. Nej, Yitzhak, vi skal organisere en flugt til skoven. Vi skaber en stor organisation og bekæmper dem udefra. Vi klarer det ikke udefra. Folk vil sladre om os. Vi bliver slagtet. Vi tager dem som gidsler og lader dem høre tysk folkemusik - - indtil de bliver vanvittige og giver op. Det er alvor... Hver dag med fred i ghettoen er endnu en dag - - hvor vi kan forberede et organiseret angreb i fremtiden. Vi skal sende en række beskeder til det jødiske politi - - Det Jødiske Råd, vore egne folk i ghettoen og til nazisterne. Vi skal gøre det nu. De skal vide nu, at vi mener det alvorligt. - Selv om vi skal bruge alle... - Våbnene. Selv om det indebærer det, er vi nødt til at bede. For hvad? At Tosia får kortet ud af ghettoen, og at Arie får flere våben ind. Gå ind i skuret. Kom nu. Gå ind i skuret. - Arbejdssted...? - Jernstøberiet. - Beliggenhed...? - Nummer 2. Giv mig din frakke og kjole. Og resten. Vil De også have den? Skoene. Jeg sagde ''skoene''. Skal jeg bruge denne her? Den anden... den anden! En jøde er flygtet. Han skal fanges nu. Klæd dig på og skynd dig ud. - Hvor skal du hen? - På arbejde. Hvad sælger du i dag, jøde? Viatia, det er Kazik. Jeg kunne ikke komme tæt på porten. Jeg måtte følge efter din vogn. Kom nu. Gå. Afpressere ret fremme. Vi skal le. Ja, jøder kigger ned og ser triste ud. De lader blikket vige. Afpressere lugter frygt. Kan du le? Prøv igen. Et stort grin. Jeg sagde sove, ikke hove! Ikke værst. Bliv ved med at øve dig. Han var god nok. Aftal et møde med din chef Szerynski. Kan du klare det? - Ja. - Fint. Beklager. Den har ligget i min sko et par dage. Det giver det karakter. Ved du, at dette kort over Treblinka bliver sendt med særlig kurér - - til selveste premierminister Churchill? Det og andre dokumenter skal få de allierede til at give os våben - - så vi kan bombe tyske tog og forhåbentlig også dødslejrene. Forstår du det nu? Ja. Kom nu, Zach. Zygmunt, af sted! Kaptajn Szerynski. Jeg har en besked fra den jødiske kamporganisation. For Deres forræderiske aktiviteter og samarbejde med fjeden - - er De blevet prøvet ved folkets domstol og blevet dømt til døden. Farvel. - Er den for tung? - Nej, men sæt jeg taber den? - Man skal ikke tabe dynamit. - Nej, men sæt noget falder af? - Det må helst ikke ske. - Eller får et slag? Det sker der ikke noget ved. - Godt arbejde. - Godt klaret, Calel. Velkommen. - Velkommen i familien. - Nu kommer tyskerne til os. Vent... tag fat. Den jødiske kamporganisation ZOB Hovedkvarter i ghettoen Ét skud til én tysker. Ingen spildte patroner. Forreste række ned på knæ. - Tosia. - Viatia. - Du er blandt venner her. - Klar... og skyd! Mordechai... Tosia har gaver med. Perfekt timet. Hvornår kan vi forvente mere? Arie sender snart mere. Han smugler det selv ind. Fint... Klar... og skyd. Devorah, du skal sigte. Det er meget vigtigt. Lige så vigtigt som selve skuddet. Frania... Marek... se hvad Tosia har med til os. Zivia, en tommelfingerregel. Klap aldrig bombemageren på ryggen, når han arbejder. Hvad er det? Dynamit, glimrende. Jeg skal også bruge kaliumklorid. Og jeg skal bruge flasker. Kan du skaffe det? - Jeg skal prøve. - Og nogle nye lunger. - Marek var på hospitalslaboratoriet. - Det her er sjovere. - Ellers noget, hr. ingeniør? - Flere våben. I er alle anholdt. Læg jeres bomber og gå hen til 'die Umschlagplatz'! Heil Hitler! Heil Hitler! Ifølge vore efterretninger er der kun 30-40.000 tilbage, rigsfører Himmler. Jeg er skuffet, oberst von Sammern. Der er så mange. De har saboteret vore fabrikker og angrebet vore soldater. Der og der, se. Og en til. - Er vi enige, oberst Von Sammern? - Bestemt. Så vil vi være her. Hvem er pigen med pistolen? Devora Berman. Hun er i børstenbinderiet. Pudsigt tilfælde. Jeg tænkte, de burde være i børstenbinderiet. Er du ikke enig? Det er en blokade. Vi er omringet. Mordechai... Vi er omringet. Af sted! Våben herop samt ammunition. I ved, hvad I skal. Det er øjeblikket, I har ventet på. - Få våbnene ud. - Husk ammunitionen. Clara, kom nu. Ind i køen. Herop. Der er jøder herinde. De er derinde. Pas på! Pas på! Pas på! Kom og tag mig. Kom og tag mig. Kom an. Det er nok. Kom nu. Kom nu. Vi skal slås senere. Yitzak, han er død. Kom. Få ham væk. Arie! - Stop. - Arie, kom nu. Tag våbnene og ammunitionen. For første gang har vi stoppet deportationerne. For første gang ved fjenden, hvem vi er som et folk. De ved, at vi gør modstand og slår igen. De ved, at de skal bøde for deres massemord. Men ikke hvor længe, hvor indædt og hvor succesrigt vi vil kæmpe. Vi tænder modstandens fakkel, og den vil brænde så klart - - at andre også vil blive inspireret til at gøre modstand. For Stosh og Michael og Leon... For Ariel, for Zie... Og for Clara, som ofrede deres liv for vores værdighed. Et øjebliks eftertænksomhed og stilhed. Jeg har godt nyt. Stillet over for voldsom jødisk modstand har tyskerne overgivet sig. Hitler har undskyldt al ulejligheden. Jøderne har vundet. - Jeg underretter de allierede. - Hvorfor? Hvad har de gjort for os? Det bedste ved en zoologisk have er dyrene. De stikker ikke en. - Hvad med ham den polske abe? - Han er okay. Han kom sammen med min kusine lda. Det brev skal til Klepfisch, så snart du går. Gør som mig. Undskyld. Jeg ville bare passe på dig. Arie, hvis du vil være min kæreste, er det i orden med mig. Jeg skal af sted igen. Hvis jeg ikke kommer tilbage, bør nogen vide det. Stop. Denne mand døde på den ariske side. Han skal til den jødiske kirkegård. - Hvad er der i kassen? - En jøde, der hedder Izzy. Godt klaret, Izzy. Du er en rigtig god ''stinker''. - Sagde Arie noget? - Der er mere på vej. Men indtil videre... 50 pistoler og 2 rifler. Min far bad mig få en eksamen, så jeg ikke skulle grave grøfter. Hjemmeværnet er imponeret over vores aktioner. Det er kun en start, håber jeg. Hurtigt. I vil begge blive her og kæmpe, men hvad vil I kæmpe med? En af jer må af sted. Aries kilder gemmer sig, hvis han nu sladrer. Arie sladrer ikke. - Vi ved det, men de gør ikke. - Kazik, kan vi få ham ud? - Det bliver svært. - Hvad vil det koste? - Det handler ikke om penge. - Vi må have fat i Aries kilder igen. - Beslut jer nu. - Du kender den ariske kultur. Du ser mere arisk ud. Jeg kender for mange der. - Jeg bliver genkendt. - Men du kan sproget. - Sæt de spørger, hvor jeg er fra? - Sæt, nogen røber mig? Vil I slå plat og krone om det? Kom nu, Yitzhak. Skaf de våben vi behøver. - Se lige det her. - Du ligner en polsk forretningsmand. Du er her for at købe skjorter. - Vagterne er blevet smurt. - Men det jakkesæt her. - Vi kunne ikke finde andet nu. - Det er latterligt. Du ser godt ud. Flotte ankler. Dine dokumenter... Din nye identitet. Witold. Flot arbejde, Marek. Frania ledsager dig over på den anden side. Tosia sørger for kontakt til de nødvendige polakker. - Hvor er Frania? - Derhenne med Julian. - Hun er en af de bedste. - Jeg holder øje med dig. Jeg føler mig straks mere tryg. - Nå... - Jeg er lige overfor. - Hvordan har han det? - Ikke noget kønt syn. - Velkommen hjem. Alt vel? - Jeg har haft det bedre. Spar på kræfterne og hvil dig. Du kan slås senere. Se nu at blive frisk. - Jeg skal spørge dig... - Jeg fortalte ikke noget. Hvil dig. - Kazik, hvordan fik I ham ud? - Vi gjorde intet. Gestapo begik en fejl og tog imod vores bestikkelse. Selv når du taler sandt, tror jeg, det er opspind. Det kalder jeg en tillidserklæring. Lafitte Rothschild 1929, perfekt. En bouquet, der varer evigt. Smag på den, dr. Fritz Hippler. De vil ikke fortryde det. Lyver jeg...? Er den ikke perfekt? - Jo, den er meget god. - God...? Den er ikke god. Den er udsøgt. Jeg kunne godt lide Deres film ''Den Evige Jøde''. Den var nådesløs, eller som de ville sige i Frankrig: ''impitoyable''. Uden medlidenhed. ''Den Evige Jøde''. Sikke en skræmmende titel. Stor duft, frugtrig. Hvad mener De? - Jeg er enig. - De er ikke vinkender, vel? Nej. Det er en jødisk vin, lavet af en jødisk vinavler... Rothschild. Overraskende, ikke? Nok om vin nu. Mellem os så har De været en del sammen med oberst von Sammern. - Ja. - Fortæl mig om ham. Hvor skal jeg starte? 18. januar da hans tropper først blev beskudt af jødiske undermennesker. AT KÆMPE OG DØ FOR ÆREN Tyske soldater stiller op i hundredvis uden for ghettoen. - Kaliber...? - 9 mm. En tysker, to tyskere, tre tyskere. - Zuvia, kaliber...? - 7.62. - 7.92 karabin. - Julian, hvordan fik du riflen? - Mit syn... - Julian! - Jeg rammer ikke ved siden af. - En tysk deling. - Zygmunt...? - 7.92. - Alle er på plads. - Hør. De synger. Svinene synger. Gå ned. Isaac og Sarah, af sted. - Flot skudt, Julian. - Treblinka! Hent dr. Hippler. Ram kampvognen, mens lugen er åben. - Hvorfor filmer De det her? - Det fik jeg ordre til af Göbbels. Filmoptagelser vil overleve os alle. - En sejr vil. Det er ikke en sejr. - Det afhænger af kameraet. Troede han, at han kunne føre hæren ind som turister på rundvisning? Alt er tabt. Tropperne har trukket sig. Mange er døde eller sårede. - Jeg ved det. Jeg var til stede. - Vi må svare igen med stor kraft. Fra rigsfører Himmler. Han har lovet Hitler et Warszawa fri for jøder på hans fødselsdag i morgen. Sæt andre jøder opildnes af disse begivenheder? Andre sektorer starter opstande, som breder sig til polakkerne... Kan De se konsekvenserne og årsagen til bekymring? Efter ordre fra højere sted er De hermed afløst på Deres post. Og for at undgå gnidninger mellem tyske-østrigske fraktioner i SS - - er ordren til at De skal henrettes trukket tilbage. Træd af. - Vi er her stadig. - Med rigtige våben at slås med. Godt klaret. Se. Vor lille nation. Havde du nogensinde troet, du ville se det? Hvad laver han? Viser tropperne, han ikke er bange, eller også kan han lide sit bord. Del dem ud til officererne. Det er godt for nerverne. Dr. Hippler... Stil kameraet, hvor De vil, bare De ikke filmer flagene. Men det giver en bedre historie. Det viser, hvad soldaterne måtte igennem for at opnå sejren. - General Krüger sagde klart... - De skal ikke filme flagene. Medmindre Krüger selv giver ordre til det. - Er det klart? - Krystalklart. Jeg må vække Marek. - Marek, vågn op. - Jeg er vågen. Nu...? Ikke endnu. Nu...? Seks mere. Nu. Snesevis af mænd blev dræbt og såret ved børstenbinderiet. Få kampvognen ud! Længere. Længere. Hold jeres stillinger. - Her er ikke sikkert. - Hold jeres stillinger. Skynd dig. Langt nok...? ''Kære Yitzhak, jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive. '' ''Lad os afstå fra de personlige detaljer denne gang. '' ''Kun ét udtryk kan beskrive mine og mine kammeraters følelser. '' ''Det har overgået vores vildeste drømme. '' ''Tyskerne trak sig ud af ghettoen to gange. '' ''Vores ene styrke holdt stand i 40 minutter, den anden i 6 timer. '' ''Pistolen er uden værdi. Jeg bruger den stort set ikke. '' ''Vi behøver granater, rifler, maskingeværer og sprængstoffer. '' ''Din våbenfælle Mordechai. '' Ja, det sagde jeg, rigsfører Himmler. De er snedige, men vi sætter en stopper for opstanden nu. Nej, ikke i dag. 2-3 dage... Vil De have mig undskyldt? Naturligvis. Ja, rigsfører... Nu mener de det alvorligt. Ned i kælderen nu. Få alle ned fra taget. Få Calel ind. Zivia! Zachariah! Få alle ind. Tilbage! Se at komme væk. Hold vejret. Skynd jer. Til højre. - Zachariah, hvem er de folk? - Civile. Kald frihedskæmperne sammen. Jeg har rettet op på Deres fejl. Vi led ingen tab i dag. - Der er ikke sket fejl... - Der er ingen fejl nu! - Er lederne blevet pågrebet? - Ikke endnu. Jeg vil ikke have en forklaring, men et acceptabelt svar. Det vil være: Ja, vi har fanget og tilintetgjort lederne. - Jeg har en besked fra Himmler. - Jeg er ved at løse problemet. - Vil De høre, hvad han har at sige? - Naturligvis. Som Wagner-elsker sagde han, De havde dirigeret ouverturen fornemt. lsær sammelignet med von Sammern. Han sagde: Fortsæt, maestro. Føreren og jeg vil ikke glemme Dem. I London har vi oplysninger om systematiske massemord på jøder - - i Polen begået af den tyske nation... Den polske kurér må været nået frem. Ellers kan de ikke vide det. Hvis de allierede bomber jernbaner, lejre eller byen, har vi en chance. - Tror du virkelig det? - Ja. - Dit udyr, Calel. Politisvin! - Lad ham være. - Han så mine børn stå på toget. - Han røbede min mor. - Jeg slår dig ihjel. - Han kæmper for dig nu. De har ret. Jeg gjorde det, de siger. Det ved vi begge to, men du har ikke... hør på mig. Vi kan ikke dvæle ved fortiden. Der er kun tid til at tænke fremad. Våbnene nåede ikke frem. Vores våbensending blev opsnappet af tyskerne. Og tyskerne opdagede tunnellen. Den var ikke længere sikker. Det er påskedag i dag. Tosia, du skal ud og have lidt frisk luft. Disse sprængstoffer skal frem til Mordechai. De skal frem til frihedskæmperne. Tilbage! Er du ude og gå søndagstur, jødesæk? - Vi kan ikke følge dig hele dagen. - 3000 zloty eller Gestapo. Okay, lad os gå. Jeg vil gerne se det lille rum. Hvilket lille rum? Det som Gestapo har til ynkelige slyngler - - som spilder tiden med at angive polske landsmænd. Jeg har hørt, at de får en hård behandling, så lad os gå. Af sted. Jeg afleder dem. Hent stigen. - En dygtig finskytte. - De kalder dem ''luftskippere''. De har et spil gående ud på at ramme flest gange, før de når jorden. Film om denne operation får stor værdi for Det 3. Riges historikere. De vil også gøre nytte som undervisningsmateriale for SS. Og som et levende bevis på de ofre, de nordiske racer bringer - - for at rense Europa og verden for jøder. Alle udgange er spærret. - Vi må ud herfra nu? - Hvordan? Vi er lette mål. Jeg går ud først og fanger deres opmærksomhed. Hvad mener du? Du spurgte engang - - om et moralsk menneske kan bevare moralen i en umoralsk verden. Her er mit svar. Gid I må rådne op i helvede! - Paradis. - Tabt. Følg efter mig. Julian, dæk os bagude. Rolig, det er Kazik. Følg med mig, Devorah, Zachariah. Denne vej. Relativitetsjøden Albert Einstein, som skjulte sit had til tyskerne - - bag sin sære pseudovidenskab... Propagandaens kunst er ikke nem at forstå, vel? Det skal være enkelt. Og gentag det, til det selv får liv. Så bliver det sandheden. Vi er ikke alene om at kæmpe på filmfronten. De allierede har hyret Frank Capra. - Bør jeg kende ham? - En succesrig Hollywood-filmskaber. Lidt sentimental efter min smag, men dygtig til sit ***. Amerikanerne ville ikke i krig så han blev hentet ind for at gøde jorden. Men han stjal film, jeg havde bestilt og brugte dem til spot. Det afhænger af, hvor man stiller kameraet, og hvem der fortæller. De er ikke som ariske kvinder fra min hjemby Detmold. De er akrobatiske skarpskytter, kampdjævle, amazoner. Jeg tror ikke på det med, at jødiske kvinder forhekser ariere. Men hun er udtryksfuld. Forsigtig med kurven! - Kom du noget til? - Jeg er uskadt. - Hvad har du med? - Dynamit. Zuckerman, vi står over for meget komplekse overvejelser. Der er folk i hjemmeværnet, både her og i London, som mener - - at overførsel af våben til utrænede jødiske gadekæmpere - - er tåbeligt og spild af vore begrænsede ressourcer. Og sæt den jødiske opstand breder sig? Den polske undergrund er ikke udstyret til kamp mod tyskerne. Tusindvis af polakker vil blive slagtet, og det må ikke ske. Må jeg minde Dem om, at vi også er polske statsborgere. Måske glæder nogle i hjemmeværnet sig over, at Polen renses for jøder. Jeg beder til Gud, at De har magt over de kræfter. Vi står over for komplekse overvejelser. Måske, men mit folks overvejelser er enkle. Faktisk vil jeg mene, at mit folks overvejelser er ganske elementære. Vi må have våben. Vi må have sprængstoffer. Vi må have andet end vore næver og mursten og stærke vilje. Øjeblikkeligt! I tager ingen chancer. Og hvis I ikke handler, får I vores blod på jeres hænder. Mor...! Mor...! Mor... Hænderne op. Hænderne op. Undersøg hullerne. Tag tøjet af. Nu. Hænderne op! Deres planer lyder rimelige. Deres rapporter til Himmler får det til at se ud, som om alt går godt. Men det gør det ikke nu, vel? General Krüger, om kort tid findes den jødiske sektor ikke mere. Hvert hus vil blive jævnet med jorden. Dernæst tvinger vi skadedyrene op eller begraver dem. Om kort tid...? Den flok banditter har gjort mere modstand end hele Polen. Er det kort tid...? Det ville gøre Deres og mit job lettere - - hvis Deres rapporter ikke var så optimistiske - - og vores tab var... ... skal vi sige færre, for at sige det ligeud. De andre er i sikkerhed. Kom. Bunkeren i Mila 18. Er det dine folk? Okay, videre. Schmuel Asher, Mordechai Anielewicz. Jeg har hørt om dig og gruppen. Nu vil jeg vise jer rundt i mit kælder-imperium. Auschwitz, Treblinka, Sorbibor... Og der er Waldhausen. Vi har rindende vand. Vi har elektricitet. Men det er for varmt, og støvet er rædsomt for min allergi. Kom, lad mig vise jer noget. Her er fem indgange og fem udgange. De er nyttige i min branche. Denne vej. Hvem vinder? Hvad der er vores er også jeres. Dog ikke alt. Polakkerne vil ikke give os flere våben. - Har du hørt fra Tosia? - Nej. - Tuvia nåede ikke frem til Yitzhak. - Lad mig gøre det. Ikke før din ankel er helet. Kazik, du tager af sted. Tag Zygmunt med. Perfekt. Tuvia kunne ikke komme over, så vi sender Kazik. - Hvorfor tror du, vi kan? - Fordi I skal gennem tunnellen. - Hvilken tunnel? - Den ved Muranowska. Der er en tunnel til nødstilfælde. Spørgsmålet er, om den er sikker. - Ja, det er et godt spørgsmål. - Det er farligt, men et forsøg værd. Hvis Yitzhak har skaffet våben, kan vi holde stand lidt endnu. Og har han ikke, skal vi finde en vej ind og ud af ghettoen. Vi leger katten og musen med Stroop og hans mænd. Vi kan ikke blive ved. I går søgte vi en sikker vej til Palæstina. I dag søger vi en sikker vej over gaden. Vores verden er blevet ret lille. - Lykke til. - I lige måde. Tag af sted. Gør mig stolt. Gør dig selv stolt. Jeg beder Zivia og Marek samle en lille styrke. Deres opgave bliver at finde en vej ud af ghettoen via kloakkerne. Det bliver meget svært, om ikke umuligt. Labyrinten af kanaler er enorm og forvirrende. De som ønsker at tage af sted vil få muligheden. De som ønsker at blive kan gøre det. Måske når vi frem til partisanerne i skoven og kan fortsætte kampen. Måske ikke. Men gennem vores svære kamp har vi bevaret ét valg. Hvordan vi dør. Om det bliver i en bunker uden luft eller et andet sted, ved jeg ikke. Men én ting kan jeg forsikre jer om. Ånden fra vores død... Ånden fra vores død vil forme en ny generations sjæl. Den nye nation af jøder. Godt, lad os ønske Zivia og Marek lykke til. Lad os fortsætte. - Du er et ømt syn. - Det er du også. Og Julian...? Han er vores bedste skytte. Nej, Kazik... Sig det. - Noget er forkert. - Hvad? Kampaktiviteten er dalet. De angriber kun om natten. De driver gæk med os. Gestapos meddeler har sagt, hvor kommandobunkeren er ret præcist. - Det er da en god nyhed, ikke? - For god. For let. Går det bedre med ankelen? Vil du med de andre, så værsgo. Jeg vil hellere blive her og slås sammen med dig og Arie. Det er i orden. Hvor er kloakarbejderne? Jeg ved ikke, hvad der skete. De fik penge for at føre os, men de er ikke kommet. Vi må af sted nu. Det er alt for farligt for dig. Vi går ind i ghettoen i aften. Gennem kloakkerne eller over muren. Er du gal? Vi kan ikke overleve uden planen. Frihedskæmperne skal ud nu. - Vi bliver skudt, når vi går ind. - Jeg går ind. - Hvordan vil du få dem ud? - Er du med eller ej? Vi klarer det ikke, uden at en polsk guide fører os ind og ud igen. Kan du se en guide? Kan du?! Her er ingen kloakarbejder. - Går du med eller ej? - Jeg går med dig, Yitzhak. Så sørg selv for din begravelse. Jeg vil ikke bære din kiste. Jeg vil ledsage dig, men han har nu ret. Måske skal vi prøve igen i morgen med polakkerne. - Vi kan ikke regne med polakkerne. - Andre kan ikke få os ind! Zivia, gå til venstre nede i kloakken og lad os håbe det bedste. Jeg dækker jeres flugt. Gå, før I glemmer, hvorfor I går. Jeg kommer tilbage. Farvel, Zachariah. Opfør dig pænt. - Kom nu. I er en dag forsinket. - Følg med. Bed vores venner holde gejsten oppe. Denne vej. Hvad er der? Jeg havde lige en latterlig drøm. Den stod klart for mig. Jeg lå og sov, og din søster Gina kom og vækkede mig. Og hun tog mig med udenfor til en smuk have - - hvor der voksede druer, nødder og figner... helt bibelsk. Og så førte hun mig til en kurv... ... og der lå et spædbarn i den. Og hun sagde - - at det var mit barn. Jeg tog det op og holdt det i mine arme. Fortæl mig om ''Den Evige Jøde''. Hvordan kom filmen i stand? Göbbels bestilte den. Det var hans idé, hans lille projekt. Han mente, at tyskerne ikke var anti-semitiske nok. Det faldt dem ikke let som polakker, franskmænd og englændere. Filmen var det psykologiske fundament for førerens plan for racerenhed. Undersøg tunnellen. Se, om den er farbar. Tosia, gå derned. Gå derned. De kan ikke have fundet alle fem udgange. Den er fuldstændig spærret. - Mira... - Nej, det er for farligt. Julian...? Fri bane. En lille gruppe kan slippe ud. Ifølge Meyer er der måske adgang til kloakkerne gennem kældermuren. - Den vej? - Ja. Tosia, gå med Meyer. Se, om det er muligt. Mira, af sted. Så mange som muligt. Vi behøver forstærkninger. Gå rundt om deres flanker. Find Zachariah. Spred jer og afled dem. Skynd dig, Julian. Dø! - Ghettoen er denne vej. - Fint. Vis vej. - Nej, jeg går ikke længere. - Du fik penge for at føre mig. Jeg viser kun vejen. Som medlem af hjemmeværnet skal jeg redde kristne polakker i ghettoen. Hvis du ikke vil samarbejde, vil jeg give dig et enkelt valg. Før mig eller dø. Det er dit valg. - Følg efter mig. - God beslutning. Udgangen er blokeret. Frihedskæmperne er døde. - Så bliver vi her og slås. - Af sted. - Denne vej. - Kom nu. Hvornår er vi i ghettoen? Det hele er blokeret. Få alle på plads. En person herhen. Gå hen og se, om Tosia og Meyer er nået nogen vegne. En mur mere. Tosia, har du fundet en indgang til kloakkerne? - Ikke endnu. - Skynd dig. Det gør vi. Mordechai, de når det ikke i tide. Godt, Julian. lndtag din stilling. Du gjorde det godt. Gad vide, om Zivia og gruppen slap igennem? Zivia finder en vej ud. Jeg var sikker på, Kazik fandt en vej tilbage. Han skuffer dig ikke. Mira, sig mig en ting. Hvorfor er du altid så positiv, optimistisk og opmuntrende? Jeg er heldig. For heldet...? For heldet. Isaac og Sarah, gå igennem nu. Jeg henter Mordechai. Denne vej. Lugter I gas, så dæk ansigtet med en våd klud og duk jer. Jeg har fundet en vej ud. Mordechai! Jeg har fundet en vej ud af kloakken! Duk jer. Bliv nede. Gem de sidste kugler til jer selv. Følg efter mig. Jeg har fundet en vej ud. Lad os give dem en hilsen, de vil huske. Mordechai! Zivia! Devorah! Tosia! Kazik... Tosia. Hvor er de andre? Nogle få af os slap ud af kloakken, men Mordechai, Mira, Arie... Resten er her i bunkeren. Hvordan kom du ind? Jeg troede, jeg var den sidste jøde i ghettoen. Den sidste. Kazik... hvordan kom du ind? Paradis. Tilbage. Ind i tunnellen. Sådan. Tilbage. Paradis. Paradis. Tabt. Kazik! - Det er et mirakel. - Vi var faret vild. - Vi gik i rundkreds. - Sikke et mirakel. - Kazik, var du på den anden side? - Ja, han var. Og han er vores leder. Godt. Heil Hitler. En SS-meddeler siger, at nogle af lederne stadig er i live. De gik via kloakken til den ariske side og vil fortsætte kampen. Majoren bad mig meddele Dem det hurtigst muligt. - I behøver en lastbil. Det har vi. - Vi skal bruge den to nætter. Lastbiler er dyre. Det er chauffører også. Det regnede jeg med, du ville sige. Vent... Hernede. Hurtigt. Sådan... ind under her. Zivia... gå igennem. - Skynd dig. Vandet stiger. - Kom nu. - Hvor er drengen og pigen? - Hun kommer nu. Isaac, kom her. - Jeg går igennem. - Jeg har Isaac. Er alle igennem? Vi skal skynde os. - Hvor er mit barn? - Børnene! Kom nu. Det er svejset fast. Lidt fremme går den ud i en kanal. Der starter den ariske side. Vi er ved Prosta-gaden på den ariske side, men ingen venter deroppe. Vi kan ikke mere. Vi får ikke de folk ud, uden at en lastbil kører os ud af byen. Kazik, du må gå ud alene og finde en udgang. I aften. - Hvor bliver den af? - De er forsinkede. Det har vi ikke råd til. De er blevet forsinket. De prøver igen senere. Alle skal forholde sig i ro. Jeg giver dem besked. Kontormøbler... skabe. Bare en chauffør. Vi har selv arbejdskraft. I kan godt...? - Vi må have vand og mad. - Det er på vej. Vi gør hvad vi kan. Det er ikke nok. Jeg vil hellere dø for en tysk kugle på gaden. Gør, hvad du fik besked på. Ti stille. Der er en afsats dernede. Kom nu op af vandet. De kan ikke klare det mere. Ti stille. Skal din svaghed bringe alle de menneskers liv i fare? Ved du, hvilke ofre frihedskæmperne har bragt, for at du kan være i live? - I live med udsigt til frihed. - Jeg vil ud! Jeg tøver ikke med at give dig en kugle i hovedet - - og opfylde dit ønske, hvis du bliver ved... ti stille! - Hvor er kontoret? - I kælderen. - Hvad er det her? - Din chance for at blive helt. Kør. Kør derhen. Kom ud og gør, som Kazik siger. - Hvorfor gør vi det i dagslys? - Fordi vi gør. Du er tosset. Du har ret. Er der flere? Hvor mange? 40 på denne afsats og et dusin mere på en anden. De er på vej. - Vi kan ikke vente. - Jeg lovede dem det. 1 minut mere. - 1 minut og så kører vi. - Jeg henter dem. - Skynd dig. - 20 mere. Kom nu. - Det er undergrundsbevægelsen. - Og jeg tror på julemanden. Denne pistol er rettet mod dig. Tror du på det? Bliv der. - Ind i lastbilen nu. - 10 mere. Skynd jer. Det var alle 40. Kom, Kazik. - Jeg kører ikke uden dem. - Du bringer os alle i fare. - Jeg spørger ikke om din mening. - Zivia, op på bilen. Zivia, gå op på bilen. Vi kommer tilbage efter dem. Kør! Kør! - De er flygtet. - Det ser ud til at være tilfældet. De bedes meddele Himmler, at Warszawa er fri for jøder i morgen. Mine ingeniører har forberedt sprængningen af jødernes synagoge. Endelig har jeg meddelt Himmler, at resten af vores arbejde her - - vil blive udført af det lokale politi under min kontrol. Måske får De en udmærkelse for Deres indsats... ... men mellem os så lod De banditterne slippe væk. Det er nok! Mordechai Anielewicz sendte mig dette brev før sit sidste slag. Jeg vil læse noget af det højt for jer. ''Vore frihedskæmpere har udholdt ubeskrivelige betingelser. '' ''Alligevel holdt de ud, nej, mere end holdt ud. '' ''De trodsede betingelserne - - og kæmpede videre igen og igen og igen. '' ''Måske vil vi mødes igen... måske. '' ''Men hovedsagen er, at min livsdrøm er blevet opfyldt. '' ''Jeg har set et storslået jødisk forsvar i ghettoen i al dets pragt. '' Lad os mindes Mordechai og alle de andre - - og lad os fortsætte... Lad os fortsætte med at kæmpe. Zachariah Artenstein og hans folk fortsatte kampen i månedsvis. Tyskerne nægtede at gå ind i ghettoen om natten pga. genfærd. Jürgen Stroop blev dømt for krigsforbrydelser og hængt i ghettoen. General Krüger begik selvmord dagen efter Tysklands kapitulation. Fritz Hippler blev fjernet fra SS, fordi hans oldemor var jøde. Han blev frikendt for forfølgelse af jøder pga. manglende beviser. Yitzhak Zuckerman og Zivia Lubetkin oprettede en kibbutz i lsrael - - og fik to børn der. Marek Edelman blev i Polen. Han blev en kendt hjertekirurg - - og nationalhelt under Solidaritet-bevægelsen. Tosia Altman blev taget en uge efter flugten og døde i Gestapos varetægt. Kazik tog sig af tusindvis af jøder i skjul indtil krigens slutning. Han flygtede til lsrael, fik børn og blev direktør for et supermarked. Se, Kazik, hvor tungt de ånder. Hvert åndedrag er så fredfyldt og rytmisk. Ja. Det ene efter det andet... efter det andet...