Tip:
Highlight text to annotate it
X
NIMS Ø
Min far fortalte
altid historier om hende.
Om at hun var denne store havforsker.
Historier om barnet de havde, -
- og at min mor bare måtte
navngive hende... Nim.
Hun opfandt det navn.
Det er i hvert fald sådan,
min far fortæller historien.
Der er kun dét tilbage af min mor.
Kun disse historier.
Men det er virkelig
nogle fantastiske historier.
Som den han kalder:
"Havforskeren og Den Store Blåhval."
En gang for længe siden,
drog Havforskeren ud på det åbne hav, -
- for at finde ud af,
hvad der var i maven på Den Store Blåhval.
Da min mor kiggede ind i hvalens mund, -
- kom der pludselig et mystisk skib.
Det blev kaldt "Sørøverskibet."
Det kom alt for tæt på, og skræmte hvalen.
Og Havforskeren blev slugt,
og bortført af havet.
Far syntes vi skulle sejle havet tyndt,
og lede efter blåhvalen, -
- for en dag ville hvalen
returnere hende til os.
Jeg tror bare, han savnede hende.
Det gjorde vi begge.
På min fjerde fødselsdag,
havde vi sejlet jorden rundt... to gange.
Fra Kap det gode håb,
til spidsen af Patagonia...
Fra Singapore til Cook Øerne.
Men så en dag, fandt vi det...
Vores hjem.
Dette er min ø.
Ikke et dårligt sted at vokse op, vel?
Jeg behøver ikke gå i skole.
- Jeg er hjemmeskolet.
- Hey, Selkie!
Pas på! Væk!
Eller teknisk set, Ø-skolet.
Undskyld!
Alt jeg ved om kloden,
lærte jeg fra mine venner.
Galileo!
Som... vidste du, at to objekter, -
- uanset størrelsen,
vil falde i præcis samme fart?
Galileo beviste det.
Han er min pelikan.
Selkie, min søløve,
lærte mig at svømme.
Så jeg gengældte det
ved at lære hende fodbold.
Hun er en fremragende
midtbane-spiller.
Og du ved sikkert ikke,
at havskildpadder og firben -
- virkelig kan gå hinanden på nerverne.
Og når jeg vil vide mere om verden...
Så åbner jeg bare en af bøgerne,
som min far har givet mig.
Med en lille smule fantasi,
kan jeg tage alle steder hen.
Alt i alt, ikke et dårligt liv.
Til aftensmad, tager jeg bare
grøntsager fra vores have.
Og som ekstra smag, smider jeg
nogle friskopgravede melorme i.
Min fars favoritter.
En utrolig dag, Nim.
En ny art, tror jeg.
Hvis den er ny,
så husk hvad du kalder den.
"Amøben Nim."
Jeg har ikke glemt det.
Ser du, min far er en marinebiolog.
Han er besat af nanoplankton,
de mindste partikler i havet.
De siger mig ikke rigtig noget,
men hver sin smag, ikke?
Vidste du, at der er millioner
af picoplankton i en milliliter vand?
Amøben Nim kunne være her lige nu.
Hvad...?
- Hey, firben!
- Han er ikke "firben." Han hedder Fred.
For en fyr, som elsker naturen,
skulle man tro, han kendte mere til dyr.
Hvis de har mere end en celle,
mister Jack interessen.
Videnskabsmænd over hele jorden,
skriver til ham og spørger om alt muligt.
Han skriver også artikler engang imellem...
Ligesom denne rigtig gode en
for "National Geographic."
- Hvad måler den?
- 37 ***!
Jeg siger ikke, at livet som
videnskabsmand er noget for alle, -
- men det er livet for os.
Med nogle måneders mellemrum
kommer et skib med forsyninger til os.
Nye bøger og papir,
søm og tøj...
Alle de ting,
vi ikke kan lave selv.
Vi sejler det i møde.
Ingen... ikke engang
forsyningsskibets kaptajn -
- har set, hvor fantastisk
vores ø i virkeligheden er.
Vi passer på vores ø, Nim,
og den passer på os.
Og det er sådan,
vi vil bevare det...
Vores egen
perfekte og hemmelige verden.
- Er du klar?
- Jeg er klar.
Skatten.
Se lige...
Arvestykker fra tomat frø.
Kan du huske de fregnede nogle,
som vi læste om?
Se lige!
Den nye Alex Rover!
"Mit Arabiske eventyr."
Hvad tror du, der sker i Arabien?
Vent til efter maden, Nim.
Nej, jeg vil bare læse lidt nu.
"Det har været mit livs forbandelse."
"Jeg søger ikke ballade,
men ballade finder mig.
Spørgsmålet var ikke:
"Dør jeg?"
Spørgsmålet var:
"Hvordan dør jeg?"
Ville det være fra mine bortføreres
våben, eller ville jeg dø af tørst?
Skal være helten af min egen livshistorie.
Skal være helten af min egen livshistorie.
Skal være helten
af min egen livshistorie.
Hvor fører I mig hen?
En speciel hule, kun for dig, Alex Rover.
Har du hørt om "Edderkoppernes Grav"?
"Edderkoppernes Grav"?
Nå... men det besvarer vist mit:
"Hvordan dør jeg?" spørgsmål.
Nej, nej, nej.
Vent, vent, vent... Stop!
Hvor skal du hen?
"Dø af tørst",
gør en forsinket tilbagekomst.
Hvordan blev Alex Rover
egentlig til Alex Rover?
- Lad os se...
- Blev han født med alt det mod?
"Blev han født med alt det mod?"
Det med mod, er... -
- at det er noget vi må lære,
igennem hele livet.
Man har det ikke bare i sig.
Det ligger i hvert et valg vi gør,
hver eneste dag.
- Hvor tror du, at Alex Rover er lige nu?
- Det ved jeg ikke.
Måske er han bundet i en kiste,
20,000 favn under havet.
Eller i en Edderkoppe-Grav...
Fanget uden modgiften.
Ja, Edderkoppe-Grav.
Det kan jeg lide.
Okay. Tid til at få sovet lidt.
Sov godt... okay?
Og ikke drømme om edderkopper.
Edderkop! Edderkop!
Gå væk fra mig.
Okay. De skal tilbage igen.
Lige. Rette vinkler.
Er dette, øh...
Telegraph Hill Apoteket?
Ja, jeg skal bruge en udbringning.
Purell.
Hvo... Hvor mange flasker har du?
Åh... meget godt. Alle sammen.
Ja, send mig dem alle.
Hvem er det?
- Telegraph Hill Apoteket.
- Bare efterlad den derude, tak.
Bare efterlad den herude?
I regnen?
Ja. Jeg har betalt med mit
MasterCard, og givet drikkepenge.
- Sørg for at du får drikkepengene.
- Okay.
Alexandra, det er Buffy,
din yndlings redaktør.
Jeg ved, du er der, og jeg ved,
du ikke vil tage telefonen.
Jeg bekymrer mig bare om dig, skat...
Sådan som du bare sidder ved din pc,
og slanker dig med Progresso suppe.
- Hvordan kan du spise det hver dag?
- Buffy.
Hvordan går det
med den nye Alex Rover?
Skulle jeg ikke have læst
noget for et par uger siden?
Ikke stresse,
ikke stresse.
Ser du, hvad du ikke ved er,
at hvor der er en Alex Rover -
- er der en udvej!
Jeg har en evne til at klare
større vanskeligheder end denne.
Undskyld mig?
Nej, vent. Jeg skal forestille
at overleve det her.
Alexandra!
Hvorfor kan jeg ikke hitte på noget?
Ikke stresse,
ikke stresse.
Ofring til en vulkan.
Hvad tænkte jeg dog på?
Vulkan, vulkan.
"Livet i skyggen af en vulkan."
Det er jo skørt.
Hvorfor ville nogen leve sådan?
Wauw...
Perfekt.
- Hvad laver du, Jack?
- Nå, der er du!
Strømmen vendte, Nim. Zanders koralø
vil være fem fod under havoverfladen.
Zanders koralø?
Men det er snart spisetid!
Vi ser måske ikke algevækst
som dette, i mange år frem.
Mere plankton?
Dette er turen,
hvor vi vil finde Amøben Nim.
Det sværger jeg.
Jeg kan fornemme det.
Men Chiccas æg vil snart udklækkes.
Der er brug for mig her.
Ingen forhandlinger. Dette er noget,
man kun oplever en gang i sit liv.
Det sagde du også i sidste
uge om de sydlige borealis.
- To døgn, Nim.
- Nej! Chicca reddede kun et æg sidste år.
En lille skildpadde.
Jeg bliver.
Vi kan holde kontakt
over satellit telefonen.
Nim, helt ærligt.
Jeg er ikke en lille pige længere.
Du minder meget om din mor,
det ved du godt, ikke?
- Og det er en god ting, ikke?
- Jo, god ting. Helt sikkert.
Men desværre vandt jeg heller
aldrig en diskussion med hende.
Okay, der er kun fire timer til lavvande.
Kan du tage min krukkesamling
og min våddragt?
Jeg har allerede pakket det til dig!
Hvis der kommer mails, så sig jeg er
på ekspedition og tilbage torsdag.
Hey, firben, hop den derfra.
Han hedder ikke "firben."
Hans navn er Fred.
Medmindre det er
en åndssvag og nem e-mail.
- Så kan jeg besvare den, ikke også?
- Vil hellere have du svarer torsdag.
- Nim, er det i orden, jeg tager afsted?
- Ja, du har efterladt mig alene før.
Ja, men aldrig i to nætter før.
Jeg har Selkie og Fred og Galileo
og den nye Alex Rover bog.
- Jeg klarer mig fortræffeligt.
- Godt så.
- Du skal komme tilbage med Amøben Nim!
- Det vil jeg gøre!
Vi ses torsdag!
Elsker dig!
Elsker også dig!
Jeg kontakter dig i aften!
Ingen fester, mens jeg er væk!
Uha... to nye e-mails.
Sikke populære vi er.
Hej, Freddie.
Hvordan går det?
"Kære Jack Rusoe. Jeg har behov
for hjælp med mit nyeste eventyr."
"Kunne du muligvis besvare et par
spørgsmål for mig? Alex Rover."
Alex Rover?
Skriver Alex Rover til min far?
Mon det er selveste Alex Rover?
Det er ham! Det er virkelig ham!
Kære Alex Rover, Jack vil sikkert gerne
hjælpe dig, med dit nyeste eventyr.
Han er en stor fan.
Det er vi begge to.
Fra... Nim.
"Kære Alex Rover..."
"Jack vil sikkert gerne
hjælpe dig, med dit nyeste eventyr."
"Han vil være tilbage torsdag.
Han er en stor fan. Det er vi begge to."
"Fra Nim."
Nim... hvilket usædvanligt navn.
Kære Nim, er du Jacks
forsknings-kollega?
Jack skrev om en vulkan,
der hvor I bor.
Er du bekendt med den?
Med venlig hilsen, Alex Rover.
Send.
- Hvad laver du, Alexandra?
- Forskning.
Gå med dig.
Lad mig være i fred.
Det mener du ikke.
Du elsker mig.
- Og hvorfor er du så sikker på det?
- Fordi hele verden elsker Alex Rover.
Virkelig? Jeg ved det.
"Oversat til 21 forskellige sprog."
Ikke stresse,
ikke stresse...
Du har skrevet på kapitel otte,
i tre måneder nu.
Så enten ofrer du mig til den vulkan,
eller lader mig finde en udvej snart.
Det er på tide at afslutte bogen.
- Jeg tænker.
- Ja. Du tænker, du tænker.
Det er problemet. Du må ud
af dit hoved og ind i din krop.
Hey, der er den jo. Kinka.
"Kinka"?
Kinka!
Kinka!
Kinka!
Ja!
Det var utroligt, Jack.
Chiccas babyer blev født i aftes,
ligesom jeg sagde.
- Fantastisk.
- Og krabberne var sindsygt sultne.
Det var vigtigt, at jeg blev.
Jeg reddede alle seks skildpadder.
Godt, du var der.
Jeg er stolt af dig, skat.
- Hvordan har Zanders koralø det?
- Jeg ville ønske, du kunne se det...
Det er mere fantastisk
end mælkevejen.
Ingen forhandlinger næste gang, okay?
Har du fundet min nanoplankton?
Jeg har en god følelse om det.
Gå så i seng. Ikke læse mere.
Vi snakkes ved i morgen tidlig.
Hvordan vidste du, jeg læste?
Jeg kender dig.
God nat, Nim.
Sov godt.
Det er bare storslået.
Nej!
Jack?
Far?
Åh nej.
Freddie!
Sikket rod, hvad Selk?
Ingen strøm. Øv.
Jack?
Kan du høre mig?
Jack... Michael... Rusoe?
Far, kan du høre mig?
Jack?
Kom ind, far!
Jack? Far?
Amøben Nim.
En utæthed.
Utætheder er ikke godt.
Ingen kan lide en utæthed.
Langt væk fra alt...
Ingen mast. Ingen satellit.
Skibet synker.
Hvordan kommer jeg tilbage til Nim?
Han kommer ikke hjem før i morgen,
ikke også, Fred?
Der er intet at bekymre sig om.
Må skaffe mad.
Må få styrke.
Jeg må hjem til Nim.
Det er min fisk!
Jeg så den først!
Hvad...?
Hvem er du?
Kender jeg dig?
Er du en af Nims venner?
Jeg må have fået solstik.
Taler med en fugl...
Du skal komme tilbage med Amøben Nim!
Det vil jeg gøre!
Vi ses torsdag!
- Elsker dig!
- Elsker også digl
Jeg kontakter dig i aften!
Sikket rod, hvad Selk?
Alex Rover?
Han skriver til os igen?
"Kære Nim, er du Jacks
forsknings-kollega?"
"Måske kan du hjælpe mig.
Jeg har nemlig en streng deadline.
"Jack skrev om en vulkan hvor I bor.
Er du bekendt med den?
Med venlig hilsen, Alex Rover. "
Kære Alex Rover,
vi har rigtigt nok en vulkan...
Men vi kalder den "Ildbjerget".
"Den har ikke været i udbrud i mange år.
Men da den gjorde, blev himlen hvid af aske."
Perfekt. "Himlen hvid af aske."
Jeg kan godt lide den beskrivelse.
Okay. Kære Nim, kan man
virkelig se boblende lava -
- indeni vulkanen?
Send.
Godt så.
Det kan jeg ikke vente på.
Åh nej, postbuddet.
Åh nej. Hey!
Undskyld mig!
Kan du ikke bare stille den ved indgangen?
Kan du ikke bare lægge den under døren?
Kære Alex Rover.
Jeg ved ikke, hvordan dens indre ser ud,
men jeg vil snart fortælle dig det.
Med venlig hilsen, Nim,
Jack's forskningsassistent.
Åh, al den post.
Jeg åbner bare døren.
Åbn døren, det er barnemad.
Bare hent posten. Hent posten.
Okay, Fred. Det er barnemad.
Lad os gøre det.
Jeg kan godt. Jeg kan godt.
Alle drejer håndtag.
Du kan også, kom nu.
Kom nu. Bare lidt længere.
Okay, tag det. En, to, tre.
Åh.
Hvem har også brug for post?
Jeg kan hente det i morgen.
Interessant.
Ikke rigtig lava,
men snarere tør, ujævn klippe.
Jeg kan ikke vente med
at fortælle det til Alex Rover.
Galileo, vi var bekymrede for dig.
Hvor har du været?
Vi undersøger bare noget for Alex Rover...
Hvad er det? Hold fast, Fred.
Kom nu. Kom nu, åbn!
Åbn. Klik nu op!
Kom nu!
Er du okay, Fred?
Lad os, øh... Lad os ikke
fortælle Jack om det her, okay?
"Kære Alex Rover. Min ekspedition
til vulkanen gik slet ikke godt."
"Jeg faldt ned af bjergsiden
og fik et grimt sår på benet."
Åh, nej. Det er min skyld.
"Det er meget hævet
og nu kommer der betændelse ud."
"P.S. Hvordan passer man et
stort sår med betændelse i?"
Hvad ville jeg gøre?
Kære Nim.
Det vigtigste for et sår, -
- er at holde det rent og tørt.
På Cook Øerne bruger de stilken
af en Simarouba plante, -
- for at forhindre betændelse.
- Simarouba.
P.S. Er du okay, Nim?
"Kære Alex. Hvad angår dit
spørgsmål "Er jeg okay?", -
- "det bliver jeg,
når min far kommer hjem," -
- "men det er rigtig rart
at tale med en ægte helt."
"Nim."
Vent nu lige.
"Når min far kommer hjem"?
Du gode gud.
Hvem er du, Nim?
Hvor gammel er du?
Er du helt alene derude?
Hvad er der?
Hvad vil den derude?
Det kommer så hurtigt.
"Sørøveren"?
Et Sørøverskib?
"Havforskeren og Den Store Blåhval".
Åh, nej.
Jeg tror, vi bliver invaderet.
Bare himmelsk. Det rene paradis.
Heller ikke på noget kort.
Kom og se det her, Kaptajn.
Ja.
Det er lige min kop thé, det her.
Det skal nok blive godt.
Se på ham.
Kønt lille marsvin.
Naturen i al sin gloværdighed.
Anbring barbierne derovre.
Vi fylder stranden med liggestole, -
- og sælger Piña Coladaer til en 10'er.
Shh, Freddie.
Du lovede alle en privat ø, Kaptajn,
og det er præcis hvad de får.
Forretningsfolkene vil elske det.
Det vil være deres eget sørøverparadis.
- "Sørøverparadis"?
- Genialt.
Vi vender tilbage om to dage.
Et hotel ville se skønt ud dér.
Rydde alle træerne bag ved.
Perfekt.
Tilbage om to dage.
Jack?
Jack, er du der?
Far!
Far, hvor er du?
Jeg har brug for dig.
Hvem er du, Nim?
Hvor gammel er du?
Er du helt alene derude?
Ja, jeg er helt alene.
Jeg er 11 og min far er væk.
Han forsvandt til havs, -
- og mit ben er hævet og bløder.
Og sørøverne kommer
og erobrer øen. Nim.
Hvad kan jeg gøre, Nim?
Hvad kan jeg gøre, Nim?
Kom.
Kom?
Jeg kan ikke klare det alene.
Jeg kan ikke være helten
i min egen historie.
Jeg har brug for dig, Alex Rover.
Vil du ikke nok hjælpe mig?
Hjælp mig. Be om.
Jeg beklager.
Jeg ville ønske, jeg kunne,
men jeg er lidt bange for at gå ud.
Lidt?
Er det, hvad du kalder det?
Du har ikke tænkt dig at sende det, vel?
Jeg beklager.
Jeg ville ønske, jeg kunne,
men jeg er lidt bange for at gå ud.
Jeg har ikke forladt min
lejlighed i 16 uger.
Hvad snakker du om?
Du er en af de største eventyrere,
der nogensinde har levet.
Du er Alex Rover!
Men jeg er ikke dén Alex Rover.
Nej, det er du i hvert fald ikke.
112. Hvad er der sket?
Øh, ikke noget med mig.
Det er virkelig ikke vigtigt.
Det, som er vigtigt er,
at der er en lille pige -
- og hun er helt alene et sted
langt ude i Sydhavet, -
- og... ja, hun er kommet
meget slemt til skade -
- og jeg føler, det er min skyld.
Undskyld mig. Sagde du, Sydhavet?
Ja, det gjorde jeg.
Beklager. Vi hjælper kun
i San Fransisco-området.
- Indenrigsministeriet i Suva.
- Suva på Fiji Øerne.
- Fiji, ja.
- Øh, der er en lille pige på en ø -
- i nærheden af jer, tror jeg nok.
- Fiji består af 331 øer, frue.
Nim, hvor er du præcist?
Kære Alex Rover, -
- vores ø er 20 grader syd
og 162 grader vest -
- i det Sydasiatiske Hav.
- Du må ikke sige til nogen, hvor jeg er... -
- Du må ikke sige til nogen, hvor jeg er.
...min far ville blive knust,
hvis verden fandt vores hemmelige sted, -
- men jeg er bange for at være alene.
Nim.
- Lad os gøre det.
- Gøre hvad?
Tage af sted.
20 grader syd,
162 grader vest.
Jeg kan ikke engang gå udenfor.
Og slet ikke rejse til det Sydasiatiske Hav.
Det er bare en lille tur.
Alex, hun har brug for dig.
Jeg kender hende ikke engang.
Hvad kender du ikke?
At hun er en lille pige?
At hun er helt alene på en ø
og beder om din hjælp?
Vær helten i dit eget liv.
Det skal du ikke sige til mig.
Jeg skrev den replik.
Det ved jeg. Hvorfor følger du
den ikke, for en gangs skyld?
Kom nu. Lad os komme ud af
denne elendige lejlighed.
Lad os tage på eventyr.
Tag på en spontan rejse med mig.
Hvem ved, måske kan du lide det?
Jeg har brug for dig, Alex Rover.
Jeg er ved at blive skør.
Kære Nim. Efter dybe overvejelser, -
- har jeg besluttet mig for at
rejse til 20 grader syd, 162 grader vest.
Desværre kunne jeg kun få et fly
der forlader San Fransisco ved midnat, -
- og gør nogle usædvanlige stop.
Jeg kan ikke sige med sikkerhed
hvornår jeg er der, men jeg er på vej.
Hvis jeg ikke når frem,
betyder det nok... at jeg er skibsbrudden.
Venlig hilsen, Alex Rover.
Alex Rover kommer?
Selkie, han kommer.
Han er på vej!
Jeg kan ikke.
Jeg kan ikke tage af sted.
Ærlig talt, er jeg overrasket over,
at du er kommet så langt her.
Ja, det er nok bedst, du bliver her.
Jeg mener, når det kommer til stykket, -
- var det jo mig, hun spurgte efter,
ikke dig.
Men du er desværre ikke virkelig.
Jeg er da for dig.
Helt ærligt.
- Åbn døren, Alexandra.
- Du kan ikke tvinge mig.
Nej, det er sandt. Det kan jeg ikke.
Du bliver nødt til at klare det selv.
Gør det nu.
Drej håndtaget.
Ja. Du kan godt klare det.
Ja!
Lad os så få reddet den lille pige.
Tag min hånd, Alexandra.
Nej.
- Rør verdenen.
- Jeg vil ikke røre den.
Den er ikke ren.
- Kom nu!
- Hold op med at hive i mig!
Stop det!
- Stop det!
- Hvad pokker...
- Av! Av!
- Hvad er du bange for?
Alt!
Er alt i orden, frue?
Ja, helt fint. Jeg er bare...
Jeg er vild med frisk luft.
Kan-kan-kan du lige v-v-vente lidt?
Jeg har lidt...
Jeg har lidt tendens til køresyge.
Vi kører ikke endnu.
Nej, men det er også mere...
Det er mere tanken, der gør mig syg.
Nu skal du høre, hvad vi gør, Freddie.
Vi må holde dem i bugten.
Nu, hvor Alex Rover er på vej.
Vi skal bare holde dem væk
fra vores strand.
Det er helt enkelt. Forsvarslinjer,
ligesom Peloponnesierne.
De er krigere fra oltidens Grækenland.
Det hele står her i Verdensbogen.
Galileo, du kom lige i tide.
Vi har brug for dig. Vi bliver invaderet.
Det er alle mand på dæk nu.
Alle må hjælpe til.
Vent, vent.
Galileo.
Nej, Galileo! Hvad laver du?
Galileo, kom tilbage!
Jeg skal bruge dem!
Det var mit værktøj!
Deres sko, frue.
Sko. Det er klamt.
Undskyld mig, frue.
Vend dem venligst om.
Vi har en mistænkt!
Taske kontrol!
Hvad er det her?
Det er til min suppe.
- Ikke tilladt.
- Men...
Hvordan skal jeg åbne den?
Med tænderne?
- Hvad er det?
- Åh, det er håndsprit.
- Det er et fantastisk produkt.
- Ikke tilladt.
- Du burde bruge det, med din type job.
- Beklager.
- Højst 100 ml. Væske er tilladt.
- M-men jeg...
Næste!
Åh, nej! Nej! Nej!
Lad være. Dø ikke fra mig!
Møg.
Mit værktøjsbælte.
Galileo?
Galileo. Tak.
Der er stadig håb for Jack,
I elendige hajer.
Puha, hvor er der varmt herinde.
Det er som et dampbad.
Synes du, der er ekstremt varmt herinde?
Jeg har allerede svaret Dem, frøken.
Jeg synes, det er behageligt.
Undskyld mig. Bare en sidste gang.
Jeg lover det.
Hvad er der nu, Frue?
Har du tilfældigvis mulighed for,
at opvarme en dåse Progressosuppe?
Ser du, jeg er ikke den store
rejseekspert, men øh...
De konfiskerede min dåseåbner
i lufthavnen.
Min arm!
- Undskyld.
- Skidt pyt. Det er bare lidt turbulens.
- Det er okay.
- Lidt turbilens. Nemlig.
Ved du hvad? Jeg skal lige...
Øjeblik. Jeg skal...
Men, jeg skal bare lige
ordne den her...
Hvis det er okay,
så smutter jeg lige forbi dig.
Undskyld mig.
Åh.
Flyvemaskiner.
Der er intet positivt ved et fly,
undtaget peanuts.
Er jeg allergisk overfor peanuts?
Hvad tænkte jeg dog på?
Du tænkte, drivertrang, eventyr,
bonuskilometer.
Må jeg få fred på toilettet?
Jeg mener, helt ærligt.
Er intet helligt mere?
- Hvad er det dér?
- Piller mod flyvesyge.
Bliver man ikke søvnig af dem?
Søvnig.
Frøken Rover? Frøken Rover?
Frøken Rover?!
- Hva...
- Så er vi her. Så er vi på Borneo.
Men jeg vil ikke være på Borneo,
jeg vil være på Roratonga.
Dit fly til Roratonga
afgår fra Gate F71 -
- om 12 minutter.
- Har du brug for en hånd?
- Nej, jeg klarer mig.
Okay.
- Undskyld mig, undskyld.
- Hey!
Jeg beklager.
Jeg er frygtelig ked af det.
Det var ikke meningen.
Jeg må desværre gå.
Nej, vent...
Jeg tror, der er sket en fejl.
Jeg...
Jeg skulle med flyet til Roratonga.
Ja, ingen fejl.
Nej, nej, nej.
Jeg blev lovet, at jeg skulle
med et stort fly til Roratonga.
Dette er det store fly til Roratonga.
Dette er det store fly til Roratonga?
Er det ikke sjovt?
Alex Rover.
Samme navn som den store eventyrhelt.
Ja, hylende morsomt.
Okay, det mest vigtige er,
at de ikke ved vi er her.
Sluk ilden.
Vi dækker også stien til.
Vi må få dette sted
til at se forfærdeligt ud, -
- det sidste sted,
nogen ville opholde sig.
Når Jack kommer tilbage,
fortæller jeg ham, jeg beskyttede øen.
Vi kan klare det, Selk.
Vi har intet valg.
Ingen ild i aften, gutter.
Ingen ild og ingen lys.
Ingen må vide, vi er her.
Bare roligt, gutter.
Der er ingen derude.
Vi lukker bare alle sammen øjnene.
Jeg beder, tag mig ikke nu.
Jeg lover, at hvis jeg overlever,
forlader jeg aldrig huset igen.
Jeg lover, jeg kun lytter
til min dybeste frygt og tvivl.
Orion er der,
og det er April måned, -
- så må jeg være ni grader nord for...
Der er en sejlrende igennem...
Hvad?
Er jeg for langt nordpå?
Ja, måske har du ret.
Du kender jo dine stjerner, Galileo.
Emily?
Er det dig?
Jeg finder hjem til hende igen,
jeg sværger!
Jeg skal nok passe på Nim!
Emily?
Se dem lige. Jeg lovede Jack,
at ingen ville betræde vores sand.
Mod er noget, man finder hver dag.
Selkie, vågn op!
I dag kæmper vi for
et lille stykke af verden.
Dette er vores ø!
Det er fantastisk.
Utroligt!
Se det, Far.
Helt uopdaget.
Selvfølgelig er den opdaget, Edmund.
Cruise linien opdagede den.
- Kom så, Eddie.
- Vent, Mor.
Min dollar er ikke opbrugt,
jeg tager lige et sidste kig.
Hvad dælen...
Hurtigt, Mor!
Giv mig endnu en dollar!
- Jeg tror, jeg så en havfrue!
- Hold nu op, Edmund.
Rub dig nu!
Proviantbåden sejler!
- Men havfruen!
- Nu lukker du! Her er din hat.
Skat, kom så! Den sejler.
Nej, nej, nej.
Jeg leder efter et ildbjerg, en vulkan.
To hamburgere,
to hamburgere.
- Det er ikke en hamburger, tro mig.
- Én dollar.
- Du ser smuk ud.
- Én dollar, Meget billig.
- Ged, du har brug for ged.
- Nej, nej.
Jeg har ikke brug for nogen ged.
Du har brug for den ged.
Du burde vaske dine hænder,
før du rører ved noget andet.
- Køb ved mig! Køb ved mig!
- Det kan jeg ikke. Jeg må finde ildbjerg.
- Jeg ved, hvad De har brug for. Jeg kører.
- Kender du ildbjerget?
Det er 20 grader syd
og 162 grader vest.
Jeg ved, hvad De har brug for.
Jeg kører Dem.
- Jeg kender det.
- Okay, jeg hopper ind.
- Tandbørste! Din helt egen tandsbørste!
- Jeg har ikke brug for en tandbørste.
Jeg har altid min egen med.
Tak.
Den kan De bruge på Dem selv.
Dine egne tænder. Børst, børst.
Okay, tak.
Farvel.
Vent! Er De helt sikker på...
Er De sikker på, De kender vejen?
Jeg ved, hvad De har brug for.
Jeg kører Dem.
De har vel ikke noget håndrens,
deroppe blandt cola dåserne?
Jeg ved, hvad De har brug for.
Jeg kører Dem.
Det er alt, De kan sige, ikke?
Jeg ved, hvad De har brug for.
Jeg kører Dem.
Tillid, Alex.
Tillid, tillid.
Det er nemt for dig at sige.
Tillid er hemmeligheden til eventyr.
Kapitel fire.
Rejsen til Kilimanjaro.
- Kan du ikke finde noget mere originalt?
- Båd!
- Det har de brug for. Båd!
- Der kan du se?
Hvad sagde jeg?
De er kommet til det forkerte sted.
Ingen invaderer min ø
og slipper godt fra det.
Okay, Selk.
Nu tager du dem.
Gas dem. Vis, hvad der sker,
når man blander død fisk og madbanan.
Et billedskønt paradis.
Hvad er det dernede?
Måske en undervandsgejser.
Åh gud, hvad er det for en stank?
Hvor ækelt! Åh!
- Vend denne båd!
- Det er forfærdeligt! Jeg skal kaste op.
Se, det er en søløve.
Se ham lige,
vores egen velkomst komité.
Du gjorde dit bedste, Selk.
Hvor er du, Jack?
Bare kig på horisonten.
Bare kig på horisonten.
Så kaster du ikke op.
Bare kig på horisonten.
Jeg kan sejle Dem
så langt som til Tuvalu Island.
- Så kan denne lille båd ikke længere.
- Okay.
Hvad er det?
Det der?
Det er en monsun.
Du mener ligesom en monsun-monsun?
Stormen vil denne vej.
Skyerne tillader det ikke.
- Og jeg stoler på min sky.
- "Jeg stoler på min sky."
Det er faktisk en god replik.
Den stjæler jeg måske. Jeg er forfatter.
Nej, det er min replik.
Jeg er også forfatter.
- Jeg bruger den i min historie.
- Virkelig?
Okay, fint nok.
Det er din så.
Nej! Hey!
Drenge og piger,
Sørøver Olympiade om en halv time!
Okay, sådan der.
Hvad er det for nogle små huse,
de har med?
Damer og herrer...
De transportable toiletter er nu åbne.
Mit teleskop.
Edmund, gå ikke for langt væk.
Du ved ikke,
hvilke skrækkelige dyr, der er derinde.
Der er ingen skrækkelige dyr, Mor.
Nej, Fred, ikke endnu.
Ingen må vide vi er her.
Få den af mig!
Få den af mig!
Drage! Jeg så en drage!
Hjælp! Flyvende drager!
Hjælp.
- Edmund, hvor var du?
- Hjælp!
Hvad er der nu galt med den dreng,
Shirley?
Skattejagt om 20 minutter.
Dem som vil udforske øen...
... 20 minutter.
Bekymrer dig ikke om mig, Fred.
Jeg er okay.
Tid til anden bølge.
Kald på dine venner.
Lad mig komme til, knægt.
Er du klar til en rigtig flyvetur,
Freddie?
Splitte mine bramsejl.
Den er på mig!
Hvad er det?
- Shirley, hjælp mig!
- Drager! Flyvende drager!
Drager!
Det er kun firben,
mine damer og herrer!
De er over hele øen.
Hvor mange firben kan flyve, Kaptajn?
Til bådene nu.
Kom så. *** med jer.
Damer og herrer, frygt ikke!
Firben er bange for ild!
Det er bare naturen og vi ved,
hvordan man tæmmer den!
Jeg vil gerne præsentere de
verdensberømte Sørøver Dansere!
Tuvalu Island.
De må gå herfra.
Hvad? Skal jeg gå?
Det er jo ligesom 300 meter fra kysten.
De sagde jo til Tuvalu.
Dette er kun tæt på Tuvalu.
Lille båd sejler ikke længere.
Dårligt for motor.
Det kan De ikke mene.
- Kom så, nu smutter De.
- Dette er...
Det er jo sindsygt.
Jeg ved lidt om sindsyge,
kan jeg fortælle Dem.
Åh gud.
Der bor en mand med en helikopter her.
Han flyver dem resten af vejen.
- Men jeg...
- Du finder manden med helikopteren.
Nej, kender De ikke
sikkerhedsadvarslen på sådan en?
Jeg kan ikke tage en helikopter.
Jeg må tilbage lige nu.
Kom så, lige nu!
- Jeg melder dem til... -
- Vi ses! Hold og lykke!
...til en eller anden.
Nu går det dig til hoften.
Det smukke hav.
Saltvandet.
Føles det ikke bare skønt?
Nej, det føles overhovedet ikke skønt.
Der føles ikke engang godt.
Det føles som vådt, ulækkert, fisk...
Hey! Jeg vil med tilbage!
Væk med Dem, Alexandra.
Dette er det!
Du smager på eventyr.
Det smager dårligt.
Hvad er der galt?
- Har du set Edmund?
- Nej.
Edmund!
Eddie! Er du derinde?
Spil nu pænt!
Det er ikke stedet til at lege!
Det er det perfekte sted til at lege!
Edmund!
Se deroppe.
Hvad er det?
Ja! Røg!
Opfør dig som en vulkan!
Hvad er det?
Er den ved at gå i udbrud?
Er det en lavine?
Kom nu.
Nej, forkerte vej.
Wow.
Shirley? Shirley!
Var det mig, der gjorde dét?
- Åh gud!
- Edmund!
Så smutter vi! Ingen panik.
Det er en del af oplevelsen.
Tilbage i bådene.
- Edmund, skynd dig!
- Lad os sejle!
Den eksploderer!
Skynd dig!
Hvem er du?
Hvad lavede du deroppe?
- Bor du her?
- Ja, jeg bor her.
Hvad laver du her?
Vi skulle være på ferie.
Fald ned!
Ludwig, kom op i båden.
Få os væk herfra.
- Hurtigt!
- Shirley!
- Hvor er vores dreng? Hent drengen!
- Jeg ved det ikke! Edmund!
Edmund, nu!
Du er anderledes,
end jeg havde forestillet mig.
End du forestillede mig?
Fra historien om sørøverskibet?
"Havforskeren og blåhvalen."
Men jeg er ikke fra en historie.
Edmund! Skynd dig!
Jeg er fra Brisbane.
- Edmund!
- Edmund!
- Damer og herrer, ingen panik.
- Edmund!
Edmund!
Edmund! Skynd dig!
- Du må væk herfra.
- Kommer du med os?
- Hvorfor?
- Det er ikke sikkert her.
- Det er sikkert for mig.
- Men du er helt alene.
Skynd dig!
Edmund!
Jeg kommer, Mor.
Edmund! Eddie?
Eddie, skat... hvor har du været?
Vi har ledt overalt efter dig.
Vi må væk herfra.
Jeg mødte en pige!
Mor, jeg mødte en pige!
Mødte du en pige på denne ø?
Jeg er glad på dine vegne.
- En pige som bor her.
- Dig og dine historier, Eddie!
Denne ø er ikke for mennesker.
Det lover jeg dig.
Kom så.
Vent på os!
- Vent på os!
- Vi kommer!
Gud! Se lige der!
Kom nu! Hurtigere!
Hvor gammel er du nu?
Eddie? Eddie?
Ikke mere Gameboy,
ikke noget fjernsyn i en måned.
Han skal blive hjemme for evigt.
Åh nej, Alex Rover, hvor er du?
Hvad sker der?
Stormen ændrer kurs!
Det er slemt!
- Hvad?
- Det er slemt!
Nu er det nu!
Jeg skal dø!
- Jeg er enig med dig dér.
- Hvad?
En glaskugle, der hænger
30 meter over ingenting.
Jeg hader helikoptere.
Det er min akilleshæl.
Det kan du ikke sige.
Du er en helt!
Jeg er ingen helt. Gid jeg var,
men jeg er bare en pilot.
Nej, du er helten, Alexandra.
Du tog hele vejen herned
for at besvare et nødopkald.
Du greb øjeblikket,
tog kontrol over denne del af dit liv!
- Jeg får det skidt.
- Nej, nej, nej.
- Det kan du ikke!
- Hvad er det?
Jeg tror, det er et krydstogt skib.
- Jeg tager hende ned. Vi lander.
- Lander der?
Nej!
Syd ved sydøst, fuld kraft.
Kaptajn, jeg tror,
De gerne vil se det her.
Du gode Gud.
Aldrig mere!
Aldrig mere! Aldrig mere!
Tak.
Hvem har givet Dem tilladelse
til at lande på mit skib?
- Hvem er De?
- Jeg er Alex Rover.
Alex Rover? Eventyreren?
Nej! Forfatteren!
Kom nu, svigt mig ikke.
Du er min sidste chance!
Kom nu! Kom nu!
Sådan der!
Kom nu!
Jeg klarede det!
Okay, kom så!
Få mig hjem!
Kom nu, Moder Natur!
Få mig hjem til Nim!
Jeg kender koordinaterne perfekt.
De er inde i mit hoved.
Det er 20 grader syd,
162 grader vest.
Der er en lille pige der.
Der er ingen pige
indenfor en radius af 500 kilometer.
Hun er helt alene på en ø.
Og hvorfor kigger alle på mig,
som var jeg skør?
Vi kommer netop fra den nærmeste ø.
Ingen kan overleve der.
Bare få mig til den ø!
Unge dame,
vi kæmper med en kraftig monsun her.
Dette skib er på fuld kraft
og vi vender ikke om.
Men jeg...
Kaptajn, jeg tror ikke,
hun er ved sine fulde fem.
Du burde måske sende lægen forbi
og give hende noget beroligende.
- Hvorfor gør du ikke det?
- Ja.
- Eddie?
- Han går sikkert efter desserten.
Jeg ved, hun er der.
Jeg hørte hendes stemme.
Jeg hørte ikke rigtig hendes stemme.
Jeg fik hendes e-mails.
- Du er ikke skør.
- Er jeg ikke?
Det ved jeg. Jeg så hende.
Hun eksisterer.
- Hun eksisterer?
- Og hun er på den ø.
Tak. Tak.
Måden du takler det på,
ligevægten mellem situationen...
- Skibets læge er på vej, Kaptajn.
- Tak, Ensign.
- Hey! Efter hende!
- Vagter!
Der er Bingo om fem minutter.
Stop hende!
En eller anden stop hende!
Dumme kuffert!
Åndsvage suppe.
- Jeg har hende!
- Kom nu! Hernede!
Nu, nu, nu.
Der er hun!
Lad hende ikke smutte!
Hvad i himlens navn laver De?
Har bare et nervøst sammenbrud!
Nej, nej, gør det ikke.
Jeg giver ikke op, Nim.
Jeg kommer tilbage til dig!
Det lover jeg dig!
Far?
Jack?
Far! Far!
Er alt i orden, Far?
Jack!
Selkie, Selkie, kom så!
Jack har brug for os!
Vi må redde ham!
Nim? Nim!
Nej!
Nim.
Er det dig, Nim?
Er det dig, Nim?
Hvem er du?
Nim, jeg er Alex Rover.
Alex Rover?
Ja, det er mig.
Men, nej...
Nej, det er umuligt.
Alex Rover er en mand.
Han er en helt.
Han skulle hjælpe mig
med at finde min far.
Han redder folk.
Han bliver ikke reddet selv.
Jeg ved det.
Jeg er Alexandra Rover.
Alexandra?
Jeg er forfatteren fra San Francisco.
- Forfatteren?
- Ja, du sagde, du havde brug for nogen...
Men jeg sagde ikke,
jeg havde brug for dig.
- Du må gå.
- Hvad snakker du om?
Du kan ikke være her.
Du må væk, inden min far kommer tilbage.
Før din far...
Dette er vores ø, okay?
Vores ø, helt alene.
Vi vil ikke have andre her!
Okay?
Vær sød at gå! Gå!
Følg efter hende, Alexandra.
- Vær stille.
- Nej, jeg vil ikke, hun har brug for dig.
Hvad? Hun klarer sig da.
Du hørte hende selv.
Hun klarer sig åbenbart fint.
Hun har ikke brug for mig.
Selvfølgelig har hun brug for dig.
For at være helt ærlig,
så har du også brug for hende.
Hvor vil du ellers gå hen?
Jeg smutter herfra.
Jeg laver en tømmerflåde,
jeg laver et lille bål.
Så tager jeg hjem,
og forlader aldrig mit hjem igen.
Du kan ikke være alene,
resten af dit liv, Alexandra!
Jeg er ikke alene, jeg har dig.
Nej, du har ikke.
Du har mig ikke mere.
Beklager, men jeg vil ikke
være din krykke mere.
Hvad?
Ja, ja, ja, ja.
Okay, okay. Hør.
Vi skal regne den her ud nu,
så giv mig nogle ideér. Kom så.
- Beklager, søde. Det er forbi.
- Hvad? Hvad snakker du om?
Alexandra, jeg stopper.
Ikke flere eventyr.
- Nu er du på egen hånd.
- Du kan ikke bare stoppe.
Jeg skabte dig og nu skal du gøre
hvad jeg siger, ikke det modsatte.
Farvel, gamle ven.
Held og lykke.
Vent! Vent!
Kom tilbage!
Find den lille pige!
Nim?
Hvad var det?
Bare dræb mig nu, og få det overstået.
Nim? Hjælp!
Nim? Hjælp!
Kan du høre mig?
Det er så mørkt herude.
Nim?
Nim?
Kom nu, hjælp mig.
Jeg har rejst halvvejs rundt om jorden.
Jeg tog et fly.
Jeg tog en helikopter.
Jeg stjal en båd.
Det mindste du kan gøre,
er at hjælpe mig de sidste 100 meter.
Nim? Nim.
Jeg beklager,
at du ikke vil have mig her, -
- men jeg troede, jeg gjorde det rigtige.
Åh nej.
Åh nej.
Det er sådan det ender.
Et lille lys i mørket.
Mit værste mareridt.
Dræbt af ildfluer!
Tak, Nim.
Hvor længe har du boet her?
Så længe jeg kan huske.
Wow.
Du må gerne gå ind, hvis du vil.
"Jack Russoe er en
videnskabsmand og forfatter" -
- "bosat på en fjerntliggende
ø i det sydlige stillehav."
"Han afslører ikke, hvor det er."
Nim, hvor længe har din far været væk?
Fire dage.
Når Jack har sat sig noget i hovedet,
får han det altid gjort.
- Han kommer tilbage.
- Det er jeg sikker på.
Vil du have noget af dette?
Hvad er det?
Det er grønne bønner og burrerod.
Og dette er melorm.
Nej, ved du hvad...
Jeg...
Jeg holder mig bare til min suppe.
Din suppe?
Det må du undskylde.
Her. Prøv lidt.
Nej.
Du skrev da ikke
de Alex Rover bøger, gjorde du?
- Gjorde jeg ikke?
- Nej.
Alex Rover prøver nye ting hele tiden.
Hvad så?
Hvordan er det?
Gummiagtig.
Lidt mere gummiagtig,
end jeg havde regnet med, -
- og det er ikke ulækkert.
Hvad tænkte jeg dog på?
Okay, okay.
Nim?
Nim?
Nim?
Det er smukt.
Det er tomt.
Måske...
Måske er han bare faret vild.
Nej.
Nej, min far er klogere end det.
Hvis hans båd var i orden,
ville han for længst være hjemme.
Du fandt vejen hertil
helt fra San Francisco -
- og du ved ikke,
hvordan man gør noget som helst.
Min far ville være tilbage
fra Zanders koralrev -
- hvis han stadig var i live.
Han kommer ikke tilbage, Alexandra.
Hør...
Jeg...
Hør på mig.
Uanset hvad der sker, -
- om det er her eller andre steder...
Så tager jeg mig af det.
Du vil ikke være alene.
Hvad...
Hvad er det?
Galileo?
Det er ham.
Det er ham! Far!
Kom, hop op!
Far!
Far!
Far! Far!
- Nimmy, åh gud.
- Du er her! Du er i live!
Du er i live!
- Jeg var så bekymret.
- Jeg sagde jo, jeg kom tilbage.
Se dig lige.
Jeg har savnet dig så meget.
- Er du okay? Ja?
- Det er jeg nu.
Tak, Galileo!
Tak, Galileo!
Hvad er det?
- Amøben Nim?
- Jeg ved det ikke.
Det har jeg på fornemmelsen.
Kom her.
- Hvad?
- Hej.
Hvem er det?
Far, det er Alex Rover.
Alex Rover? Jeg troede...
Hun skrev bøgerne, Far.
Dette er Alexandra Rover, forfatteren.
Fra San Francisco.
Du må være Jack Russoe, videnskabsmanden.
Ja, Jack...
Videnskabsmanden, ja.
Hvad, Far?
Ingenting, undskyld.
Jeg havde bare forestillet mig
at Alex Rover var anderledes.
"Forfatteren og videnskabsmanden."
Det er sådan deres historie begyndte.
Hvordan den præcis ender, -
- er der ingen der ved.
***
Tekster af: DB4Ever
Hangobango - KillaloT - Asper
www.danishbits.org
The Place To Be...