Tip:
Highlight text to annotate it
X
Robert Gould Shaw, søn af
en slaverimodstander fra Boston -
- var 23 år, da han meldte sig
til den amerikanske borgerkrig.
Han skrev ofte til sine forældre
om livet i Potomac-hæren.
Brevene er i Houghton-biblioteket
ved Harvard-universitetet.
Kære mor. Jeg håber ikke,
du er alt for urolig for mig.
Vi bliver ikke dræbt -
- for vores hær er så stærk,
at et angreb ville være vanvid.
De kom fra Massachusetts i morges.
Jeg har mødt mænd fra øst og vest -
- der vil kæmpe for deres land,
som de gamle gjorde i frihedskrigen.
Denne gang må vi forene landet -
- så her er plads til alle,
og så alle får ytringsfrihed.
Før krigen havde mange
i mit regiment ikke set en neger.
Nu er vejene fulde af frigivne slaver.
Vi kæmper for mænd og kvinder,
hvis poesi ikke er skrevet -
- men som snart bliver lige så berømt
og beundret som nogen anden.
I går hørte vi om et nyt nederlag,
men vi har ikke tabt modet.
Jeg er i godt selskab, og jeg
er stolt over at være kaptajn.
Jeg giver ordrer til 100 mænd,
og de fleste er ældre end mig.
Tak for Emerson-bogen.
Hans ord er sandhed for mig.
"Den dybsindige tror på, at ondskab
kan blegne, at hjertet kan heles -
- og at kærlighed kan overvinde alt. "
Mine kærligste hilsener til far.
Din søn, Robert.
Hold stand!
Fremad!
Kom nu, for Guds skyld!
Vi er nødt til at rykke tilbage!
Er alt i orden, kaptajn?
Nej, ikke mit ben!
Nakken, ikke? Lægen har travlt,
men jeg skal nok ordne det.
Sig til, hvis det gør ondt.
Det er da ingenting.
Har De hørt det sidste?
Jeg har det fra en ordonnans,
som hørte det i Krigsministeriet.
Han siger, at Lincoln har
i sinde at frigive slaverne.
Ikke dem i grænsestaterne,
men nogle af dem.
- Ih, du milde!
- Han ventede på en stor sejr.
Og det var det her vel.
I må ikke skære i mig!
Jeg beklager, hvis det gør ondt.
- Robert!
- Thomas.
Kaptajn Shaw.
Jeg er stolt af dig.
De havde intet valg.
De andre officerer døde.
- Og Forbes?
- Umulig som altid.
Han er her et sted.
Hvad med dig?
Jeg arbejder for din far.
Jeg finder husly til de frigivne.
- Robert, er alt i orden?
- Ja. Undskyld.
Robert, der er en,
som gerne vil hilse på dig.
General Hunter samlede slaver
fra markerne i lejre som kvæg.
Krigsministeriet gav dem
lanser i stedet for geværer.
Det er ikke så sært, de deserterede.
- De kender min søn, guvernør.
- Det glæder mig at se Dem igen.
Har du mødt Fredrick Douglas?
Mr. Douglas.
Jeg forstår, De var ved Antietam.
Ja.
En stor, men frygtelig dag.
- Jeg har brug for dig, Robert.
- Guvernøren vil hverve negre.
Jeg var ikke alene om idéen.
Vi giver stolthed og værdighed til dem,
som kun har kendt til nedværdigelse.
- Farvede soldater, Robert!
- vidunderligt!
Jeg har forfremmet dig til oberst
i Massachusetts 54. infanteriregiment.
Tak, hr. guvernør.
Det er en strålende idé.
De må have mig undskyldt.
- Flot, Shaw!
- Bravo, unge mand!
Har du fået for meget punch?
Jeg ved godt, du vil være oberst,
men i et farvet regiment?
ved du, hvor populær du bliver,
når du bevæbner tusind farvede?
Hvad er der i vejen?
Jeg gør det.
- Det kan du ikke mene!
- Jo.
- Jeg vil have dig med.
- Mig... og dig?
Kan du forestille dig mig
som leder af et regiment?
- Eller af noget som helst?
- Det ville være mig en ære.
Så er du en tåbe.
Robert, er det sandt?
Kommer der et farvet regiment?
Det ser ud til det.
Så melder jeg mig som den første.
Præsentér gevær!
- Kan vi slå Sydstaterne?
- Får vi blå uniformer?
Hvornår kommer vi i kamp?
TIL VÅBEN,
ALLE UNIONENS MÆND
Giv agt!
Godmorgen.
Godmorgen, mine herrer!
Jeg er oberst Robert Gould Shaw,
jeres øverstbefalende.
Det glæder mig at se jer her i dag.
Jeg håber, at den selvsamme
tapperhed, ånd og æresfølelse -
- som førte os sammen,
en dag vil genoprette Unionen.
Gud velsigne os alle!
Inddeling i kompagnier?
Nu inddeler vi jer i kompagnier!
Nye rekrutter skal melde sig
til deres respektive officerer -
- efter det kompagnibogstav
i alfabetisk orden -
- som står i øverste venstre
hjørne af hvervesedlen.
- Er det en god bog?
- Ja. Jeg hedder Thomas Searles.
Jupiter Sharts.
Hvad handler den om?
Det er essays: Fourier, Anderson.
Alle transcendentalisterne.
- Er der nogle billeder?
- Nej.
- vil du lære mig at læse?
- Gerne.
- Se, hvad der kommer der!
- Jeg ville hellere have et svin!
- Det kan man i det mindste spise!
- Det bliver tidligt mørkt her.
Det er min plads, ***.
Jeg sover bedre ved døren.
Jeg vil gerne have lys,
så jeg kan læse.
- En ***, der taler som de hvide!
- Jeg vil gerne lære dig det.
- Det skal være mig en fornøjelse.
- Hør her, Snowflake.
- Jeg vil ikke lære noget af en husslave.
- Jeg er fri ligesom min far.
Så flyt du hellere din frie, sorte røv!
- Hold op!
- Vi talte ikke til dig!
Det gør ikke noget.
Jeg lægger mig herovre.
- Hvornår får vi blå uniformer?
- De er kun til hvide soldater.
- Vi er også soldater nu.
- Hvor kommer du fra, bondeknold?
- South Carolina.
- Så burde du vide bedre.
Hold op med at slå på tromme.
Hvad hedder du?
- Jeg spurgte, hvad du hed.
- Kan du ikke se, han er stum?
Han er stum.
Kan han ikke tale?
Kom her.
- Sinker og bondeknolde!
- Hvad med dig? Hvor er du fra?
Tennessee.
Jeg flygtede, da jeg var 12 år.
- Hvad har du lavet i mellemtiden?
- Jeg stillede op i præsidentvalget.
Men jeg vandt ikke.
Major!
Er det dig, Forbes?
Thomas! Hvordan går det?
Du har truffet Charlie Morse.
Hvordan smagte maden dig?
Remouladen var lidt besk,
men det kompenserede souffléen for.
Og dine kammerater?
Charmerende...
De har ordet i deres magt.
- Kan vi veksle et par ord?
- Undskyld mig, Thomas.
- Jeg tillader ikke fraternisering.
- Det var bare Thomas!
Han er soldat.
Du har ret.
Jeg har tilkaldt assistance.
Mændene har brug for en lærer.
I marcherer som en flok halte geder!
Vi bliver ved, indtil I kan det!
Kompagni, holdt!
Vend om!
I grimme mexicanske
og afrikanske ludere!
Vi bliver ved nat og dag.
Fremad march!
Dit sorte svin! Skar de virkelig
nosserne af dig ved fødslen?
Jeg bliver ved, indtil du knækker.
Kompagni, holdt!
Kender du ikke forskel
på højre og venstre?
Hvor mange kender ikke
forskel på højre og venstre?
Kors!
Det her er for!
Det her er bag!
Det her er højre!
Og det her...
Nu begynder du at tage ved lære.
Kompagni, fremad march!
Forbandede hinduer,
gør det nu ordentligt!
Hænderne op af lommen!
Venstre, venstre, højre, venstre.
Er du en gentleman?
Er du kongresmedlem
eller en skide prins fra Afrika?
Du skal ikke se på mig!
Se lige frem!
- Irerne er ikke glade for farvede.
- Hvad med uniformerne?
- Vi har ikke hørt noget.
- Og geværerne?
Tag dig af det.
Kære mor. Mændene lærer hurtigt.
Hurtigere end hvide soldater.
De er alvorlige og rolige.
Og de lægger bånd på sig selv.
Men efter eksercitsen taler de frit,
så man kan se elfenbenstænderne.
Og så skulle man ikke tro,
det var en militærlejr.
De må have lært det af langvarigt
meningsløst og inhumant arbejde.
Deres hurtige frigivelse
har fyldt dem med energi.
Når vi afmarcherer, vil regimentet
kunne måle sig med ethvert andet.
Din søn, Robert.
De gjorde det.
Kald til mønstring.
Efter præsident Lincolns ønske -
- meddeles I, at Kongressen
har udsendt en proklamation.
Den lyder som følger:
"Enhver neger, som griber
til våben mod Konføderationen -
- vil omgående blive gjort til slave igen."
"Negre, som tages i føderal uniform,
bliver henrettet med det samme."
"Tilfangetagne hvide officerer
med kommando over sorte soldater -
- vil blive anset for
at anspore til slaveoprør -
- og vil derfor ligeledes blive henrettet."
Aftrædelsesbegæringer accepteres
i morgen tidlig fra alle ansøgere.
Træd af!
Hvis du ikke er her i morgen tidlig,
så forstår jeg det godt.
Vil du stadig have den blå uniform?
- Godmorgen, major.
- Mændene er klar, sir.
Hvor mange er der tilbage?
Giv agt!
Gudskelov.
Kompagni, holdt!
Op!
Du forlader kun geleddet
på min ordre! Jeg sagde op!
Sergent!
- Sir?
- Rør.
De er utvivlsomt retfærdig, Mulcahy,
men er De ikke lige lovlig hård?
Er De uenig?
Svar mig ærligt.
- Er drengen Deres ven?
- Vi voksede op sammen.
Lad ham blive lidt mere voksen.
- Nu forstår jeg det.
- Var det alt, sir?
Ja.
Træd af.
Kaliber 57, Enfield-gevær.
Det er verdens bedste.
11911.
Kan du magte det, knægt?
- Det skal jeg nok ramme med!
- Trip!
12192.
Robert...
Endelig!
Der går rygter om, at vi skal bruges
til fysisk arbejde. Det er ufatteligt.
Det passer vel ikke,
at vi ikke skal i kamp?
Mændene lever for den dag.
Det gør jeg i hvert fald.
Tag dig ikke af ham.
Han ved ikke bedre.
Kom nu for guds skyld!
Giv ham dit gevær.
Gør det igen.
Jeg tør vædde på,
han ikke kan gøre det igen.
Jeg vandt!
Frem med pengene.
Giv agt!
Rør!
Træd frem.
- De skyder godt, menig.
- Tak. Jeg har jaget egern.
- Har De dræbt et menneske?
- Nej, sir.
Men De er god med et gevær?
Lad det igen.
Hurtigere!
Hurtigere!
Hurtigere!
Affyr våbnet.
Affyr våbnet.
Gør det!
Gør det en gang til.
Men nu skal det gå stærkt!
En god soldat
kan affyre tre skud i minuttet.
Major Forbes, ræk mig en revolver!
Deres våben.
Kom med det.
Hurtigere! Lad det igen.
Hurtigere!
Hurtigere!
Hurtigere!
Gør det nu!
Gør det!
Lær dem det ordentligt, major.
Giv agt!
Læg an, sigt, fyr!
- Godmorgen. Du er tidligt oppe.
- Jeg vil tale med dig.
Gerne.
Du gider vel ikke sidde af?
- Er det bedre?
- Hvorfor behandler du dem sådan?
- Hvordan burde jeg behandle dem?
- Som mænd.
Og hvorfor er du hård mod Thomas?
Han er en dårlig soldat.
- De skal forberedes på kamp.
- De er lige så gode som 7. regiment!
- Det er ikke din fortjeneste.
- Hvabehar?
Hvad bilder du dig ind
at spille højrøvet oberst?
Du glemmer, at jeg kender dig.
Og det gør Thomas også.
Forbes! Hvis du ikke tror på det her,
burde du måske ikke deltage.
Deltage i hvad?
"Venstre, højre, venstre, højre.
Fingrene langs buksesømmen!"
De kommer sikkert ikke til
at lave andet end at marchere.
Det er min opgave at få mændene klar.
Og det har jeg tænkt mig at gøre.
De sætter livet på spil.
De har ofret deres frihed.
Jeg skylder dem min frihed.
Mit liv om nødvendigt.
Det gør du måske også, Cabot.
Det mener jeg, du gør.
Du er ikke til dans!
Skær hovedet af ham!
Du godeste, hvad har vi her?
Prinsen og hans legetøjsbajonet!
Du har ikke næsen i bøgerne nu!
Stik mig.
Stik mig!
Du skal ikke kilde!
Kom så, din lille svage skolepige!
Du er kompagniets værste soldat!
Der er intet at skamme sig over.
Rejs dig op.
- Rejs dig op!
- Niggeren glemte at dukke sig.
Tag dig af ham, sergent.
Du er en begavet knægt,
men du skal lære at holde kæft!
Ikke nu, min dreng.
Fortsæt, sergent Mulcahy.
Robert...
Må jeg tale med dig under fire øjne?
Soldater, der ønsker at tale
med deres øverstbefalende -
- skal først have tilladelse.
Forstår De, menig?
Javel.
Nogle ting forandrer sig aldrig.
Hele verden hader niggere.
- Hold op med at slå på tromme.
- Gå du hellere udenfor og spil.
Oberst Shaw er en hård mand.
Han er en laps,
og han hader negre.
vi er alle i samme båd.
Separatisterne slår også ham ihjel.
- Ikke en laps som ham.
- Han er kun en knægt.
Ja, en svag hvid knægt, der slår
på niggere for at føle sig stærk.
Ikke sandt, Snowflake?
Han har aldrig været på West Point.
Og han er kun øverstbefalende,
fordi hans mor og far ordnede det.
Du troede, han var anderledes, ikke?
Hvad synes du nu?
Du troede, du var begavet, hvad?
Men nu er du rigtig kommet i skole.
Begynder du at græde?
Nu er han begyndt at tage ved lære.
Der ligger en gård
små 5 kilometer herfra.
Damen gav en mand
tvebakker og sovs.
- Hun sagde: Tag din ven med.
- Du skal ikke gøre det.
Tvebakker og sovs lyder godt.
Måske kan jeg få et par sko.
- Hvis de opdager det, skyder de dig.
- Er du mand eller kvinde, ***?
Grønkål.
Majsbrød.
Kom, søde drøm.
Jeg venter på dig.
Kære mor. vi fik besked om
nederlaget ved Fredricksburg.
Hvis det fortsætter, ender jeg som
leder af en bande flygtede slaver.
Jeg forsøger,
men jeg forstår ikke disse mænd.
Deres musik og venskab
er ikke som vores.
Hvis jeg var en stærk mand,
ville jeg kunne udrette meget.
Men jeg er bange for,
jeg er af ringe betydning.
Min svaghed skal ikke
være dem til hinder.
Jeg savner julen på Shaw Island
og lugten af havet.
Det er Thomas.
Jeg ville bare sige...
Jeg ville sige...
Glædelig jul, Robert.
Glædelig jul, Thomas.
De må være Shaw. Glædelig jul.
Kendrick, kvartermester.
Staklen her hedder Haggis.
Han udfærdiger papirer.
- Hvordan går det?
- Udmærket, tak.
Ledelsen har travlt med
at planlægge næste katastrofe.
- Vi er venner.
- Hvor længe tror De, de holder?
- De skulle desertere 10 ad gangen.
- Nej, vi har ikke haft et tilfælde.
Niggerne har aldrig haft det bedre.
Tre måltider, tag over hovedet.
Og de kommer ikke i kamp.
Har jeg ret?
- Ja, naturligvis.
- Hvis De får brug for noget...
Jeg rekvirerede sko for to uger siden.
Jeg har ikke hørt noget endnu.
Vi har kun et begrænset lager af fodtøj.
De skal desværre forbeholdes de enheder,
hvis kampberedskab overstiger Deres.
Det forstår De vel?
Ja, det forstår jeg godt.
Kom forbi i morgen.
Jeg har fået fat i noget lifligt syltetøj.
Blåbær.
Det var en fornøjelse, Shaw.
Fjols.
- Hvad er der?
- Vi har fanget en desertør.
Du store! Det ser ikke godt ud.
De skyder ham vel ikke?
Nej. Det ordner sig.
Gør det ikke?
På geled!
Ro i geleddet!
Ro i geleddet!
Løs hænderne og tag frakken af ham.
- Nu er fangen klar, sir.
- Hvad skal det forestille?
- Fangen skal piskes foran de andre.
- Du kan ikke bruge pisken på ham.
- Undskyld os, sergent.
- Som De vil, oberst.
Sæt aldrig spørgsmålstegn
ved min autoritet foran andre.
Det må De undskylde, herre.
Vi børn skal nok adlyde Dem.
Giv agt!
Sergent Mulcahy.
Værsgo at gå i gang.
Fortsæt.
Mr. Rawlins.
I morges...
Det ville være en stor hjælp,
hvis vi kunne tale om mændene.
Det var alt.
Sko, sir.
- De har brug for sko, oberst.
- Jeg har talt med kvartermesteren.
Nej, nu.
Drengen tog af sted
for at finde nogle sko.
Han vil i kamp... ligesom os andre.
Mere endda.
- Ser alle mændene sådan ud?
- Ja, de fleste af dem.
Goddag, oberst.
vil De alligevel have den flaske?
Jeg vil have 600 par sko
og 1200 par sokker.
Og hvad du ellers
har tilbageholdt, dit svin.
- Jeg beklager, men vi har ingen.
- Ikke til niggere.
- Vi har slet ingen.
- Det var en skam.
Jeg ser lige efter,
om du skulle have forlagt dem.
Dumme svin!
- De kan sgu da ikke...
- Ikke? Jeg er oberst, dit skarn!
Tror du, du kan nægte 7 00 soldater
gode sko, fordi det behager dig?
- Hvem har givet dig ret til det?
- Fald nu til ro.
Tag et glas.
Hør, I barfodede køtere!
Kom her og få et par sko!
- Mangler De noget?
- Nej, sir.
- Hold mig underrettet.
- Javel.
Det er fra Krigsministeriet.
Kan vi gøre noget?
De har familier.
Vi protesterer imod det
ad kommandovejen senere.
Få dem til at stå ret.
Giv agt!
I lod jer hverve til dette regiment
under forudsætning af -
- at I ville få den almindelige løn
på 13 dollars om måneden.
Her til morgen fik jeg at vide -
- at I får 10 dollars om måneden,
eftersom I er et farvet regiment.
Træd af til aflønning.
- Hvor skal du hen?
- 10 dollars er mange penge.
Hør, du gamle.
Finder du dig også i det?
- Ejer du ikke stolthed?
- Sæt dit mærke her.
- Jeg kan godt skrive.
- Så gør det!
Lader I dem spise jer
af med 10 dollars?
Farvede soldater stopper kuglerne
lige så godt som de hvide!
Lincoln har gjort en god handel!
Hvad mener du?
Ja! Sæt jeres mærke
og få jeres slaveløn!
Skriv I bare under på det.
Riv sedlen i stykker!
Hvis I ikke godtager lønnen,
er der ingen af os, der gør det!
Et leve for obersten!
Giv agt!
- Jeg havde glemt, hvor varmt her er.
- v elkommen hjem.
Bare rolig. Se dig omkring.
Det gamle er kun et minde.
- Nu, hvor vi er kommet.
- Oberst Shaw...
Edward Pierce fra Harper's Weekly.
Vi har læsere over hele landet.
Millioner af læsere vil høre om,
hvordan det går det 54. i kamp.
Så skal De se det her.
Giv agt!
Rawlins, træd frem.
Mr. Rawlins, dette regiment skal
kommanderes af hvide officerer.
Der blev ikke sagt noget
om underofficerer.
Som en erkendelse af Deres initiativ
på hele regimentets vegne -
- udnævnes De hermed til sergent.
Tillykke.
Tillykke.
- Jeg ved ikke, om jeg ønsker det.
- Det kender jeg godt.
Det er ikke nogen drøm.
Slaverne vender hjem som soldater.
Fortæl jeres forældre,
at drømmen går i opfyldelse.
- Hvem er de lazaroner?
- Slaver, direkte fra markerne.
- Hvor kommer I fra?
- Massachusetts.
- Hvabehar?
- Han siger, vi marcherer som hvide.
- I taler også som de hvide.
- Hvor kommer du fra?
Herfra. vi var slaver i marken,
indtil yankee'erne kom.
- Hvad synes I om hæren?
- vi takker Herren for maden og tøjet.
Ved du hvad, gamle jas?
Hver dag er som juleaften.
- Fremragende!
- De har øvet sig i ugevis.
Det er en glæde
at have Dem på besøg.
Lincoln ansatte folk til at lære
vore farvede at læse og skrive.
Folk som Dem. Deres regiment
skal nok nyde opholdet her.
Vi morer os sikkert gevaldigt,
men det er ikke derfor, vi er her.
Jeg kan ikke love Dem,
De kommer i kamp.
De farvede synes at have
skræmt oprørerne fra vid og sans.
Må jeg præsentere et par tutorer?
Dr. Thorpe fra Salem.
Det er mig en fornøjelse.
- Dr. Rogers fra Philadelphia.
- Jeg beundrer Deres forældre.
Tak skal De have.
Oberst Montgomery her
er Deres brigadechef.
- Det er mig en ære.
- Oberst Montgomery er fra Kansas.
Slaveregimentet var hans idé.
Troede De ikke,
der var andre farvede?
- Jo, det gjorde jeg faktisk.
- De klarer sig nok.
- Har de været i ilden?
- Nej, sir.
Vi tager til Georgias kyst i morgen
og kunne godt bruge lidt assistance.
Hvis De da ellers mener,
Deres mænd kan klare det.
- Det kan de bestemt, sir.
- Fremragende.
- Fortsat god aften.
- Tillad mig at aflægge rapport.
Soldaterne har fået mad
og er gået til køjs.
Meddel kompagni A,
at vi skal i kamp i morgen.
Javel.
Deres mænd marcherer flot, oberst.
De har trænet dem
overraskende godt.
Vi havde slaver i Kentucky,
så det falder mig naturligt.
- De er fra Boston, ikke sandt?
- Jo.
Det er umuligt
at forestille sig slaver i Boston.
Her er ingen oprørere.
Kun et par kvindfolk.
Hørte I det, drenge?
Så rydder vi byen!
- Hvad er det, De gør?
- Jeg befrier byen.
- Må jeg skyde nu, oberst?
- Ja, hvorfor ikke? Værsgo.
Skyd på damen!
Vi er ikke separatister.
- Manden er civilist!
- Han er separatist.
Se på dem! Tror De virkelig,
at de bliver sendt i kamp?
Gør De?
Vorherre bevares! De ter sig som
små abeunger, og de skal styres.
Forstår De, hvad jeg mener? Børn.
Hold dig fra den hvide kvinde.
Det havde ikke været nødvendigt,
hvis kvinden ikke var begyndt.
Separatisterne skal føle Guds hånd.
Ligesom jøderne i gamle dage.
Nu er jeg nødt til
at brænde byen ned.
Niggersoldater...!
- Få Deres mænd til at tænde fakler.
- Ikke tale om.
Det er en ordre! Vil De anklages
for lydighedsnægtelse?
Ordren er uetisk.
Jeg behøver ikke adlyde den.
Forklar det for krigsretten, når jeg har
fået kommandoen over Deres mænd.
Første gruppe, anden deling.
Træd af og tænd fakler.
Byen skal brændes ned.
Hvad glor du på?
Tror du, du er bedre end mig?
Du er ikke en skid!
Kære far,
jeg har brug for din hjælp.
Nu står det klart, at vi kun
skal bruges til fysisk arbejde.
Moralen er lav. Mændenes gode
humør formørkes af lediggangen.
Hvorfor eksercere, når de aldrig
får lov at bevise deres duelighed?
Jeg har skrevet til guvernør AndreW
og statsmændene i Washington -
- men jeg er bange for, at kun et
brev fra dig til Lincoln kan hjælpe.
Jeg kan ikke se nogen anden udvej.
Jeg håber, I ligesom jeg beder til,
at alt ikke har været forgæves.
Vi går vist den forkerte vej.
Kom så, drenge.
En dag sætter de 54. ind,
og så er jeres kvaler overstået.
Op med humøret!
- Hvad sagde du, knægt?
- Knægt?
- Hold mund, Trip.
- Pas dig selv, Snowflake!
Nu skal jeg sige dig noget.
For mig at se
ender den her krig hurtigere -
- hvis I vender om og går tilbage
og lader os gå op, hvor de kæmper.
- Folk mister livet deroppe.
- Kun oprørere, hvis 54. var med.
Rør, Trip!
- Fortsæt I bare.
- En *** med striber!
Det er som en tyr med yver!
Jeg rangerer højere end dig, korporal.
Adlyd min ordre.
Få mig til det.
- Hvad fanden foregår der her?
- Giv agt!
- Dit navn? Jeg indberetter dig!
- Det er ikke nødvendigt.
- Hvad siger De, sergent?
- Det var bare et soldaterskænderi.
I fortsætter fremad.
Ud af vagten!
Arbejdet kalder!
- Vi skal nok ses igen.
- Grav I nu bare en latrine.
Jeg har vagten.
Lån mig dit spejl.
Knap kraven.
Ind med maven.
Sug de store, sorte læber ind.
Bleg huden og gør næsen mindre.
Sikke noget vrøvl.
- Hvor skal du hen?
- Lad mig komme forbi.
Skal jeg lade dig komme forbi?
Nu skal jeg sige dig noget.
Du kan marchere, tale og synge
som en hvid mand.
Du kan endda gå i hans tøj,
men for ham vil du altid være -
- en grim abe i en blå uniform.
Det er ikke sagen, hvad?
Hvad skal vi gøre ved det?
vil du slås?
Hvad vil du gøre ved det?
Du vil slås med mig, ikke?
Kom så, ***.
- Slip mig, gamle graver.
- Hader du hele verden?
- Slip mig, ***!
- Der er ingen niggere her!
De hvide giver dig et par striber,
og pludselig bjæffer du ordrer!
Du er kun de hvides hund!
Hvad er du?
Så fuld af had, at du vil slås med alle,
fordi du fik pisk og blev jaget.
Det er hverken at leve eller dø.
Det har de hvide snart gjort i tre år.
Tusindvis af dem.
De dør for din skyld, fjols!
Jeg har gravet deres grave.
Mens jeg gravede, tænkte jeg på,
hvornår det blev vores tur.
Inden længe skal vi gøre vores
og slås som mænd. Mænd!
Pas på med, hvem du kalder ***.
Den eneste *** her er dig.
En rapkæftet sumprotte af en ***!
Og du bliver måske aldrig andet.
Fortsæt, hvor I slap.
Shaw.
Sid ned.
Hvad kan jeg hjælpe Dem med?
De kan sende mit regiment i kamp.
Desværre, oberst.
Det er for vigtigt for min mission her.
Må jeg sætte mig?
Jeg har skrevet et brev til min far -
- hvori jeg bad ham lægge pres på
guvernør Andrew og præsident Lincoln.
Skal jeg vente?
Oberst Montgomery,
kom med askebægeret.
For vigtigt for Deres mission...
Deres skovbrug? Deres hærgen?
Jeg har studeret Deres mission.
34 gårde er blevet brændt ned
under Montgomerys krigstogter.
4000 baller bomuld smuglet nordpå.
Ingen ved, hvem der fik pengene.
Bortset fra Dem.
Falske rekvisitioner.
Forbes har set kopierne.
Ja, og konfiskerede værdigenstande,
der er blevet sendt nordpå.
- Skal jeg fortsætte?
- Kan De det?
Jeg kan indberette Dem
til Krigsministeriet.
Ja, det er en mulighed.
Lad mig sende
Deres regiment i kamp.
Det var planen, ikke?
vise, hvad de kan.
- Hvornår?
- De er virkelig ivrig.
Hvornår?
Jeg skal bare skrive ordren.
Stil jer i en skydelinie!
Sæt en skydelinie her!
Første række på knæ!
Læg an!
Tag sigte!
Fyr!
Indstil ilden!
Nu kommer de!
Lad!
Læg an.
Tag sigte.
Fyr!
Fyr, når I er klar!
Angrib!
Send skytter af sted, kaptajn.
- Davs, oberst.
- Det gør ondt, ikke?
Jeg misunder dig. Du sidder snart
foran kaminen i Boston og læser.
- Med en kop rigtig kaffe.
- Jeg tager ikke hjem.
Du er såret, Thomas.
Du er nødt til at tage hjem.
Lov mig, du ikke sender mig hjem.
Lov det!
Så siger vi det...
- Oberst Shaw!
- Hvad foregår der?
Lee blev slået tilbage
i Pennsylvania, i Gettysburg.
Grant har indtaget Vicksburg.
Og det hele på den 4. juli!
Det ser ud til, det er *** før jul.
- Hvordan klarede de sig?
- Fremragende.
- Led De nogen tab?
- 42.
Lad høre, så telegraferer jeg det.
Men det når nok ikke i avisen.
vi snakkes ved senere.
Rør.
Du hedder Trip, ikke?
Du kæmpede bravt i går.
Sergent Rawlins foreslog mig
at give dig en udmærkelse.
Og jeg synes, du skal
bære regimentets fane.
Det er en stor ære.
Hvorfor ikke?
Jeg ville sige noget, men...
Værsgo.
Jeg kæmper ikke krigen... for Dem, sir.
Jaså.
Hvad nytter det?
- Der er ingen, der vinder.
- Det kan ikke blive ved.
- Der bliver ingen vinder.
- Jo, der gør så.
Hvem?
De kan tage hjem
til Deres store hus i Boston.
Men hvad med os? Hvad får vi?
I får ikke noget, hvis vi taber.
- Hvad har du tænkt dig at gøre?
- Det ved jeg ikke.
- Det er noget møg.
- Ja, det skal jeg love for.
Og vi sidder i det
til op over begge ører.
Det ville være rart at slippe for det.
Hvordan gør vi det?
vi slås videre, sir.
Men jeg vil ikke være fanebærer.
Man kan ikke indtage Charleston
uden først at indtage havnefortene.
Det første, der skal indtages,
ligger der... Fort Wagner.
Wagner har en Columbiad-kanon
og tre 32-punds kanoner.
En 42-punds carronade,
en 10-tommer morter og 4 haubitsere.
Og en garnison på 1000 mand.
Som I sikkert ved -
- har flåden svækket Fort Wagner
ved at beskyde det i 4 dage.
Staben har fastsat
tidspunktet for vort angreb.
Vi foretager et frontalt angreb
i morgen hen under aften.
Problemet, D'herrer, er indfaldsvejen.
Stranden er så smal -
- at vi kun kan sende
et regiment frem ad gangen.
Det første skal opholde oprørerne,
indtil forstærkningerne er nået frem.
Tabene i det første regiment
kan blive kolossale.
General Strong.
Massachusetts 54. beder om den ære
at indlede angrebet på Fort Wagner.
- Oberst Shaw, ikke?
- Jo, sir.
- Deres mænd har ikke sovet i 2 dage.
- Det er korrekt, sir.
Tror De, de magter det?
Hvile er ikke alt, sir.
Der er karakter.
Og der er viljestyrke.
De skulle have set os
i kamp for to dage siden.
Det var noget af et syn.
Vi skal nok blive klar, sir.
Hvornår har De brug for os?
I morgen skal vi i kamp.
Herre, lad mig kæmpe
med geværet i den ene hånd -
- og Bibelen i den anden.
Og hvis jeg skulle dø
af en af fjendens kugler -
- hvad enten det sker
til søs eller til lands -
- så ved jeg, at du,
almægtige Jesus, står mig bi.
Og jeg nærer ingen frygt. Amen.
Herre, vi står her i aften
for at takke dig.
Vi takker dig, Fader,
for din nåde og dine velsignelser.
Jeg stak af og forlod alle mine børn
og slægtninge som slaver.
Nu beder jeg dig, himmelske Fader,
om at velsigne os alle sammen.
Hvis vi farer til himmels i morgen -
- hvis i morgen er vores Dommedag -
- så lad vore familier vide,
at vi døde i kamp mod fjenden.
De skal vide, at vi døde,
da vi tog kampen op -
- mod vores undertrykkere.
De skal vide, at vi døde
i frihedens tjeneste!
Vi beder om denne velsignelse
i Jesu Kristi navn. Amen.
Kom så, knægt.
Du skal bare sige,
hvad der falder dig ind.
Ud med det.
Jeg er ikke meget for at bede.
Jeg har aldrig haft nogen familie.
Jeg tog livet af min mor.
- Jeg har det underligt.
- Kom nu.
Det går fint.
Jeg vil bare...
- I er den eneste familie, jeg har.
- Det er helt i orden.
Jeg elsker det 54. regiment.
Det spiller ingen rolle, hvad der sker
i morgen. For vi er mænd.
Vi er mænd.
Kompagni, giv agt!
Vi er klar, oberst.
Gør helvede hedt for dem, 54.
- Nyd forestillingen, Pierce.
- Jeg sidder på første parket.
vil De gøre mig en tjeneste?
Jeg har nogle breve her.
De er private.
Naturligvis, oberst.
Hvis jeg skulle falde...
Så husk, hvad De har set.
I er blevet afløst.
Meld jer som bårebærere bag linien.
Nu!
Af sted med dig.
vi kommer snart tilbage.
Hvis denne mand skulle falde,
hvem overtager så fanen?
Det gør jeg.
På gensyn i fortet, Thomas.
På med bajonetterne.
Gevær på skulder!
Angrib med bajonetterne!
I rask tempo.
Fremad... march!
Sæt tempoet op... march!
Hold tempoet, drenge!
Angrib!
Fremad!
Bliv i geled!
Søg dækning i klitterne!
Kompagniofficerer! vi venter her
og rykker frem i ly af mørket.
Ned med jer!
Befal jeres mænd at vente her!
Sergent Rawlins!
Lad det gå videre,
at vi rykker frem på min ordre!
Angrib!
Fremad, mænd!
Fremad!
Kom så derop med jer!
Kom så, 54.!
Robert!
Kom så!
Skydelinie!
Fyr!
54. regiment blev mere end halveret
under angrebet på Fort Wagner.
De hvide forstærkninger led også
store tab, før de trak sig tilbage.
Fortet blev aldrig indtaget.
Rygtet om deres mod spredtes -
- og Kongressen lod sorte soldater
uddanne i hele Unionen.
Over 180.000 meldte sig.
Lincoln tillagde de farvede en del
af æren for, at krigslykken vendte.