Tip:
Highlight text to annotate it
X
TIL MINDE OM JIM HENSON
OG RICHARD HUNT
MUPPETS JULEEVENTYR
EFTER CHARLES DICKENS' ROMAN
- Det var et dejligt måltid.
- Ja, det var det.
Hvad skal vi nu lave?
- Lad os spise frokost.
- God idé.
Vær stille, meloner!
Jeg bliver stjålet.
Hjælp mig!
Sæt mig ned!
Hvad med min næse?
Denne vej fruer, fine julekalkuner!
Kalkun. Køb Deres julekalkun her.
Ned i dit bur igen!
Køb Deres boomerang-fisk her.
Garanteret frisk.
Kast fisken væk,
så kommer den tilbage.
Køb dem mens de er friske.
- Juleæbler.
- Vi har gode æbler!
- Køb æbler her.
- Red Delicious.
De koster to skilling,
så længe vi har dem.
Vi... Det bliver ikke ret længe, når du
står og spiser dem.
Jeg laver mangel på æbler!
Så stiger priserne!
Rizzo...
Goddag.
Og velkommen til Muppets juleeventyr.
Jeg vil fortælle historien.
Og jeg vil spise maden.
Jeg hedder Charles Dickens.
Og jeg er rotten Rizzo.
Et øjeblik, du er ikke Charles Dickens.
Jo, jeg er.
En blå, pjusket Charles Dickens,
som er ven med en rotte?
Absolut.
Charles Dickens var
forfatter i det 19. århundrede.
Et geni.
Det er meget venligt af dig.
Hvorfor skal jeg tro på dig?
Fordi jeg kender Et Juleeventyr
som min egen bukselomme.
- Bevis det.
- Okay.
Der er en lille skønhedsplet
på min tommelfinger.
Og et ar på mit håndled fra
en gang jeg faldt af min cykel...
Nej, fortæl os ikke om din hånd,
fortæl os historien.
Okay, tak. Ja.
Familien Marley var død,
til at begynde med.
Hvad?
Sådan begynder historien: "Familien
Marley var død, til at begynde med."
Stendøde.
Det er en god begyndelse.
Den er uhyggelig.
- Tak, Rizzo.
- Det var så lidt, Mr Dickens.
Da de var i live drev
familien Marley en forretning
med en kløgtig pengeudlåner
ved navn Ebenezer Scrooge.
Ham vil du møde,
når han kommer rundt om hjørnet.
- Hvor?
- Der.
- Hvornår?
- Nu.
Der er han, Mr Ebenezer Scrooge.
Er det lige blevet koldere her?
Når det blæser koldt,
bliver blodet ofte som is.
Helt inde i sine knogler
Men at leve alene gør hjertet så koldt,
det er det værste, der gives.
De mange år i ensomhed
Er en lang iskold ***
Ham med mindst sympati
Ham som ingen kan lide
Er ham vi kalder Scrooge
Så fyldt med galde,
Så forfhadt af alle.
Det er Ebenezer Scrooge
Der går mr.
Humbug Mr. Uden-skam
Hvis der var en pris for nærighed,
Så tilfaldt prisen ham.
Gamle Scrooge, han elsker sine penge
De giver ham magten til at styre
Hvis han var en smag,
så ville den være sur
Var han sur som eddikesyre.
Der går mr. Ondskab
mr. Slyngelstreg
Berømt i hele byen
som den største bolighaj
Hans huse er det værste slum,
hvor vinden kommer susende.
Vi fattige får ingen trøst
Og det er endnu værre for mus
Jeg vil gerne have noget ost.
Han må være så ensom
Han må være så trist
Han kan ikke være så hård en
***
Men han er blot et offer
for sjælelig nød
helt inderst inde er manden
nok sød.
Nej.
Der går mr. Nærig
mr. Pengetank
han kender ikke spor til sjov
Hans ven, det er hans bank
Hvis du beder om noget,
bliver du kaldt for usling,
Giver aldrig brød til dem i nød
Eller ost til mus og musling
Scrooge kan godt lide kulden.
Han var hård og havde en skarp tunge.
Hemmelighedsfuld.
Alene som en østers.
Der er den hjerteløse mand
Der er den onde mand
Han giver aldrig, han tager kun
Hans grådighed regerer
Hvis det at være ond er
en ting man kan lære
Så har det kunnet betale sig for ham
For Scrooge bliver værre
Dag for dag, fra sag til sag,
bliver han mere ond.
- Lh, dog.
- Tiden flyver.
Jeg må af sted...
Humbug.
Sikke en ubehagelig fyr.
Han var en nærig én, Scroo...
Det er en beskidt by.
Det siger du ikke.
Tak, fordi jeg skulle deltage i det her.
Han var en nærig én, Scrooge.
En klemmende, vridende, gyselig
grisk gammel synder.
Bob Crachit?
Ja, Mr Scrooge?
Hvem er det?
Det er Mr Applegate, sir.
Han vil tale med Dem om sit afdrag.
Mr Scrooge, jeg ved,
at det gør Dem vred,
og jeg ønskede ikke at
komme bagud med afdragene.
Det skal Herren vide,
for det er jo jul.
De må ikke råbe ad mig, sir.
Det er min lille datter,
hun er meget syg.
Og læger er jo ikke billige.
De kan råbe og skrige,
for det har De ret til,
men det gør ingen forskel...
for som bekendt kan man jo ikke plukke
hårene af en skaldet.
Så De kan ikke!
Tak, fordi de ikke råber ad mig.
17... 42...
Lad os se hvem der skal udsættes,
i morgen, Mr Crachit.
Men det er jul i morgen, sir.
Så pak det pænt ind.
Lad os hjælpe Dem med den, Mr Crachit.
Der er mange i dag.
Vi tager den.
Jeg er okay.
- Værsgo.
- Se efter...
Julen er en travl tid for os,
Mr Crachit.
Folk laver julemiddage og holder fester.
Bruger deres lån på tant og fjas.
Man kan sige, at december
er overtagelsernes måned.
Høsttid for pengelånerne.
- Spørg ham.
- Fortæl ham det.
- Kom nu.
- Gør det nu.
Mr Scrooge, det er blevet koldere.
Bogholderne vil gerne bede om
en ekstra skovl kul at komme på ilden.
- Vi kan ikke føre regnskab.
- Blækket fryser til is.
Ja, selv renten er fastfrosset.
Hvad ville bogholderne synes om
pludselig at være arbejdsløse?
Hedebølge!
Her på min varme sydhavsø,
her vil jeg lev her vil jeg dø.
De har fået dem til at
ombestemme sig igen, Mr Scrooge.
Og hvem kom ind ad
døren på dette tidspunkt,
hvis ikke Scrooges nevø, Fred.
Hans eneste levende familie.
Nevø Fred? Jeg kan ikke se ham.
Tro mig.
Hallo? Onkel?
Rizzo?
Det er De god til, Mr Dickens.
Glædelig jul, onkel Scrooge.
Glædelig jul?
Humbug.
Hurtigt, det er varmere derinde.
Er julen humbug, onkel?
Det mener du ikke.
Det er vist koldere herinde.
Glædelig jul?
Hvad glæder du dig over?
Du er fattig.
Hvorfor er du så vrissen?
Du har penge nok.
Den gamle aner ikke,
hvad han skal svare.
Hvis mit testamente kunne ændres,
så ville alle de idioter,
der siger: "Glædelig jul"
blive stegt som en julegris
begravet med et juletræ boret
gennem hjertet.
Det gjorde han vist alligevel.
- Onkel...
- Nevø.
Du kan fejre julen på din måde,
så fejrer jeg den på min.
Julen er en kærlig,
ærlig og næstekærlig tid.
Og selvom den aldrig har skaffet mig
et stykke guld eller sølv i lommen,
så har julen tjent mig godt,
og vil tjene mig godt,
så julen er velsignet.
Hvordan fejrer man julen
i arbejdsløshedskøen?
Dengang var det kutyme juleaften,
at velmenende herrer
besøgte forretninger
for at samle ind til
de fattige og hjemløse.
Mr Scrooge?
Hvem er I?
Vi kommer fra Foreningen til Støtte
af de Nødlidende.
Vi vil gerne bede Dem om et bidrag.
Velkommen!
Denne gamle herre er Mr Scrooge.
Han er en meget gavmild velgører.
Min kære nevø!
Ved denne højtid, Mr Scrooge,
føler mange af os, at vi må
hjælpe de fattige og de hjemløse.
Er der ingen fængsler?
Ingen fattighuse?
Dem er der mange af, sir.
Fremragende.
Et øjeblik var jeg bekymret.
Nogle af os forsøger at samle
penge ind til de fattige og hjemløse.
Hvor meget vil De bidrage med?
Ingenting.
- Vil De forblive anonym?
- Jeg vil lades i fred.
Jeg fejrer ikke selv julen.
Det er sandt.
- Jeg kan ikke glæde driverter.
- Det er ikke sandt.
Har du ikke andet at tage
dig til denne eftermiddag?
Det har jeg desværre, onkel.
Jeg vil give mit bidrag.
Og du kan give dit.
Mange tak.
Onkel?
Spis julemiddag med mig og Clara.
Hvorfor blev du gift?
Hvorfor? Fordi jeg blev forelsket.
Det er den eneste ting,
der er mere fjollet end julen.
Jeg vil holde fast i
mit julehumør til det sidste.
Glædelig jul.
Og godt nytår.
- God jul, Fred.
- God jul, Bob.
Humbug!
Sir, angående Deres...
...bidrag.
Ja.
Lad os se.
Jeg ved, hvad man
skal gøre med de fattige.
Mine skatter betaler for
fængsler og fattiggårde.
Der skal de hjemløse gå hen.
Men nogle vil hellere dø.
Hvis de hellere vil dø,
så burde de gøre det,
så befolkningsoverskuddet
kan bringes ned.
Lh, du milde.
Der er døren, gå bare ud.
Beaker, kom.
Vi har taget nok af Mr Scrooges tid.
Lh, du milde.
17... 24... 58.
Den gode konge Wenceslas
så ud en juledag
Selv om jorden var
dækket af et dybt lag sne
Skinnede månen den nat, gennem...
Hvad vil du?
En skilling til musikken,
Mr Scrooge?
Det lader til at være lukketid.
Udmærket.
På gensyn klokken otte i morgen tidlig.
Spørg ham.
Det er jul i morgen.
Så siger vi halv ni.
Men, sir,
en halv time virker
ikke rimeligt for juledag.
- Nej...
- Ikke rimeligt.
Hvor meget tid ville være rimeligt,
Mr Crachit?
Hele dagen.
Ja, det stemmer.
Hele dagen?
- Nej.
- Det er frøens idé.
Hvorfor holde åbent i morgen?
Alle andre vil holde lukket.
Der er ingen at gøre forretninger med.
Vi vil spilde en masse
dyrebar kul på ilden.
Det er korrekt.
Det er en dårlig undskyldning for
at plukke en mand juleaftensdag.
Men så længe, jeg er den eneste,
der ved det...
Hold fri i morgen.
Hold op med det.
Tak, Mr Scrooge.
Kom tidligt i overmorgen.
- Okay.
- Ja.
Da deres chef endelig var gået,
påbegyndte Bob Crachit og
bogholderne med det samme
at fejre årets dejligste højtid.
Han er gået!
Lad os lukke i julen.
Det er en særlig dag i dag.
Der er trylleri på vej
Alverden venter spændt på jul,
og alle glæder sig
Hvor har vi ventet længe
Men tænk at det passer at
det jul, når vi har sovet en nat
mere
Alle mennesker er så søde,
er som de er bedst
Selv folk du ikke kender siger:
Glædelig julefest.
Vi er en stor familie
Vi laver sjov og pjat
For det erjul når vi har sovet en
nat mere
Okay, sådan.
Det var det.
Udmærket, de herrer.
Det er tiden hvor man ikke
skal gruble
Vi er glade for at lyset nu er vendt
Det er tiden hvor små engle skal juble
om kærlighed om fred og det håb
som er tændt.
Hvad er det?
Det er pingvinernes skøjte-fest.
Se engang!
Det klarede du fint, boss.
Tak.
Mange tak.
Wow!
- Umuligt.
- Kom, Rizzo.
Du milde.
Sjovt, ikke?
Glædelig jul, pingviner.
Det er en særlig dag i dag,
som alle godt kan lide
Med tro, håb og kærlighed,
til fattig og til rig.
Vi føler vi er sammen,
At ingen er forladt.
Det erjul når vi har sovet
en nat mere.
Det erjuld når vi har sovet
en nat mere
Glædelig jul!
Scrooge boede i et hus,
der engang havde tilhørt
hans gamle forretningspartnere,
Jacob og Robert Marley.
- En skive brød?
- Ikke mens jeg arbejder.
Gør, hvad du vil.
Bygningen var en ussel
bunke mursten på en mørk vej.
Det er vigtigt at huske på,
at brødrene Marley var døde
og rådnede i deres grave.
Det skal du huske på,
for ellers virker det
følgende forunderligt.
Hvorfor hvisker du?
For at betone det dramatiske.
Jacob Marley?
Er du okay?
Humbug.
Gonzo, sig noget.
Jeg mener Mr Dickens.
Charlie! Er du kommet til skade?
At sige, at Scrooge ikke blev
overrasket ville være usandt.
Men det var sket,
og retfærdigheden var sket fyldest.
Der er intet sket.
Han holdt endda sin koncentration.
Intet.
Kom.
Vi følger ham indenfor.
Om et øjeblik.
Jeg havde en pose vingummi herovre.
Kom herover med dig.
Okay.
Rolig.
Scrooge gik op ad trappen,
og bekymrede sig ikke om mørket.
Mørke kostede ingenting,
og det syntes Scrooge om.
Men episoden ved døren
havde gjort Scrooge forsigtig.
Før han lagde sig i seng,
gennemsøgte han sine værelser.
- Nu er du gået for langt.
- Hvad?
Hvordan ved du, hvad Scrooge laver?
Vi er hernede og han er deroppe.
Som jeg siger er fortællere
allestedsnærværende.
Jeg ved alt.
Din overklog smartenfidus!
For at kunne gennemsøge værelserne
måtte Scrooge tænde for lamperne.
Hvordan gør han det?
Det er min bedste slåbrok.
Der er ingen skade sket.
Se, det er Ebenezer Scrooge.
Han ser ældre og mere
ondsindet ud end nogensinde.
Jeg vidste, han ikke ville skuffe os.
Hvem er I?
I levende live var vi dine partnere,
- Jacob...
- Og Robert Marley.
I ligner dem.
Men jeg tror jer ikke.
Hvorfor tvivler du på din sanser?
Fordi der ikke skal meget til
at se syner.
En ganske almindelig mavepine.
Et dårligt stykke kød.
For meget sennep
Pølseforgiftning
I er vist snarere pølser end
spøgelser.
Snarere pølser end
spøgelser!
Sikken skrækkelig vits.
Hvor får du dem fra?
Du duer ikke til at være sjov,
Ebenezer.
Jacob, Robert, kritiser mig ikke.
I kritiserer mig altid.
Vi hånede dig altid.
Det er godt at kunne gøre det igen.
Det er godt at gøre noget igen.
Hvorfor opsøger I mig?
Vi er Marley og Marley
Grådighed og gru
Vi tog fra fattigfolk i nød
vi var nemlig snu
Vi var de armes plageånd
Gav dem gåsehud
Blev huslejen betalt for sent,
Ja, så blev de smidt ud!
Vi er Marley og Marley
Vores storhedstid er fjern
For alt det slemme vi har gjort
Er vi nu lagt i jern
Klods om benet, tunge kæder og
dårlig fængselsmad.
Mens kærlighed gør mennesker fri
Så er der straf for had
Vi er Marley og Marley
Vi er Marley og Marley
Dømt Scrooge
Fordømt og fortabt
Nej, der var noget ved
menneskeheden, vi elskede.
Jeg tror, det var deres penge.
Dømt, Scrooge
Fordømt og fortabt
Din fremtid er en rædsom gyser
som du selv har skabt
Du får din straf,
for alt hvad du har gjort
Nyd hvert minut
når alt er ***
Så venter fængslets port
Hvad er disse skrækkelige lænker til?
Lænkerne.
De smedede disse kæder på grund
af vores griskhed, mens vi levede.
Du går selv med en kæde.
Humbug. Jeg vil opmuntres, venner.
Opmuntring!
Du vil blive hjemsøgt af tre ånder.
Hjemsøgt?
Det har jeg allerede fået nok af.
Uden disse besøg vil du ikke
kunne undgå at følge i vores spor.
Det første spøgelse vil vise
sig i nat, når klokken slår et.
Kan jeg ikke møde dem på
en gang og få det overstået?
Når klokkerne slår et!
Vi er Marley og Marley
Vi er Marley og Marley
Vi er Marley og Marley
Du skal forandre dig!
Og således forsvandt
de to ånder ind i mørket,
så Scrooge igen var alene på sit kammer.
Det er uhyggeligt. Skal vi bekymre
os for børnene blandt publikum?
Nej, det er okay.
Det er kultur.
Vingummier? Jeg havde
dem i lommen hele tiden.
Hvad?
Humbug.
Kom.
Men jeg hader det her.
Du ville vide, hvad der sker.
Scrooges soveværelse er
på denne side af huset. Hop.
Der er kun to ting
i dette liv jeg hader.
Højder, og at hoppe ned fra dem.
Det er for sent nu.
Kom, jeg griber dig.
Må Gud redde min brækkede krop.
Forbier.
Et øjeblik.
Jeg glemte mine vingummier.
Hvad?
Kan du komme gennem tremmerne?
Ja.
Du er en stor idiot.
Hvad, hvad?
Åh, nej.
Scrooge er faldet i
en drømmeløs søvn.
Man kunne brække sin hale,
hvis man faldt ned fra dette træ.
Vil du ikke gerne se, hvad der foregår?
- Jo.
- Se, der er Scrooges vindue.
Åh, ja.
Det første spøgelse kommer,
når klokken slår et.
Wow! Av.
Er du den ånd,
jeg fik at vide ville vise sig?
Det er jeg.
Men... du er blot et barn.
Jeg kan huske næsten 1900 år.
Jeg er julens ånd.
- Hvad bringer dig her?
- Din velfærd.
En uforstyrret nattesøvn
vil forbedre min velfærd.
Din frelse, så.
Lyt til mig. Kom.
Jeg beder dig, ånd, jeg er dødelig.
Jeg kan falde ned.
Rør ved min hånd, og du skal flyve.
- Hvad laver vi?
- Ikke noget.
- Hvad?
- Hold fast.
Pas på, Rizzo.
Goddag, London!
Farvel, frokost!
- Ånd?
- Ja?
Ikke noget.
- Se, Rizzo.
- Jeg vil ikke se.
Ånd?
Hvad er det for et lys?
Det kan ikke være daggry.
Det er fortiden.
- Se, det er smukt, Rizzo.
- Mor.
Vi falder ned.
Hold fast, Rizzo.
Undskyld, frue.
Undskyld mig, sir.
Pas på, Rizzo.
Rizzo, det er Louise.
Ja, vi har mødt hinanden.
Og således ankom de til
Ebenezer Scrooges barndom.
Det var den værste rejse i mit liv.
Den er overstået nu.
Ja, endelig er vi i sikkerhed.
Nej.
Sød kat.
Jeg er fra New Jersey.
Det var eftermiddag, juleaftensdag,
og Scrooge kunne lugte 1000 dufte.
Hver af dem var forbundet med
1000 tanker, håb og glæder,
der var glemt for længe siden.
Det er min gamle skole.
Jeg var dreng her.
Det er Henry.
Og Edmund, min bedste ven.
Goddag, drenge.
Det er blot skygger
fra din fortid, Ebenezer.
De kan hverken se eller høre dig.
Kom, lad os gå indenfor.
Rizzo, lad være med at lege med katten.
Red mig!
ARISTOTELES
En bølge af minder kom over ham,
da Scrooge så sit gamle klasseværelse.
Jeg genkender det så godt, ånd.
Pultene.
Duften af kridtet.
Jeg valgte mit erhverv i dette lokale.
Kan du også genkende ham?
Scrooge så en lille dreng,
en dreng han kendte
så ganske udmærket.
Du godeste.
Det er mig.
Kom Ebenezer,
den sidste vogn kører nu.
Han tager aldrig hjem til jul.
Hvem går op i den dumme jul?
Jeg var ofte alene.
Så havde jeg mere tid
til at læse og studere.
Juledagene var en mulighed for
at få noget ekstra arbejde af vejen.
Det var en mulighed for...
uforstyrrethed.
Rotter forstår ikke den slags.
Var du aldrig et ensomt barn?
Jeg havde 1274 søskende.
Rotter forstår ikke den slags.
Lad os opleve en
anden jul på dette sted.
De lignede alle hinanden.
Intet forandrede sig.
Du forandrede dig.
Årene trak ham rundt i manegen.
Og på et øjeblik havde Scrooge set
hele sin barndom passere revy.
Han så sit klasseværelse forfalde.
Hvad...
Så, Scrooge,
det er din dimission!
Det er min gamle skoleinspektør.
Han lærte mig den vigtigste ting.
Byg dit liv op,
som denne skole blev bygget op.
Mit øre, mit øre.
Arbejd hårdt og længe,
og vær konstruktiv.
Ebenezer, livet er en
enestående mulighed.
I dag vil du træde ind
i den virkelige verden.
Hold næsen tæt på slibestenen.
Arbejd hårdt.
Og en dag
vil dit liv være lige så
solidt som denne bygning.
Jeg vil ordne den hylde.
Ja, inspektør.
Unge mand, du skal i lære
i et fint firma i London.
I dag bliver du en forretningsmand.
Det ser jeg frem til, inspektør.
Du vil elske forretningsverdenen.
Den er ærke-amerikansk.
Sam?
- Den er ærke-britisk.
- Fint.
Ja, inspektør.
Her kommer din vogn, Ebenezer.
Kom, Scrooge, der er meget at se.
Husk: Giv ikke chaufføren drikkepenge.
Et øjeblik senere stod
Scrooge på en gade i byen
og kiggede på en bygning,
han ikke havde set i årevis.
Fortæl mig, Ebenezer Scrooge,
kender du dette sted?
Kender det?
Mit første job var her.
Det er Fozziwigs gamle gummiand-fabrik.
Det var juleaften,
mørket var ved at falde på,
og lygtetænderne var på arbejde.
Tænd lygten, ikke rotten!
Undskyld.
Sluk for mig!
- Rizzo!
- Hvad?
Tak.
Selv tak.
Der er gamle Fozziwig selv.
Se drenge, mørket er faldet på,
og lygtetænderne er på arbejde.
Det er så ganske afgjort juleaften.
Han var noget af en chef.
Han var så hård og
ubarmhjertig som en rose.
Lad festen begynde.
Det er Fozziwigs julefest.
Rizzo, kom.
Rizzo, hold fast i kæppen.
Glædelig jul.
Mange tak.
Kan vi få noget ro, tak?
Det bør jeg vel være taknemmelig for.
Selv tak.
Må jeg få jeres
opmærksomhed et øjeblik?
Se, det er Marley-brødrene.
Mine gamle partnere, da de var drenge.
Må jeg få jeres opmærksomhed?
Stille!
Tak.
Det var bedre.
Velkommen til Fozziwigs årlige julefest.
På dette tidspunkt er det en tradition,
at jeg holder en lille tale.
Og det er en tradition,
at vi tager os en lur imens.
Lyt ikke til dem.
Her kommer min juletale.
"Tak, alle sammen, og glædelig jul."
- Var det talen?
- Den var dum.
- Den var indlysende.
- Meningsløs.
Den var kort.
Jeg elskede den!
Nu ikke flere taler.
Lad os danse!
Her er Mrs Fozziwig til
at sætte festen i gang.
- Sådan, mor!
- Kom så, drenge!
Hej.
Der er tag-selv bord derovre.
Jeg er sulten.
Glem det. Min mor sagde altid,
man ikke skulle spise syngende mad.
Det er dejligt, I kunne komme.
Det er jeg glad for, og mor jer nu.
Mr Fozziwig?
Sir, jeg har gennemgået regnskaberne.
Ved du, hvor meget firmaet
bruger på denne fest?
Unge hr. Scrooge, det er jul.
Det er en tid,
hvor man bør være gavmild.
Hold op med at arbejde, og mor dig lidt.
Mød nogle andre mennesker.
Goddag.
Dit dansende fjols!
Jeg elsker disse julefester.
Jeg elsker dem så meget,
vi burde holde to om året.
Undskyld mig.
- Unge hr. Scrooge.
- Undskyld mig.
Belle, lad mig præsentere
dig for Ebenezer Scrooge,
den skarpeste
finansielle hjerne i byen.
Ebenezer, det er Belle,
en ven af Fozziwig-familien.
Hyggeligt at møde dig.
Jeg er glad for,
I endelig mødte hinanden.
Kan du huske dette møde?
Huske?
Ja.
Det kan jeg godt huske.
Der var endnu en juleaften i
selskab med denne kvinde,
nogle år senere.
Jeg vil helst ikke se den jul.
Endnu et år før vi
skal giftes, Ebenezer.
Det kan ikke blive anderledes, Belle.
Vi kan ikke gifte os nu.
Vi har ikke råd til et passende hjem.
Vores formue er ikke vokset,
som den burde.
Det sagde du også sidste år.
Forretningen går dårligt.
Du er partner i dit eget firma nu.
Jeg kan dårligt dække mine udgifter.
- Du sagde, partnerskab var dit mål.
- Jeg gør det for din skyld.
Jeg elsker dig, Belle.
Det gjorde du engang.
Åh, Rizzo.
Ånd, jeg vil ikke se mere.
Hvorfor tortere mig på denne måde?
Jeg har sagt, at dette er
skyggerne af det, der er sket.
De er, som de er,
og det er ikke min skyld.
Lad mig være i fred.
Scrooge sad alene og
udmattet på sit kammer.
Og der blev han,
indtil klokken næsten skulle til at slå.
- Hvad er klokken?
- Den er to.
- Er det for tidligt at spise morgenmad?
- Ja.
Fint, så spiser vi aftensmad.
Scrooge vidste,
at den anden ånd ville vise sig.
Men nu, hvor klokken var ved at slå...
Intet.
Kom ind og lær mig at kende.
Kom ind og lær mig at kende.
- Har jeg allerede sagt det?
- Det gjorde du.
Jeg er nutidens juleånd.
Dette er natten før daggry før juledag.
Har jeg sagt, at jeg er juleånden?
- Ja.
- Kom ind og lær mig bedre at kende.
Du er en smule distræt, ånd.
Nej, jeg er meget distræt.
Min hjerne er fyldt med her og nu.
Og her og nu er det jul.
Jeg tror ikke,
jeg har mødt en som Dem før.
Virkelig? Jeg har 1800 brødre.
1800?
Købmandsregningen må være enorm.
Har du bemærket,
at alt virker så skønt, når det er jul?
Helt ærligt, nej, ånd.
Måske har jeg aldrig forstået julen.
Det vil du, før denne dag er omme.
Åh, nej!
Vi vil gå ud i verden.
Det kunne du vel godt lide?
Selvfølgelig.
Må jeg byde dig velkommen
til denne julemorgen?
Det er et gadekor der synger
Det er at varme sig
derhjemme foran ilden
Alle de steder der er kærlighed
Føles det som jul
En kop glæde vi kan dele med hinanden
En genforening med en ven eller bror
Alle de steder der er kærlighed
Føles det som jul
Det er hjerternes tid
En tid hvor man er kærlig
Hvor kærligheden står frem
For det er helt i julens ånd
Den besked vi hører er
At den skal vare hele året
Man kan give en ven en gave
Et par vanter, syet af din mor
Det er måden vi viser kærlighed på
Der føles som jul
Det er et barndomsminde
vi aldrig vil glemme
Det er sommerens sjæl i december
Ja, når man gør hvad
man kan for at elske
Så føles det som jul
Det er hjerternes tid
En omsorgsfuldhedens tid
Kærligheden spirer frem
For det er helt i julens ånd
Den besked vi hører er
At den skal vare hele året
Det er et gadekor der synger
Det er at varme sig
derhjemme foran ilden
For alle de steder man finder kærlighed
Føles det som jul
Alle de steder man finder kærlighed
Føles det som jul
Føles det som jul
Føles det som jul
Føles det som jul
Ånd, det anede jeg ikke.
Jeg vil gerne se venner og familie.
Det er Fred. Min kære nevø, Fred,
og hans kone, Clara.
De fejrer julen med venner.
Se. Frugt.
Vi har spist blommebuddingen
og sunget julesangene.
- Hvad nu, mine kære?
- Et spil, Fred.
Ja, der skal være et spil,
når det er jul.
- Spiller folk spil, når det er jul?
- Jeg elsker spil.
Ved du godt, frugten er lavet af voks?
Ja, smagen var lidt anderledes.
- Lad os spille "Ja og Nej."
- Det er et dejligt spil.
Jeg er den.
Ja, lad Fred være den.
Han er god til at finde på.
Jeg har en god en, Clara.
Gæt.
Er det en grøntsag?
- Nej.
- Et mineral?
- Nej.
- Et dyr?
- Hvad ellers?
- Ja, hvad ellers.
- Findes det på en gård?
- Aldrig.
- I en by?
- For det meste.
Trækker det en vogn?
Så afgjort ikke.
- Er det en hund?
- Nej.
- En kat?
- En kat?
- Jeg sagde det først.
- Nej.
Er det en uønsket skabning?
- Ofte.
- En mus?
- Nej.
- En rotte?
- Ja?
- En kakerlak?
Nej.
- En igle?
- Den er for pragtfuld.
Jeg ved det.
En uønsket skabning,
men ikke en rotte,
en igle eller en kakerlak?
Hvad er det så?
- Hvad?
- Det er Ebenezer Scrooge.
Ja.
Pragtfuldt.
Den var dødgod.
Kom, der er mere at se.
Ikke mere.
Jeg vil ikke se mere.
Her.
Hvad laver vi i i dette
fjerne hjørne af byen?
Det er også jul her.
Det er Bob Crachits hus.
Måske var det åndens gavmilde natur,
og hans omsorg for fattige mennesker,
der førte dem hjem til
Scrooges trofaste assistent.
Gås. De steger gås dernede.
Rizzo, kom af vejen.
Lad være med at feje skorstenen nu.
Du blokerer for duften.
Er det Bob Crachits hus?
Hvor ved du det fra?
Det har du lige sagt.
Man kan normalt stole på mig.
- Hvem er det?
- Det er Mrs Crachit.
Peter, hold ikke op
med at vende spiddet.
Det er hemmeligheden bag stegt gås.
- Den dufter så godt, mor.
- Ja, det gør den.
Det dufter godt.
Du milde.
Jeg sidder fast, få mig ud.
Jeg vidste, du ikke var boglig.
I det mindste landede
jeg på noget blødt.
Og varmt!
Varmt, varmt!
Mor, Mor, Mor!
Du sagde,
vi ikke måtte spise kastanjerne
før far og lille Tim kom hjem.
Jeg spiste dem ikke,
jeg ville bare sikre mig,
de ikke var brændt.
Det er noget kokke gør.
Du må ikke råbe, Betina.
- Jeg hedder Belinda.
- Jeg hedder Betina.
Selvfølgelig gør du det, Betina.
Belinda.
Som du vil.
Det er en glad og munter tid
Vi fornemmer med glæde
at den nærmer sig
Det er en tid, hvor vi hjælper englene
Og spreder nyheden
om fred og kærlighed
Kom, sønnike.
Lad os se, om julemiddagen er klar.
- Ja.
- Ja.
Glædelig jul, alle sammen.
Far!
Glædelig jul, piger.
Glædelig jul, Peter.
Glædelig jul.
Børn, det er tid til at dække bordet.
- Gør det bare nu.
- Vent på mig.
- Glædelig jul, Emily.
- Glædelig jul...
Crachy.
Emmy.
Jeg faldt ned igennem skorstenen
og landede på en brandvarm gås.
Du har det altid sjovt.
Hvad?
Peter, julemiddagen.
Gåsen.
Du er blevet for spændt, søn.
Sæt dig i din stol.
Slap af et øjeblik.
- Hvordan var han i kirken?
- Så god som dagen er lang.
Han håbede,
andre ville se ham i kirken,
fordi det ville være godt for dem
i julen at huske på,
hvem der fik lamme tiggere til
at gå og blinde mænd til at se.
En bemærkelsesværdig dreng.
Og således begyndte
for familien Crachit
det bedste øjeblik hele året.
Det er et magert måltid.
Men værdsat.
Jeg betaler Bob så lidt.
- Mr Scrooge.
- Bob.
Bob Crachit?
Jeg burde skåle for min chef.
Til Dem, Mr Scrooge,
måltidets ophavsmand.
Ja, måltidets ophavsmand.
Hvis han var her,
ville jeg give ham noget at tykke på.
Og håbe, han ville kløjes i det.
- Kløjes i det!
- Min kære, børnene.
Det er juleaften.
Man bør vel,
på den velsignede juleaften,
skåle på Mr Scrooges helbred,
selv om han er nærig, nedrig,
ufølsom og går dårligt klædt...
Til måltidets ophavsmand, Mr Scrooge.
Til Mr Scrooge,
der uden tvivl vil
være glad og more sig denne dag.
- Uden tvivl.
- Skål.
Gud velsigne os og alle andre.
Livet er fyldt med søde overraskelser
Hver dag er en gave
Solen står op og jeg kan mærke den
Mit humør bliver godt
Jeg fyldes af latter og sang
Jeg kigger ind i kærlighedens øjne
Og ved, jeg hører til her
Velsign os alle
Der er samlet her
Min elskede familie
Der er intet sted på jorden
Som derhjemme
Og alle veje vil føre mig tilbage
Velsign os alle
Og lad os leve
Og tilgive andre
Vi har så mange ting
Som vi kan dele
Med dem der er trængende
Lad os elske hinanden
Før os ind i lyset
Lad os høre fornuftens stemme
Synge om natten
Lad os løbe bort fra vreden
Og grib os, når vi falder
Lær os det, mens vi drømmer
Velsign os alle
Velsign os alle
Med nogle dejlige år
Med leg og glædestårer
Rækker vi ud efter dig
Vi står med oprejst pande
I vores bønner og drømme beder vi
dig velsigne os alle
Vi rækker ud efter dig
Og vi står med oprejst pande
I vores bønner og drømme beder vi dig
Velsigne os alle
Lad os sætte os til bordet.
Lad os spise middag.
Ånd, fortæl mig, om lille Tim vil leve.
Det er fremtiden.
Mit område er nutiden.
Men jeg kan se en ledig plads
ved siden af skorstenen.
Og en krykke uden en ejer.
Hvis disse skygger forbliver uændrede,
så tror jeg, barnet vil dø.
Men hvis han skal dø,
så må han hellere gøre det,
så befolkningsoverskuddet
kan bringes ned.
Åh, ånd.
Mens Crachit-familien
forsvandt ind i mørket,
holdt Scrooge øje med
lille Tim til det sidste.
Kom.
Jeg har ikke meget tid.
Ånd, bliver du gammel?
Ja.
Lever ånder kun i kort tid?
Min tid på denne jord er ganske kort.
Jeg tror, at den vil ende,
når klokken slår midnat.
En.
Nu? Men jeg har lært
så meget af dig, ånd.
Men intet Scrooge kunne
gøre eller sige ville stoppe
klokkernes ubarmhjertige march.
Fem!
Åh, ånd, forlad mig ikke.
Det bliver jeg nødt til.
Du har betydet så meget for mig.
Du har forandret mig.
Nu efterlader jeg
dig til fremtidens juleånd.
Mener du fremtiden?
Er det nødvendigt?
Lær ham bedre at kende.
Er fremtidens juleånd til stede?
Ånd, jeg frygter dig mere
end noget anden spøgelse, jeg har mødt.
Det er for uhyggeligt.
Jeg vil ikke se mere.
Når man har ret, så har man ret.
I er alene, folkens.
- Vi ses til ***.
- Ja.
Jeg er forberedt på
at følge efter og lære,
med et taknemmeligt hjerte.
Vil du ikke tale med mig?
Natten svinder hurtigt.
Led mig videre, ånd.
Jeg ved ikke meget selv.
Jeg ved kun, at han er død.
- Hvornår?
- I aftes, tror jeg.
Gad vide, hvad han døde af.
Jeg troede aldrig, det ville ske.
Jeg er ligeglad med, hvorfor han er død.
Jeg vil bare vide,
hvad han har gjort med sine penge.
Det vil vi alle.
Han har ikke givet mig dem.
Det bliver en billig begravelse.
Jeg kender ingen, der ville gå til den.
Jeg vil gerne gå til den.
Hvis der bliver serveret frokost.
- Nu vi taler om frokost...
- Åh, ja.
Jeg kender nogle af de herrer, ånd.
Hvilken stakkel taler de om?
I er vendt tilbage fra
sørgmodighedens hus, kan jeg se.
Sørgeligt, han ikke døde for
år tilbage, den gamle fedtsyl.
- Hørt.
- Lad mig se.
Hvad har I til gamle Joe?
Hvad har I til mig,
så jeg kan mindes ham?
Joe, væk med dig.
Jeg har disse knapper fra hans kommode.
Perlemor.
Jeg har hans gardin.
Af fin damask.
Af billig damask.
Men et par mønter værd.
Jeg har hans tæpper.
Hans tæpper?
Men, Mrs Dilber, de er stadig varme.
Jeg betaler ikke ekstra for varmen.
Det burde du.
Det er den eneste varme, han har følt.
Jeg forstår, ånd.
Denne ulykkelige mand kan være mig.
Det er den vej, mit liv går.
Barmhjertige Gud.
Lad mig se noget
omsorgsfuldhed i denne verden,
eller jeg vil for evigt blive
hjemsøgt af den samtale.
Det er Bob Crachits hus.
Ja, ånd.
Et sted med glæde og latter.
Tak, fordi du bragte mig hertil.
Her er så stille.
Hvorfor er her så stille?
Mor, nu du græder igen.
Det er blot lyset fra lampen,
der får mine øjne til at gøre ondt.
Ikke lille Tim.
Mine øjne bliver
svage i det dårlige lys.
Jeg vil ikke vise jeres
far mine svage øjne,
når han kommer hjem.
Han burde være hjemme nu.
Han har gået lidt langsommere
de sidste par aftener.
Goddag, mine kære.
Far.
Hej, piger.
Hej, Peter.
Børn, vær søde at dække bordet.
Tak.
Hvordan var der på kirkegården?
Den bliver flot, Emily.
Det ville have været godt,
hvis du havde set, hvor grønt der er.
Jeg har valgt et sted til Tim,
hvor han kan se...
Det er en grav på bakken.
Man kan se ænderne i floden.
Lille Tim...
Lille Tim elskede at
se ænderne i floden.
Ånd, skal julen danne
ramme om sådan en elendighed?
Hvordan kommer vi igennem den?
Det skal nok gå, børn.
Livet består af møder og afskeder.
Sådan er det bare.
Jeg er sikker på,
vi aldrig vil glemme lille Tim.
Eller den første afsked, vi måtte tage.
Skal vi vende tilbage til dette sted?
Der er en anden ting, jeg må vide.
Er det ikke sandt?
Ånd, jeg må spørge dig om det.
Jeg frygter svaret, men jeg må gøre det.
Hvem var den mand,
hvis død bragte andre så stor glæde?
Svar mig på en ting mere.
Er disse ting et varsel om,
hvad der vil ske?
Eller er de varsler om ting,
der kan ske?
Disse ting behøver ikke finde sted.
Et liv kan gøres godt igen.
Ebenezer Scrooge.
Nej, ånd.
Jeg er ikke den mand, jeg var.
Hvorfor vise mig disse ting,
hvis håbet var ude for mig?
Jeg vil fejre julen og forsøge at
gøre det samme resten af året.
Jeg vil leve mit liv i fortiden,
nutiden og fremtiden.
Jeg vil ikke glemme de ting,
som julens ånder har lært mig.
Fortæl mig, at jeg kan
fjerne skriften på denne sten.
Ånd, tal til mig.
Jeg er hjemme.
Ja, sengestolperne var hans.
Sengen var hans.
Værelset var hans.
Hej, vi er vendt tilbage.
Som vi lovede.
Men det,
der gjorde Scrooge allermest glad,
var, at han havde sit liv foran sig.
Og at han kunne lave om på det.
Jeg vil leve mit liv i fortiden,
nutiden og fremtiden.
Åh, Jacob og Robert Marley.
Julen er velsignet for denne dag.
Jeg siger det på mine knæ,
Jacob og Robert. På mine knæ.
De er ikke blevet revet ned.
De er her.
Og jeg er her.
Det er et mirakel.
Jeg føler mig så let som en fjer.
Jeg er lykkelig som en engel.
Glad som en skoledreng.
Tror du, det er sikkert for os heroppe?
- Scrooge er reddet, hvad kan der ske?
- Ja.
Du der.
Hvad, mig?
Det hedder: "Hvad, mig, sir?"
- Hvad er i dag?
- Hvad?
Hvad er i dag, min ven?
I dag? I dag er juleaftensdag.
Er der juleaftensdag?
Jeg er ikke gået glip af den.
Ånderne gjorde det på en nat.
De kan gøre, hvad de vil.
Selvfølgelig kan de det.
- Selvfølgelig kan de det.
- Selvfølgelig.
Kender du fjerkræforretningen?
- Ja, sir, det gør jeg.
- En intelligent dreng.
En exceptionel dreng.
Ved du, om præmiekalkunen
i vinduet er blevet solgt?
Den, der er dobbelt så stor som mig?
Det er den ikke.
Det er en fornøjelse at tale med dig.
- Køb den.
- Vær alvorlig.
Jeg er alvorlig. Køb den til mig,
og jeg vil give dig en shilling.
Nej, jeg vil give dig fem shillings.
Wow!
Og drengen pilede af sted.
Så selv...
Undskyld.
Jeg bringer den hjem til Bob Crachit.
Det vil være en overraskelse.
Den er dobbelt så stor som lille Tim.
Nogle få minutter senere,
iklædt sit fineste puds,
viste Scrooge sig i byens gader
for at ønske alle en glædelig jul.
- Glædelig jul.
- Glædelig jul.
Mange tak.
Alle var ude denne fine morgen.
Og snart så han to bekendte ansigter.
Mr Scrooge.
Angående bidraget
til et velgørende formål
I bad om i går.
Jeg vil gerne give...
Så meget?
Ikke en penny mindre.
Det inkluderer alt det,
jeg burde have givet før.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
Jeg ville ønske,
der var noget vi kunne give Dem.
En gave?
En gave til mig?
Tak.
Tak.
50 gange!
Og glædelig jul.
Her er Deres kalkun, Mr Scrooge.
Følg efter mig, dreng.
Med et taknemmeligt hjerte
Og en voksende familie
vil hver pige og dreng
Være min nevø eller niece
Mine nevøer og niecer
Vil bringe mig kærlighed, håb og fred
Bringe mig kærlighed, håb og fred
Og hver aften vil ende
Og hver dag vil begynde
Med en taknemmelig bøn
og et taknemmeligt hjerte
Med et smil og en åben dør
Byderjeg dig velkommen
Hvad der er mit er dit
Jeg skåler på dit helbred
Jeg skåler på dit helbred
Og jeg lover at dele min rigdom
Jeg lover at dele min rigdom
Jeg vil vælge venlighedens vej
Følge en venlig stjerne
Med et taknemmeligt hjerte
Livet er en rejse
GLÆDELIG JUL TIL
MINE BOGHOLDERE.
Hvem ved, hvad det skal ende med?
Hvis man vil vide
Hvad en mand kan byde på
Så skal man blot tælle hans venner
Se dig omkring
Se den storhed omkring dig
Der bliver fornyet hver dag
Giv ikke slip på den
Livet er dyrebart
Med et taknemmeligt hjerte
Loverjeg, at hvert åndedræt jeg tager
Vil jeg bruge til at lovprise dig
Bruge til at lovprise dig
Og bede dig dele mine dage med mig
Bede dig dele mine dage
Med garanti for
At hvis vi skal skilles
Så vil du leve i mit hjerte
Så vil du leve i mit hjerte
Bob Crachit?
Der er du.
Mr Scrooge.
Du kom ikke på arbejde i morges,
som vi havde aftalt.
Ja, Mr Scrooge, sir, vi havde en aftale.
Det er juleaftensdag.
De gav mig fri.
Jeg?
Jeg, Ebenezer Scrooge?
- Kunne jeg finde på det?
- Nej.
Jeg mener: Ja, det gjorde De.
Bob Crachit, jeg har fået nok.
Og jeg har fået nok af Dem, Mr Scrooge.
Og derfor, Bob Crachit...
Derfor vil jeg bede
Dem gå med det samme.
Og derfor vil jeg forhøje din løn.
Og jeg vil løfte dig op fra fortovet...
- Hvad?
- Hvad?
Ja, Bob.
Forhøje din løn.
Og betale afdragene på dette hus.
Kom indenfor.
Ja, ja.
Bob Crachit, vil du og
din familie slutte sig til os
og spise kalkun denne juleaften?
Glædelig jul.
Og Scrooge holdt sit ord, og mere til.
Det gjorde han, og meget mere.
Og lille Tim?
Og lille Tim,
der ikke døde...
Er det ikke dejligt?
For lille Tim blev
Scrooge en faderfigur.
Han blev en god ven og en god herre,
og så godt et menneske,
som byen nogensinde havde haft.
Man sagde altid om ham, at han
vidste hvordan julen skulle fejres,
bedre end nogen anden før.
Og må det gælde os alle.
Som lille Tim bemærkede...
- Gud velsigne os.
- Gud velsigne os.
Os alle sammen.
Den kærlighed vi fandt
Den kærlighed vi fandt
Den tager vi med os
Så vi aldrig er alene
Den kærlighed vi fandt
Den kærlighed vi fandt
Den sødeste drøm
Vi nogensinde har kendt
Vi ses!
Den kærlighed vi fandt
Farvel, farvel.
Så vi er aldrig alene
Det var en god historie, Mr Dickens.
Tak. Hvis du synes om den,
så burde du læse bogen.