Tip:
Highlight text to annotate it
X
Jeg hedder Emanuel. Jeg er 17 år,
og jeg slog min mor ihjel.
Hun blev sprættet op som en ged,
så de kunne hive mig ud.
Mens hun blødte, pustede lægen
luft i mine lunger -
- og pressede sine
hænder mod mit bryst -
- med den rytmiske bevægelse, som
han rev den af med hver morgen.
Det virkede. Han kom,
og jeg kom... tilbage til livet.
At min mor gav sit liv er sikkert kun
en optegnelse i journalen.
Det koster at lave forretning.
Men det er mig, der betaler.
Det er sat på min regning.
Og renten stiger hvert år.
Der er ingen plads til mig.
Jeg bør egentlig ikke være her.
Måske hvis jeg var en atlet
eller en genial forsker.
Men det er jeg ikke.
Jeg er ingen af delene.
Jeg er bare en pige.
En morder uden motiv.
Så jeg afsonede min tid og ventede
på, at straffen var udstået.
- Det er udsøgt.
- Lagret gouda i stedet for cheddar.
- Det gør forskellen.
- Hvad synes du, skat?
- Sofistikeret er ordet.
- Det kan jeg lide.
- Hvordan var din dag, skat?
- Jeg har mødt en fyr.
- Herligt, hvad hedder han?
- Claude.
- Er det allerede alvorligt?
- Ja. Sender du broccolien?
Det er skønt. Det er på tide,
at Emanuel møder en sød dreng.
- Hvad? Troede du, jeg var lesbisk?
- Nej.
- Hvorfor siger du det?
- Jeg drømte om dig. Seksuelt.
- Emanuel.
- Du fornemmede det måske.
- Nej, det gjorde jeg ikke.
- En helt normal ødipal drøm.
Skræddersyet til
den moderne plastfamilie.
- Jeg mente ikke. Du er ikke min type.
- Så er det nok!
Ignorer hende.
Hun er altid sådan,
når hun fylder år.
- Hej. Kan du ikke være forsigtig?
- Nej, det kan jeg ikke.
- Det er ikke din private gokkebås.
- Jeg håndterer sofistikeret udstyr.
Er penispumper sofistikeret
udstyr? Prøv en i stedet.
- Hvorfor er den klæbrig?
- Jeg ville se, om jeg havde en ***.
Arbejdede man på restaurant, så ville
man vel vide, hvad man sælger.
Jeg vil ikke prøve den.
Billetter.
- Jeg hedder Claude.
- Det ved jeg.
Det står på tasken.
Det er ikke min taske.
Jeg havde denne, da jeg var lille.
Min blev hugget,
så jeg fandt den her i skabet.
Billetter.
- Hvad har du på armen?
- Mit navn.
- Emanuel. Det er drengeversionen.
- De troede, at jeg blev en dreng.
- Men det er du ikke.
- Virkeligheden er overvurderet.
Hvorfor har du
fået tatoveret dit navn?
Hvis jeg taber min taske,
så ved jeg stadig, hvem jeg er.
Farvel.
Hun er sød. Lidt reserveret.
Hun er fra Denver.
- Har hun en mand?
- Det lod det ikke til.
Det må være hårdt
at opfostre en lille baby alene.
Det gjorde far.
Og se, hvordan jeg blev.
- Du kan give hende nogle tips.
- Hun leder efter en barnepige.
Jeg kan ikke komme på en.
- Denzel-tvillingerne er flyttet?
- Jeg kan gøre det.
- Vil du det?
- Javist.
- Du hader jo børn.
- Jeg har brug for pengene.
Jeg vil samle på porcelænsdukker.
- Hun tager gas på dig.
- Nej, det gør jeg ikke.
De skal minde mig om, hvor dyrebart
livet er. Hvornår skal jeg starte?
Jeg taler med hende i morgen.
- Hvad fortalte du ham?
- At du har gjort mig med barn.
Jeg ville fortælle om abortvalget
på toget, hvis du blev voldelig.
Det var en god måde
at få en plads på.
Hej. Jeg er Emanuel.
Kom ind.
- Noget at drikke?
- Bare lidt vand, tak.
- Hvor gammel er du?
- Jeg fylder 18 i denne måned.
- Det er en dejlig alder.
- Det er det vel.
- Universitetsplaner?
- Nej, jeg bryder mig ikke om skolen.
Jeg fatter ikke, hvorfor
nogen frivilligt vil fortsætte.
Men jeg elsker at lære.
Jeg lærer mig selv at tale fransk.
- Vil du ud at rejse?
- Nej.
Det er kedeligt, hvis man
taler fransk og ikke rejser dertil.
Jeg har nogle ærinder.
Vi ses om en halv time.
Stil glasset i opvaskeren, tak.
- Og babyen?
- Det er derfor, du er her.
Bør vi ikke mødes,
før du forlader os?
Chloe sover. Hun bliver sur,
hvis jeg vækker hende.
Føl dig hjemme.
Der er et stereoanlæg der.
- Hvad hvis barnet vågner?
- Babymonitoren.
Du kan høre,
hvis hun har brug for dig.
Hvad synes du om at bo her?
Det er fint, regner jeg med.
Jeg kender ikke til andet.
Der sker ikke så meget.
Hej. Jeg tænkte, at I ville have
lidt at drikke i varmen.
Det var betænksomt, tak.
- Det ser godt ud.
- Vi er kun lige begyndt.
Jeg vil ikke sinke jer.
- Vent. Her.
- Nej, det behøves ikke.
Sætter jeg dem alle ind i huset,
så ligner det en begravelse.
- Tak, de er smukke.
- Vi ses snart.
- Kan du ikke lide din stedmor?
- Hun er god nok.
Far og jeg har været alene så længe.
Det er svært at vænne sig til.
- Hvor er din mor?
- Hun er død.
Åh... Det var en skam.
Samler du redskaberne sammen
og lægger dem i skuret?
Falsk alarm.
Hun strakte sig bare.
Jeg ville gerne kunne sove sådan.
Jeg har noget til dig.
Pour toi.
Jeg har faktisk boet i Frankrig.
Tak. Skal du ikke bruge dem?
Nej. Jeg aner ikke,
hvordan de endte i flyttekasserne.
Chloes tøj ligger i en kurv i
bryggerset. Gider du hente det?
Jo.
Hvad laver du?
Jeg troede, at jeg hørte noget,
men nu er der intet.
Jeg kan ikke høre noget.
Jeg folder det igen. Bare rolig.
Kom nu bare ned til mig.
- Hvad laver du her?
- Studerer.
- Studerer?
- Fransk.
Du må være ret god til det nu.
Det har du fra din mor.
Hun sugede sprog til sig
som en svamp.
Hun hev mig med til
en masse franske film.
Har du tænkt på, hvordan det var
gået, hvis jeg var død i stedet?
Nej.
Virkelig? Det har jeg.
Jeg har tænkt lidt over tingene.
I år bør du måske tage med
og besøge din mors grav.
Det behøver ikke
at være på din fødselsdag.
- Hvorfor skulle jeg det?
- Du har aldrig været med.
Jeg synes, det er vigtigt,
at man ærer sine døde.
Tag Janice med,
hvis du vil have selskab.
Det drejer sig ikke om selskab.
Det drejer sig om dig.
Hej. Jeg havde ikke forventet
at se dig førend i eftermiddag.
Det er weekend. Du ville have
hjælp med arbejdsrummet.
Jo. Gå bare derind. Jeg kommer.
Chloe sover.
Hvor skal man starte?
Det her var hendes yndling.
Nu er den slidt og pensioneret.
Linda?
Undskyld... Jeg indså lige,
hvor træt jeg er.
Jeg tager en lur i arbejdsrummet.
Bærer du den op i soveværelset?
Jeg hørte hende på monitoren.
Du kan ikke lide, når bleen er våd.
Nej, det kan du ikke.
Nej, det kan du ikke.
Det er den eneste gang, hun bliver
mopset. Hun kan altid sove -
- men skifter man ikke ble,
når den er våd...
Gider du hente sparkedragten
med aberne på?
Til min lille abe.
I skabet i gangen.
Henter du den?
Vi er ved at blive kolde her...
Ja, det er vi...
Nu hapser jeg dine tæer.
Den der, ja. Den kan vi lide.
Den er blød og fjoget...
Ligesom dig.
Vil du gøre det? Kom her,
så kan du se, hvordan det gøres.
Man skal altid støtte hovedet.
Man starter med
de søde små fusser.
De er så søde, at jeg vil spise dem.
Og så den lille mås.
Se den lille mås.
Du er som en lille larve.
Og så knapper vi hele vejen op.
Og så spiser vi dig.
Ja, det gør vi.
Prøv du at holde hende.
Hun bider ikke.
Hun har ingen tænder endnu.
Urtekylling med svampefyld.
Nå?
- Hvad?
- Hvad med hende... Hed hun Linda?
- Okay.
- Kun okay, ikke godt?
Det ser lækkert ud.
Vi taler om barnepigejobbet.
- Åh. Hvordan går det?
- Okay.
Hvordan kan et barn,
der som toårig talte mere -
- end en førsteklasses elev
blive så tavs som 18-årig?
- Min autisme kommer måske sent.
- Måske har du for travlt.
Du ser træt ud. Du har et job i byen,
og nu er du også barnepige.
Du lyder af og til som en kvinde.
Det er ikke ondt ment, Janice.
- Jeg vil så gerne se babyen.
- Ja...
Hej. Jeg er hendes chaperone.
Jeg skal sidde her.
- Hej. Vil du vide, hvad jeg sagde?
- Nej.
Hvordan går det?
Vent. Har jeg gjort dig noget?
- Du virker vred. Jeg ved ikke...
- Ved du ikke?
Hvor var du i morges?
Jeg ledte i alle vognene.
- Jeg kom for sent til toget.
- Glem det!
- Hvorfor tog du med sekstoget?
- Jeg ville møde dig.
- Jeg er her nu.
- Sådan fungerer det ikke.
Vil du være min kæreste,
så må du ikke bare forsvinde.
- Kæreste?
- Du har vel overvejet...
...at kysse mig?
Måske eller ja?
Ja.
Vi ses på toget i morgen.
Hallo? Linda?
Jeg er i køkkenet.
Hun elsker at vågne op i badet.
Du kan skylle hende.
Det er det bedste, hun ved.
Du skal lære hende at kende.
Hun skal være tryg ved dig.
Læg hånden bag hovedet.
Sådan.
- Hun er vist skyllet af nu.
- Tør hende. Jeg skal ud med hende.
- Skal du?
- Ja, det er godt med frisk luft.
Vi var i haven i morges.
Hun skal vænne sig til omgivelserne.
Der er influenza. Jeg synes ikke,
du bør vise naboerne hende endnu.
- Hører du ikke, at hun græder?
- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle.
Man vugger hende,
og så snakker man med hende.
Hun elsker, når man snakker.
Ikke sandt, Chloe? Ja da.
Du er så god til at lytte.
Ja, det er du.
Bare rolig. Du skal nok lære det.
Jeg var så nervøs,
da jeg fik hende med hjem.
Kunne jeg klare det?
Hvad hvis jeg var en dårlig mor?
Hvis jeg ikke kunne lide det?
Men så... begyndte
det hele efterhånden at klappe.
Som om jeg er skabt til det.
Som om jeg har lavet det hele livet.
Tænker jeg på,
hvordan det var før...
Det var meningsløst. Nu kan jeg
ikke forestille sig at leve uden henne.
Nej, det kan jeg ikke.
Jeg jogger i stedet.
Jeg skal af med de sidste kilo.
Vend ikke ryggen til,
når hun ligger der.
Hun er sprælsk. Vi ønsker ikke,
at hun ryger på gulvet.
- Naturligvis ikke. Undskyld.
- Det er i orden.
Jeg er snart tilbage igen.
Vi må se at få dig klædt på.
Tag det ikke personligt,
men jeg plejer ikke at tale så meget.
Taler vi ikke så meget, så betyder
det ikke, at jeg ikke kan lide dig.
Jeg holder det bare for mig selv.
Jeg ville bare sige det. Okay?
Hej... Jeg har taget kager med.
Linda vil ikke have kager.
Hun prøver at smide fødselskiloene.
Hun er jo radmager.
Må jeg ikke komme ind?
Linda er ude og jogge.
- Jeg vil gerne se babyen.
- Hun sover.
Jeg tager et hurtigt kig.
Åh, det er...
Der er meget flottere her,
end jeg troede.
Hun har sat det i stand i en fart.
Har hun planlagt det i månedsvis...
...og så dukket op med
de rette møbler?
- Hvordan skulle jeg vide det?
- Nej, lad være.
Man må ikke røre Chloes legetøj
uden rene hænder.
- Mine hænder er renere end gulvet.
- Nej.
Hun er ret speciel -
på grænsen til neurotisk.
- Hvor ligger køkkenet?
- Den vej.
Den der kan jeg lide.
- Trives du med at arbejde for hende?
- Ja, det er fint.
- Hvordan er hun?
- Hun er flink.
I har tilbragt megen tid sammen,
så jeg troede, du kendte hende bedre.
- Det gør jeg ikke.
- Men du kan lide henne?
Jeg så, da I arbejdede sammen.
I talte...
Hej. Du har vist jogget igennem.
- Nej, latterligt kort, faktisk.
- Jeg tog med nybagte kager med.
Det var pænt af dig.
- Hvor er Chloe?
- Hun sover.
Hun faldt i søvn i min favn,
så jeg lagde hende i seng.
Vi vil invitere dig og Chloe
til middag en aften.
Det ville være dejligt,
men Chloe går tidligt i seng.
Emanuel kan da passe hende
og tjene lidt ekstra.
Jeg studerer fransk om aftenen.
Måske kan du studere,
når babyen sover.
- Ja, okay.
- Godt. Hvad med på fredag?
- Ja, fint.
- Hav det godt, piger.
- Hvor mange kalorier tror du?
- Det ved jeg ikke. Masser.
Jeg er nødt til at vække Chloe,
ellers er hun vågen hele natten.
Jeg gør det, så hun
vænner sig til mig. Stol på mig.
Okay, det er en god ide.
- Hvad skete der?
- Jeg er frygtelig ked af det.
Jeg tænkte,
at hun trængte til lidt frisk luft.
- Herregud.
- Det er ikke slemt.
Kom med.
Det kommer til at svie.
- Går det bedre?
- Ja.
I ligner søstre.
Jeg håber, at Chloe bliver lige
så smuk og spændende som dig.
Der er så meget bag de blå øjne.
Det så jeg straks.
Jeg ser mig selv i dig.
Det behøver ikke at være positivt.
- Hvad laver du?
- Hvad tror du, løser sultproblemet?
Det der er for farligt for en kvinde.
- Lad mig gøre det.
- Så svært er det ikke at tage ind.
- Hjælp til i butikken.
- Jeg må ikke bruge maske.
- Det sender forkerte signaler.
- Det giver en følelse af kompetence.
- Lad mig passe mit job.
- Her møder du ingen kvinder.
Du ser godt ud disse dage.
Spild ikke tiden på mig.
- Hvorfor er du så sød og glad?
- Jeg er en sød og glad person.
Lægen siger, at jeg har lus.
Er der en chance for...
at møde dig på fast grund?
- Jo, absolut.
- Hvad med fredag aften?
Der er jeg barnepige.
Nej, fredag aften passer faktisk.
- Henter du mig klokken syv?
- Ja.
Vi er heroppe.
Godt at du er her.
Hun driver mig til vanvid.
Normalt kan hun underholde
sig selv i hoppegyngen.
Men hun vil have
min udelte opmærksomhed.
Det her er hendes nye bedste ven.
Det er frygteligt,
men af og til vil jeg ikke være mor.
Jeg vil kunne sætte Chloe på
pause og fortsætte min dag.
- Forfærdeligt, ikke?
- Nej. Det lyder ærligt.
- Skal jeg bade hende?
- Det har vi allerede gjort.
Hvis du vil, så kan du hjælpe med
at vælge, hvilke trøjer, der skal ud.
- Jeg er ikke så god til mode.
- Kom så, sæt dig.
Jeg elsker din stil, men den er
for ung til mig. Du har udsøgt smag.
Hvad skal jeg tage på fredag?
Jeg kan ikke
være barnepige på fredag.
Det gør ikke noget.
Hvad skal du?
- Jeg skal på date.
- Spændende. Hvem er det?
- En fyr, jeg mødte på toget.
- Har han et navn?
Claude.
- Tag den her på. Prøv den.
- Den er fin, men...
Prøv den nu...
Kom så.
Se lige dig selv. Du er smuk.
Den er din...
Jeg har ikke gået i den længe.
Jeg tror... det er blusen, jeg bar på
min første date med Chloes far.
Hvor er Chloes far?
Det er ikke alle mænd,
der kan leve op til faderrollen.
Det accepterede vi ikke.
Nej, det gjorde vi ikke.
Hvorfor skal hun på date
den aften, hvor Linda er inviteret.
Hun ved godt, at Linda ikke kan
komme, hvis hun ikke er barnepige.
- Kom ind.
- Hej.
- Hej, jeg er Claude.
- Hej.
Må jeg præsentere Claude.
Min far og Janice.
- Davs. Jeg er Emanuels stedmor.
- En fornøjelse.
Sikke en flot bluse.
Hvor har du fået den?
Vi er nødt til at gå nu.
Kom og spis med os næste fredag.
Emanuel fylder år.
Jeg laver hendes livret.
Kyllingetærte.
Ja, det lyder sjovt.
- Hyg jer.
- Farvel.
- Vil du sidde bagpå?
- Ja.
Det er bedst, at du står. Når du
er kommet op, står du stabilt.
- Medmindre du kører galt.
- Det gør jeg ikke.
- Går det?
- Ja.
- Jeg håber, at du er sulten.
- Det er jeg.
Det er første middag
på tomandshånd i lang tid.
Du prøver at undskylde hendes
adfærd ved at gøre det romantisk.
Ja... "Emanuel er følsom.
Du ved ikke, hvad hun har oplevet."
Og da jeg ikke har børn selv -
- så ved jeg intet om opdragelse.
Sådan føler jeg det.
Denne musik...
- Du skal med til et fint sted.
- Kan du ikke lide lysstofrørene?
16,25.
- Tak.
- Må jeg spørge dig om noget?
Det er et personligt spørgsmål.
- Vil du have os undskyldt?
- Okay, jeg venter derude.
Når jeg er alene og forestiller mig,
at jeg dør. Livet rinder bare ud.
Som en flod.
Mit spørgsmål er:
- Har du set mig flyde forbi?
- Nej, det har jeg ikke.
- Jeg troede, det var privat område.
- Ja. Vi bryder en masse love.
Tyveri, ulovlig indtrængen.
Hvad mere?
Mindreårigt druk?
Far tog mig med hertil,
da jeg var lille.
Når det blev privat,
så gik vi til den anden side.
Det var ikke lige sjovt. Der er
noget specielt ved dette sted.
- Hvorfor bor du ikke hos din mor?
- Hun er død.
Derfor har jeg tatoveringen.
Det første og eneste valg, hun traf
om mig, var at navngive mig.
Far mener, at det er navnet
på en gammel kæreste.
Men han gav mig det alligevel.
Dumt, ikke?
Jeg kan lide den - tatoveringen.
Du ligner en slem pige.
- Synes du, jeg er en slem pige?
- Ja, det gør jeg.
Det er,
som om du lever i din egen verden.
Og vi andre kan ikke nå dig,
for du passer ikke ind her.
Hej, jeg har lige mødt
din ven, Arthur.
- Hvad laver du her?
- Du sveder. Hvordan har du det?
- Hvordan har Chloe det?
- Fint, bortset fra lidt snue.
Jeg ville se, om I har
en næsespray til spædbørn.
Hjælp damen i tredje gang.
Hun leder efter noget.
Lidt ingefær og det her,
så bliver hun rask igen.
Tak, det er perfekt.
Din stedmor inviterede mig
til din fødselsdagsfest.
Du kan jo ikke både være
barnepige og være til fest -
- så måske kender du en,
man kan stole på...
Jeg kan gøre det.
Jeg er pålidelig og elsker børn.
Jeg ville synes, at det var sjovt.
- Det er herligt.
- Hvornår?
- Fredag klokken syv.
- Det er fint.
- Hvad skylder jeg?
- Det giver vi for det, du har købt.
Men det er jo det her, jeg har købt.
Så er købet blevet en gave... til dig.
- Tak skal du have. Hej.
- Hej, hej.
- Hvad skete der lige der?
- Mit hjerte hamrede løs.
- Start fra begyndelsen.
- Det er begyndelsen.
Nej, da hun vækkede dig og havde
veer, og I gik rundt i rummet.
Jeg går med hende i soveværelset.
Solen er lige stået op.
Hun sidder ved vinduet.
Morgensolen skinner
på hendes ansigt.
Hun smiler på en måde,
du aldrig har set før.
Hun har en hemmelighed,
som hun gerne vil dele.
Hun er smuk. Fredfyldt.
Jeg sidder hos hende
og tæller minutterne mellem veerne.
Nej. Du hjælper hende på benene.
Hun siger, at hun elsker dig.
Hun har haft en fantastisk drøm.
Hun svømmede under vandet
i en sø, og hun kunne ånde.
Det var nat
og alligevel kunne hun se.
Måneskinnet gled gennem vandet
som fingre, der viste vejen.
Hun var lykkelig...
mens hun svømmede blandt fiskene.
Da lægen kom, var hun ligbleg.
Hendes blik var fraværende.
Hendes greb om min hånd
var stadig fast.
De skar i hende og trak dig ud.
Du var blå. Du trak ikke vejret.
Navlestrengen var om din hals.
Lægen kæmpede med dig.
Da du tog dit første åndedrag...
Tog hun sit sidste.
- De prøvede at genoplive hende.
- Hun var død.
- Hun var død.
- Og jeg var her.
Du var her.
- Og det er alt?
- Ja, det er alt.
Gør du dette for at straffe mig?
Jeg vil være sikker på, at du har
fortalt alt og ikke udeladt noget.
Tillykke, Emanuel!
Nu er min lille pige blevet stor,
det kan man ikke benægte.
Du skal tage
det første stykke.
- Du kan gøre det.
- Det bringer fødselaren held.
Jeg gør det. Jeg siger aldrig
nej til lidt held. Vel, Claude?
- Vi vil gerne møde Chloe.
- Hun er slemt forkølet nu.
Men når hun bliver frisk,
så kommer jeg over med hende.
Jeg er glad for, at du og Emanuel
er blevet så gode venner.
Jeg har været gift med hendes far i
et år, og vi er ikke venner endnu.
- Det er anderledes med en stedmor.
- Det regner jeg med.
Jeg håbede, at jeg kunne
føle mig lidt som en mor.
Men det var nok ikke meningen,
at det skulle gå sådan.
- Det er sikkert bare alderen.
- Hun har det hårdt.
Hun er også lidt forvildet.
Det bør du vide.
Jeg ønsker ikke,
at hun fejltolker dit venskab.
- Jeg ved ikke, hvad du mener.
- Hun har aldrig haft en mor.
Jeg tror, at det har skabt
en længsel hos hende...
...der ikke er helt sund.
Forvildet, ved du.
Vi havde det sikkert alle
sådan i den alder.
Jeg tror, at du bør forklare hende,
at du er til mænd.
Du er da til mænd, ikke sandt?
Claude arbejder på en planteskole.
Jeg har set dig i haven.
- Han kan hjælpe med at plante.
- Det ville være herligt.
Kom ind.
Hej.
Jeg elsker dit værelse.
Det er så anderledes
end resten af huset.
- Hvordan det?
- Det ved jeg ikke.
Det føles bare som dig.
Er det din mor?
Hvad hed hun?
- Ava.
- Du ligner hende.
Der er en aura af mystik om hende.
Som en man har kendt i mange år,
selv man ikke kender dem.
Den rolle udfyldte hun godt.
Hun efterlod sig ingen spor.
Hun efterlod sig dig.
Det er et godt spor.
Der er I jo. Det er sent.
Jeg tror, at Claude gerne vil hjem.
Jeg skal også hjem.
- Tak, fordi du udholdt det.
- Jeg er glad for, at jeg kom.
Alle familier er lidt tossede.
Ellers var det ikke en familie.
Den ubehagelige følelse her
betyder bare, at jeg er hjemme.
Nogenlunde sådan.
Jeg føler det samme...
som før.
Hver gang jeg fylder år, føler jeg,
at det bør være anderledes.
- Men det sker aldrig.
- Hvad mener du?
Det er ligegyldigt.
- Hvem er det?
- Min kollega. Han babysitter.
Jeg skal arbejde i hendes have.
Din far arrangerede det. Jeg kan
udføre et godt stykke arbejde.
Jeg vil ikke møde dig hele tiden.
Du har været her to gange.
Nu kan jeg ikke engang
babysitte, uden at du er der.
Har du det sådan, så kan jeg gøre det
let for dig. Du behøver ikke se mig.
- Den eller den?
- Ingen af dem.
Jeg er enig. Er det i orden,
at jeg går ud med Arthur?
Ja, men jeg synes ikke,
at han er passende som din kæreste.
Vi skal ud at spise. Jeg kan ikke
klare et nyt forhold nu.
Det bliver hyggeligt. Det kan jo
ikke kun være os tre i al evighed.
Jeg tror, at hun er sulten.
Synes du ikke, at hun er vokset
meget på det seneste?
- Jeg fatter ikke, at jeg gør det her.
- Jeg kan sige, at du er sløj.
- Han vil forstå det.
- Det gør ikke noget.
Jeg er snart hjemme.
Det bliver ikke sent.
- Du er smuk.
- Okay, farvel.
Farvel.
Jeg tror, hun begynder at elske mig,
som hun elsker dig.
Det er sådan, det føles.
Det er sådan, jeg forestillede mig,
at det vil føles.
Tak. Det skyldes kun en gæret drue.
- Der er du. Chloe er ikke vågen?
- Nej, hun sover trygt.
- Arthur vil se hende.
- Nej...
Jeg havde svært ved at få hende
til at sove. Hvad hvis hun vågner.
Vi må vel bare være stille.
Jeg skal nok opføre mig pænt.
Du bliver stolt.
- Jeg kan lide din sminke.
- Vær sød at blive hernede.
Kommer du?
- Hun er smuk.
- Ja, vist er hun smuk.
Hun virker lidt stiv.
Hun blinker ikke engang.
- Som om hun ikke er virkelig.
- Hun er speciel.
Sådan har alle mødre det nok.
Lad os gå ned og tage en drink.
Det er ikke babyen.
Det er en dukke. Hvor er barnet?
Linda?
Hvor er barnet?
Vi finder hende.
Hun har sikket lagt hende et sted.
- Hvor er hun?
- Emanuel?
- Emanuel? Vi finder hende.
- Hvor er hun?
- Hvor er Chloe?
- Emanuel?
Emanuel!
- Hun sagde, at hun var...
- Emanuel!
Hun skal jo være her.
- Hvor er Chloe?
- I tremmesengen.
- Hvor?
- Lige der.
- En dukke. Hvor er Lindas barn?
- Det er hende, Arthur.
- Det er ikke morsomt.
- Hvad ved du om noget, Arthur?
Emanuel, hør nu...
Hvor er hun?
Svar mig! Hvor er hun?
Nu svarer du!
Hvad har du gjort med hende?
Giv mig hende!
Det er fint. Vi finder hende.
Emanuel, jeg ringer til politiet.
Giv hende til mig. Hvor er hun?
Hvor er Chloe?
Kan du høre mig, Emanuel?
Em? Kan du høre mig?
Kan du blive hos Linda? Jeg tager
med Emanuel på hospitalet.
Hun bør ikke være alene.
Vi fandt Lindas mand.
Han flyver hertil.
- Du skal svare på nogle spørgsmål.
- Det kan hun ikke nu.
Du skal fortælle din far om barnet.
Emanuel, skat.
Du skal besvare politiets spørgsmål.
Hun har vendt tilbage til vandet.
Hun er hos mor.
Jeg prøvede på at stoppe hende,
men hun forsvandt.
De svømmede begge væk.
De forlod mig.
Det er nok for i aften.
Gid du havde sagt noget,
før det skete.
Hvorfor skulle jeg ødelægge
Lindas perfekte verden?
Hvad er der så godt
ved denne verden?
Den er ikke perfekt. Jeg er ikke
perfekt, men du har ingen anden.
Man bør kæmpe med det man har,
ellers farer man vild.
Der er lang vej tilbage.
- Hvad laver du med den?
- Den skal renses.
Hvis du vil tale om dette.
Nu, eller i fremtiden...
så er jeg her.
Jeg forstår mere, end du tror.
Om Linda
og hvad hun gennemgår.
Jeg kan ikke få børn.
Min første mand forlod mig
på grund af det.
Og sorgen, jeg følte,
drev mig næsten til vanvid.
Det var alt...
Undskyld det forleden.
At prøve at få børn var min ide.
Jeg troede, at det ville hjælpe os.
Fem år og mange dollar senere
fik vi vores barn.
Så var vores ægteskab forbi.
Og så...
Linda bebrejdede sig selv.
Det var hende, der fandt hende.
Obduktionsrapporten var uklar, så vi
fik aldrig at vide, hvad der var sket.
Min kone ville ikke til begravelsen.
Hun kunne bare ikke.
Det var der,
at alt det med dukken begyndte.
Jeg prøvede at få hende indlagt,
men hun forsvandt.
Der meldte jeg hende savnet.
- Hvordan ser prognosen ud?
- Lægerne er ikke optimistiske.
- Jeg vil se hende.
- Nej, ikke som hun er nu.
De tillader kun familiebesøg.
- Alt i orden?
- Kan du arrangere et besøg?
Luk døren. Du må holde op med
at fiksere på Linda.
Hun er ikke din mor.
Hun er ikke engang tæt på.
- Hun behøver vel stadig hjælp?
- Lægerne gør deres bedste.
Som for mor? Hendes mand
vil lade hende rådne der.
- Du ved ikke, hvad andre føler.
- Nej, men jeg ved, hvad jeg føler.
Er du med?
Tak for hjælpen.
- Hvor er Chloe?
- Jeg har hende.
Har hun det godt?
Nej?
Har du skadet hende?
Hun var allerede skadet.
Jeg vil se hende. Hvor er hun?
Hvad skete der?
Hvad skete der?
Tidevandet kom. Jeg holdt hendes
hånd, men det tog hende med.
- Hvorfor holdt du ikke hårdere?
- Det kunne jeg ikke.
Tidevandet var for stærkt.
Det tog os med derud, hvor vandet
er mørkest og dybest.
Vi var lykkelige
og svømmede blandt fiskene.
Så slap Chloe min hånd.
Jeg var bange.
Mere for mig selv, ikke for hende.
Hun vidste, hvad hun gjorde,
og hvor hun var på vej hen.
Jeg tabte hende af syne.
Så førte fiskene mig tilbage hertil.
Hvorfor gjorde de det?
For din skyld.
Her er det.
Jeg kan ikke klare det selv.
Jeg har brug for din hjælp.
Det skal nok gå.